Menu
Log ind

Emne

forskning

Hidtil har myndighederne sagt, at hurtigtesten er mindre præcis end PCR-testen. Hvis det viser sig, at de er næsten lige gode, er det afgørende viden. Viden, som kan få betydning for coronaindsatsen – og som kan redde menneskeliv, fordi syge kan få diagnosen hurtigere og komme i isolation.

Vi er i undtagelsestilstand: Derfor bør forskere straks fremlægge coronaforskning

Meget er ikke, som det plejer, og det må også få betydning for forskningsverdenen, hvor man bør fravige nogle af de normale processer og lægge vigtig viden frem så hurtigt som muligt.
Ny serie
Vi står midt i en klimakrise, en biodiversitetskrise og en pandemi, og det står efterhånden klart: Vi må alle have en vis forståelse for naturvidenskab, hvis vi skal forstå verden i dag. Men hvor skal man starte? Gennem hele 2021 fortæller Information naturvidenskaben forfra – lige fra universets uendelighed over jordkloden og klimaet til genernes mysterier

Verden er i krise, og hvis vi vil forstå den, må vi først forstå naturvidenskaben

Vi står midt i en klimakrise, en biodiversitetskrise og en pandemi, og det står efterhånden klart: Vi må alle have en vis forståelse for naturvidenskab, hvis vi skal forstå verden i dag. Men hvor skal man starte? Gennem hele 2021 fortæller Information naturvidenskaben forfra – lige fra universets uendelighed over jordkloden og klimaet til genernes mysterier
Julefrokost for socialt udsatte i Aarhus. Omfattende danske databaser er en unik luksus for danske forskere, der ret præcist kan udpege, hvilke børn der ender uden for arbejdsmarkedet, i kriminalitet eller i misbrug. Alligevel udebliver løsningerne, skriver tre ph.d.-studerende.

Dansk forskning skal ikke blot beskrive samfundsproblemer, men også udbedre dem

Der hersker en gabende afgrund mellem vores viden om samfundsproblemer og vores evne til at løse dem. Forskere og politikere har et ansvar for, at forskningsmidler bidrager til at løse de problemer, forskningen er så god til at beskrive, skriver tre ph.d.-studerende i dette debatindlæg

Fortæl folk, hvordan mundbindet skal opbevares, så det ikke ender som bakteriebombe

Mundbindene bliver krammet, berørt med fingrene, puttet i lommen og brugt igen og igen. Derfor er det måske ikke så underligt, at den landsdækkende undersøgelse om mundbind viste, at det nærmest ingen effekt har, skriver civilingeniør Jan Brunchmann i dette debatindlæg
Selv om man er et ’genuint forskertalent’, er det tilsyneladende umuligt som kvinde at skrive en litteraturvidenskabelig ph.d.-afhandling på Københavns Universitets Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. For her er adgangskriteriet de facto, at man skal være mand, skriver forfatter Eva Gro Andersen i denne kronik

Det er mænd, der skriver litteraturhistorie og bestemmer, hvad god litteratur er

Selv om man er et ’genuint forskertalent’, er det tilsyneladende umuligt som kvinde at skrive en litteraturvidenskabelig ph.d.-afhandling på Københavns Universitets Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. For her er adgangskriteriet de facto, at man skal være mand, skriver forfatter Eva Gro Andersen i denne kronik
I artiklen "Kontorelev: »Jeg klagede ikke. Det var jo ham, der lavede gode tal, ikke mig«" den 17. oktober fortalte Nicoline på billedet om at få seksuelle kommentarer fra en ældre kollega igennem lang tid. Men hun sagde det aldrig til nogen på arbejdspladsen, fordi hun følte at chefen så op til kollegaen.

Studie: Sexchikane på jobbet øger risikoen for depressive lidelser markant

Lønmodtagere, der har været udsat for seksuel chikane, har langt højere risiko for at få depressive lidelser og symptomer på depression, viser et dansk studie. Beskæftigelsesministeren er overbevist om, at der er taget for let på problemet, og vil nu have en undersøgelse

Nutidens feminisme favoriserer kvinder inden for forskning

De seneste 20 år er ligestilling forvredet til at betyde, at mænd og kvinder ikke bare skal være lige i udgangspunktet, men også i slutresultatet. Det har skabt særprogrammer, der favoriserer kvinder inden for forskning på bekostning af bedre kvalificerede mænd, skriver professor Hans Bonde i dette debatindlæg
’De, som svigter, er alle dem, som er med til at fastholde illusionen om en grøn regering,’ skriver Theresa Scavenius, klimapolitisk forsker ved Aalborg Universitet, i denne kronik.

