Emne

forskning

Forskning, der forandrer verden: Stressbehandling hjælper tusindvis af danskere

En stressbehandling udviklet af forskere har de seneste år gjort, at flere tusinde stressramte danskere har fået overskud til at vende tilbage til hverdagen

Hvor mange menneskeliv skal reddes for at kunne forsvare, at raske bliver fejldiagnosticeret, overbehandlet og sygeliggjort?

I Danmark screenes befolkningen for tre kræfttyper. Men eksperter er uenige i, om screeningsprogrammerne gør mest gavn eller skade. Det handler ikke kun om videnskab. Det er også et spørgsmål om, at man risikerer at fejldiagnosticere raske mennesker, og om det er en pris, vi er villige til at betale i forsøget på at opdage og behandle syge? Det er dyrt i kroner og ører – og i angst og overbehandling

Klimavidenskaben vokser forskerne over hovedet

Mængden af publiceret klimavidenskab vokser eksponentielt og er nu så omfattende, at det knapt kan overskues af forskerne. Men det er der råd for: Nye computerprogrammer, der kan håndtere den massive mængde forskningslitteratur, er under udvikling

Adgang til videnskab er en menneskeret – men den krænkes igen og igen

Retten til videnskab blev defineret som en menneskeret med FN’s menneskerettighedserklæring. Men i dag, 70 år senere, er denne rettighed ifølge en række topforskere under pres med forskningsartikler i ly bag abonnementsmure og politikere, der ignorerer videnskabelige fakta

Forskerbrevkassen: Kan man klimaaflade for sit overforbrug?

Er det tilstrækkeligt – eller dobbeltmoralsk – at kompensere for sine store benzinslugende firmabiler ved at plante træer? En klimaforsker og en professor i forskningskommunikation fra Informations forskerbrevkasse giver deres videnskabelige svar på dilemmaet

Lone Gjørtsvang skulle have fjernet en cyste i æggestokkene, men undervejs i operationen viste det sig, at cysten var forsvundet

For seks år siden valgte journalist Lone Gjørtsvang at få fjernet sit ene bryst, da hun fik konstateret forstadier til kræft og enkelte kræftceller. Senere fik hun også fjernet sine æggestokke. I dag ved hun stadig ikke, om behandlingen reddede hendes liv – eller om den strengt taget var unødvendig

Forskerbrevkassen: Hvornår er det på tide at få børn?

En 29-årig kvinde med styr på tilværelsen vil gerne have børn – det skal bare ikke være lige nu. Men hvor længe tillader biologien, at hun venter? En læge og en filosof fra Informations forskerbrevkasse giver hende et videnskabeligt svar

Forskning, der forandrer verden: Selvkørende biler gavner trafiksikkerheden, men mangler menneskelig intuition

Rundt omkring i verden er biler begyndt at trille rundt næsten uden menneskelig indgriben, og alt tyder på, at også den danske trafik vil blive mere selvkørende i de nærmeste år. Det er godt for trafiksikkerheden, men teknologien er ikke fejlfri

Forskning, der forandrer verden: Med videnskabens hjælp kan immunforsvaret selv bekæmpe kræft

Immunterapi bruger kroppens eget forsvarssystem i kampen mod kræft. Behandlingen gør det muligt at kurere patienter med nogle af de sværeste kræfttyper

Det er afgørende, at vi har adgang til videnskab, hvis vi vil være frie og myndige borgere

At blive oplyst om vores verden, samfund, sundhed og klima er afgørende for befolkningen, hvis vi skal fungere som oplyste og myndige borgere. Derfor er menneskeretten til videnskab måske nok en overset og abstrakt rettighed, men den er vigtigere end nogensinde

Sider

Mest læste

  1. Test dig selv, og find ud af, hvilken dansk stjerneforsker du med statistisk signifikans minder mest om
  2. Forargelsen var stor, da det i 2016 kom frem, at en forsker på CBS bevidst havde forsøgt at fremme landbrugets interesser i et forskningsprojekt og havde skjult Bæredygtigt Landbrugs involvering i projektet. Nu viser det sig, at ledelsen på CBS flere gange var blevet advaret mod både forskeren og projektet
  3. En stressbehandling udviklet af forskere har de seneste år gjort, at flere tusinde stressramte danskere har fået overskud til at vende tilbage til hverdagen
  4. I 2016 blev CBS ramt af sin største forskningsskandale i mands minde. Nye oplysninger viser, at handelshøjskolen sagde ja til at lave omstridt landbrugsrapport, selv om CBS’ egne forskere allerede én gang havde droppet projektet af frygt for indblanding fra landbruget. Undervejs blev ledelsen advaret flere gange
  5. CRISPR, der med kirurgisk præcision redigerer i dna, kan potentielt kurere alt fra kræft til blodpropper. Men ved genetisk at ændre to tvillingepiger, mens de kun var fostre, har en kinesisk forsker vist teknologiens skræmmende muligheder. For CRISPR kan også udrydde uønskede dyrearter eller skabe designerbabyer. Og det er vanskeligt, hvis ikke umuligt, at styre udviklingen
  6. Det er, som om vi i Danmark har glemt, at vi ikke byggede daginstitutionerne for børnene, deres stimulering og deres socialiserings skyld. Vi byggede dem for de voksnes skyld. For arbejdsmarkedet og statskassens skyld. At gå hjemme med sine småbørn bliver i dag opfattet som et radikalt valg
  7. Den kinesiske forsker He Jiankui har gjort, hvad alle advarede imod. For første gang er børn med modificerede gener kommet til verden. Metoden kan udrydde gener, der forårsager sygdomme, men at ændre på arvemassen hos mennesker er dybt kontroversielt
  8. Efter mange års resultatløs kritik af økonomistudiets snævre fokus på neoklassiske doktriner har økonomistuderende i mange lande samlet sig i netværket Rethinking Economics og fået vind i sejlene. Kravet er pluralisme og træning i kritisk tænkning