Emne

forskning

Interview

Forskningsminister: Der er så meget magt i forskning. Derfor er det afgørende, at integriteten er intakt

Socialdemokratisk forskningspolitik handler om, at videnskaben kommer ned på jorden og bliver relevant for danskernes hverdag, fortæller forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. En af hendes vigtigste ambitioner er at sikre den frie og uafhængige videnskab i Danmark
Den sidste af sin art

Iben forsker i syge træer: »Af alle svampe frygter jeg kulsvampen mest«

Iben Margrete Thomsen fra Københavns Universitet er Danmarks sidste forstpatolog. Hun forsker og rådgiver i syge træer. Altid har hun sin lup på sig, og efter 20 års forskning kan hun med sit blotte øje se, om træer er så syge af svampe, at de skal fældes
Den sidste af sin art

I de gamle papyrusruller gjorde Christian en opdagelse, som ændrede musikhistorien

Lektor Christian Troelsgård er den sidste i Danmark, der forsker i middelalderens byzantinske musik. For ham er forskningen i de gamle skrifter er som et mysterium, han skal opklare
Den sidste af sin art

»Han kaldte min forskning for parasitternes triumf. Jeg synes, det er meget rammende«

Da lektor i marinebiologi Jens Thorvald Høeg i 1977 begyndte på Københavns Universitet, var der ti fastansatte zoomorfologer, der studerede dyrs anatomi. Nu er han lektor emeritus og den eneste tilbage. Zoomorfologer er generalister i dyrs opbygning, og universitetets prioritering skiftede mod specialister. Selv forsker han stadig i parasitter hos krebs

Sagen om oksekødsrapporten er ikke enestående. Husker du Dandy-sagen og Gyllegate?

Jævnligt dukker historier op om universitetsforskning, der på den ene eller anden måde har ladet sig påvirke af eksterne midler frem for videnskabelige standarder. Her er fem sager, hvor forskningsfriheden kom under pres

Sådan fik vi kapitalismen ind på universiteterne – og dansk forskning i verdensklasse

Er danske universiteter blevet »forretninger, som kigger på bundlinjen«, eller er dansk forskning blevet »ubetinget bedre«? Forskerne selv er ikke enige. Information forsøger at gøre boet op to årtier efter, at tidligere videnskabsminister Helge Sander startede en revolution under slagordet ’fra forskning til faktura’

I oprydningen efter oksekødsskandalen har Aarhus Universitet rodet sig ud i en ny skandale

Det er åbenlyst fejt, at rektoren ikke vil lade offentligheden få indblik i den øverste ledelses syn på en undersøgelse, der er så vigtigt for universitetets troværdighed. Men sandheden er formentlig, at han meget nødigt vil fedtes yderligere ind i sagen

Rektor igangsatte undersøgelse efter oksekødsrapport. Nu vil han ikke stille op til interview

En undersøgelse af rapporter fra centret bag oksekødsrapporten på Aarhus Universitet er blevet kraftigt kritiseret af eksperter. Men offentligheden kan ikke få svar på, om universitetets rektor bakker op om resultaterne af undersøgelsen

Efter klimaregnefejl: Endnu større behov for at udtage landbrugsjord

En regnefejl fra Aarhus Universitet betyder, at Danmarks udledning af drivhusgasser har været vurderet lavere, end den reelt var. Forskerne har nemlig undervurderet arealet af lavbundsjorde. Det understreger kun behovet for, at der bliver sat penge af på finansloven til at udtage dem, mener miljøorganisationer

Ny forskning: Lave ­ydelser til udlændinge får færre flygtninge til at søge til Danmark

Et nyt studie konkluderer, at først starthjælpen og senere integrationsydelsen har betydet, at færre flygtninge og indvandrere er kommet til Danmark. Det er første gang, effekten er videnskabeligt testet. Forsker indvender, at mindsket tilstrømning også kan skyldes andre stramninger

Sider

Mest læste

  1. Meget er ikke, som det plejer, og det må også få betydning for forskningsverdenen, hvor man bør fravige nogle af de normale processer og lægge vigtig viden frem så hurtigt som muligt.
  2. Vi står midt i en klimakrise, en biodiversitetskrise og en pandemi, og det står efterhånden klart: Vi må alle have en vis forståelse for naturvidenskab, hvis vi skal forstå verden i dag. Men hvor skal man starte? Gennem hele 2021 fortæller Information naturvidenskaben forfra – lige fra universets uendelighed over jordkloden og klimaet til genernes mysterier
  3. Svartiden på coronatest er afgørende for at holde smitten i bund. Og hurtigere test kan ifølge eksperter muliggøre store koncerter og fyldte fodboldstadioner. I dag findes test, som kan give svar på 15 minutter, og flere forskere spørger, hvorfor der ikke satses mere på dem. SSI kigger med interesse på hurtigtestene, men mener stadig, de er for usikre
  4. I Informations nye podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller forskere om de dilemmaer, deres videnskabelige resultater efterlader dem med. Første gæst er klimaprofessor Jens Hesselbjerg Christensen, der er splittet mellem atomkrafts grønne potentiale og sin personlige frygt for energiformen
  5. I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen om sit arbejde med den revolutionerende genteknologi CRISPR. Og om de mange dilemmaer, der er tilknyttet den såkaldte gensaks, som kan redde liv – men også bruges til alt fra designerbabyer til at udrydde arter
  6. Brian er knallertbølle, og Connie er kontanthjælpsmodtager. Sådan er vores fordomme i hvert fald. Der vil altid være tabernavne, og det er typisk de navne, som er voldsomt populære i en kort periode, men så igen mister popularitet. Navne som Oliver og Emma kan meget vel blive fremtidens svar på Brian og Connie, fortæller navneforsker
  7. Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?
  8. Folkeovertroen havde alligevel ret. Videnskabsmænd hævder nu at kunne påvise, at menneskelig adfærd påvirkes målbart af cyklussen hos Jordens trofaste drabant