Menu
Log ind

Emne

forskning

Nutidens feminisme favoriserer kvinder inden for forskning

De seneste 20 år er ligestilling forvredet til at betyde, at mænd og kvinder ikke bare skal være lige i udgangspunktet, men også i slutresultatet. Det har skabt særprogrammer, der favoriserer kvinder inden for forskning på bekostning af bedre kvalificerede mænd, skriver professor Hans Bonde i dette debatindlæg
’De, som svigter, er alle dem, som er med til at fastholde illusionen om en grøn regering,’ skriver Theresa Scavenius, klimapolitisk forsker ved Aalborg Universitet, i denne kronik.

Alle, som holder liv i det falske håb om, at regeringen er grøn, svigter klimaet

Ja, regeringen svigter klimaet eklatant, men den er ikke alene. Alle, som køber det grønne fupnummer, svigter: Medierne, som ukritisk holder mikrofonen, forskere, der er købt af den fossile industri, og partier og ngo’er, der løber efter et blålys, skriver Theresa Scavenius i denne kronik
Regeringen vil insistere på at pege forskningen i en bestemt retning for at løse den grønne omstilling. De konkrete løsninger skal nemlig findes i et tæt samspil mellem forskning, erhvervsliv og myndigheder, skriver uddannelses- og forskningsministeren (S) i dette debatindlæg

Forskningsminister: Ingen modsætning mellem fri forskning og målrettet grøn forskning

Regeringen vil insistere på at pege forskningen i en bestemt retning for at løse den grønne omstilling. De konkrete løsninger skal nemlig findes i et tæt samspil mellem forskning, erhvervsliv og myndigheder, skriver uddannelses- og forskningsministeren (S) i dette debatindlæg
Forældrenes erfaringer med uddannelse præger de unge, som ofte vælger uddannelse efter, om de har set deres forældre tjene godt på en erhvervsorienteret uddannelse, og derfor går samme vej. Eller omvendt har set nedslidte forældre, og derfor vælger en helt anden vej, siger socialforsker Jens-Peter Thomsen.

Danske forældre forventer ikke så meget af deres børns uddannelse. Det kan være et problem

Forældres forventninger til, hvilken uddannelse deres børn vælger, har stor betydning for, hvordan den unge kommer til at klare sig i uddannelsessystemet. Det viser amerikansk forskning. Men hvordan ser det ud i Danmark? Det er socialforsker Jens-Peter Thomsen gået i gang med at undersøge ved at følge 100 danske unge over ti år
Hurtigtest kan gøre det muligt at lukke samfundet mere op, mener eksperterne. Med dem kan man eksempelvis teste alle på stedet inden en koncert eller en fodboldkamp. En af de forskere, som arbejder for at udvikle og udbrede hurtigtestene, er adjunkt Fatima AlZahra’a Alatraktchi fra Roskilde Universitet.

Forestil dig en test, som på 15 minutter kan give dig svar på, om du har corona. Den findes allerede

Svartiden på coronatest er afgørende for at holde smitten i bund. Og hurtigere test kan ifølge eksperter muliggøre store koncerter og fyldte fodboldstadioner. I dag findes test, som kan give svar på 15 minutter, og flere forskere spørger, hvorfor der ikke satses mere på dem. SSI kigger med interesse på hurtigtestene, men mener stadig, de er for usikre
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen kalder en grøn forskningspulje på 750 millioner kroner for et  »nybrud« i dansk forskningspolitik.

Politisk styring af forskningsmidlerne er hverken nyt eller nogen god ide

Regeringen vil i højere grad styre, hvad forskningsmidlerne går til for at sikre den grønne omstilling. Men for detaljeret politisk styring af forskningen går ikke bare ud over forskningsfriheden, det risikerer også at gå ud over kvaliteten af den grønne forskning
Nyere forskning viser, at sundhedspersonalets brug af patienters sociale informationer om eksempelvis depression og alkoholmisbrug i forbindelse med kræftbehandling har stor betydning for, hvor godt patienterne klarer sig efterfølgende, skriver sundhedsforsker Annemarie Dencker i kronikken. Her er vi til en kræftbehandling på Odense Universiteteshospital.

