Emne

forskning

Det er mænd, der skriver litteraturhistorie og bestemmer, hvad god litteratur er

Selv om man er et ’genuint forskertalent’, er det tilsyneladende umuligt som kvinde at skrive en litteraturvidenskabelig ph.d.-afhandling på Københavns Universitets Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. For her er adgangskriteriet de facto, at man skal være mand, skriver forfatter Eva Gro Andersen i denne kronik

Studie: Sexchikane på jobbet øger risikoen for depressive lidelser markant

Lønmodtagere, der har været udsat for seksuel chikane, har langt højere risiko for at få depressive lidelser og symptomer på depression, viser et dansk studie. Beskæftigelsesministeren er overbevist om, at der er taget for let på problemet, og vil nu have en undersøgelse

Nutidens feminisme favoriserer kvinder inden for forskning

De seneste 20 år er ligestilling forvredet til at betyde, at mænd og kvinder ikke bare skal være lige i udgangspunktet, men også i slutresultatet. Det har skabt særprogrammer, der favoriserer kvinder inden for forskning på bekostning af bedre kvalificerede mænd, skriver professor Hans Bonde i dette debatindlæg

Alle, som holder liv i det falske håb om, at regeringen er grøn, svigter klimaet

Ja, regeringen svigter klimaet eklatant, men den er ikke alene. Alle, som køber det grønne fupnummer, svigter: Medierne, som ukritisk holder mikrofonen, forskere, der er købt af den fossile industri, og partier og ngo’er, der løber efter et blålys, skriver Theresa Scavenius i denne kronik

Forskningsminister: Ingen modsætning mellem fri forskning og målrettet grøn forskning

Regeringen vil insistere på at pege forskningen i en bestemt retning for at løse den grønne omstilling. De konkrete løsninger skal nemlig findes i et tæt samspil mellem forskning, erhvervsliv og myndigheder, skriver uddannelses- og forskningsministeren (S) i dette debatindlæg

Danske forældre forventer ikke så meget af deres børns uddannelse. Det kan være et problem

Forældres forventninger til, hvilken uddannelse deres børn vælger, har stor betydning for, hvordan den unge kommer til at klare sig i uddannelsessystemet. Det viser amerikansk forskning. Men hvordan ser det ud i Danmark? Det er socialforsker Jens-Peter Thomsen gået i gang med at undersøge ved at følge 100 danske unge over ti år

Forestil dig en test, som på 15 minutter kan give dig svar på, om du har corona. Den findes allerede

Svartiden på coronatest er afgørende for at holde smitten i bund. Og hurtigere test kan ifølge eksperter muliggøre store koncerter og fyldte fodboldstadioner. I dag findes test, som kan give svar på 15 minutter, og flere forskere spørger, hvorfor der ikke satses mere på dem. SSI kigger med interesse på hurtigtestene, men mener stadig, de er for usikre

Politisk styring af forskningsmidlerne er hverken nyt eller nogen god ide

Regeringen vil i højere grad styre, hvad forskningsmidlerne går til for at sikre den grønne omstilling. Men for detaljeret politisk styring af forskningen går ikke bare ud over forskningsfriheden, det risikerer også at gå ud over kvaliteten af den grønne forskning

Læger ved ofte for lidt om patienternes liv – og det kan have konsekvenser

Selv om alle patienter rammes hårdt af et kræftbehandlingsforløb, lever dårligt stillede patienter i færre år end de bedst stillede. Et opgør med uligheden kræver, at læger registrerer og handler på flere informationer om patienterne, skriver sundhedsforsker Annemarie Dencker i dette debatindlæg

Anja C. Andersen: Kunsten er at uddanne folk uden at hjernevaske dem til vanetænkning

Forskerne skal afmystificere videnskaben og inkludere befolkningen i den. Videnskab er nemlig ikke for de få nørder, den er et fælles samfundsprojekt, som blomstrer, når alle bliver klogere, mener professor Anja C. Andersen, der skriver på en bog om befolkningens forståelse for videnskaben

Sider

Mest læste

  1. I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen om sit arbejde med den revolutionerende genteknologi CRISPR. Og om de mange dilemmaer, der er tilknyttet den såkaldte gensaks, som kan redde liv – men også bruges til alt fra designerbabyer til at udrydde arter
  2. Folkeovertroen havde alligevel ret. Videnskabsmænd hævder nu at kunne påvise, at menneskelig adfærd påvirkes målbart af cyklussen hos Jordens trofaste drabant
  3. Svartiden på coronatest er afgørende for at holde smitten i bund. Og hurtigere test kan ifølge eksperter muliggøre store koncerter og fyldte fodboldstadioner. I dag findes test, som kan give svar på 15 minutter, og flere forskere spørger, hvorfor der ikke satses mere på dem. SSI kigger med interesse på hurtigtestene, men mener stadig, de er for usikre
  4. Peter Gøtzsches nye bog ’Vacciner – sandhed, løgne og kontroverser’ oversælger sig selv ved at hentyde til, at man her skulle finde sandheden om vacciner. Dertil er følelser og konspirationer en alt for tydelig del af den videnskabelige argumentation, skriver læge og forsker Ida Donkin i denne boganmeldelse
  5. De seneste femhundrede år har været én lang degradering af menneskets plads i universet. Fra vi i årtusinder var de stolte beboere i centrum af verden, cirkulerede vi pludselig rundt på en ubetydelig planet. Her er en absurd kort gennemgang af stolte verdensbilleder, der stod for fald
  6. Vi står midt i en klimakrise, en biodiversitetskrise og en pandemi, og det står efterhånden klart: Vi må alle have en vis forståelse for naturvidenskab, hvis vi skal forstå verden i dag. Men hvor skal man starte? Gennem hele 2021 fortæller Information naturvidenskaben forfra – lige fra universets uendelighed over jordkloden og klimaet til genernes mysterier
  7. Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?
  8. Sproget er i forfald. Skældsord præger den offentlige debat, og udtalen halter. De unge taler bedre engelsk end dansk, og landets ældste ser forfærdet til, mens ungdommens omgang med ord undergraver modersmålet. For i gamle dage talte vi pænere. Meget pænere. Eller gjorde vi?