Emne

forskning

Test frivillig deltagelse i jobcentrenes tilbud. Alt tyder på, det er bedre end tvang

Frivillighed frem for tvang i beskæftigelsesindsatsen fører til flere i job, viser forskning fra flere lande. Derfor er det ærgerligt, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard ikke vil lade os forske i effekten her i Danmark, skriver direktør i Center for Social Nytænkning, Steffen Rasmussen, og ph.d.-studerende Rasmus Schjødt i dette debatindlæg

Vi er nødt til at acceptere, at videnskab tager tid – også under coronakrisen

WHO har suspenderet alle forsøg med malariamidlet Klorokin, der nåede at blive udråbt som en mirakelkur mod corona. Det viser, hvor afgørende det er, at vi venter på videnskaben, også selv om vi står midt i en akut global krise. Nogle videnskabelige processer kan dog formentlig speedes op – så længe det ikke går ud over kvalitet og sikkerhed

Alle ser til forskningen for løsninger på krisen, men samtidig skrumper vores budgetter

For forskningen er det et stort problem, at dens offentlige bevillinger er afhængige af BNP. For i krisetider som denne betyder det besparelser på netop den forskning, der kan få os bedst ud af krisen, skriver koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, Ida Sofie Jensen, i dette debatindlæg

Hannah Arendt var racist. Ole Wæver er racist. Måske er alt, vi ved, bare racistisk

Fredsforskeren Ole Wævers verdensberømte teori om ’sikkerhedsliggørelse’ bliver i et anerkendt tidsskrift beskrevet som »metodologisk hvid« og »antisort racistisk«. Ekspert betegner kritikken som en karikatur på dekolonial forskning, mens Wæver selv er fortvivlet

Anklagerne mod Wæver bekræfter alle fordomme om identitetspolitisk hysteri

Det stadige opgør med vores egne blinde vinkler er et oplysningsprojekt i sig selv, men det projekt bliver undermineret af anklager som dem Wæver nu kæmper med.

Forskningen taber stort på nedlukningen, men her er der ikke kommet nogen hjælpepakker

Universiteternes laboratorier står stadig næsten tomme efter anden fase af genåbningen. Nedlukning kan koste forskningen dyrt, og derfor er der behov for økonomisk hjælp, mener forskere, økonomer og universitetsfolk. »Det er galimatias,« mener en af de forskere, der taber flere hundredtusinder kroner om måneden

Ny rapport: Med politisk vilje kunne vi let teste alle løbende, få styr på epidemien og genåbne samfundet nu

Ny endnu ikke udgivet international rapport konkluderer, at de gængse COVID-19-strategier ikke dur på længere sigt. Kun kontinuerlig massetestning vil kunne sikre både sundhed og økonomi, indtil en vaccine er bredt tilgængelig

Center for Vild Analyse: På med sølvpapirshatten

Aldrig har Immanuel Kants slogan om at adlyde myndighederne, men alligevel ræsonnere ud over alle grænser, været mere aktuelt

Coronakrisen er med til at opbygge tillid til forskningen

Under coronakrisen er det lykkedes at etablere en konstruktiv offentlig diskussion om komplicerede videnskabelige emner som smittespredning, mener to professorer i forskningsformidling. Men det er en udfordring at forklare folk, hvor grænsen går for, hvad forskningen kan svare klart og entydigt på

En britisk professor har fået en radikal idé: Test alle for corona en gang om ugen i et år

Britisk professor foreslår en radikal og utraditionel metode til at få overblik over antallet af smittede med COVID-19. »Danmark ville være et godt land at gennemføre strategien i,« siger professoren. Danske eksperter mener, det er en interessant idé til genåbning af samfundet

Sider

Mest læste

  1. Svartiden på coronatest er afgørende for at holde smitten i bund. Og hurtigere test kan ifølge eksperter muliggøre store koncerter og fyldte fodboldstadioner. I dag findes test, som kan give svar på 15 minutter, og flere forskere spørger, hvorfor der ikke satses mere på dem. SSI kigger med interesse på hurtigtestene, men mener stadig, de er for usikre
  2. Forældres forventninger til, hvilken uddannelse deres børn vælger, har stor betydning for, hvordan den unge kommer til at klare sig i uddannelsessystemet. Det viser amerikansk forskning. Men hvordan ser det ud i Danmark? Det er socialforsker Jens-Peter Thomsen gået i gang med at undersøge ved at følge 100 danske unge over ti år
  3. Beslutningen om at udrulle 5G-teknologien er taget helt uden offentlig debat om de potentielle miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, det kan have for mennesker, dyr og planter, skriver Pernille Schriver, Vibeke Frøkjær Jensen og Thomas Graversen i dette debatindlæg
  4. Fedme skyldes hverken dovenskab eller overspisning, men meget mere avancerede mekanismer. Social og psykologisk usikkerhed, som for eksempel kan være affødt af en neoliberal velfærdspolitik, spiller en vigtig rolle, siger den internationalt anerkendte fedmeforsker Thorkild I.A. Sørensen
  5. Aldrig har Immanuel Kants slogan om at adlyde myndighederne, men alligevel ræsonnere ud over alle grænser, været mere aktuelt
  6. Regeringen vil insistere på at pege forskningen i en bestemt retning for at løse den grønne omstilling. De konkrete løsninger skal nemlig findes i et tæt samspil mellem forskning, erhvervsliv og myndigheder, skriver uddannelses- og forskningsministeren (S) i dette debatindlæg
  7. Den danske arkæolog Søren Nancke-Krogh er på vej med banebrydende forskning ud fra de få, men spektakulære fund, der slap ud til forskerne før røverbanderne overtog Afghanistans udgravninger
  8. Sproget er i forfald. Skældsord præger den offentlige debat, og udtalen halter. De unge taler bedre engelsk end dansk, og landets ældste ser forfærdet til, mens ungdommens omgang med ord undergraver modersmålet. For i gamle dage talte vi pænere. Meget pænere. Eller gjorde vi?