Emne

forskning

Milliardindtjenende videnskabelige forlag sikrer sig retten over forskeres arbejde

Menneskeretten om videnskab handler ikke kun om befolkningens adgang, men lige så meget om forskernes ret til deres arbejde, mener dansk forsker. Men den har de frivilligt overgivet til de videnskabelige forlag, der årligt tjener milliarder på kommercialiseringen af ny forskning

Forskning, der forandrer verden: Stressbehandling hjælper tusindvis af danskere

En stressbehandling udviklet af forskere har de seneste år gjort, at flere tusinde stressramte danskere har fået overskud til at vende tilbage til hverdagen

Hvor mange menneskeliv skal reddes for at kunne forsvare, at raske bliver fejldiagnosticeret, overbehandlet og sygeliggjort?

I Danmark screenes befolkningen for tre kræfttyper. Men eksperter er uenige i, om screeningsprogrammerne gør mest gavn eller skade. Det handler ikke kun om videnskab. Det er også et spørgsmål om, at man risikerer at fejldiagnosticere raske mennesker, og om det er en pris, vi er villige til at betale i forsøget på at opdage og behandle syge? Det er dyrt i kroner og ører – og i angst og overbehandling

Klimavidenskaben vokser forskerne over hovedet

Mængden af publiceret klimavidenskab vokser eksponentielt og er nu så omfattende, at det knapt kan overskues af forskerne. Men det er der råd for: Nye computerprogrammer, der kan håndtere den massive mængde forskningslitteratur, er under udvikling

Adgang til videnskab er en menneskeret – men den krænkes igen og igen

Retten til videnskab blev defineret som en menneskeret med FN’s menneskerettighedserklæring. Men i dag, 70 år senere, er denne rettighed ifølge en række topforskere under pres med forskningsartikler i ly bag abonnementsmure og politikere, der ignorerer videnskabelige fakta

Forskerbrevkassen: Kan man klimaaflade for sit overforbrug?

Er det tilstrækkeligt – eller dobbeltmoralsk – at kompensere for sine store benzinslugende firmabiler ved at plante træer? En klimaforsker og en professor i forskningskommunikation fra Informations forskerbrevkasse giver deres videnskabelige svar på dilemmaet

Lone Gjørtsvang skulle have fjernet en cyste i æggestokkene, men undervejs i operationen viste det sig, at cysten var forsvundet

For seks år siden valgte journalist Lone Gjørtsvang at få fjernet sit ene bryst, da hun fik konstateret forstadier til kræft og enkelte kræftceller. Senere fik hun også fjernet sine æggestokke. I dag ved hun stadig ikke, om behandlingen reddede hendes liv – eller om den strengt taget var unødvendig

Forskerbrevkassen: Hvornår er det på tide at få børn?

En 29-årig kvinde med styr på tilværelsen vil gerne have børn – det skal bare ikke være lige nu. Men hvor længe tillader biologien, at hun venter? En læge og en filosof fra Informations forskerbrevkasse giver hende et videnskabeligt svar

Forskning, der forandrer verden: Selvkørende biler gavner trafiksikkerheden, men mangler menneskelig intuition

Rundt omkring i verden er biler begyndt at trille rundt næsten uden menneskelig indgriben, og alt tyder på, at også den danske trafik vil blive mere selvkørende i de nærmeste år. Det er godt for trafiksikkerheden, men teknologien er ikke fejlfri
Forskning, der forandrer verden

Med videnskabens hjælp kan immunforsvaret selv bekæmpe kræft

Immunterapi bruger kroppens eget forsvarssystem i kampen mod kræft. Behandlingen gør det muligt at kurere patienter med nogle af de sværeste kræfttyper

Sider

Mest læste

  1. Kritikken af rapport fra Aarhus Universitet og DTU, som er bestilt af Landbrug & Fødevarer, tager til. Ikke bare undervurderer den oksekøds klimabelastning. Den overdriver også klimabelastningen fra slik, kaffe og alkohol, lyder det fra eksperter, der kalder rapporten og dens metode ukritisk og ubrugelig
  2. På opfordring fra landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer fremhævede Aarhus Universitet et stærkt kritiseret afsnit i en nyhed, som universitetet lagde ud på sin hjemmeside. Helt forrykt, mener ekspert. Aarhus Universitet lægger sig fladt ned og undskylder
  3. I en omstridt rapport finansieret af landbruget har Aarhus Universitet opgjort nydelsesmidler til at være mere klimabelastende end oksekød. Men et nedslag i kildematerialet afslører alvorlige problemer. Forskerne bag afviser kreativ omgang med data, men medgiver, at de kan have overdrevet klimabelastningen fra sodavand og saft
  4. I ugens Radio Information kommer vi rundt om fejlagtig forskning om klimaaftrykket fra slik, kaffe og alkohol, Quentin Tarantinos nye film ’Once Upon a Time … in Hollywood’ og demonstrationerne i Hongkong
  5. Carlsbergfondet uddeler ikke længere postdocstipendier i Danmark. Dermed er det ikke længere muligt for unge forskere at søge frie midler til et forskningsprojekt, hvis de vil blive i Danmark. Det går både ud over de akademiske arbejdsforhold, men også i sidste ende videnskaben, mener forsker
  6. I sjette og sidste afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller professor emeritus Heine Andersen om de potentielle udfordringer for forskningsfriheden, når stadigt mere videnskab bliver finansieret eksternt af myndigheder og fonde
  7. Beslutningen om at udrulle 5G-teknologien er taget helt uden offentlig debat om de potentielle miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, det kan have for mennesker, dyr og planter, skriver Pernille Schriver, Vibeke Frøkjær Jensen og Thomas Graversen i dette debatindlæg
  8. Brian er knallertbølle, og Connie er kontanthjælpsmodtager. Sådan er vores fordomme i hvert fald. Der vil altid være tabernavne, og det er typisk de navne, som er voldsomt populære i en kort periode, men så igen mister popularitet. Navne som Oliver og Emma kan meget vel blive fremtidens svar på Brian og Connie, fortæller navneforsker