Menu
Log ind

Emne

forskning

Formatet på en ph.d.-afhandling afslører ikke, om den legitimeres instrumentelt

Min ph.d. sætter hverken lighedstegn mellem den artikelbaserede afhandling og den instrumentelle diskurs eller monografien og den intellektuelle diskurs. Ph.d.-studerende legitimerer dog ofte artikelbaserede afhandlinger med instrumentelle rationaler, skriver forsker Signe Skov i dette debatindlæg

At se neoliberale spøgelser helt nede i ph.d.-tekstens form er et fejlskud

Det er en misforståelse, at én samlet ph.d.-tekst er mere udtryk for intellektuelle dyder og grundighed end en artikelbaseret ph.d.-afhandling. Det er blot to forskellige måder at arbejde med intellektuelt udfordrende problemstillinger på, skriver lektor Anders Blok i dette debatindlæg
Signe Skov fortæller, at flere og flere ph.d.-studerende ønsker at aflevere deres afhandling som artikler frem for et langt værk – en såkaldt monografi. Hun peger på, at den udvikling er kommet i takt med vidensøkonomien og den neoliberale styring af universiteterne.

Ph.d. om ph.d.’er lyder som en joke, men kaster lys over dybt alvorlig konflikt i dansk forskning

Der blev gjort grin på de sociale medier, da ph.d.-forsvaret for en ph.d.-afhandling om ph.d.-afhandlinger blev offentliggjort. Ph.d.’en er formålsløs, mente flere, mens andre tog projektet dybt alvorligt. Forskeren bag ph.d.’en forsvarer projektet med, at modstridende logikker i den danske ph.d.-uddannelse har grundlæggende konsekvenser for forskningen

Under samfundets radar flokkes ældre mænd på storbyens bænke og værtshuse

Et årelangt, nænsomt, nysgerrigt og detaljerigt feltarbejde bringer os helt tæt på de usynlige, forunderlige og forhutlede hverdagsliv i København. Jon Dag Rasmussens omskrevne pædagogisk-antropologiske ph.d.-afhandling er intet mindre end forbilledlig
Vi står i, hvad man kan kalde det thunbergske dilemma: Vi stiller os hellere bag en 16-årig piges frustration end bag en 600-siders IPCC-rapport, som er møjsommeligt udarbejdet af en stor gruppe forskere med bred konsensus.

Naomi Oreskes mener i ny bog, at vi skal sætte vores lid til videnskaben som social praksis

Hvorfor skal vi stole på videnskaben? Det er faktisk et helt rimeligt spørgsmål, hævder videnskabshistorikeren Naomi Oreskes i en ny bog. Og svaret er ikke helt enkelt
Når videnskabelige metoder bruges til at rådgive og retningsbestemme politiske tiltag, er det ikke et udtryk for et »angreb på videnskaben«, hvis folk stritter imod. Det er snarere et demokratisk sundhedstegn, der er med til at mane ideen til jorden om, at der findes en enstemmig videnskab, som problemfrit kan omsættes til politik.

Gil Eyals nye bog hylder kritikken af eksperter som et demokratisk sundhedstegn

Sociologen Gil Eyal har skrevet en skarp bog om ekspertisens mange former, og om at ingen appel til ekspertise i politik er hævet over tvivl og diskussion

Ny sag på Aarhus Universitet: Kritiske forskere forbigået i notat til Landbrugsstyrelsen

Tre kritiske forskere oplevede at blive udelukket, da Aarhus Universitet skulle levere et notat om den mulige trussel, honningbier udgør mod vilde bier. Ledelsen har svigtet sit ansvar, mener ekspert
»Man kan forstå på Information, at baggrunden for udgivelsen af oksekødsrapporten var, at landbruget ville hvidvaske oksekød og derfor købte sig til indflydelse på Aarhus Universitet og fik lov at skrive vigtige afsnit i rapporten,« skriver John Erik Hermansen og Lisbeth Mogensen.