Alle, som holder liv i det falske håb om, at regeringen er grøn, svigter klimaet

Ja, regeringen svigter klimaet eklatant, men den er ikke alene. Alle, som køber det grønne fupnummer, svigter: Medierne, som ukritisk holder mikrofonen, forskere, der er købt af den fossile industri, og partier og ngo’er, der løber efter et blålys, skriver Theresa Scavenius i denne kronik
Regeringen vil insistere på at pege forskningen i en bestemt retning for at løse den grønne omstilling. De konkrete løsninger skal nemlig findes i et tæt samspil mellem forskning, erhvervsliv og myndigheder, skriver uddannelses- og forskningsministeren (S) i dette debatindlæg

Forskningsminister: Ingen modsætning mellem fri forskning og målrettet grøn forskning

Regeringen vil insistere på at pege forskningen i en bestemt retning for at løse den grønne omstilling. De konkrete løsninger skal nemlig findes i et tæt samspil mellem forskning, erhvervsliv og myndigheder, skriver uddannelses- og forskningsministeren (S) i dette debatindlæg
Forældrenes erfaringer med uddannelse præger de unge, som ofte vælger uddannelse efter, om de har set deres forældre tjene godt på en erhvervsorienteret uddannelse, og derfor går samme vej. Eller omvendt har set nedslidte forældre, og derfor vælger en helt anden vej, siger socialforsker Jens-Peter Thomsen.

Danske forældre forventer ikke så meget af deres børns uddannelse. Det kan være et problem

Forældres forventninger til, hvilken uddannelse deres børn vælger, har stor betydning for, hvordan den unge kommer til at klare sig i uddannelsessystemet. Det viser amerikansk forskning. Men hvordan ser det ud i Danmark? Det er socialforsker Jens-Peter Thomsen gået i gang med at undersøge ved at følge 100 danske unge over ti år

Sider

Mest læste

  1. Vi er i undtagelsestilstand: Derfor bør forskere straks fremlægge coronaforskning
    Meget er ikke, som det plejer, og det må også få betydning for forskningsverdenen, hvor man bør fravige nogle af de normale processer og lægge vigtig viden frem så hurtigt som muligt.
  2. Verden er i krise, og hvis vi vil forstå den, må vi først forstå naturvidenskaben
    Vi står midt i en klimakrise, en biodiversitetskrise og en pandemi, og det står efterhånden klart: Vi må alle have en vis forståelse for naturvidenskab, hvis vi skal forstå verden i dag. Men hvor skal man starte? Gennem hele 2021 fortæller Information naturvidenskaben forfra – lige fra universets uendelighed over jordkloden og klimaet til genernes mysterier
  3. Forestil dig en test, som på 15 minutter kan give dig svar på, om du har corona. Den findes allerede
    Svartiden på coronatest er afgørende for at holde smitten i bund. Og hurtigere test kan ifølge eksperter muliggøre store koncerter og fyldte fodboldstadioner. I dag findes test, som kan give svar på 15 minutter, og flere forskere spørger, hvorfor der ikke satses mere på dem. SSI kigger med interesse på hurtigtestene, men mener stadig, de er for usikre
  4. Ny podcast om forskerens etiske dilemma: Er atomkraft løsningen på klimakrisen?
    I Informations nye podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller forskere om de dilemmaer, deres videnskabelige resultater efterlader dem med. Første gæst er klimaprofessor Jens Hesselbjerg Christensen, der er splittet mellem atomkrafts grønne potentiale og sin personlige frygt for energiformen
  5. Ny podcast om forskerens etiske dilemma: Skal vi klippe-CRISPR i vores DNA?
    I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen om sit arbejde med den revolutionerende genteknologi CRISPR. Og om de mange dilemmaer, der er tilknyttet den såkaldte gensaks, som kan redde liv – men også bruges til alt fra designerbabyer til at udrydde arter
  6. Fremtidens tabernavne er Oliver og Emma
    Brian er knallertbølle, og Connie er kontanthjælpsmodtager. Sådan er vores fordomme i hvert fald. Der vil altid være tabernavne, og det er typisk de navne, som er voldsomt populære i en kort periode, men så igen mister popularitet. Navne som Oliver og Emma kan meget vel blive fremtidens svar på Brian og Connie, fortæller navneforsker
  7. Studier i intelligens og race er et akademisk minefelt, som det er svært for forskere at navigere i
    Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?
  8. Sådan styrer månen dit liv
    Folkeovertroen havde alligevel ret. Videnskabsmænd hævder nu at kunne påvise, at menneskelig adfærd påvirkes målbart af cyklussen hos Jordens trofaste drabant