Emne: forskning
Seneste artikler
Leder
March for Science i Chicago.

Hundredetusindvis marcherer i protest mod Trumps fornægtning af sandheden

Forskermarchens underprioritering af klimaforandring skyldes sikkert frygten for en polariserende effekt
Kronik
For det første må vi investere mere i vores uddannelser. Vores børn og unge skal selvfølgelig blive dygtige til dansk, matematik, IT og historie, men det alene er ikke tilstrækkeligt. Vi skal skabe rammer, der opbygger og udfordrer  nysgerrighed og evnen til at stille spørgsmål. Den kritiske tænkning, behov for at forstå, hvordan vi opbygger viden og evnerne til at skelne mellem sandt eller falsk i et kaotisk mediebillede, er essentielle

Forskningsmarch til kamp mod fake news

Snart vil unge som gamle samles i mere end 500 byer verden over og deltage i demonstration March for Science. De vil vandre for, at viden er grundlaget for vores moderne samfund og for at stoppe tendensen til, at værdidebatten tromler den vidensbaserede debat
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind mener, at tendensen med at miskreditere forskerne allerede begyndte i 00’erne herhjemme med daværende statsministers Anders Fogh Rasmussen ord om ’eksperttyranni’ i en nytårstale

Søren Pind: Vi gad ikke mere moralisering. Desværre endte det med, at man miskrediterede viden

Selv om folk er trætte af politiserende eksperter, og politikerne i stigende grad ignorerer eller stiller spørgsmål ved videnskabelige sandheder, så er der også en uendelig sympati for forskernes dybe indsigt. Det mener uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, der ser lørdagens forskermarch som et nødvendigt forsvar for videnskaben og sandheden i en populistisk og postfaktuel tid 
Idéen blev undfanget af nogle unge amerikanske forskere i februar og giver sig nu udslag i over 500 forskermarcher verden over. I USA er både grundforskning og anvendt forskning truet af præsident Trumps sparekniv, men der er også udbredt frygt i videnskabsmiljøet for, at befolkningens tillid til forskningens nytteværdi skal dale yderligere

På Jordens Dag går videnskabsfolk på barrikaderne

Idéen blev undfanget af nogle unge amerikanske forskere i februar og giver sig nu udslag i over 500 forskermarcher verden over. I USA er både grundforskning og anvendt forskning truet af præsident Trumps sparekniv, men der er også udbredt frygt i videnskabsmiljøet for, at befolkningens tillid til forskningens nytteværdi skal dale yderligere
Christine Nissen forsker i EU og oplever, at den videnskabelige kompleksitet ofte bliver forsimplet, når budskabet kommer gennem mediefilteret. Det gør det vanskeligt for forskere at bidrage til at rydde op i den offentlige samtale.

Ytringspligt: Skal forskerne redde samfundsdebatten?

Debatten om falske nyheder og det postfaktuelle samfund har igen sat forskeres samfundsmæssige rolle på dagsordenen. Men er det forskernes ansvar at få samfundsdebatten på ret køl, når politikere, meningsdannere og demagoger får den til at køre af sporet?
Fri forskning er over hele verden presset af autoritære ledere, krav om økonomisk afkast og avanceret statslig styring. Men forskerne har aldrig haft så stor en offentlighed og et så veluddannet publikum at dele deres ideer med

Verdens bedste offentlighed

Fri forskning er over hele verden presset af autoritære ledere, krav om økonomisk afkast og avanceret statslig styring. Men forskerne har aldrig haft så stor en offentlighed og et så veluddannet publikum at dele deres ideer med
PH.D. CUP-finalisterne fra 2016, hvor læge Lars Boesen vandt for sin forskning i, hvordan man ved hjælp af MR-scanning kan konstatere prostatakræft.

Vidensformidling er en demokratisk nødvendighed

Når Ph.d. Cup for femte gang løber af stablen, lægges der ikke bare vægt på forskningsresultater—det handler også om at fortælle den gode historie
Videnskaben er betalt af staten og store virksomheder. For forskerne kan det ikke længere betale sig at agere den intellektuelle, kritiske røst, der taler til og arbejder på vegne af folket

Det kan ikke betale sig at være kritisk intellektuel

Videnskaben er betalt af staten og store virksomheder. For forskerne kan det ikke længere betale sig at agere den intellektuelle, kritiske røst, der taler til og arbejder på vegne af folket

Forskning for samfundet

Der er behov for et bredere nyttebegreb, som kan ophæve den kunstige modsætning mellem forskning med direkte effekt og forskning for erkendelsens skyld.

Forskning skal måles på dens betydning for hele samfundet

Dansk forskning bliver målt på simple faktorer som publikation, citater og patenter, men det siger kun lidt om forskningens betydning for samfundet. Store forskningsnationer som Storbritannien og USA vurderer i dag forskningens relevans ud fra langt flere kriterier, viser ny rapport fra Det Frie Forskningsråd    

Sider

Mest læste

  1. Selv om folk er trætte af politiserende eksperter, og politikerne i stigende grad ignorerer eller stiller spørgsmål ved videnskabelige sandheder, så er der også en uendelig sympati for forskernes dybe indsigt. Det mener uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, der ser lørdagens forskermarch som et nødvendigt forsvar for videnskaben og sandheden i en populistisk og postfaktuel tid 
  2. Snart vil unge som gamle samles i mere end 500 byer verden over og deltage i demonstration March for Science. De vil vandre for, at viden er grundlaget for vores moderne samfund og for at stoppe tendensen til, at værdidebatten tromler den vidensbaserede debat
  3. Det er, som om vi i Danmark har glemt, at vi ikke byggede daginstitutionerne for børnene, deres stimulering og deres socialiserings skyld. Vi byggede dem for de voksnes skyld. For arbejdsmarkedet og statskassens skyld. At gå hjemme med sine småbørn bliver i dag opfattet som et radikalt valg
  4. Stenalderkost, ’low carb high fat’-diæter og stram vegansk disciplin. Et væld af mærkværdige kure vælter ind over os og lover sundhed, styrke og lange liv. Men selv om de tager afsæt i videnskaben, har de mere tilfælles med religion
  5. Kan man have blandede følelser i forhold til en opfindelse, som kan gøre døve hørende? Her er historien om det medicinsk revolutionerende cochlear-implantat, som har forandret døvesamfundet for altid, og om to forældre med et dilemma, som er næsten uforståeligt, når man tilhører det hørende flertal
  6. Den danske arkæolog Søren Nancke-Krogh er på vej med banebrydende forskning ud fra de få, men spektakulære fund, der slap ud til forskerne før røverbanderne overtog Afghanistans udgravninger
  7. Sproget er i forfald. Skældsord præger den offentlige debat, og udtalen halter. De unge taler bedre engelsk end dansk, og landets ældste ser forfærdet til, mens ungdommens omgang med ord undergraver modersmålet. For i gamle dage talte vi pænere. Meget pænere. Eller gjorde vi?
  8. Forskermarchens underprioritering af klimaforandring skyldes sikkert frygten for en polariserende effekt