Emne

forskning

Artikler
Cameroun
7. marts 2023

Kommission skal granske Frankrigs fortid i Cameroun: »Nu kan vi få lov til at fortælle vores egen historie«

Den camerounske aktivist og musiker Blick Bassy står sammen med den franske historiker Karine Ramondy i spidsen for en kommission, der skal belyse Frankrigs koloniale fortid i Cameroun. Vigtigt for forholdet mellem de to nationer, mener Bassy, mens kritikere kalder kommissionen for endnu et fransk forsøg på at bevare kontrollen i Afrika
Den camerounske aktivist og musiker Blick Bassy står sammen med den franske historiker Karine Ramondy i spidsen for en kommission, der skal belyse Frankrigs koloniale fortid i Cameroun. Vigtigt for forholdet mellem de to nationer, mener Bassy, mens kritikere kalder kommissionen for endnu et fransk forsøg på at bevare kontrollen i Afrika
Bognyt
17. februar 2023

Murakami på vej med ny 1.200 sider lang bog

Et enkelt pip fra Haruki Murakamis forlag er nok til at sætte reklamekampagnen for den japanske forfatters nyeste roman i gang. Og så viser det sig, at den netop afdøde guitarist Tom Verlaine var bibliofil ud over alle grænser
Et enkelt pip fra Haruki Murakamis forlag er nok til at sætte reklamekampagnen for den japanske forfatters nyeste roman i gang. Og så viser det sig, at den netop afdøde guitarist Tom Verlaine var bibliofil ud over alle grænser
Feature
10. februar 2023

Mozart vidste, hvordan man skal fortælle om selvmord

Journalister er opflasket med at undgå at skrive om selvmord. Men ny forskning cementerer den pointe, at nuanceret dækning faktisk kan være med til at forebygge. Pressen skal dog stadig træde varsomt – især når det gælder maleriske skildringer af steder og metoder. Men hvad skal filmskabere og kunstnere så gøre?
Journalister er opflasket med at undgå at skrive om selvmord. Men ny forskning cementerer den pointe, at nuanceret dækning faktisk kan være med til at forebygge. Pressen skal dog stadig træde varsomt – især når det gælder maleriske skildringer af steder og metoder. Men hvad skal filmskabere og kunstnere så gøre?
Forskning
7. februar 2023

Verden over går piger og drenge tidligere i puberteten. Uden at forskerne kan forklare hvorfor

Pubertetsalderen er faldet markant det seneste århundrede, især blandt piger. Noget skyldes stigende levestandard, men faldet er fortsat helt op til i dag. Hormonforstyrrende stoffer, overvægt og opvækst menes at spille en rolle, men forskerne kender ikke de præcise årsager. Og udviklingen bekymrer dem
Hvert år i uge seks sætter folkeskolerne sex på skoleskemaet. Og gennem de seneste årtier er pubertetsalderen blevet lavere og lavere for både piger og drenge, uden at forskningen præcist kan forklare hvorfor. Arkivfoto.
Bogkritik
3. februar 2023

Steen Nepper Larsen filosoferer med hammeren og knuser nuancer undervejs

Ny essaysamling koncentrerer sig om centrale problemstillinger i vor tid, ikke mindst i de videregående uddannelser og forskningen, nemlig evaluering og evidens. Den har sin styrke som en temporig og sprogligt opfindsom kritik, men sin svaghed som kritisk analyse
Hvorfor må skolen ikke være skole, universitetet være universitet, skriver Steen Nepper Larsen om evalueringsfeber og evidensjagt
Regeringsgrundlag
15. december 2022

Kritikere: Trods stor vægt på uddannelse har vi ikke fået en ny uddannelsesregering

Selv om SVM-regeringen i sit regeringsgrundlag vil investere mere i undervisning og uddannelser, har eksperter svært ved at se den nye regering som en uddannelsesregering, som den tidligere S-regering kaldte sig selv
Forsker og eksperter frygter, at afkortningen af kandidatuddannelserne vil skabe A- og B-hold blandt de studerende – her på Aarhus Universitet – og blandt færdiguddannede kandidater.
Energiforskning
14. december 2022

Gennembrud efter 70 år: Et splitsekund af fusionsenergi

På det amerikanske Lawrence Livermore National Laboratory er det efter årtiers forskning lykkedes at skabe et ganske lille overskud af energi i et ganske kort øjeblik ved at smelte brintkerner sammen. Det vil gå over i historiebøgerne, siger USA’s energiminister
Et udateret foto fra Lawrence Livermore-laboratoriet viser to personer i færd med at finjustere det store anlæg, der nu skulle have lykkedes med ved fussion at skabe mere energi, end der blev tilført udefra.
Læserbrev
9. december 2022

DTU Offshores forskning understøtter forsyningssikkerheden under den grønne omstilling

Scientist Rebellions kritik af DTU’s forskning glemmer, at vi er afhængige af fossil energi, indtil vi har et nyt energisystem. DTU forsker primært i grøn energi, der bruges til teknologiske løsninger, så omstillingen kan være hurtig og forsvarlig
Scientist Rebellions kritik af DTU’s forskning glemmer, at vi er afhængige af fossil energi, indtil vi har et nyt energisystem. DTU forsker primært i grøn energi, der bruges til teknologiske løsninger, så omstillingen kan være hurtig og forsvarlig
Læserbrev
2. december 2022

DTU Offshore støtter fossilindustrien. Vi bør fokusere på udfasning og ikke udvinding

DTU Offshore Center har syv forskningsprogrammer, der optimerer udvindingen af gas og olie, mens kun ét program forholder sig til nedlukning af fossil energi. Det er både kontraintuitivt og giver DTU et medansvar i greenwashing
DTU Offshore Center bedriver forskning, der understøtter fossilindustriens fortsatte udvinding af olie og gas
Kommentar
29. november 2022

Lad os forske på dansk frem for engelsk. Ellers overser vi nationale spørgsmål

Engelsk fylder alt for meget på de danske universiteter. For når studerende lærer alting på engelsk, bliver det sværere for dem at formidle på dansk senere. Og så former sproget også vores fokus, så vi risikerer at overse danske problemstillinger
Brugen af engelsk i forskning drejer forskernes opmærksomhed mod emner, der er af global interesse, mener Eva Forslund og Magnus Henrekson.

