Emne

forskning

At argumentere i en tv-tid

Det er ikke tilfældigt, at Cheminova skyder efter de stærke billeder i tv-dokumentaren om farlig omgang med sprøjtemidler i Mellemamerika. Billederne er det eneste argument, som virksomheden ikke har været præsenteret for før Siden det for fire døgn siden blev påvist, at Cheminova eksporterer sprøjtemidler til en række lande i Mellemamerika, er en anden og måske mere perspektivrig afsløring vokset ud af reaktionerne fra den trængte virksomhed og dens ejerkreds...

Naturens grænser og teknikkens muligheder

Der ligger nu hele 55 ændringsforslag til loven om kunstig befrugtning. Den etisk kildne sag har splittet partierne, der har fritstillet deres medlemmer. Nu skal de til at mødes igen Der var indkommet intet mindre end 55 ændringsforslag til loven om kunstig befrugtning, da der i tirsdags var deadline for bidrag til Sundhedsudvalgets betænkning på området...

Vil selv, kan selv - med kunstig hjælp

Er indførelse af ægsortering et udtryk for et degenereret menneskesyn? Meningerne er mange. De gør det i England, USA, Sverige, Skotland, Belgien, Holland, Spanien, Israel, Canada, Australien og måske snart også i Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Kina og Ukraine...

Socialt lapperi

Oppositionen skriger på gennemgribende velfærdsreformer, men regeringen byder fortsat kun på lapperier Socialminister Karen Jespersen (S) har sendt sit forslag til en ny bistandslov til høring, og snart begynder de politiske forhandlinger med Folketingets øvrige partier...

Statsministerens største sag

Hvad sker der? Pludselig vågner Folketinget - eller i hvert fald et flertal - op til dåd og opdager, at demokratiet er ved at blive væk. Hvor er magten så blevet af? Det er mildest talt noget af en sensation: Op af syltekrukken Folketingets udvalg vedrørende analyse af demokrati og magt i Danmark springer pludselig - som Information skrev i går - de tre regeringspartier Socialdemokratiet, de radikale og CD med ønske om en storstilet, en uafhængig og en formentlig specielt finansieret og ledet forskning over fem år af demokratiets efterhånden rystende vilkår...

Sider

Mest læste

  1. Pattegrises dødelighed stiger, men forskerne undlader kritik af erhvervets metoder. Det er et eksempel på, at konkurrencen om eksterne midler påvirker forskningens fokus, så den ikke længere er uafhængig, skriver dyrlæge og ph.d. Niels Peter Baadsgaard i dette debatindlæg
  2. Aarhus Universitets interne undersøgelse er så mangelfuld og uigennemskuelig, at dens konklusioner er utroværdige, vurderer tre eksperter efter omfattende gennemgang. Ifølge dem er der flere alvorlige fejl i rapporterne, end universitetet har givet udtryk for. Vi har forsøgt at skabe transparens, siger universitetet
  3. Aarhus Universitet har efter alt at dømme brudt loven, vurderer eksperter. Universitetet tilbageholdt i to måneder dokumenter, som Information havde bedt om aktindsigt i, indtil universitetet selv kunne offentliggøre sin egen undersøgelse om fejl og mangler i sponseret forskning
  4. Folkeovertroen havde alligevel ret. Videnskabsmænd hævder nu at kunne påvise, at menneskelig adfærd påvirkes målbart af cyklussen hos Jordens trofaste drabant
  5. Beslutningen om at udrulle 5G-teknologien er taget helt uden offentlig debat om de potentielle miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, det kan have for mennesker, dyr og planter, skriver Pernille Schriver, Vibeke Frøkjær Jensen og Thomas Graversen i dette debatindlæg
  6. Økonomi- og Indenrigsministeriet har igen udsendt en rapport, hvis konklusioner om de såkaldte parallelsamfund er i klart modstrid med den dokumenterede virkelighed. Rapporten illustrerer, at regeringens ghettoplan er baseret på fordomme, skriver boligforsker i dette debatindlæg
  7. Sproget er i forfald. Skældsord præger den offentlige debat, og udtalen halter. De unge taler bedre engelsk end dansk, og landets ældste ser forfærdet til, mens ungdommens omgang med ord undergraver modersmålet. For i gamle dage talte vi pænere. Meget pænere. Eller gjorde vi?
  8. Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?