Emne

forskning

Formatet på en ph.d.-afhandling afslører ikke, om den legitimeres instrumentelt

Min ph.d. sætter hverken lighedstegn mellem den artikelbaserede afhandling og den instrumentelle diskurs eller monografien og den intellektuelle diskurs. Ph.d.-studerende legitimerer dog ofte artikelbaserede afhandlinger med instrumentelle rationaler, skriver forsker Signe Skov i dette debatindlæg

At se neoliberale spøgelser helt nede i ph.d.-tekstens form er et fejlskud

Det er en misforståelse, at én samlet ph.d.-tekst er mere udtryk for intellektuelle dyder og grundighed end en artikelbaseret ph.d.-afhandling. Det er blot to forskellige måder at arbejde med intellektuelt udfordrende problemstillinger på, skriver lektor Anders Blok i dette debatindlæg

Ph.d. om ph.d.’er lyder som en joke, men kaster lys over dybt alvorlig konflikt i dansk forskning

Der blev gjort grin på de sociale medier, da ph.d.-forsvaret for en ph.d.-afhandling om ph.d.-afhandlinger blev offentliggjort. Ph.d.’en er formålsløs, mente flere, mens andre tog projektet dybt alvorligt. Forskeren bag ph.d.’en forsvarer projektet med, at modstridende logikker i den danske ph.d.-uddannelse har grundlæggende konsekvenser for forskningen

Under samfundets radar flokkes ældre mænd på storbyens bænke og værtshuse

Et årelangt, nænsomt, nysgerrigt og detaljerigt feltarbejde bringer os helt tæt på de usynlige, forunderlige og forhutlede hverdagsliv i København. Jon Dag Rasmussens omskrevne pædagogisk-antropologiske ph.d.-afhandling er intet mindre end forbilledlig

Naomi Oreskes mener i ny bog, at vi skal sætte vores lid til videnskaben som social praksis

Hvorfor skal vi stole på videnskaben? Det er faktisk et helt rimeligt spørgsmål, hævder videnskabshistorikeren Naomi Oreskes i en ny bog. Og svaret er ikke helt enkelt

Gil Eyals nye bog hylder kritikken af eksperter som et demokratisk sundhedstegn

Sociologen Gil Eyal har skrevet en skarp bog om ekspertisens mange former, og om at ingen appel til ekspertise i politik er hævet over tvivl og diskussion

Ny sag på Aarhus Universitet: Kritiske forskere forbigået i notat til Landbrugsstyrelsen

Tre kritiske forskere oplevede at blive udelukket, da Aarhus Universitet skulle levere et notat om den mulige trussel, honningbier udgør mod vilde bier. Ledelsen har svigtet sit ansvar, mener ekspert

Oksekødsrapportens forfattere: Der var transparens om samarbejde med landbruget fra start

At oksekødsrapporten fra Aarhus Universitet var skrevet som led i et samarbejdsprojekt med landbruget, fremgik af forordet. Informations såkaldte afsløring ændrer ikke på, at rapporten er retvisende, skriver to af rapportens medforfattere i dette debatindlæg

EU-midler koster universiteterne 1,5 milliard kroner om året i tabte danske forskningsmidler

Når danske forskere får forskningsmidler fra EU, trækker den danske stat det fra i universiteternes forskningsmidler. Uhensigtsmæssigt, mener Danske Universiteter og Dansk Magisterforening, der foreslår i første omgang at undtage klimaforskning fra modregning. Forskningsministeren vil undersøge, hvorvidt det er muligt

Nye tal: Kun hver fjerde professor er en kvinde

Danmark halter stadig bagefter, når det gælder antallet af kvinder i forskning både i forhold til vores skandinaviske naboer og de fleste EU-lande, viser nye tal. Der er ikke blevet gjort nok for at fremme ligestillingen, mener uddannelses- og forskningsministeren, der har afsat en talentpulje til kvindelige forskere

Sider

Mest læste

  1. Der blev gjort grin på de sociale medier, da ph.d.-forsvaret for en ph.d.-afhandling om ph.d.-afhandlinger blev offentliggjort. Ph.d.’en er formålsløs, mente flere, mens andre tog projektet dybt alvorligt. Forskeren bag ph.d.’en forsvarer projektet med, at modstridende logikker i den danske ph.d.-uddannelse har grundlæggende konsekvenser for forskningen
  2. Et årelangt, nænsomt, nysgerrigt og detaljerigt feltarbejde bringer os helt tæt på de usynlige, forunderlige og forhutlede hverdagsliv i København. Jon Dag Rasmussens omskrevne pædagogisk-antropologiske ph.d.-afhandling er intet mindre end forbilledlig
  3. Beslutningen om at udrulle 5G-teknologien er taget helt uden offentlig debat om de potentielle miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, det kan have for mennesker, dyr og planter, skriver Pernille Schriver, Vibeke Frøkjær Jensen og Thomas Graversen i dette debatindlæg
  4. Han blev udråbt som 'Doktor Klam' foran hele Danmarks befolkning. Han bliver husket for at have befamlet sine patienter, selv om han senere blev pure frifundet. Lægen Søren Ventegodt føler ærgrelse ved dengang, han blev trukket gennem mediemøllen og mistede sin karriere og sit gode rygte
  5. Sproget er i forfald. Skældsord præger den offentlige debat, og udtalen halter. De unge taler bedre engelsk end dansk, og landets ældste ser forfærdet til, mens ungdommens omgang med ord undergraver modersmålet. For i gamle dage talte vi pænere. Meget pænere. Eller gjorde vi?
  6. Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?
  7. Producenten bag Roundup er for nylig blevet dømt til at betale godt en halv milliard kr. i erstatning til kræftramte brugere af ukrudtsmidlet. Man kan undre sig over, at Roundup stadig er både lovligt og flittigt brugt herhjemme, skriver pensioneret gartner, Torben Jensen i dette debatindlæg.
  8. Folkeovertroen havde alligevel ret. Videnskabsmænd hævder nu at kunne påvise, at menneskelig adfærd påvirkes målbart af cyklussen hos Jordens trofaste drabant