Menu
Log ind

Emne

forskningsfrihed

Analyse
I 2007 ændrede Miljøministeriet de danske skoves tilstand til ’gunstig’ i en indberetning til EU, selv om forskerne på Aarhus Universitet havde erklæret, at skovenes tilstand var ’ugunstig’.

Politisering truer tilliden til forskningen. Og tilliden til de politiske beslutninger

Når myndighederne ændrer i forskningsrådgiveres konklusioner, truer det tilliden til forskningen, mener rektorerne på landets tre største universiteter og foreslår et eftersyn. Men myndighedernes adfærd truer også troen på, at politiske beslutninger hviler på den mest opdaterede viden

Forskningsfrihed er blevet taget for givet

Vi er blevet advaret igen og igen i diverse sager om manglende forskningsfrihed i forhold til alt fra diabetes til skolereform: Pengemagt og politisk magt kan påvirke forskningen
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind var tirsdag i samråd om konsulentkontrakten mellem Københavns Universitet og Landbrug & Fødevarers videnscenter SEGES. Her slog ministeren fast, at han er godt tilfreds med konklusionen fra Styrelsen om, at forskningsfriheden skal sikres, uanset om det er kontrakter med erhvervslivet, myndigheder eller andre.

Københavns Universitet forsømte forskningsfrihed i kontrakt med Landbrug & Fødevarer

Fremover skal Københavns Universitet tage hensyn til forskningsfrihed og videnskabsetik, kræver tilsynsmyndighed på baggrund af en kritiseret konsulentkontrakt mellem Københavns Universitet og Landbrug & Fødevarer. Kritikere ser det som et vigtigt skridt fremad

Magtens arrogance er uendelig – også hos universitetsledelser

Efter debatten om forskningsfrihedens ringe tilstand, spørger jeg mig selv: Kan man respektere ansvarlige for forskningen på vores universiteter, hvis de overtræder de grundlæggende etiske principper som sandhed, rigtighed og oprigtighed?

KU-prorektor er mester i varm luft og vindfrikadeller

Det er ufatteligt, at Thomas Bjørnholm, der er prorektor for forskning og innovation på Københavns Universitet, ikke træder i karakter og kommer med klare svar, når anklagerne om lempelig omgang med forskningsfriheden står i kø
Forelæsning på KU. Det er fejlagtigt, når det fremstilles, som om pengene nærmest kan flyttes fra et forskningsområde til et andet på universitetet, mener dagens kronikør, der skarpt modgår Heine Andersens kritik af universitetet.

Prorektor: Vi giver ikke køb på forskningsfriheden

Professor emeritus Heine Andersen anklager ledelsen af Københavns Universitet for at lade private fonde og erhvervsinteresser presse forskningsfriheden. Denne kronikør har svært ved at genkende den udlægning af virkeligheden
Den stigende brug af eksterne donationer begrænser forskningen – ikke kun, fordi giver har forventninger, men også fordi modtagerne forventes at betale en god del af regningen for diverse forskningsprojekter. Dagens kronikør opfordrer til, at man på universitetet redegør for sin strategi for at sikre forskningsfriheden. På billedet sesforskere fra Københavns Universitet, der sidste år kunne afsløre, at de havde opdaget et soldrevet naturfænomen, der hurtigt kan lave planteaffald om til grønt biobrændstof. Et projekt, der blev finansieret af Den Frie Forskningsfond.

Afhængighed af eksterne donorer undergraver forskningsfriheden

Når myndigheder og private finansierer universiteternes forskning, er det ikke bare ekstra flødeskum på kagen. Resultatet er kommercialisering, beslaglæggelse af frie midler og utrygge ansættelser, som gør forskere mindre risikovillige
Også efter den såkaldte Gyllegate-skandale om fifleri med opgørelsen af landbrugets kvælstofudledning har Københavns Universitet indgået såkaldte mundkurvskontrakter. Det er dybt problematisk, mener kronikøren

Ledelsen på Københavns Universitet forsvarer ikke forskernes frihed

Ikke nok med at Københavns Universitet har lagt bånd på forskningsfriheden og brudt med regler for god videnskabelig praksis, universitetets ledere taler også udenom, når der stilles kritiske spørgsmål til den praksis

Dansk forskning skal ikke tilbage i elfenbenstårnet

Forskningsfriheden er en af universiteternes kerneværdier, og den skal vi værne om. Men det gør vi ikke ved at lukke af for omverdenen

’Vi går aldrig på kompromis med forskningsfriheden’

I sin bog ’Forskningsfrihed – ideal og virkelighed’ argumenterer professor emeritus Heine Andersen for, at forskningsfriheden er presset af universitetsledelserne, politikerne og de private bevillingsgivere. Vi har spurgt en repræsentant for hver om deres syn på forskningsfriheden

Sider

Mest læste

  1. Forskningsfriheden er blevet glemt i jagten på penge og nytteværdi
    Vi har glemt, at forskningsfrihed er en af grundpillerne i et oplyst og demokratisk samfund, mener professor emeritus i sociologi Heine Andersen, der står bag en ny bog om forskningsfrihedens tilstand. Her er budskabet, at både myndigheder, private bevillingsgivere og universitetsledere er med til at presse forskningsfriheden i jagten på penge og den magt, som adgang til forskning kan give
  2. Afhængighed af eksterne donorer undergraver forskningsfriheden
    Når myndigheder og private finansierer universiteternes forskning, er det ikke bare ekstra flødeskum på kagen. Resultatet er kommercialisering, beslaglæggelse af frie midler og utrygge ansættelser, som gør forskere mindre risikovillige
  3. Kina finansierer danske universiteter
    Copenhagen Business School og Aalborg Universitet har i årevis modtaget penge fra den kinesiske stat til at undervise i kinesisk sprog og kultur. Men de såkaldte Konfucius Institutter møder stigende kritik efter sager om censur og frygt for, at det underminerer forskningsfriheden, når en fremmed stat køber sig adgang til universiteterne
  4. KU-prorektor er mester i varm luft og vindfrikadeller
    Det er ufatteligt, at Thomas Bjørnholm, der er prorektor for forskning og innovation på Københavns Universitet, ikke træder i karakter og kommer med klare svar, når anklagerne om lempelig omgang med forskningsfriheden står i kø
  5. Dansk forskning skal ikke tilbage i elfenbenstårnet
    Forskningsfriheden er en af universiteternes kerneværdier, og den skal vi værne om. Men det gør vi ikke ved at lukke af for omverdenen
  6. Vi har brug for fri forskning
    Frem for forskning, der kan bruges kritisk imod den, får regeringen nu mere forskning, som kan bruges til at legitimere den førte politik
  7. I Rusland findes fremtiden ikke
    Når russerne vil forstå andres politiske ståsted eller forklare deres eget, sker det sjældent med henvisning til liberalisme, konservatisme eller socialisme. I det russiske politiske landskab er sådanne ord næsten uden betydning, og man taler i stedet om holdningen til Stalin eller Gorbatjov, til Sovjetunionens sammenbrud eller halvfemsernes reformer. Og fremtiden, den findes slet ikke
  8. Ledelsen på Københavns Universitet forsvarer ikke forskernes frihed
    Ikke nok med at Københavns Universitet har lagt bånd på forskningsfriheden og brudt med regler for god videnskabelig praksis, universitetets ledere taler også udenom, når der stilles kritiske spørgsmål til den praksis