Emne

forskning

Den sidste af sin art

Iben forsker i syge træer: »Af alle svampe frygter jeg kulsvampen mest«

Iben Margrete Thomsen fra Københavns Universitet er Danmarks sidste forstpatolog. Hun forsker og rådgiver i syge træer. Altid har hun sin lup på sig, og efter 20 års forskning kan hun med sit blotte øje se, om træer er så syge af svampe, at de skal fældes
Den sidste af sin art

I de gamle papyrusruller gjorde Christian en opdagelse, som ændrede musikhistorien

Lektor Christian Troelsgård er den sidste i Danmark, der forsker i middelalderens byzantinske musik. For ham er forskningen i de gamle skrifter er som et mysterium, han skal opklare
Den sidste af sin art

»Han kaldte min forskning for parasitternes triumf. Jeg synes, det er meget rammende«

Da lektor i marinebiologi Jens Thorvald Høeg i 1977 begyndte på Københavns Universitet, var der ti fastansatte zoomorfologer, der studerede dyrs anatomi. Nu er han lektor emeritus og den eneste tilbage. Zoomorfologer er generalister i dyrs opbygning, og universitetets prioritering skiftede mod specialister. Selv forsker han stadig i parasitter hos krebs

Sagen om oksekødsrapporten er ikke enestående. Husker du Dandy-sagen og Gyllegate?

Jævnligt dukker historier op om universitetsforskning, der på den ene eller anden måde har ladet sig påvirke af eksterne midler frem for videnskabelige standarder. Her er fem sager, hvor forskningsfriheden kom under pres

Sådan fik vi kapitalismen ind på universiteterne – og dansk forskning i verdensklasse

Er danske universiteter blevet »forretninger, som kigger på bundlinjen«, eller er dansk forskning blevet »ubetinget bedre«? Forskerne selv er ikke enige. Information forsøger at gøre boet op to årtier efter, at tidligere videnskabsminister Helge Sander startede en revolution under slagordet ’fra forskning til faktura’

I oprydningen efter oksekødsskandalen har Aarhus Universitet rodet sig ud i en ny skandale

Det er åbenlyst fejt, at rektoren ikke vil lade offentligheden få indblik i den øverste ledelses syn på en undersøgelse, der er så vigtigt for universitetets troværdighed. Men sandheden er formentlig, at han meget nødigt vil fedtes yderligere ind i sagen

Rektor igangsatte undersøgelse efter oksekødsrapport. Nu vil han ikke stille op til interview

En undersøgelse af rapporter fra centret bag oksekødsrapporten på Aarhus Universitet er blevet kraftigt kritiseret af eksperter. Men offentligheden kan ikke få svar på, om universitetets rektor bakker op om resultaterne af undersøgelsen

Efter klimaregnefejl: Endnu større behov for at udtage landbrugsjord

En regnefejl fra Aarhus Universitet betyder, at Danmarks udledning af drivhusgasser har været vurderet lavere, end den reelt var. Forskerne har nemlig undervurderet arealet af lavbundsjorde. Det understreger kun behovet for, at der bliver sat penge af på finansloven til at udtage dem, mener miljøorganisationer

Ny forskning: Lave ­ydelser til udlændinge får færre flygtninge til at søge til Danmark

Et nyt studie konkluderer, at først starthjælpen og senere integrationsydelsen har betydet, at færre flygtninge og indvandrere er kommet til Danmark. Det er første gang, effekten er videnskabeligt testet. Forsker indvender, at mindsket tilstrømning også kan skyldes andre stramninger

Eksperter: Aarhus Universitets undersøgelse efter oksekødsrapport er utroværdig og bagatelliserer alvorlige fejl

Aarhus Universitets interne undersøgelse er så mangelfuld og uigennemskuelig, at dens konklusioner er utroværdige, vurderer tre eksperter efter omfattende gennemgang. Ifølge dem er der flere alvorlige fejl i rapporterne, end universitetet har givet udtryk for. Vi har forsøgt at skabe transparens, siger universitetet

Sider

Mest læste

  1. Den virkelighed, vi oplever, er kun en forsimplet udgave af virkeligheden, som den rent faktisk er. Det mener psykolog og hjerneforsker Donald D. Hoffman. For at kunne se virkeligheden, som den er, kræver det et naturvidenskabeligt opgør med forståelsen af vores verden som udgjort af tid og rum
  2. Med teknologien ’carbon capture’ er det faktisk muligt at hive den skadelige CO2 ud af vores atmosfære. Det må ikke blive en sovepude for den grønne omstilling, men det kan bidrage til den. Det fortæller lektor ved DTU Philip Loldrup Fosbøl om i 1. afsnit af Informations nye klimapodcast ’Den grønne løsning’. Du kan også læse en kort version af interviewet her
  3. Beslutningen om at udrulle 5G-teknologien er taget helt uden offentlig debat om de potentielle miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, det kan have for mennesker, dyr og planter, skriver Pernille Schriver, Vibeke Frøkjær Jensen og Thomas Graversen i dette debatindlæg
  4. Sproget er i forfald. Skældsord præger den offentlige debat, og udtalen halter. De unge taler bedre engelsk end dansk, og landets ældste ser forfærdet til, mens ungdommens omgang med ord undergraver modersmålet. For i gamle dage talte vi pænere. Meget pænere. Eller gjorde vi?
  5. Han blev udråbt som 'Doktor Klam' foran hele Danmarks befolkning. Han bliver husket for at have befamlet sine patienter, selv om han senere blev pure frifundet. Lægen Søren Ventegodt føler ærgrelse ved dengang, han blev trukket gennem mediemøllen og mistede sin karriere og sit gode rygte
  6. Folkeovertroen havde alligevel ret. Videnskabsmænd hævder nu at kunne påvise, at menneskelig adfærd påvirkes målbart af cyklussen hos Jordens trofaste drabant
  7. På opfordring fra landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer fremhævede Aarhus Universitet et stærkt kritiseret afsnit i en nyhed, som universitetet lagde ud på sin hjemmeside. Helt forrykt, mener ekspert. Aarhus Universitet lægger sig fladt ned og undskylder
  8. Brian er knallertbølle, og Connie er kontanthjælpsmodtager. Sådan er vores fordomme i hvert fald. Der vil altid være tabernavne, og det er typisk de navne, som er voldsomt populære i en kort periode, men så igen mister popularitet. Navne som Oliver og Emma kan meget vel blive fremtidens svar på Brian og Connie, fortæller navneforsker