Emne

forskning

Uhørt at Bæredygtigt Landbrug trækker en forsker i retten for sine udtalelser om kvælstof

Aarhus Universitet står bag forsker Stiig Markager, efter Bæredygtigt Landbrug har besluttet at lægge sag an i den omstridte sag om kvælstofudledning, skriver Peter Henriksen, institutleder på Institut for Bioscience, Lars Henrik Andersen, dekan på Science and Techology og rektor Brian Bech Nielsen alle fra Aarhus Universitet

Regeringens »nye« grønne forskningsmilliard giver reelt ikke ekstra penge til forskningen

Det er misvisende, at regeringen lover en »ny milliard« til grøn forskning, vurderer eksperter. Pengene tages nemlig fra det offentlige forskningsbudget, der slet ikke vokser med en milliard, men kun i takt med det Danmark har forpligtet sig til internationalt. Socialdemokratiet erkender, at hele milliarden ikke er nye forskningskroner

DTU’s prorektor: Vi begår også fejl, når vi samarbejder med virksomheder og myndigheder om forskning

DTU er det universitet i Danmark, der har flest eksterne samarbejdsaftaler om forskning. Men selv om en af forskerne bag oksekødsrapporten var fra DTU er en undersøgelse af universitets praksis på området ikke nødvendig, mener prorektor Rasmus Larsen. Han anerkender dog, at der også sker fejl på DTU

Bæredygtigt Landbrug lægger sag an mod forsker Stiig Markager for udtalelser om kvælstof

To udsagn i et debatindlæg af forsker Stiig Markager er usande og æreskrænkende over for landbruget, mener Bæredygtigt Landbrug, der nu har stævnet forskeren. Han fastholder sine konklusioner. Svært at få øje på æreskrænkelsen, vurderer juraprofessor

Fem vigtige pointer: Hvorfor har vi ikke set populistisk nationalisme i Australien og Canada?

Et nyt forskningspapir af politologerne Francis Fukuyama og Naz Gocek sammenligner immigration og populisme i Canada, Australien og USA. Det giver et bud på, hvorfor Australien og Canada ikke har oplevet samme nationalistiske mobilisering som USA – på trods af de tre landes ligheder. Her er de fem vigtigste pointer fra forskningen

Efter oksekødsrapport: Landbrug & Fødevarer erkender ’graverende fejl’ i andre sager

Intern undersøgelse afdækker nye problematiske forhold i samarbejdet mellem Landbrug & Fødevarer og forskere på landets universiteter. Interesseorganisationen beklager og vil stramme op

FOLK

FOLK fra dagens avis

Forskere skal klædes på til at bevare uafhængigheden i samspillet med omverdenen

Oksekødssagen er enestående i sin alvor, men viser, at det generelt er svært at finde balancen mellem samarbejde og armslængde, når man som forsker rådgiver eksterne aktører. Det kræver særlige kompetencer, som universiteter og regering må gå sammen om at sikre, skriver de tre forskere David Budtz Pedersen, Rolf Hvidtfeldt og Andreas Brøgger Jensen i dette debatindlæg

Ved du noget om eksterne interessers indflydelse på forskning? Kontakt os med oplysninger

Det er velkendt, at problemerne om eksterne interessers indflydelse på forskningen ikke begrænser sig til den såkaldte oksekødsrapport. Flere sager har allerede været fremme, men de er formentlig ikke de eneste. Derfor sætter Information fokus på området

Sagen om oksekødsrapporten er en fuldtonet skandale. Men Aarhus-rektors reaktion er trods alt et lyspunkt

Rektoren på Aarhus Universitet gjorde det eneste rigtige, da han skred ind over for det komplet korrumperede samarbejde mellem Aarhus Universitet og landbrugslobbyen

Sider

Mest læste

  1. De seneste femhundrede år har været én lang degradering af menneskets plads i universet. Fra vi i årtusinder var de stolte beboere i centrum af verden, cirkulerede vi pludselig rundt på en ubetydelig planet. Her er en absurd kort gennemgang af stolte verdensbilleder, der stod for fald
  2. Vi står midt i en klimakrise, en biodiversitetskrise og en pandemi, og det står efterhånden klart: Vi må alle have en vis forståelse for naturvidenskab, hvis vi skal forstå verden i dag. Men hvor skal man starte? Gennem hele 2021 fortæller Information naturvidenskaben forfra – lige fra universets uendelighed over jordkloden og klimaet til genernes mysterier
  3. Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?
  4. Svartiden på coronatest er afgørende for at holde smitten i bund. Og hurtigere test kan ifølge eksperter muliggøre store koncerter og fyldte fodboldstadioner. I dag findes test, som kan give svar på 15 minutter, og flere forskere spørger, hvorfor der ikke satses mere på dem. SSI kigger med interesse på hurtigtestene, men mener stadig, de er for usikre
  5. Peter Gøtzsches nye bog ’Vacciner – sandhed, løgne og kontroverser’ oversælger sig selv ved at hentyde til, at man her skulle finde sandheden om vacciner. Dertil er følelser og konspirationer en alt for tydelig del af den videnskabelige argumentation, skriver læge og forsker Ida Donkin i denne boganmeldelse
  6. Tidligere har man ikke beskæftiget sig særlig meget med oliens kulturelle betydning, men det vil forskningsfeltet petrokultur lave om på. Vi har talt med ph.d.-studerende Karl Emil Rosenbæk om, hvad melankoli og maskulinitet har at gøre med oliens status i vores liv
  7. I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen om sit arbejde med den revolutionerende genteknologi CRISPR. Og om de mange dilemmaer, der er tilknyttet den såkaldte gensaks, som kan redde liv – men også bruges til alt fra designerbabyer til at udrydde arter
  8. Brian er knallertbølle, og Connie er kontanthjælpsmodtager. Sådan er vores fordomme i hvert fald. Der vil altid være tabernavne, og det er typisk de navne, som er voldsomt populære i en kort periode, men så igen mister popularitet. Navne som Oliver og Emma kan meget vel blive fremtidens svar på Brian og Connie, fortæller navneforsker