Emne

forskningsmidler

Kronik
20. oktober 2021

Forsker: Jeg spilder statens penge på at skrive ansøgninger, der ender i papirkurven

Danske forskere bruger alt for meget tid og penge på at søge bevillinger. Corona fik mig til at indse, at det ikke behøver være sådan. Det nuværende system har brug for en omkalfatring, for selv en dårlig løsning kan være bedre end det nuværende, skriver professor på IT-Universitetet Kasper Støy i denne kronik
Ifølge professor på IT-Universitetet Kasper Støy bliver en betydelig del af den danske forskerskares tid brugt på at så frø, som aldrig får lov til at spire, og som derfor ikke kommer nogen til gode. 
Kommentar
1. juni 2021

Eksterne fondsmidler spiser universitetets egne midler op og skaber prekære forhold

Når eksterne fonde støtter forskning, betaler de ikke altid for alle de indirekte omkostninger til blandt andet administration, husleje og el. Universiteternes egne midler bindes til disse ting, og de tidsbegrænsede projekter skaber mere prekære forhold for forskerne, skriver formand for fagforeningen DM, Camilla Gregersen, og professor Morten Rosenmeier i dette debatindlæg
De offentlige midler bliver udhulet, fordi en stor del af den finanslovsbevilling, der er afsat som basismidler til universiteternes forskning, bliver bundet til at medfinansiere de eksternt finansierede forskningsindsatser.
Leder
10. maj 2021

Aarhus-rektor skylder en forklaring: Hvordan kunne han tillade vildledning af tilsynsmyndighed?

Efter rektor Brian Bech Nielsen er blevet hvirvlet ind i den eskalerende skandale på Aarhus Universitet, må bestyrelsen kræve, at han forklarer sin rolle i universitetets fordrejning af fakta og vildledning af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Rektor for Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, bør ikke kunne slippe af sted med at ignorere spørgsmålet om, hvordan han kunne tillade sit universitet at give oplysninger til en tilsynsmyndighed, som han burde vide var usande.
Kommentar
10. december 2020

Dansk forskning skal ikke blot beskrive samfundsproblemer, men også udbedre dem

Der hersker en gabende afgrund mellem vores viden om samfundsproblemer og vores evne til at løse dem. Forskere og politikere har et ansvar for, at forskningsmidler bidrager til at løse de problemer, forskningen er så god til at beskrive, skriver tre ph.d.-studerende i dette debatindlæg
Julefrokost for socialt udsatte i Aarhus. Omfattende danske databaser er en unik luksus for danske forskere, der ret præcist kan udpege, hvilke børn der ender uden for arbejdsmarkedet, i kriminalitet eller i misbrug. Alligevel udebliver løsningerne, skriver tre ph.d.-studerende.
Nyhed
2. december 2020

Aarhus Universitet erkender: Tilbageholdt afslørende dokumenter efter oksekødsskandalen

Mere end et år efter skandalen om den såkaldte oksekødsrapport erkender Aarhus Universitet at have tilbageholdt dokumenter om rapporter, hvor der var begået tilsvarende fejl. Alvorlig magtfordrejning, lyder vurderingen fra jurister. Selv betegner universitetet forløbet som stærkt beklageligt
Luftfoto af Aarhus Universitet, 2019.
Kommentar
21. september 2020

Lad internationale forskere bedømme ansøgerne til regeringens nye grønne forskningspulje

Forskningsministerens udmelding om, at hun vil afsætte strategiske midler til forskning i klimaløsninger, giver god mening. Men det er vigtigt, at det bliver uvildige internationale forskere, der bedømmer forskningsansøgningerne for regeringen, skriver professor emeritus Erik Steen Jensen i dette debatindlæg
’Det bliver problematisk, hvis ministerier og Innovationsfonden sætter fagfæller fra de samme universiteter til at bedømme forsknings­ansøgninger fra kolleger,’ skriver professor emeritus Erik Steen Jensen i denne kommentar.
Kommentar
12. september 2020

Nej, Ane Halsboe-Jørgensen, forskningsmidler skal ikke bruges på erhvervsstøtte

Forskningsministeren vil bruge forskningsmidler som erhvervsstøtte rettet mod at industrialisere miljøvenlige opfindelser. Men det er ikke forskernes opgave at kommercialisere nye teknologier – og slet ikke på bekostning af den frie grundforskning, skriver ni medlemmer af Det Unge Akademi i dette debatindlæg
’Skal forskningsmidler bruges som erhvervsstøtte rettet mod at industrialisere de miljøvenlige opfindelser, grundforskningen for længe siden har leveret,’ spørger ni medlemmer af Det Unge Akademi i denne kommentar.
Leder
4. september 2020

Politisk styring af forskningsmidlerne er hverken nyt eller nogen god ide

Regeringen vil i højere grad styre, hvad forskningsmidlerne går til for at sikre den grønne omstilling. Men for detaljeret politisk styring af forskningen går ikke bare ud over forskningsfriheden, det risikerer også at gå ud over kvaliteten af den grønne forskning
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen kalder en grøn forskningspulje på 750 millioner kroner for et  »nybrud« i dansk forskningspolitik.
Nyhed
3. september 2020

Regeringen vil i højere grad styre forskningsmidler for at sikre, at de bidrager til grøn omstilling

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen ønsker strammere politisk styring med de offentlige grønne forskningsmidler. Ambitionen er at sikre, at forskningen i højere grad understøtter regeringens klimamål. Ekspert og fagforbund advarer om, at det kan gå ud over forskningsfriheden
Uddannelses- og forskningsministerens ønske om i højere grad at styre forskningsmidlerne kritiseres for at begrænse forskningsfriheden. Men det skal man ikke være bekymret for, siger hun. »Ja, vi lægger op til politisk at styre mere, end man hidtil har gjort, men hvordan den enkelte forsker laver sin forskning, og hvilke resultater de kommer frem til, det kommer vi aldrig nogensinde til at blande os i. Forskningsfriheden står fuldstændig urørt,« siger Ane Halsboe-Jørgensen (S) .
Læserbrev
1. juli 2020

Coronakrisen må ikke koncentrere forskningsmidlerne hos en lille elite af sundhedsforskere

Det kan hæmme diversiteten i forskningsmiljøerne, at forskningsmidlerne under coronakrisen har koncentreret sig på få sundhedsforskeres hænder. Vi skal huske den brede og langsigtede forskning, skriver Jeppe Wohlert og Jonas Krog Lind fra Tænketanken DEA i dette debatindlæg

Sider