Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

forskning

Blomster til minde om ofrene efter terrorangrebet i en moske i Christchurch, hvor gerningsmanden efterlod sig et manifest med teorien om ’Den store udskiftning’ – en konspirationsteori, der ifølge nyt studie kan føre til vold mod muslimer.

Ny forskning: Konspirationsteori om muslimsk befolkningsudskiftning kan føre til vold og had

En konspirationsteori om udskiftningen af den vestlige befolkning har bredt sig fra den yderste højrefløj til den politiske mainstream. Også i Danmark. Teorien er før blevet koblet til højreradikale terrorangreb. Nu peger ny forskning på, at alene det at tro på teorien kan føre til voldelige tilbøjeligheder
Stiig Markager er ansat ved Aarhus Universitet og har i årtier forsket i vandmiljø.

Bæredygtigt Landbrug taber opsigtsvækkende retssag mod professor Stiig Markager

Retten i Hillerød har frifundet vandmiljøforsker Stiig Markager, som var sagsøgt af Bæredygtigt Landbrug for et udsagn om stigende kvælstofudledning. En sejr for forskningsfriheden, siger Markager. Bæredygtigt Landbrug savner rettens ord for, om Markagers påstand var korrekt
Claus Emmeche, der er lektor på Københavns Universitet og ekspert i forskningsetik, kalder det »næsten komisk«, at det er Danish Crown og ikke Aarhus Universitet, som ender med at konkludere, at der er rod i forfatterskabet på flere af universitets rapporter.

Advokatundersøgelse: Danish Crown var medforfatter på flere rapporter fra Aarhus Universitet

Ikke kun i den såkaldte oksekødsrapport fik slagterigiganten Danish Crown så meget indflydelse, at den burde stå på forfatterlisten. Det gælder også andre rapporter fra Aarhus Universitet, konkluderer Kammeradvokaten. Universitetet er uenig i konklusionen
Psykologistuderende fra Københavns Universitet holder laboratorie besat i protest mod forældede undervisningsformer og manglende indflydelse. Universiteternes unge aktivister var i 70’erne med til at skabe det samfund, vi har i dag, skriver Kjeld Høgsbro i denne kronik.

Forskningen er aldrig fri og altid aktivistisk

I 1970’erne blev universiteter, studerende og politisk engagerede forskere udsat for voksenmobning af politikerne for deres ’aktivisme’. Men den ’aktivisme’ betragtes i dag som seriøs forskning, som vores samfund bygger og tjener penge på, skriver professor emeritus Kjeld Høgsbro i dette debatindlæg.
Morgensamling på den muslimske friskole Al-Salahiyah i Odense. Undersøgelsen nævnt i artiklen er baseret på svar fra 9.-klasseelever, og altså ikke nødvendigvis de børn, som vises på billedet.

Nyt studie: Muslimske friskoleelever er ikke dårligere integreret end muslimske elever i folkeskoler

Regeringen vil fjerne statstilskuddet til muslimske friskoler for at modvirke parallelsamfund. Men et nyt studie peger på, at der kun er små forskelle på, hvor godt elever i muslimske friskoler og elever med tilsvarende baggrund i folkeskolen er integreret. Og på de få områder, hvor der er forskelle, klarer muslimske friskoleelever sig som regel bedst

Nej, Inge Lehmann blev ikke tilsidesat i sin karriere, fordi hun var kvinde

For at fremstille Inge Lehmann som et offer for den store patriarkalske sammensværgelse vendes og vrides de uhyre sparsomme kilder i et indlæg i Information. Ingen af kilderne bakker op om, at Inge Lehmann blev tilsidesat i sin karriere, fordi hun var kvinde, skriver professor Hans Bonde i dette debatindlæg
Sluthalvfjerdsernes forbrødring mellem de mangeårige modparter filosoffen Jean-Paul Sartre og politologen Raymond Aron, der her trykker hænder, kaldte Bernard-Henri Lévy ’Sartron’ (lige som en sur, gammel citron), og så det som døden for den aktivistiske intellektuelle og afskeden til den klassiske kritiske forsker i en verden, der ikke længere accepterer forskere som ideologiske og moralske autoriteter.

Netop som vi har brug for offentlige intellektuelle, kritiseres forskere for at blande sig

Det er en stor skam, at forskere og videnskabsfolk bliver kritiseret for at blande sig i samfundsdebatten, når vi står over for en række kriser, der mere end nogensinde skaber behov for den offentlige intellektuelles kritiske blik og viden, skriver professor Jacob Dahl Rendtorff i dette debatindlæg
»Hvis der er politiske spørgsmål i min forskning, ville jeg nok overveje det to gange, før jeg udtalte mig i den brede offentlighed om det,« siger Luisa Hedler, forperson for ph.d.-foreningen PAND.

