Emne

forskning

Cavlingnomineret serie
Det blev præsenteret som uafhængig forskning, men landbrugslobbyen fik lov at skrive med. Og da skandalen begyndte at rulle, tilbageholdt Aarhus Universitet sandheden. Her er historien om oksekødsrapporten
Det blev præsenteret som uafhængig forskning, men landbrugslobbyen fik lov at skrive med. Og da skandalen begyndte at rulle, tilbageholdt Aarhus Universitet sandheden. Her er historien om oksekødsrapporten

Lektor: »At være projektansat er det stik modsatte af forskningsfrihed«

Væksten i de eksterne forskningsmidler og satsningen på flere ph.d.’er i 00’erne har ført til flere midlertidigt ansatte og færre fastansatte forskere. Knap to tredjedele af forskerne er i dag korttidsansatte, og det giver problemer med både friheden og kvaliteten i forskningen, mener de faglige organisationer
Den sidste af sin art

»Jeg kan efter 20 års forskning hverken be- eller afkræfte, at hekse findes«

Antropolog Martin Lindhardt fra Syddansk Universitet er den eneste i Danmark, der har afrikansk heksekunst som forskningsfelt. Selv om han engang næsten blev forhekset, kan han endnu ikke be- eller afkræfte, om hekse virkelig findes

Eksterne penge skævvrider forskningen. Her er et indblik

De private fonde finansierer stadig mere forskning. Det giver flere penge til forskning, men koncentrationen af forskningsmidler kan føre til, at vi kommer til at mangle vigtig viden og får færre nybrud, mener eksperter

Måske skal vi begynde at se det sociale som det mest fantastiske ved mennesket. Det er her, vi adskiller os mest markant fra robotter

Kunstig intelligens er i udvikling i disse år, og mange er imponerede over potentialet, men skuffede over, hvordan robotterne agerer. De mangler nemlig den sociale intelligens, vi mennesker besidder. Og den skal robotterne have i fremtiden, hvis det hele skal give mening, lyder det fra DTU-professor Thomas Bolander

Fri og uafhængig forskning skal hjælpe os i mål med den grønne omstilling

Klimakrisen fordrer forskning, der ikke skal fremme særinteresser. Oksekødsrapporten fra Aarhus Universitet viser, hvor galt det ellers kan gå. Men skandalen må ikke mindske opbakningen til, at forskningsinstitutioner søger eksterne midler til forskning, der kan understøtte omstillingen
Interview

Forskningsminister: Der er så meget magt i forskning. Derfor er det afgørende, at integriteten er intakt

Socialdemokratisk forskningspolitik handler om, at videnskaben kommer ned på jorden og bliver relevant for danskernes hverdag, fortæller forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. En af hendes vigtigste ambitioner er at sikre den frie og uafhængige videnskab i Danmark
Den sidste af sin art

Iben forsker i syge træer: »Af alle svampe frygter jeg kulsvampen mest«

Iben Margrete Thomsen fra Københavns Universitet er Danmarks sidste forstpatolog. Hun forsker og rådgiver i syge træer. Altid har hun sin lup på sig, og efter 20 års forskning kan hun med sit blotte øje se, om træer er så syge af svampe, at de skal fældes
Den sidste af sin art

I de gamle papyrusruller gjorde Christian en opdagelse, som ændrede musikhistorien

Lektor Christian Troelsgård er den sidste i Danmark, der forsker i middelalderens byzantinske musik. For ham er forskningen i de gamle skrifter er som et mysterium, han skal opklare

Sagen om oksekødsrapporten er ikke enestående. Husker du Dandy-sagen og Gyllegate?

Jævnligt dukker historier op om universitetsforskning, der på den ene eller anden måde har ladet sig påvirke af eksterne midler frem for videnskabelige standarder. Her er fem sager, hvor forskningsfriheden kom under pres

Sider

Mest læste

  1. Selv om man er et ’genuint forskertalent’, er det tilsyneladende umuligt som kvinde at skrive en litteraturvidenskabelig ph.d.-afhandling på Københavns Universitets Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. For her er adgangskriteriet de facto, at man skal være mand, skriver forfatter Eva Gro Andersen i denne kronik
  2. Svartiden på coronatest er afgørende for at holde smitten i bund. Og hurtigere test kan ifølge eksperter muliggøre store koncerter og fyldte fodboldstadioner. I dag findes test, som kan give svar på 15 minutter, og flere forskere spørger, hvorfor der ikke satses mere på dem. SSI kigger med interesse på hurtigtestene, men mener stadig, de er for usikre
  3. Beslutningen om at udrulle 5G-teknologien er taget helt uden offentlig debat om de potentielle miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, det kan have for mennesker, dyr og planter, skriver Pernille Schriver, Vibeke Frøkjær Jensen og Thomas Graversen i dette debatindlæg
  4. Sproget er i forfald. Skældsord præger den offentlige debat, og udtalen halter. De unge taler bedre engelsk end dansk, og landets ældste ser forfærdet til, mens ungdommens omgang med ord undergraver modersmålet. For i gamle dage talte vi pænere. Meget pænere. Eller gjorde vi?
  5. Peter Gøtzsches nye bog ’Vacciner – sandhed, løgne og kontroverser’ oversælger sig selv ved at hentyde til, at man her skulle finde sandheden om vacciner. Dertil er følelser og konspirationer en alt for tydelig del af den videnskabelige argumentation, skriver læge og forsker Ida Donkin i denne boganmeldelse
  6. Børn må selv bestemme, hvad de vil spise, og hvem de skal bo hos, til gengæld tror de voksne ikke længere på, at børnene selv kan gå over gaden
  7. Brian er knallertbølle, og Connie er kontanthjælpsmodtager. Sådan er vores fordomme i hvert fald. Der vil altid være tabernavne, og det er typisk de navne, som er voldsomt populære i en kort periode, men så igen mister popularitet. Navne som Oliver og Emma kan meget vel blive fremtidens svar på Brian og Connie, fortæller navneforsker
  8. Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?