Emne

forskning

En science fiction-forfatter og en pornomodel ændrede verdens coronaforskning

Et studie som viste, at hydroxyklorokin øger dødeligheden for coronapatienter, fik myndigheder verden over til at sætte forsøg med præparatet på pause. Men studiet, som blev publiceret i The Lancet, var formentlig ren svindel og er nu trukket tilbage. Hvordan kunne det ske? Var man for ivrige? Var det Trump-bashing? Og hvordan undgår vi, at det sker igen?

Alexander Byth Carstens kan gøre sygdommen syg

Verden har akut brug for et alternativ til antibiotika. Og med en særlig virus, der kan infiltrere de sygdomsfremkaldende bakterier og slå dem ihjel, har Alexander Byth Carstens måske fundet en løsning

Forskeraktivisme: Fire danske forskere gik med i første march for science

Da Donald Trump efter sin indsættelse blæste til kamp mod videnskaben og skar i forskningsbevillingerne, gik forskere på gaden for at demonstrere i March for Science. Men kan man være uvildig forsker og samtidig aktivist, har vi spurgt fire af de danske deltagere

Coronakrisen er som et forstørrelsesglas på problemerne i den videnskabelige verden

Videnskabens ry kommer formentlig styrket ud af coronapandemien. Men krisen har understreget nogle grundlæggende problemer for forskningens vilkår herhjemme, hvor stadigt flere forskere er løstansatte, og afhængigheden af eksterne midler vokser

Pernille Bødtker Sunde vil styrke børns talforståelse

Som folkeskolelærer var Pernille Bødtker Sunde optaget af de børn, der havde svært ved matematik, og hun savnede en måde at opspore dem tidligere. Som forsker er hun kommet nærmere en løsning

Sophie Lund Rasmussen vil redde det danske pindsvin for at gøre os klogere på naturen

Sophie Lund Rasmussen er vild med pindsvin. Så vild med dem, at hun nu har fundet en god måde, hvorpå hun kan udnytte selv de overkørte lig, der ligger langs landevejene, til banebrydende forskning

Under coronakrisen passer kvindelige forskere hjemmet, mens mænd forsker videre

Pasning af børn og huslige pligter har under coronakrisen i særlig grad holdt kvindelige forskere tilbage. Det har længe været fortællingen på sociale medier og i indlæg i videnskabelige tidsskrifter. Nu bekræfter ny forskning den fortælling

Giv Ph.d-studerende en hjælpepakke, så vi sikrer forskningens fremtid

Når fire-fem måneder forsvinder fra en ph.d.-uddannelse er det en markant forringelse, og derfor er det fint, at regeringen vil forlænge vores ansættelser. Men det hjælper ikke, hvis ikke der er penge til løn i forlængelsesperioden, skriver ph.d.-studerende Morten Winther Vestenaa i dette debatindlæg

Test frivillig deltagelse i jobcentrenes tilbud. Alt tyder på, det er bedre end tvang

Frivillighed frem for tvang i beskæftigelsesindsatsen fører til flere i job, viser forskning fra flere lande. Derfor er det ærgerligt, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard ikke vil lade os forske i effekten her i Danmark, skriver direktør i Center for Social Nytænkning, Steffen Rasmussen, og ph.d.-studerende Rasmus Schjødt i dette debatindlæg

Vi er nødt til at acceptere, at videnskab tager tid – også under coronakrisen

WHO har suspenderet alle forsøg med malariamidlet Klorokin, der nåede at blive udråbt som en mirakelkur mod corona. Det viser, hvor afgørende det er, at vi venter på videnskaben, også selv om vi står midt i en akut global krise. Nogle videnskabelige processer kan dog formentlig speedes op – så længe det ikke går ud over kvalitet og sikkerhed

Sider

Mest læste

  1. Meget er ikke, som det plejer, og det må også få betydning for forskningsverdenen, hvor man bør fravige nogle af de normale processer og lægge vigtig viden frem så hurtigt som muligt.
  2. Vi står midt i en klimakrise, en biodiversitetskrise og en pandemi, og det står efterhånden klart: Vi må alle have en vis forståelse for naturvidenskab, hvis vi skal forstå verden i dag. Men hvor skal man starte? Gennem hele 2021 fortæller Information naturvidenskaben forfra – lige fra universets uendelighed over jordkloden og klimaet til genernes mysterier
  3. Svartiden på coronatest er afgørende for at holde smitten i bund. Og hurtigere test kan ifølge eksperter muliggøre store koncerter og fyldte fodboldstadioner. I dag findes test, som kan give svar på 15 minutter, og flere forskere spørger, hvorfor der ikke satses mere på dem. SSI kigger med interesse på hurtigtestene, men mener stadig, de er for usikre
  4. I Informations nye podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller forskere om de dilemmaer, deres videnskabelige resultater efterlader dem med. Første gæst er klimaprofessor Jens Hesselbjerg Christensen, der er splittet mellem atomkrafts grønne potentiale og sin personlige frygt for energiformen
  5. I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen om sit arbejde med den revolutionerende genteknologi CRISPR. Og om de mange dilemmaer, der er tilknyttet den såkaldte gensaks, som kan redde liv – men også bruges til alt fra designerbabyer til at udrydde arter
  6. Brian er knallertbølle, og Connie er kontanthjælpsmodtager. Sådan er vores fordomme i hvert fald. Der vil altid være tabernavne, og det er typisk de navne, som er voldsomt populære i en kort periode, men så igen mister popularitet. Navne som Oliver og Emma kan meget vel blive fremtidens svar på Brian og Connie, fortæller navneforsker
  7. Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?
  8. En stressbehandling udviklet af forskere har de seneste år gjort, at flere tusinde stressramte danskere har fået overskud til at vende tilbage til hverdagen