Emne

forskning

Coronakrisen er med til at opbygge tillid til forskningen

Under coronakrisen er det lykkedes at etablere en konstruktiv offentlig diskussion om komplicerede videnskabelige emner som smittespredning, mener to professorer i forskningsformidling. Men det er en udfordring at forklare folk, hvor grænsen går for, hvad forskningen kan svare klart og entydigt på

En britisk professor har fået en radikal idé: Test alle for corona en gang om ugen i et år

Britisk professor foreslår en radikal og utraditionel metode til at få overblik over antallet af smittede med COVID-19. »Danmark ville være et godt land at gennemføre strategien i,« siger professoren. Danske eksperter mener, det er en interessant idé til genåbning af samfundet

Ingen modeller kan præcist forudsige coronas udvikling. Men de er det bedste redskab, vi har

I denne uge udgav et førende britisk forskerhold en meget omtalt rapport, som forudsiger, at coronavirussen kommer til at koste hundredtusinder af menneskeliv. Et andet forskerhold kommer nu med kritik af studiet. Spørgsmålet er, hvor stor lid man kan sætte til de modeller, som forsøger at spå om pandemiens udvikling

Forskere på KU har analyseret en hel masse tis – og fundet frem til noget vigtigt

Vi går alle sammen rundt med en personlig signatur i urinen, der afslører, hvor sundt vi lever – og derigennem også hvilket samfundslag, vi formentlig tilhører. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet. Livsstilsanalyserne af tis kan potentielt være med til at forbedre folkesundheden

Peter Gøtzsches nye bog om vacciner viser, at han er en mand med en sag

Peter Gøtzsches nye bog ’Vacciner – sandhed, løgne og kontroverser’ oversælger sig selv ved at hentyde til, at man her skulle finde sandheden om vacciner. Dertil er følelser og konspirationer en alt for tydelig del af den videnskabelige argumentation, skriver læge og forsker Ida Donkin i denne boganmeldelse

Det kan godt være, du tror, din verden er virkelig. Men det er den slet ikke

Den virkelighed, vi oplever, er kun en forsimplet udgave af virkeligheden, som den rent faktisk er. Det mener psykolog og hjerneforsker Donald D. Hoffman. For at kunne se virkeligheden, som den er, kræver det et naturvidenskabeligt opgør med forståelsen af vores verden som udgjort af tid og rum
Ny klimapodcast

Hvad nu hvis vi kunne støvsuge CO2 ud af atmosfæren … vent, det kan vi faktisk

Med teknologien ’carbon capture’ er det faktisk muligt at hive den skadelige CO2 ud af vores atmosfære. Det må ikke blive en sovepude for den grønne omstilling, men det kan bidrage til den. Det fortæller lektor ved DTU Philip Loldrup Fosbøl om i 1. afsnit af Informations nye klimapodcast ’Den grønne løsning’. Du kan også læse en kort version af interviewet her

Formatet på en ph.d.-afhandling afslører ikke, om den legitimeres instrumentelt

Min ph.d. sætter hverken lighedstegn mellem den artikelbaserede afhandling og den instrumentelle diskurs eller monografien og den intellektuelle diskurs. Ph.d.-studerende legitimerer dog ofte artikelbaserede afhandlinger med instrumentelle rationaler, skriver forsker Signe Skov i dette debatindlæg

At se neoliberale spøgelser helt nede i ph.d.-tekstens form er et fejlskud

Det er en misforståelse, at én samlet ph.d.-tekst er mere udtryk for intellektuelle dyder og grundighed end en artikelbaseret ph.d.-afhandling. Det er blot to forskellige måder at arbejde med intellektuelt udfordrende problemstillinger på, skriver lektor Anders Blok i dette debatindlæg

Ph.d. om ph.d.’er lyder som en joke, men kaster lys over dybt alvorlig konflikt i dansk forskning

Der blev gjort grin på de sociale medier, da ph.d.-forsvaret for en ph.d.-afhandling om ph.d.-afhandlinger blev offentliggjort. Ph.d.’en er formålsløs, mente flere, mens andre tog projektet dybt alvorligt. Forskeren bag ph.d.’en forsvarer projektet med, at modstridende logikker i den danske ph.d.-uddannelse har grundlæggende konsekvenser for forskningen

Sider

Mest læste

  1. Britisk professor foreslår en radikal og utraditionel metode til at få overblik over antallet af smittede med COVID-19. »Danmark ville være et godt land at gennemføre strategien i,« siger professoren. Danske eksperter mener, det er en interessant idé til genåbning af samfundet
  2. I denne uge udgav et førende britisk forskerhold en meget omtalt rapport, som forudsiger, at coronavirussen kommer til at koste hundredtusinder af menneskeliv. Et andet forskerhold kommer nu med kritik af studiet. Spørgsmålet er, hvor stor lid man kan sætte til de modeller, som forsøger at spå om pandemiens udvikling
  3. Beslutningen om at udrulle 5G-teknologien er taget helt uden offentlig debat om de potentielle miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, det kan have for mennesker, dyr og planter, skriver Pernille Schriver, Vibeke Frøkjær Jensen og Thomas Graversen i dette debatindlæg
  4. Under coronakrisen er det lykkedes at etablere en konstruktiv offentlig diskussion om komplicerede videnskabelige emner som smittespredning, mener to professorer i forskningsformidling. Men det er en udfordring at forklare folk, hvor grænsen går for, hvad forskningen kan svare klart og entydigt på
  5. CRISPR, der med kirurgisk præcision redigerer i dna, kan potentielt kurere alt fra kræft til blodpropper. Men ved genetisk at ændre to tvillingepiger, mens de kun var fostre, har en kinesisk forsker vist teknologiens skræmmende muligheder. For CRISPR kan også udrydde uønskede dyrearter eller skabe designerbabyer. Og det er vanskeligt, hvis ikke umuligt, at styre udviklingen
  6. I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen om sit arbejde med den revolutionerende genteknologi CRISPR. Og om de mange dilemmaer, der er tilknyttet den såkaldte gensaks, som kan redde liv – men også bruges til alt fra designerbabyer til at udrydde arter
  7. En høj grad af sammenhængskraft blandt de ansatte i en organisation eller virksomhed udmønter sigi lavere sygefravær, arbejdsglæde og tilfredshed. Det samme gælder for et samfund som det danske
  8. Irakerne er hverken de første eller de eneste, der har benyttet sig af giftgas i krige. Giftgas blev forbudt allerede i 1907 men alverdens feltherrer er gentagne gange faldet for fristelsen