Emne

forskning

Vi må handle nu, hvis forskningsfriheden i Danmark skal reddes

Forskere oplever i dag at blive udsat for censur og forsøg på at påvirke eller forhindre offentliggørelse af forskningsresultater. Det er derfor nødvendigt at ændre rammerne for forskning, så forskerne igen får friere vilkår, større tryghed i ansættelsen og større indflydelse på prioritering af forskningsopgaver og ressourcer, skriver Rasmus Willig og Heine Andersen, henholdsvis lektor ved Institut for Samfundsvidenskab, RUC, og professor emeritus i sociologi, Københavns Universitet, i denne kronik

Ny forskning: Mobiler skader ikke studerendes indlæring

Mobilbrug har ikke en tydelig negativ effekt på studerendes indlæring, viser ny forskning. Når de studerende præsterer dårligere, så kan det lige så vel skyldes lave gymnasiekarakterer og svag socioøkonomisk baggrund som smartphonen

Coronakrisen må ikke koncentrere forskningsmidlerne hos en lille elite af sundhedsforskere

Det kan hæmme diversiteten i forskningsmiljøerne, at forskningsmidlerne under coronakrisen har koncentreret sig på få sundhedsforskeres hænder. Vi skal huske den brede og langsigtede forskning, skriver Jeppe Wohlert og Jonas Krog Lind fra Tænketanken DEA i dette debatindlæg

Når Statens Serum Institut sløser med sundhedsdata, risikerer de at miste deres guldæg: danskernes tillid

I Danmark har vi ekstremt gode dataregistre, og det er et guldæg både i forskningsmæssig og økonomisk forstand. Det hviler på, at danskerne har tillid til systemet, hvilket kræver, at der ikke sker fejl fra myndighedernes side. Derfor er sagen om SSI’s behandling af sundhedsdata bekymrende

Sagen om SSI-direktøren kan få konsekvenser for borgernes tillid til sundhedsforskningen

Kammeradvokaten anbefalede i denne uge en fyring af direktøren for Statens Serum Institut, Mads Melbye. Men er det en personjagt bundet op på bagateller – eller har Melbye forsøgt at benytte sin adgang til sundhedsdata til at berige sig selv? Under alle omstændigheder kan sagen være med til at ødelægge befolkningens tillid til forskning i sundhedsdata

En science fiction-forfatter og en pornomodel ændrede verdens coronaforskning

Et studie som viste, at hydroxyklorokin øger dødeligheden for coronapatienter, fik myndigheder verden over til at sætte forsøg med præparatet på pause. Men studiet, som blev publiceret i The Lancet, var formentlig ren svindel og er nu trukket tilbage. Hvordan kunne det ske? Var man for ivrige? Var det Trump-bashing? Og hvordan undgår vi, at det sker igen?

Alexander Byth Carstens kan gøre sygdommen syg

Verden har akut brug for et alternativ til antibiotika. Og med en særlig virus, der kan infiltrere de sygdomsfremkaldende bakterier og slå dem ihjel, har Alexander Byth Carstens måske fundet en løsning

Coronakrisen er som et forstørrelsesglas på problemerne i den videnskabelige verden

Videnskabens ry kommer formentlig styrket ud af coronapandemien. Men krisen har understreget nogle grundlæggende problemer for forskningens vilkår herhjemme, hvor stadigt flere forskere er løstansatte, og afhængigheden af eksterne midler vokser

Forskeraktivisme: Fire danske forskere gik med i første march for science

Da Donald Trump efter sin indsættelse blæste til kamp mod videnskaben og skar i forskningsbevillingerne, gik forskere på gaden for at demonstrere i March for Science. Men kan man være uvildig forsker og samtidig aktivist, har vi spurgt fire af de danske deltagere

Pernille Bødtker Sunde vil styrke børns talforståelse

Som folkeskolelærer var Pernille Bødtker Sunde optaget af de børn, der havde svært ved matematik, og hun savnede en måde at opspore dem tidligere. Som forsker er hun kommet nærmere en løsning

Sider

Mest læste

  1. Mobilbrug har ikke en tydelig negativ effekt på studerendes indlæring, viser ny forskning. Når de studerende præsterer dårligere, så kan det lige så vel skyldes lave gymnasiekarakterer og svag socioøkonomisk baggrund som smartphonen
  2. Kammeradvokaten anbefalede i denne uge en fyring af direktøren for Statens Serum Institut, Mads Melbye. Men er det en personjagt bundet op på bagateller – eller har Melbye forsøgt at benytte sin adgang til sundhedsdata til at berige sig selv? Under alle omstændigheder kan sagen være med til at ødelægge befolkningens tillid til forskning i sundhedsdata
  3. I Danmark har vi ekstremt gode dataregistre, og det er et guldæg både i forskningsmæssig og økonomisk forstand. Det hviler på, at danskerne har tillid til systemet, hvilket kræver, at der ikke sker fejl fra myndighedernes side. Derfor er sagen om SSI’s behandling af sundhedsdata bekymrende
  4. Som folkeskolelærer var Pernille Bødtker Sunde optaget af de børn, der havde svært ved matematik, og hun savnede en måde at opspore dem tidligere. Som forsker er hun kommet nærmere en løsning
  5. Et studie som viste, at hydroxyklorokin øger dødeligheden for coronapatienter, fik myndigheder verden over til at sætte forsøg med præparatet på pause. Men studiet, som blev publiceret i The Lancet, var formentlig ren svindel og er nu trukket tilbage. Hvordan kunne det ske? Var man for ivrige? Var det Trump-bashing? Og hvordan undgår vi, at det sker igen?
  6. Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?
  7. Beslutningen om at udrulle 5G-teknologien er taget helt uden offentlig debat om de potentielle miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, det kan have for mennesker, dyr og planter, skriver Pernille Schriver, Vibeke Frøkjær Jensen og Thomas Graversen i dette debatindlæg
  8. Brian er knallertbølle, og Connie er kontanthjælpsmodtager. Sådan er vores fordomme i hvert fald. Der vil altid være tabernavne, og det er typisk de navne, som er voldsomt populære i en kort periode, men så igen mister popularitet. Navne som Oliver og Emma kan meget vel blive fremtidens svar på Brian og Connie, fortæller navneforsker