Emne

forskning

Alle ser til forskningen for løsninger på krisen, men samtidig skrumper vores budgetter

For forskningen er det et stort problem, at dens offentlige bevillinger er afhængige af BNP. For i krisetider som denne betyder det besparelser på netop den forskning, der kan få os bedst ud af krisen, skriver koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, Ida Sofie Jensen, i dette debatindlæg

Hannah Arendt var racist. Ole Wæver er racist. Måske er alt, vi ved, bare racistisk

Fredsforskeren Ole Wævers verdensberømte teori om ’sikkerhedsliggørelse’ bliver i et anerkendt tidsskrift beskrevet som »metodologisk hvid« og »antisort racistisk«. Ekspert betegner kritikken som en karikatur på dekolonial forskning, mens Wæver selv er fortvivlet

Anklagerne mod Wæver bekræfter alle fordomme om identitetspolitisk hysteri

Det stadige opgør med vores egne blinde vinkler er et oplysningsprojekt i sig selv, men det projekt bliver undermineret af anklager som dem Wæver nu kæmper med.

Forskningen taber stort på nedlukningen, men her er der ikke kommet nogen hjælpepakker

Universiteternes laboratorier står stadig næsten tomme efter anden fase af genåbningen. Nedlukning kan koste forskningen dyrt, og derfor er der behov for økonomisk hjælp, mener forskere, økonomer og universitetsfolk. »Det er galimatias,« mener en af de forskere, der taber flere hundredtusinder kroner om måneden

Ny rapport: Med politisk vilje kunne vi let teste alle løbende, få styr på epidemien og genåbne samfundet nu

Ny endnu ikke udgivet international rapport konkluderer, at de gængse COVID-19-strategier ikke dur på længere sigt. Kun kontinuerlig massetestning vil kunne sikre både sundhed og økonomi, indtil en vaccine er bredt tilgængelig

Center for Vild Analyse: På med sølvpapirshatten

Aldrig har Immanuel Kants slogan om at adlyde myndighederne, men alligevel ræsonnere ud over alle grænser, været mere aktuelt

Coronakrisen er med til at opbygge tillid til forskningen

Under coronakrisen er det lykkedes at etablere en konstruktiv offentlig diskussion om komplicerede videnskabelige emner som smittespredning, mener to professorer i forskningsformidling. Men det er en udfordring at forklare folk, hvor grænsen går for, hvad forskningen kan svare klart og entydigt på

En britisk professor har fået en radikal idé: Test alle for corona en gang om ugen i et år

Britisk professor foreslår en radikal og utraditionel metode til at få overblik over antallet af smittede med COVID-19. »Danmark ville være et godt land at gennemføre strategien i,« siger professoren. Danske eksperter mener, det er en interessant idé til genåbning af samfundet

Ingen modeller kan præcist forudsige coronas udvikling. Men de er det bedste redskab, vi har

I denne uge udgav et førende britisk forskerhold en meget omtalt rapport, som forudsiger, at coronavirussen kommer til at koste hundredtusinder af menneskeliv. Et andet forskerhold kommer nu med kritik af studiet. Spørgsmålet er, hvor stor lid man kan sætte til de modeller, som forsøger at spå om pandemiens udvikling

Forskere på KU har analyseret en hel masse tis – og fundet frem til noget vigtigt

Vi går alle sammen rundt med en personlig signatur i urinen, der afslører, hvor sundt vi lever – og derigennem også hvilket samfundslag, vi formentlig tilhører. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet. Livsstilsanalyserne af tis kan potentielt være med til at forbedre folkesundheden

Sider

Mest læste

  1. Meget er ikke, som det plejer, og det må også få betydning for forskningsverdenen, hvor man bør fravige nogle af de normale processer og lægge vigtig viden frem så hurtigt som muligt.
  2. Vi står midt i en klimakrise, en biodiversitetskrise og en pandemi, og det står efterhånden klart: Vi må alle have en vis forståelse for naturvidenskab, hvis vi skal forstå verden i dag. Men hvor skal man starte? Gennem hele 2021 fortæller Information naturvidenskaben forfra – lige fra universets uendelighed over jordkloden og klimaet til genernes mysterier
  3. Svartiden på coronatest er afgørende for at holde smitten i bund. Og hurtigere test kan ifølge eksperter muliggøre store koncerter og fyldte fodboldstadioner. I dag findes test, som kan give svar på 15 minutter, og flere forskere spørger, hvorfor der ikke satses mere på dem. SSI kigger med interesse på hurtigtestene, men mener stadig, de er for usikre
  4. I Informations nye podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller forskere om de dilemmaer, deres videnskabelige resultater efterlader dem med. Første gæst er klimaprofessor Jens Hesselbjerg Christensen, der er splittet mellem atomkrafts grønne potentiale og sin personlige frygt for energiformen
  5. I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen om sit arbejde med den revolutionerende genteknologi CRISPR. Og om de mange dilemmaer, der er tilknyttet den såkaldte gensaks, som kan redde liv – men også bruges til alt fra designerbabyer til at udrydde arter
  6. Brian er knallertbølle, og Connie er kontanthjælpsmodtager. Sådan er vores fordomme i hvert fald. Der vil altid være tabernavne, og det er typisk de navne, som er voldsomt populære i en kort periode, men så igen mister popularitet. Navne som Oliver og Emma kan meget vel blive fremtidens svar på Brian og Connie, fortæller navneforsker
  7. Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?
  8. I dag er det 50 år siden, den østrigske læge, psykoanalytiker og Freud-elev Wilhelm Reich døde i et fængsel i USA. I sit testamente skrev han, at hans arkiv skulle være forseglet i 50 år for at sikre det mod de destruktive menneskelige kræfter, han havde set igennem sit liv