Emne

forskere

30 forskere: Det offentlige har brug for en kulturrevolution

Regeringen har forpligtet sig på at modernisere den offentlige sektor og finde fem milliarder kroner. Men intet er sket, lyder kritikken fra 30 forvaltningsforskere, som opfordrer regeringen til at revolutionere forvaltningspolitikken

Skal forskning udforske eller udvikle?

Kravet til forskere i dag er, at de ikke blot skal udforske, men også udvikle. Den tendens rejser en lang række nye spørgsmål for forskerne og øger samarbejdet med forskere med sociale og kulturelle fagligheder

Når intellektuelle og eksperter bidrager med viden

Et demokratisk samfund kræver, at forskere opfører sig som bedre vidende intellektuelle. Problemet er, at for få opfører sig som intellektuelle

Forskere skal have x-factor

De nye eliteforskere skal have x-factor. Men hvor bæredygtigt er det for universiteterne at prioritere de enkeltindivider, der er bedst til at elevator-pitche, skrive ansøgninger og komme i Deadline?

Forskere går til kamp mod bedrag

Videnskabelig svindel og uredelighed har antaget epidemisk omfang: På 10 år er antallet af tilbagetrukne videnskabelige artikler steget med 1.200 procent

Forfejlet kritik af Finansministeriet

Man vil i finansministeriet overveje, om regnemetoden skal justeres – i modsætning til hvad Det Økologiske Råd hævder

Dobbelt dom over Milena Penkowa

Identiske stavefejl og selvmodsigende forklaringer var med til at fælde hjerneforsker Milena Penkowa i de to første sager om videnskabelig uredelighed. Penkowa selv mener ikke, hun har fået en fair bedømmelse

Rektors redelighed

Kunne man forestille sig et uafhængigt ekspertpanel afdække rektors fejl/uredelighed i sagen?

Nye tegn på snyd i Penkowas forskning

Internationalt ekspertpanel vurderer, at hjerneforsker Milena Penkowa bevidst kan have snydt i 15 forskningsartikler mere end hidtil antaget. Penkowa forsvarer sig med, at der er blevet rodet rundt i og forsvundet dokumentation fra hendes arkiver, efter hun blev forment adgang til dem

’Vi er stadig ved at lære i Kina’

31-årige Yonglun Luo kom til Danmark på et ph.d.-stipendiat, fordi hans vejleder i Kina, selv har læst på Aarhus Universitet i 1980’erne. Nu er Yonglun Luo ansat som forsker i brystkræft samme sted

Sider

Mest læste

  1. Alle samfund er multikulturelle, uanset om der er etniske minoriteter eller ej. Den ideologiske myte om en dansk enhedskultur holder mindre og mindre i en tid, hvor globaliseringen og migrationen for alvor har fået fart på Retfærd & Velfærd Flygtninge og indvandrere fra tredje lande tilhører kategorien etniske minoriteter i Danmark - etniske danskere udgør majoriteten...
  2. 'Made in Italy' var i alvorlig krise i 1990'erne. Nu blomstrer den italienske tekstilindustri igen - og det samme gør Chinatown i den norditalienske by Prato. I Italien er globaliseringens udflytning af produktionen blevet til 'indflytning' af kinesisk arbejdskraft
  3. Verdens vandproblemer var i fokus ved Verdenskonferencen Stockholm Water Week, hvor opfinderen af begrebet 'virtuelt vand' blev hædret. Konceptet 'virtuelt vand' kan give et overblik over det skjulte vandforbrug i dagligdagen og måske få betydning for vores forbrugsmønstre
  4. Kernenedsmeltningen for 20 år siden gav også det afgørende stød til Sovjetunionens nedsmeltning, erkender den sidste sovjetiske præsident i dette tilbageblik
  5. Der er flere måder at blive professor på
  6. Der er konstateret nye tilfælde af den såkaldte 'fugleinfluenza', og det frygtes at sygdommen vil sprede sig fra Hong kong til resten af verden PANDEMI I løbet af december har myndighederne i Hong Kong kunnet rapportere om flere nye tilfælde af influenza af typen A H5N1...
  7. En mystisk kløe rammer titusinder over hele verden. Er der tale om en hidtil ukendt epidemi eller om massehysteri?
  8. Hvordan kan man i dag forandre samfundet så der bliver plads til anerkendelse for alle? Hvad er efter klassekampen de afgørende politiske brudflader i de vestlige samfund? Information har talt med den store tyske filosof Axel Honneth, der som leder af Institut for Socialforskning i Frankfurt tænker videre fra Adorno, Marcuse og Habermas