Ny undersøgelse: Ph.d.-studerende er nervøse for at dele deres viden i den offentlige debat

Knap hver tredje unge forsker, der har deltaget i ny undersøgelse, svarer, at de ikke udtaler sig i den offentlige debat, fordi de er bekymrede for reaktionerne. Den hårde debat om aktivistisk forskning forværrer kun tendensen, og dermed går samfundet glip af vigtig viden, mener flere forskningsaktører
Som en old school mafioso, der sidder med ryggen til, drejer Henrik Dahl pludselig rundt i stolen og dømmer folk ude eller inde. Men selv en hårdkogt mafiaboss som Tony Soprano har en terapeut, han taler om sine mærkelige drømme med.

I sit forsvar for objektivitet fremstår Henrik Dahl som en dømmesyg ideolog

Budskabet fra Dahl og kompagni til universitetsmiljøerne: »Det er nogle fine betingelser for forskning, I har. Det ville være en skam, hvis der skete noget med dem«
»Som forskere er vi blevet viklet ind i en geopolitisk kamp. Presset er blevet enormt,« fortæller den danske antropolog Rune Steenberg, som forsker i Kinas uighuriske mindretal.

I den geopolitiske kamp mellem Kina og Vesten: »Forskere føler sig presset og udøver selvcensur«

Flere og flere lande stempler Kinas behandling af uighurerne som folkemord. Er det den rigtige vej at gå? Nej, mener flere forskere, der ser anklagerne mere som del af en geopolitisk kamp end interesse for uighurernes forhold. Men de frygter samtidig at blive udskammet som kinavenlige, når de efterlyser nuancer og mere dokumentation for beskyldningerne om kinesisk undertrykkelse

Sider

Mest læste

  1. Fem gange har Jorden været ramt af kolossal massedød – det kan vi måske lære noget af
    Fem gange har store begivenheder udryddet størstedelen af livet på kloden, og hver gang har hastige klimaforandringer spillet en afgørende rolle – selv da en asteroide drønede ind i Jorden og skubbede dinosaurerne i døden. Det bør vi måske have i baghovedet i dag
  2. Ny forskning: Konspirationsteori om muslimsk befolkningsudskiftning kan føre til vold og had
    En konspirationsteori om udskiftningen af den vestlige befolkning har bredt sig fra den yderste højrefløj til den politiske mainstream. Også i Danmark. Teorien er før blevet koblet til højreradikale terrorangreb. Nu peger ny forskning på, at alene det at tro på teorien kan føre til voldelige tilbøjeligheder
  3. Computeren knuste biologernes myter, og nu ved vi, at det er sindssygt almindeligt at være ufattelig sjælden
    Længe forsøgte biologer at forstå livet ved at studere deres nærmeste omgivelser i Europa og Nordamerika. Ud fra det udviklede de store teorier om, hvordan livet fungerer. Problemet er, at de teorier er forkerte. 95 procent af alt liv findes langt herfra og opfører sig helt anderledes, men det forstod vi først, da forskere kombinerede gummistøvler og kikkert med computere og store datasæt
  4. Sådan styrer månen dit liv
    Folkeovertroen havde alligevel ret. Videnskabsmænd hævder nu at kunne påvise, at menneskelig adfærd påvirkes målbart af cyklussen hos Jordens trofaste drabant
  5. Videnskabssuperstjernen Inge Lehmann gøres til et jovialt tantegemyt i romanen ’Den inderste kerne’
    Lotte Kaa Andersen gør en superstar af en videnskabskvinde, nemlig selveste seismologen Inge Lehmann, til en sær snegl i patriarkernes paradis
  6. Peter Gøtzsches nye bog om vacciner viser, at han er en mand med en sag
    Peter Gøtzsches nye bog ’Vacciner – sandhed, løgne og kontroverser’ oversælger sig selv ved at hentyde til, at man her skulle finde sandheden om vacciner. Dertil er følelser og konspirationer en alt for tydelig del af den videnskabelige argumentation, skriver læge og forsker Ida Donkin i denne boganmeldelse
  7. Studier i intelligens og race er et akademisk minefelt, som det er svært for forskere at navigere i
    Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?
  8. Nutidens feminisme favoriserer kvinder inden for forskning
    De seneste 20 år er ligestilling forvredet til at betyde, at mænd og kvinder ikke bare skal være lige i udgangspunktet, men også i slutresultatet. Det har skabt særprogrammer, der favoriserer kvinder inden for forskning på bekostning af bedre kvalificerede mænd, skriver professor Hans Bonde i dette debatindlæg