Emne

forskning

Kan en computer læse Shakespeare?

Advarselslamperne blinker hos mange humanistiske forskere, når store datamængder og digitale værktøjer bliver nævnt. Metoderne er dog kommet for at blive, mener tre forskere. Den ene bruger selv computere til at ’fjernlæse’ Shakespeare, men han er klar over, at det hverken kan eller skal erstatte humanioras klassiske dyder

Forskning, der forandrer verden: Elfly kan gøre den sorte flysektor grøn. Men det kræver en batterirevolution

Ifølge flyselskaberne vil de første hybridfly begynde at udfordre de traditionelle passagerfly inden for få år. En lektor mener dog, at vi skal vente mindst et par årtier på rene batteridrevne elfly

Danmarks nye vindmølleeventyr venter i sundhedsvæsenet

Muligheden for at indsamle massive mængder personlig sundhedsdata fra blandt andet apps på telefonen ændrer sundhedssystemer globalt. I Danmark kan vi kombinere den nye information med registerdata. Det giver en unik mulighed for at skabe sundhedsløsninger for borgerne. Men brugen af sundhedsdata skaber også etiske dilemmaer

Tyveriet af fire computere i Gladsaxe viser, hvorfor det ikke er ufarligt at indsamle borgernes data

Både samfundsforskere og myndigheder ser stort potentiale i de nye muligheder for at indsamle store datamængder, og i erhvervslivet er efterspørgslen enorm efter personer, der kan håndtere de massive informationsstrømme. Men der er bunkevis af eksempler på, at der ikke passes godt nok på vores data, lyder kritikken

Facebook har lukket for den frie forskning i techgigantens dyrebare data

Det er et demokratisk problem, at forskere ikke længere har adgang til at granske den offentlige og politiske debat på Facebook, mener samfunds- og it-forskere. I dag er det techgiganten, der er med til at bestemme, hvilken forskning der kan laves med facebookdata. Det har fået forskere verden over til at protestere

Videnskaben må ikke fortabe sig i sin databegejstring

Forskningen er ingenting uden sine data. Men selv om mulighederne for at indsamle og håndtere store datamængder er bedre end nogensinde, er det vigtigt, at forskerne også har øje for udfordringerne ved de nye store informationsstrømme. For kun ved at forstå begrænsningerne, kan videnskaben indfri den såkaldte dataismes fulde potentiale

Ledelsen på CBS var advaret om skandaliseret landbrugsprojekt

Forargelsen var stor, da det i 2016 kom frem, at en forsker på CBS bevidst havde forsøgt at fremme landbrugets interesser i et forskningsprojekt og havde skjult Bæredygtigt Landbrugs involvering i projektet. Nu viser det sig, at ledelsen på CBS flere gange var blevet advaret mod både forskeren og projektet

Lektoren, landbrugslobbyen og den tøvende ledelse: Sådan gik det galt på CBS

I 2016 blev CBS ramt af sin største forskningsskandale i mands minde. Nye oplysninger viser, at handelshøjskolen sagde ja til at lave omstridt landbrugsrapport, selv om CBS’ egne forskere allerede én gang havde droppet projektet af frygt for indblanding fra landbruget. Undervejs blev ledelsen advaret flere gange

Der er behov for at få mennesket med i robotforskningen

Kan robotter være med til at afhjælpe problemer med diskrimination på arbejdsmarkedet? Det spørgsmål stillede forskere på Aarhus Universitet forskellige grupper af borgere på et debatmøde. Forskernes robot gav anledning til både ubehag og livlig debat om robotteknologiens udvikling blandt deltagerne

Universiteter i skarp kritik af ministerium i sag om udbud af forskningsrådgivning for millioner

Miljø- og Fødevareministeriets evaluering af konkurrenceudsættelsen af universiteternes forskningsrådgivning viser tilfredshed og lidt kritik af småting. Det står i skarp kontrast til en aktindsigt i hovedaktørernes svar, der viser stor utilfredshed, udeblevne svar fra ministeriet og ulige behandling af parterne. Svarene vidner ifølge eksperter om en kaotisk proces, som kan føre til fejl og tab af penge og viden

Sider

Mest læste

  1. Trods utallige henvendelser tilbageholdt forskerne bag den omstridte oksekødsrapport oplysningerne om landbrugets rolle i arbejdet med rapporten. Samtidigt anklagede centerlederen Information for at bringe konspirationsteorier. Underligt, ubehageligt og uansvarligt, at universitet har fastholdt en forkert forklaring, mener ekspert
  2. Rektoren på Aarhus Universitet gjorde det eneste rigtige, da han skred ind over for det komplet korrumperede samarbejde mellem Aarhus Universitet og landbrugslobbyen
  3. Information mener, at rapporten sminker klimabelastningen fra kød for at skabe et bedre renommé for branchens produkter. Men havde vi fulgt de kritiske eksperters metoder, havde det ikke rykket væsentligt ved rapportens konklusioner, skriver medforfatter på rapporten John E. Hermansen i dette debatindlæg
  4. Det er velkendt, at problemerne om eksterne interessers indflydelse på forskningen ikke begrænser sig til den såkaldte oksekødsrapport. Flere sager har allerede været fremme, men de er formentlig ikke de eneste. Derfor sætter Information fokus på området
  5. Hvad betød det for dansk litteratur, da Claus Beck-Nielsen gik undercover som hjemløs i 2001? Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen forklarer. Og så skal vi tale om Løkkes afgang og Informations afsløringer af uredelig forskning fra Aarhus Universitet. Ugens Radio Information er klar!
  6. Aarhus Universitet tillod, at Landbrug & Fødevarer skrev hele afsnit i omstridt oksekødsrapport. Dokumenter afslører, at landbrugslobbyen hele tiden har spillet en fremtrædende rolle i projektet. Dybt kritisabelt og klart brud på god forskningsskik, mener flere eksperter
  7. Efter Informations afsløringer af landbrugets indflydelse på den omstridte oksekødsrapport trækker institutleder Erik Steen Kristensen sig og forlader Aarhus Universitet efter gensidig aftale. Centerleder får desuden kraftig kritik for utilstrækkelig kvalitetssikring
  8. Oksekødssagen er enestående i sin alvor, men viser, at det generelt er svært at finde balancen mellem samarbejde og armslængde, når man som forsker rådgiver eksterne aktører. Det kræver særlige kompetencer, som universiteter og regering må gå sammen om at sikre, skriver de tre forskere David Budtz Pedersen, Rolf Hvidtfeldt og Andreas Brøgger Jensen i dette debatindlæg