Emne

forskning

Intelligensforskning skal debatteres – også med Rasmus Paludan

Forskere på området har et ansvar for et udfordre Rasmus Paludans biologiske syn på intelligensforskelle mellem befolkningsgrupper. Også selvom emnet er sprængfarligt, og deres resultater mindre ensidige og mere komplekse end Paludans sort-hvide verdensbillede

Center for Vild Analyse: Sandheden er risikabel

I stedet for at producere statistisk signifikans, burde forskningen måske bekymre sig mere om sandheden og dens uberegnelighed

Studier i intelligens og race er et akademisk minefelt, som det er svært for forskere at navigere i

Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?

Helmuth Nyborg kaldte det »dybt ulykkeligt«, at hans forskning bruges af den yderste højrefløj. Nu stiller han op for Stram Kurs

Den kontroversielle tidligere professor i udviklingspsykologi Helmuth Nyborg stiller op til Folketinget for Stram Kurs. Tidligere har han ellers slået fast, at han »ingen holdninger har«, og at det »afsporer diskussionen totalt«, når den yderste højrefløj bruger hans forskning til at understøtte dets ideologi

Priyamvada Natarajan har kortlagt det ultimativt ukendte i vores univers

Delhis nattehimmel lagde fundamentet for Priya Natarajans karriere som kortlægger af det ultimativt ukendte: mørkt stof og sorte huller

Forskningsmidler går til de udvalgte få, men det skaber ikke nødvendigvis stor forskning

Danske forskere er ofte afhængige af eksterne midler for at kunne forske. Men ny analyse viser, at en elite bestående af 20 procent af forskerne får 90 procent af de konkurrenceudsatte forskningsmidler. Det vækker bekymring, fordi nybrud i forskningen især kommer fra mindre og yngre grupper af forskere

Eline Palm Meldgaard vinder Ph.d. Cup: Mere viden om væmmelige parasitter kan hjælpe 1,5 mia. mennesker på verdensplan

Parasitiske orme plager mennesker og dyr over hele verden. Det er væmmeligt, men også vigtigt at gøre noget ved. Det gør Eline Palm Meldgaard, som er dette års vinder af Ph.d. Cup i forskningsformidling. Hun har undersøgt, hvordan parasitterne snyder deres værter, så det forhåbentlig bliver nemmere at bekæmpe dem end i dag

Srinivasa Ramanujan læste naturens matematiske formler som sit eget modersmål

Den indiske matematiker Ramanujans geni flammede op en kort stund, mens Vesten stod i brand. Men hans korte liv efterlod os uvurderlig matematisk arv

Meget positivt er sagt om Shoshana Zuboffs bog om overvågningskapitalisme. Her er dens svagheder og mangler

Shoshana Zuboffs bog om overvågningskapitalisme er blevet begejstret modtaget. Men efter endt læsning er jeg lidt bekymret: Fortæller den os kun, hvad vi gerne vil høre, og ikke hvad vi har brug for at høre? Giver hun os redskaber til at forstå, hvordan der også er magtøvelse uden magthavere?
Gråd er guld

Hvornår har du sidst grædt?

Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i ’X Factor’, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen

Sider

Mest læste

  1. I denne uge udgav et førende britisk forskerhold en meget omtalt rapport, som forudsiger, at coronavirussen kommer til at koste hundredtusinder af menneskeliv. Et andet forskerhold kommer nu med kritik af studiet. Spørgsmålet er, hvor stor lid man kan sætte til de modeller, som forsøger at spå om pandemiens udvikling
  2. Beslutningen om at udrulle 5G-teknologien er taget helt uden offentlig debat om de potentielle miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, det kan have for mennesker, dyr og planter, skriver Pernille Schriver, Vibeke Frøkjær Jensen og Thomas Graversen i dette debatindlæg
  3. CRISPR, der med kirurgisk præcision redigerer i dna, kan potentielt kurere alt fra kræft til blodpropper. Men ved genetisk at ændre to tvillingepiger, mens de kun var fostre, har en kinesisk forsker vist teknologiens skræmmende muligheder. For CRISPR kan også udrydde uønskede dyrearter eller skabe designerbabyer. Og det er vanskeligt, hvis ikke umuligt, at styre udviklingen
  4. En høj grad af sammenhængskraft blandt de ansatte i en organisation eller virksomhed udmønter sigi lavere sygefravær, arbejdsglæde og tilfredshed. Det samme gælder for et samfund som det danske
  5. Vi taler om patienten i centrum, men alligevel er der stigende ulighed i det danske sundhedsvæsen, siger ph.d. og sygeplejerske Mari Holen. Hun har identificeret fire skjulte normer, du skal leve op til for at blive den gode patient
  6. Irakerne er hverken de første eller de eneste, der har benyttet sig af giftgas i krige. Giftgas blev forbudt allerede i 1907 men alverdens feltherrer er gentagne gange faldet for fristelsen
  7. Her er en gammel gåde: En dreng og hans far bliver indlagt efter et trafikuheld. Faderen er bevidstløs, og drengen skal opereres straks. Men lægen kommer ind siger: Nej, jeg kan ikke operere - patienten er min søn. Hvordan er det muligt?
  8. I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen om sit arbejde med den revolutionerende genteknologi CRISPR. Og om de mange dilemmaer, der er tilknyttet den såkaldte gensaks, som kan redde liv – men også bruges til alt fra designerbabyer til at udrydde arter