Menu
Log ind

Emne

forskning

Professor ved Niels Bohr Instituttet Anja C. Andersen er positivt overrasket over, hvordan vi har kunnet have en videnskabelig debat i samfundet i forbindelse med den igangværende corona-pandemi.

Coronakrisen er med til at opbygge tillid til forskningen

Under coronakrisen er det lykkedes at etablere en konstruktiv offentlig diskussion om komplicerede videnskabelige emner som smittespredning, mener to professorer i forskningsformidling. Men det er en udfordring at forklare folk, hvor grænsen går for, hvad forskningen kan svare klart og entydigt på
Test alle for corona en gang om ugen i et år. Sådan lyder forslaget til en coronastrategi fra den britiske professor Julian Peto.

En britisk professor har fået en radikal idé: Test alle for corona en gang om ugen i et år

Britisk professor foreslår en radikal og utraditionel metode til at få overblik over antallet af smittede med COVID-19. »Danmark ville være et godt land at gennemføre strategien i,« siger professoren. Danske eksperter mener, det er en interessant idé til genåbning af samfundet
Grafen viser udviklingen i coronapandemien afhængig af forskellige tiltag. Den sorte linje viser, hvad der vil ske, hvis vi ingenting gør. Den grå viser, hvad der vil ske, hvis vi lukker skoler og universiteter. Den gule viser resultatet af at isolere smittede, og den røde viser kapaciteten af intensive pladser.

Ingen modeller kan præcist forudsige coronas udvikling. Men de er det bedste redskab, vi har

I denne uge udgav et førende britisk forskerhold en meget omtalt rapport, som forudsiger, at coronavirussen kommer til at koste hundredtusinder af menneskeliv. Et andet forskerhold kommer nu med kritik af studiet. Spørgsmålet er, hvor stor lid man kan sætte til de modeller, som forsøger at spå om pandemiens udvikling
Gennem analyse af urinprøver kan forskerne blive klogere på, hvilken næring forskellige befolkningslag mangler – og det kan gøre det muligt at udvikle nye fødevareprodukter, som henvender sig specielt til dem. »Det er vigtigt at vide, hvilken sammenhæng der er mellem indkomst og kostmønstre, så vi eksempelvis kan blive klogere på, hvilke næringsstoffer den fattigste del af samfundet mangler,« siger Alessia Trimigno, postdoc på Foodomics Lab på Københavns Universitet.

Forskere på KU har analyseret en hel masse tis – og fundet frem til noget vigtigt

Vi går alle sammen rundt med en personlig signatur i urinen, der afslører, hvor sundt vi lever – og derigennem også hvilket samfundslag, vi formentlig tilhører. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet. Livsstilsanalyserne af tis kan potentielt være med til at forbedre folkesundheden
Anmelder Ida Donkin efterlades med følelsen af, at Peter Gøtzsches nye bog om vacciner delvist er skrevet som en forsvarstale for ham selv, efter hans eksklusion fra det evidensbaserede Cochrane-samarbejde.

Peter Gøtzsches nye bog om vacciner viser, at han er en mand med en sag

Peter Gøtzsches nye bog ’Vacciner – sandhed, løgne og kontroverser’ oversælger sig selv ved at hentyde til, at man her skulle finde sandheden om vacciner. Dertil er følelser og konspirationer en alt for tydelig del af den videnskabelige argumentation, skriver læge og forsker Ida Donkin i denne boganmeldelse
Dette er ikke en pibe, skrev Magritte på sit ikoniske maleri fra 1929. Det er et billede af en pibe. På samme måde er den virkelighed, vi sanser, ikke virkeligheden, men kun vores oplevelse af den, siger hjerneforskeren Donald Hoffman.

Det kan godt være, du tror, din verden er virkelig. Men det er den slet ikke

Den virkelighed, vi oplever, er kun en forsimplet udgave af virkeligheden, som den rent faktisk er. Det mener psykolog og hjerneforsker Donald D. Hoffman. For at kunne se virkeligheden, som den er, kræver det et naturvidenskabeligt opgør med forståelsen af vores verden som udgjort af tid og rum
Ny klimapodcast
klimapodcast podcast klima den grønne løsning carbon capture støvsuge co2

Hvad nu hvis vi kunne støvsuge CO2 ud af atmosfæren … vent, det kan vi faktisk

Med teknologien ’carbon capture’ er det faktisk muligt at hive den skadelige CO2 ud af vores atmosfære. Det må ikke blive en sovepude for den grønne omstilling, men det kan bidrage til den. Det fortæller lektor ved DTU Philip Loldrup Fosbøl om i 1. afsnit af Informations nye klimapodcast ’Den grønne løsning’. Du kan også læse en kort version af interviewet her