Sider

  • Fra arkivet
    13. november 2021

    Teorien om, at corona kom ved et læk fra et laboratorium, vinder frem. Lone Simonsen skrev om den i 2021

    Hvordan opstod COVID-19? Det spørgsmål er fortsat vigtigt at undersøge, og vi kan desværre ikke udelukke muligheden for, at pandemien ved et uheld er udgået fra et laboratorium. En omdiskuteret type forskning, som er vundet frem i de senere år, øger nemlig risikoen for, at sådanne katastrofescenarier kan blive til virkelighed
    Vi  er desværre er nødt til at forholde os til hypotesen om, at COVID-19 er sluppet ud fra et laboratium – simpelthen fordi det i princippet kunne være sket, mener professor i epidemiologi Lone Simonsen.
  • Stoffer
    17. april 2021

    Mikrodosering af stoffer har en effekt – men næppe den, brugerne regner med

    Mikrodoseringer af psykedeliske stoffer som LSD og psilocybinsvampe har haft vind i ryggen i det seneste årti. Nu viser forskning, at de oplevede gevinster ved forbruget formentlig bunder i en placeboeffekt. Spørgsmålet er, om det betyder noget, hvis folk får det bedre
    Teonanácatl – eller gudernes kød – kaldte aztekerne de psilocybinholdige svampe, som havde været brugt ved religiøse ceremonier i årtusinder. Siden Anden Verdenskrig har psilocybin mødt stigende medicinsk interesse.
  • Baggrund
    8. december 2018

    CRISPR: En genetisk schweizerkniv, som kan ændre menneskeheden for altid

    CRISPR, der med kirurgisk præcision redigerer i dna, kan potentielt kurere alt fra kræft til blodpropper. Men ved genetisk at ændre to tvillingepiger, mens de kun var fostre, har en kinesisk forsker vist teknologiens skræmmende muligheder. For CRISPR kan også udrydde uønskede dyrearter eller skabe designerbabyer. Og det er vanskeligt, hvis ikke umuligt, at styre udviklingen
    I 2015 advarede en gruppe af verdens førende forskere mod farerne ved brugen af CRISPR-teknologien, lige som videnskabsfolk tidligere havde det mod atomkraften og GMO-teknikkerne.
  • Naturvidenskab
    10. april 2021

    Fem gange har Jorden været ramt af kolossal massedød – det kan vi måske lære noget af

    Fem gange har store begivenheder udryddet størstedelen af livet på kloden, og hver gang har hastige klimaforandringer spillet en afgørende rolle – selv da en asteroide drønede ind i Jorden og skubbede dinosaurerne i døden. Det bør vi måske have i baghovedet i dag
    Fem gange har store begivenheder udryddet størstedelen af livet på kloden, og hver gang har hastige klimaforandringer spillet en afgørende rolle – selv da en asteroide drønede ind i Jorden og skubbede dinosaurerne i døden. Det bør vi måske have i baghovedet i dag
  • Interview
    8. april 2015

    Nej, vi taler ikke grimmere og grimmere

    Sproget er i forfald. Skældsord præger den offentlige debat, og udtalen halter. De unge taler bedre engelsk end dansk, og landets ældste ser forfærdet til, mens ungdommens omgang med ord undergraver modersmålet. For i gamle dage talte vi pænere. Meget pænere. Eller gjorde vi?
    Sproget er i forfald. Skældsord præger den offentlige debat, og udtalen halter. De unge taler bedre engelsk end dansk, og landets ældste ser forfærdet til, mens ungdommens omgang med ord undergraver modersmålet. For i gamle dage talte vi pænere. Meget pænere. Eller gjorde vi?
  • 26. oktober 2006

    Den maskuline dominans - kultur eller biologi?

    Kan vi blive ved med at forklare den maskuline dominans udelukkende ud fra samfundsmæssige for-hold som opdragelse og kultur? Hvad med biologien?
  • 22. marts 2003

    Krigens beskidte våben

    Irakerne er hverken de første eller de eneste, der har benyttet sig af giftgas i krige. Giftgas blev forbudt allerede i 1907 men alverdens feltherrer er gentagne gange faldet for fristelsen
  • Naturvidenskab
    30. oktober 2021

    Med genteknologien CRISPR kan mennesket kortslutte evolutionen

    Genteknologien CRISPR gør det muligt at redigere selve livets opskrift, dna. Det kan blive en medicinsk revolution, men gør det også muligt at omgå evolutionen og skabe en verden, der før kun fandtes i science fiction
    Genteknologien CRISPR gør det muligt at redigere selve livets opskrift, dna. Det kan blive en medicinsk revolution, men gør det også muligt at omgå evolutionen og skabe en verden, der før kun fandtes i science fiction