Oksekødsrapportens forfattere: Der var transparens om samarbejde med landbruget fra start

At oksekødsrapporten fra Aarhus Universitet var skrevet som led i et samarbejdsprojekt med landbruget, fremgik af forordet. Informations såkaldte afsløring ændrer ikke på, at rapporten er retvisende, skriver to af rapportens medforfattere i dette debatindlæg
»Når succesrige forskere henter EU-midler hjem, så bliver de jo konfronteret med, at deres succes gør livet sværere for andre forskere, fordi vi mister penge i den anden ende. Og bevidstheden om, at man gør sine kolleger på instituttet eller universitetet fattigere, er jo ikke den store tilskyndelse,« siger Anders Bjarklev.

EU-midler koster universiteterne 1,5 milliard kroner om året i tabte danske forskningsmidler

Når danske forskere får forskningsmidler fra EU, trækker den danske stat det fra i universiteternes forskningsmidler. Uhensigtsmæssigt, mener Danske Universiteter og Dansk Magisterforening, der foreslår i første omgang at undtage klimaforskning fra modregning. Forskningsministeren vil undersøge, hvorvidt det er muligt

Nye tal: Kun hver fjerde professor er en kvinde

Danmark halter stadig bagefter, når det gælder antallet af kvinder i forskning både i forhold til vores skandinaviske naboer og de fleste EU-lande, viser nye tal. Der er ikke blevet gjort nok for at fremme ligestillingen, mener uddannelses- og forskningsministeren, der har afsat en talentpulje til kvindelige forskere

Sider

Mest læste

  1. Ph.d. om ph.d.’er lyder som en joke, men kaster lys over dybt alvorlig konflikt i dansk forskning
    Der blev gjort grin på de sociale medier, da ph.d.-forsvaret for en ph.d.-afhandling om ph.d.-afhandlinger blev offentliggjort. Ph.d.’en er formålsløs, mente flere, mens andre tog projektet dybt alvorligt. Forskeren bag ph.d.’en forsvarer projektet med, at modstridende logikker i den danske ph.d.-uddannelse har grundlæggende konsekvenser for forskningen
  2. Under samfundets radar flokkes ældre mænd på storbyens bænke og værtshuse
    Et årelangt, nænsomt, nysgerrigt og detaljerigt feltarbejde bringer os helt tæt på de usynlige, forunderlige og forhutlede hverdagsliv i København. Jon Dag Rasmussens omskrevne pædagogisk-antropologiske ph.d.-afhandling er intet mindre end forbilledlig
  3. 5G-teknologien er en miljøtrussel, som bør stoppes
    Beslutningen om at udrulle 5G-teknologien er taget helt uden offentlig debat om de potentielle miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, det kan have for mennesker, dyr og planter, skriver Pernille Schriver, Vibeke Frøkjær Jensen og Thomas Graversen i dette debatindlæg
  4. Mødet med livets dystre kapitler
    Han blev udråbt som 'Doktor Klam' foran hele Danmarks befolkning. Han bliver husket for at have befamlet sine patienter, selv om han senere blev pure frifundet. Lægen Søren Ventegodt føler ærgrelse ved dengang, han blev trukket gennem mediemøllen og mistede sin karriere og sit gode rygte
  5. Nej, vi taler ikke grimmere og grimmere
    Sproget er i forfald. Skældsord præger den offentlige debat, og udtalen halter. De unge taler bedre engelsk end dansk, og landets ældste ser forfærdet til, mens ungdommens omgang med ord undergraver modersmålet. For i gamle dage talte vi pænere. Meget pænere. Eller gjorde vi?
  6. Studier i intelligens og race er et akademisk minefelt, som det er svært for forskere at navigere i
    Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?
  7. Fagfolk har advaret mod Roundup i knap 40 år – det er tid til at lytte til dem
    Producenten bag Roundup er for nylig blevet dømt til at betale godt en halv milliard kr. i erstatning til kræftramte brugere af ukrudtsmidlet. Man kan undre sig over, at Roundup stadig er både lovligt og flittigt brugt herhjemme, skriver pensioneret gartner, Torben Jensen i dette debatindlæg.
  8. Sådan styrer månen dit liv
    Folkeovertroen havde alligevel ret. Videnskabsmænd hævder nu at kunne påvise, at menneskelig adfærd påvirkes målbart af cyklussen hos Jordens trofaste drabant