Læger ved ofte for lidt om patienternes liv – og det kan have konsekvenser

Selv om alle patienter rammes hårdt af et kræftbehandlingsforløb, lever dårligt stillede patienter i færre år end de bedst stillede. Et opgør med uligheden kræver, at læger registrerer og handler på flere informationer om patienterne, skriver sundhedsforsker Annemarie Dencker i dette debatindlæg
Sætter man det lidt på spidsen, skal vi uddanne mennesker af hensyn til demokratiet, mener forsker Anja C. Andersen. »Hvis borgerne skal kunne træffe nogle beslutninger i et demokrati, skal de – ideelt set, i mit drømmesamfund – gøre det på baggrund af videnskab, fordi de har sat sig ind i forskningen på området.«

Anja C. Andersen: Kunsten er at uddanne folk uden at hjernevaske dem til vanetænkning

Forskerne skal afmystificere videnskaben og inkludere befolkningen i den. Videnskab er nemlig ikke for de få nørder, den er et fælles samfundsprojekt, som blomstrer, når alle bliver klogere, mener professor Anja C. Andersen, der skriver på en bog om befolkningens forståelse for videnskaben
Forskere fra Aalborg Universitet har bistået en kinesisk virksomhed, der fremstiller overvågningsteknologi, med at udvikle en computerkode, som ifølge eksperter kan bruges til netop overvågning. Nu forslår De Radikale, at Udenrigsministeriet bør varetage en rådgivningsfunktion.

Selvfølgelig skal danske forskere samarbejde med kinesiske kolleger – men ikke om hvad som helst

Der er ingen vej uden om samarbejde med Kina, men danske forskere bør ikke hjælpe det kommunistiske regime med at udvikle teknologi, der kan bruges militært og til overvågning
Det er grundlæggende nødvendigt at ændre rammerne, så forskerne får friere vilkår, større tryghed i ansættelser og større indflydelse på prioritering af forskningsopgaver og ressourcer, hvis vi skal sikre den frie forskning, skriver dagens kronikører.

Vi må handle nu, hvis forskningsfriheden i Danmark skal reddes

Forskere oplever i dag at blive udsat for censur og forsøg på at påvirke eller forhindre offentliggørelse af forskningsresultater. Det er derfor nødvendigt at ændre rammerne for forskning, så forskerne igen får friere vilkår, større tryghed i ansættelsen og større indflydelse på prioritering af forskningsopgaver og ressourcer, skriver Rasmus Willig og Heine Andersen, henholdsvis lektor ved Institut for Samfundsvidenskab, RUC, og professor emeritus i sociologi, Københavns Universitet, i denne kronik

Sider

Mest læste

  1. Forestil dig en test, som på 15 minutter kan give dig svar på, om du har corona. Den findes allerede
    Svartiden på coronatest er afgørende for at holde smitten i bund. Og hurtigere test kan ifølge eksperter muliggøre store koncerter og fyldte fodboldstadioner. I dag findes test, som kan give svar på 15 minutter, og flere forskere spørger, hvorfor der ikke satses mere på dem. SSI kigger med interesse på hurtigtestene, men mener stadig, de er for usikre
  2. Alle, som holder liv i det falske håb om, at regeringen er grøn, svigter klimaet
    Ja, regeringen svigter klimaet eklatant, men den er ikke alene. Alle, som køber det grønne fupnummer, svigter: Medierne, som ukritisk holder mikrofonen, forskere, der er købt af den fossile industri, og partier og ngo’er, der løber efter et blålys, skriver Theresa Scavenius i denne kronik
  3. Nutidens feminisme favoriserer kvinder inden for forskning
    De seneste 20 år er ligestilling forvredet til at betyde, at mænd og kvinder ikke bare skal være lige i udgangspunktet, men også i slutresultatet. Det har skabt særprogrammer, der favoriserer kvinder inden for forskning på bekostning af bedre kvalificerede mænd, skriver professor Hans Bonde i dette debatindlæg
  4. 'Vi kommer fra Afghanistan'
    Den danske arkæolog Søren Nancke-Krogh er på vej med banebrydende forskning ud fra de få, men spektakulære fund, der slap ud til forskerne før røverbanderne overtog Afghanistans udgravninger
  5. Center for Vild Analyse: På med sølvpapirshatten
    Aldrig har Immanuel Kants slogan om at adlyde myndighederne, men alligevel ræsonnere ud over alle grænser, været mere aktuelt
  6. Fremtidens tabernavne er Oliver og Emma
    Brian er knallertbølle, og Connie er kontanthjælpsmodtager. Sådan er vores fordomme i hvert fald. Der vil altid være tabernavne, og det er typisk de navne, som er voldsomt populære i en kort periode, men så igen mister popularitet. Navne som Oliver og Emma kan meget vel blive fremtidens svar på Brian og Connie, fortæller navneforsker
  7. Børn uden opsyn forbudt!
    Børn må selv bestemme, hvad de vil spise, og hvem de skal bo hos, til gengæld tror de voksne ikke længere på, at børnene selv kan gå over gaden
  8. Studier i intelligens og race er et akademisk minefelt, som det er svært for forskere at navigere i
    Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?