Emne

forskning

På et område virker De Radikale og Dansk Folkeparti helt på linje: De vil prioritere fri forskning

Uddannelses- og forskningspolitikken skal forme fremtidens Danmark. Men det afspejler sig ikke i partiernes interesse for området, lyder det fra tre iagttagere, som er med i Informations dommerpanel, der vurderer partiernes uddannelses- og forskningspolitik. På uddannelsesområdet er det primært rød blok og De Radikale, der vil investere, mens et umage par vil investere mere i fri forskning

Ubegrundet frygt for datamisbrug står i vejen for bedre sundhed

Adgang til sundhedsdata er afgørende for, at vi kan få bedre sundhed i fremtiden. Og de data kan sagtens deles sikkert og uden frygt

Retten til privatliv er en historisk undtagelse, der let kan forsvinde igen

På det nye danske Center for Privacy Studies forskes i privatliv fra 1500- til 1800-tallet. Eksemplerne involverer malkning af kvinders bryster, statslig tankekontrol og fælles familieseng. Kun ved at forstå, hvordan privatlivet opstod, kan vi afgøre, om det i dag er under pres

De allerrigeste gemmer en markant større andel af deres formuer i skattely end gennemsnittet

Ifølge nyligt revideret forskningsrapport unddrager den rigeste 0,01 procent af befolkningen i Danmark, Norge og Sverige ti gange så meget af deres skatteregning, som gennemsnittet, fordi de gemmer store dele af deres formuer på hemmelige konti i skattely. Danske politikere forarges af grådigheden
Ny minister

Erhvervsliv og teknologi vil få mere plads i uddannelses- og forskningspolitik med Tommy Ahlers

Regeringens valg af it-iværksætter Tommy Ahlers som ny uddannelses- og forskningsminister, kan give et frisk pust til uddannelsesverdenen, mener flere kilder. Men valget viser også, at teknologi og innovation står langt højere på den politiske dagsorden end uddannelses- og forskningspolitik, vurderer ekspert

Der er behov for politisk handling mod kemikalier, der påvirker vores fertilitet

Når 10-20 procent af alle danske par kæmper med barnløshed, kan det skyldes kemikalier, der påvirker mænds sædceller. Det viser Anders Rehfelds forskning, som vandt årets Ph.d. Cup i formidling. Han håber på, at forskningen i kemikaliers negative indvirkning på vores forplantningsevne vil få politikerne til at handle
Podcast

Forskningen står i en alvorlig troværdighedskrise

Lise Richter er i studiet for at udlægge forskningens reproducerbarhedskrise. Og så forsøger Jesper Løvenbalk at besvare, om der reelt er forandring på vej i Cuba

Anders Rehfeld vil finde ud af, om kemikalier er skyld i den stigende barnløshed

De kemikalier, vi allesammen udsættes for i hverdagen, mistænkes for at besværliggøre sædcellers evne til at kommunikere med ægcellen og dermed forringe chancen for graviditet. Manden bag den nye viden håber, at fremtiden bringer skrappere krav til kemikalierne i vores produkter

Hvis først forskningen er forkert, så har vi for alvor et problem

Budskabet har siden Brexit og valget af Trump været, at populismen truer sandheden og forskningen. Men reproducerbarhedskrisen i forskningen tyder på, at den største trussel mod forskningen måske ikke kommer udefra

Brian Nosek arbejder for, at forskning skal blive ved med at være kedelig

Reproducerbarhedskrisen er det bedste, der er sket for videnskaben i årtier. Videnskaben gør præcis, hvad den skal: Konfronterer sig selv med sine egne idealer og udvikler bedre praksisser. Det mener professor Brian Nosek, der er medstifter af Center for Open Science, som ønsker at fremme åbenhed og integritet i forskningsverdenen

Sider

Mest læste

  1. Ifølge nyligt revideret forskningsrapport unddrager den rigeste 0,01 procent af befolkningen i Danmark, Norge og Sverige ti gange så meget af deres skatteregning, som gennemsnittet, fordi de gemmer store dele af deres formuer på hemmelige konti i skattely. Danske politikere forarges af grådigheden
  2. På det nye danske Center for Privacy Studies forskes i privatliv fra 1500- til 1800-tallet. Eksemplerne involverer malkning af kvinders bryster, statslig tankekontrol og fælles familieseng. Kun ved at forstå, hvordan privatlivet opstod, kan vi afgøre, om det i dag er under pres
  3. Lise Richter er i studiet for at udlægge forskningens reproducerbarhedskrise. Og så forsøger Jesper Løvenbalk at besvare, om der reelt er forandring på vej i Cuba
  4. Regeringens valg af it-iværksætter Tommy Ahlers som ny uddannelses- og forskningsminister, kan give et frisk pust til uddannelsesverdenen, mener flere kilder. Men valget viser også, at teknologi og innovation står langt højere på den politiske dagsorden end uddannelses- og forskningspolitik, vurderer ekspert
  5. Socialpsykologerne Claude Steele og Michael Inzlicht har brugt størstedelen af deres akademiske karriere på at studere et psykologisk fænomen, der måske slet ikke eksisterer. Begge er de blevet ramt af det akademiske uvejr, der kaldes reproducerbarhedskrisen: at mange forskningsresultater inden for en række videnskaber slet ikke kan genskabes. Vi har talt med de to akademikere, der har fået sat spørgsmålstegn ved deres livsværk
  6. De kemikalier, vi allesammen udsættes for i hverdagen, mistænkes for at besværliggøre sædcellers evne til at kommunikere med ægcellen og dermed forringe chancen for graviditet. Manden bag den nye viden håber, at fremtiden bringer skrappere krav til kemikalierne i vores produkter
  7. Sundhed har fået status som en ideologi. Men den store fokus på individets eget ansvar og den dybt moraliserende logik, der følger af sundhedsideologien, genindstifter klasseforskelle. Det mener Iben Charlotte Aamann, der har forsket i forældres kamp for deres sociale renommé
  8. Når 10-20 procent af alle danske par kæmper med barnløshed, kan det skyldes kemikalier, der påvirker mænds sædceller. Det viser Anders Rehfelds forskning, som vandt årets Ph.d. Cup i formidling. Han håber på, at forskningen i kemikaliers negative indvirkning på vores forplantningsevne vil få politikerne til at handle