Formatet på en ph.d.-afhandling afslører ikke, om den legitimeres instrumentelt

Min ph.d. sætter hverken lighedstegn mellem den artikelbaserede afhandling og den instrumentelle diskurs eller monografien og den intellektuelle diskurs. Ph.d.-studerende legitimerer dog ofte artikelbaserede afhandlinger med instrumentelle rationaler, skriver forsker Signe Skov i dette debatindlæg

At se neoliberale spøgelser helt nede i ph.d.-tekstens form er et fejlskud

Det er en misforståelse, at én samlet ph.d.-tekst er mere udtryk for intellektuelle dyder og grundighed end en artikelbaseret ph.d.-afhandling. Det er blot to forskellige måder at arbejde med intellektuelt udfordrende problemstillinger på, skriver lektor Anders Blok i dette debatindlæg
Signe Skov fortæller, at flere og flere ph.d.-studerende ønsker at aflevere deres afhandling som artikler frem for et langt værk – en såkaldt monografi. Hun peger på, at den udvikling er kommet i takt med vidensøkonomien og den neoliberale styring af universiteterne.

Ph.d. om ph.d.’er lyder som en joke, men kaster lys over dybt alvorlig konflikt i dansk forskning

Der blev gjort grin på de sociale medier, da ph.d.-forsvaret for en ph.d.-afhandling om ph.d.-afhandlinger blev offentliggjort. Ph.d.’en er formålsløs, mente flere, mens andre tog projektet dybt alvorligt. Forskeren bag ph.d.’en forsvarer projektet med, at modstridende logikker i den danske ph.d.-uddannelse har grundlæggende konsekvenser for forskningen

Sider

Mest læste

  1. En britisk professor har fået en radikal idé: Test alle for corona en gang om ugen i et år
    Britisk professor foreslår en radikal og utraditionel metode til at få overblik over antallet af smittede med COVID-19. »Danmark ville være et godt land at gennemføre strategien i,« siger professoren. Danske eksperter mener, det er en interessant idé til genåbning af samfundet
  2. Ingen modeller kan præcist forudsige coronas udvikling. Men de er det bedste redskab, vi har
    I denne uge udgav et førende britisk forskerhold en meget omtalt rapport, som forudsiger, at coronavirussen kommer til at koste hundredtusinder af menneskeliv. Et andet forskerhold kommer nu med kritik af studiet. Spørgsmålet er, hvor stor lid man kan sætte til de modeller, som forsøger at spå om pandemiens udvikling
  3. 5G-teknologien er en miljøtrussel, som bør stoppes
    Beslutningen om at udrulle 5G-teknologien er taget helt uden offentlig debat om de potentielle miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, det kan have for mennesker, dyr og planter, skriver Pernille Schriver, Vibeke Frøkjær Jensen og Thomas Graversen i dette debatindlæg
  4. Coronakrisen er med til at opbygge tillid til forskningen
    Under coronakrisen er det lykkedes at etablere en konstruktiv offentlig diskussion om komplicerede videnskabelige emner som smittespredning, mener to professorer i forskningsformidling. Men det er en udfordring at forklare folk, hvor grænsen går for, hvad forskningen kan svare klart og entydigt på
  5. CRISPR: En genetisk schweizerkniv, som kan ændre menneskeheden for altid
    CRISPR, der med kirurgisk præcision redigerer i dna, kan potentielt kurere alt fra kræft til blodpropper. Men ved genetisk at ændre to tvillingepiger, mens de kun var fostre, har en kinesisk forsker vist teknologiens skræmmende muligheder. For CRISPR kan også udrydde uønskede dyrearter eller skabe designerbabyer. Og det er vanskeligt, hvis ikke umuligt, at styre udviklingen
  6. Ny podcast om forskerens etiske dilemma: Skal vi klippe-CRISPR i vores DNA?
    I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen om sit arbejde med den revolutionerende genteknologi CRISPR. Og om de mange dilemmaer, der er tilknyttet den såkaldte gensaks, som kan redde liv – men også bruges til alt fra designerbabyer til at udrydde arter
  7. Samfundets sammenhængskraft er baseret på social kapital
    En høj grad af sammenhængskraft blandt de ansatte i en organisation eller virksomhed udmønter sigi lavere sygefravær, arbejdsglæde og tilfredshed. Det samme gælder for et samfund som det danske
  8. Krigens beskidte våben
    Irakerne er hverken de første eller de eneste, der har benyttet sig af giftgas i krige. Giftgas blev forbudt allerede i 1907 men alverdens feltherrer er gentagne gange faldet for fristelsen