Emne

forskning

Anja C. Andersen: Kunsten er at uddanne folk uden at hjernevaske dem til vanetænkning

Forskerne skal afmystificere videnskaben og inkludere befolkningen i den. Videnskab er nemlig ikke for de få nørder, den er et fælles samfundsprojekt, som blomstrer, når alle bliver klogere, mener professor Anja C. Andersen, der skriver på en bog om befolkningens forståelse for videnskaben

Selvfølgelig skal danske forskere samarbejde med kinesiske kolleger – men ikke om hvad som helst

Der er ingen vej uden om samarbejde med Kina, men danske forskere bør ikke hjælpe det kommunistiske regime med at udvikle teknologi, der kan bruges militært og til overvågning

Vi må handle nu, hvis forskningsfriheden i Danmark skal reddes

Forskere oplever i dag at blive udsat for censur og forsøg på at påvirke eller forhindre offentliggørelse af forskningsresultater. Det er derfor nødvendigt at ændre rammerne for forskning, så forskerne igen får friere vilkår, større tryghed i ansættelsen og større indflydelse på prioritering af forskningsopgaver og ressourcer, skriver Rasmus Willig og Heine Andersen, henholdsvis lektor ved Institut for Samfundsvidenskab, RUC, og professor emeritus i sociologi, Københavns Universitet, i denne kronik

Ny forskning: Mobiler skader ikke studerendes indlæring

Mobilbrug har ikke en tydelig negativ effekt på studerendes indlæring, viser ny forskning. Når de studerende præsterer dårligere, så kan det lige så vel skyldes lave gymnasiekarakterer og svag socioøkonomisk baggrund som smartphonen

Coronakrisen må ikke koncentrere forskningsmidlerne hos en lille elite af sundhedsforskere

Det kan hæmme diversiteten i forskningsmiljøerne, at forskningsmidlerne under coronakrisen har koncentreret sig på få sundhedsforskeres hænder. Vi skal huske den brede og langsigtede forskning, skriver Jeppe Wohlert og Jonas Krog Lind fra Tænketanken DEA i dette debatindlæg

Når Statens Serum Institut sløser med sundhedsdata, risikerer de at miste deres guldæg: danskernes tillid

I Danmark har vi ekstremt gode dataregistre, og det er et guldæg både i forskningsmæssig og økonomisk forstand. Det hviler på, at danskerne har tillid til systemet, hvilket kræver, at der ikke sker fejl fra myndighedernes side. Derfor er sagen om SSI’s behandling af sundhedsdata bekymrende

Sagen om SSI-direktøren kan få konsekvenser for borgernes tillid til sundhedsforskningen

Kammeradvokaten anbefalede i denne uge en fyring af direktøren for Statens Serum Institut, Mads Melbye. Men er det en personjagt bundet op på bagateller – eller har Melbye forsøgt at benytte sin adgang til sundhedsdata til at berige sig selv? Under alle omstændigheder kan sagen være med til at ødelægge befolkningens tillid til forskning i sundhedsdata

En science fiction-forfatter og en pornomodel ændrede verdens coronaforskning

Et studie som viste, at hydroxyklorokin øger dødeligheden for coronapatienter, fik myndigheder verden over til at sætte forsøg med præparatet på pause. Men studiet, som blev publiceret i The Lancet, var formentlig ren svindel og er nu trukket tilbage. Hvordan kunne det ske? Var man for ivrige? Var det Trump-bashing? Og hvordan undgår vi, at det sker igen?

Alexander Byth Carstens kan gøre sygdommen syg

Verden har akut brug for et alternativ til antibiotika. Og med en særlig virus, der kan infiltrere de sygdomsfremkaldende bakterier og slå dem ihjel, har Alexander Byth Carstens måske fundet en løsning

Forskeraktivisme: Fire danske forskere gik med i første march for science

Da Donald Trump efter sin indsættelse blæste til kamp mod videnskaben og skar i forskningsbevillingerne, gik forskere på gaden for at demonstrere i March for Science. Men kan man være uvildig forsker og samtidig aktivist, har vi spurgt fire af de danske deltagere

Sider

Mest læste

  1. Virusser findes overalt i vores krop og på planeten. Nogle af dem gør os syge, andre er blevet en del af os og har banet vej for afgørende menneskelige egenskaber. Det er på tide at nuancere historien om de udskældte mikroorganismer
  2. Esther Duflo blev økonom efter en rejse til Moskva og et møde med Thomas Piketty. Hun har været med til at udvikle en helt ny måde at bekæmpe fattigdom på: I stedet for at tage afsæt i abstrakte ideer om, hvordan folk påvirkes af incitamenter, studerer hun, hvordan de handler i praksis. Det har indbragt hende Nobelprisen i økonomi
  3. Fem gange har store begivenheder udryddet størstedelen af livet på kloden, og hver gang har hastige klimaforandringer spillet en afgørende rolle – selv da en asteroide drønede ind i Jorden og skubbede dinosaurerne i døden. Det bør vi måske have i baghovedet i dag
  4. Kravet om en form for politisk kontrol med selvforherligende akademiske miljøer på universiteterne rummer større perspektiver end først antaget
  5. Gennem kompromisløs forskning beviste den danske zoolog Marie Hammer, at Jordens kontinenter engang har hængt sammen. Nu har Eva Tind skrevet en roman om hende
  6. Forskning i køn, migration og kolonialisme bliver fra flere kanter kritiseret for at være uvidenskabelig og politiserende. Også forskningsministeren har advaret mod ensretning og aktivisme i forskningen. Information opridser her debatten om, hvor politisk forskning må være, og hvor meget politikerne må blande sig i forskningen
  7. Svartiden på coronatest er afgørende for at holde smitten i bund. Og hurtigere test kan ifølge eksperter muliggøre store koncerter og fyldte fodboldstadioner. I dag findes test, som kan give svar på 15 minutter, og flere forskere spørger, hvorfor der ikke satses mere på dem. SSI kigger med interesse på hurtigtestene, men mener stadig, de er for usikre
  8. Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?