Emne

forskningsmidler

Premierminister Modi vil gøre Indien til Asiens næste videnskabelige stormagt – men det er langt fra at lykkes

Historisk har Indien været en nation, som gjorde epokegørende opdagelser. Men landets videnskabelige bedrifter er for længst blevet overhalet – ikke mindst af nabolandet Kina

Videnskab er en nødvendig investering for Indien

Mens premierminister Modi har erklæret, at Indien skal være på verdens videnskabelige toptre i 2030, har han ikke selv prioriteret at investere i forskning og udvikling. Videnskab og teknologi rummer ellers et stort potentiale i forhold til at løfte Indiens underklasse, men i dag kæmper landet både med dårlige universiteter og manglende forskere til at drive den videnskabelige udvikling

Satser vi kun på eliten, får vi ikke nye forskertalenter og videnskabelige gennembrud

20 procent af de mest succesfulde danske forskere får knap 90 procent af de konkurrenceudsatte forskningsmidler. Det skaber dårlige vilkår for nye danske Nobelpriser, skriver analysechef i DEA og to forskere i dette debatindlæg
Analyse

Politisering truer tilliden til forskningen. Og tilliden til de politiske beslutninger

Når myndighederne ændrer i forskningsrådgiveres konklusioner, truer det tilliden til forskningen, mener rektorerne på landets tre største universiteter og foreslår et eftersyn. Men myndighedernes adfærd truer også troen på, at politiske beslutninger hviler på den mest opdaterede viden

285 kilo gris afgjorde kampen om det veterinære beredskab. DTU og Fødevarestyrelsen er lodret uenige om, hvorvidt det var fair

DTU har tabt det veterinære beredskab til SSI og KU i en konkurrenceudsættelse. Det skyldes, at DTU dimensionerede deres bud efter større, og dermed dyrere, forsøgsdyr, end konkurrenterne. DTU mener, at kravene blev ændret undervejs. Vås, siger Fødevarestyrelsen

Kritik: Armslængde har ingen værdi, når ministerier bare kan smække pengekassen i

Det er en fejl og et habilitetsproblem for forskningen, når ministerier som Miljøministeriet uddeler forskningsmidler til myndighedsbetjening. Det mener en tidligere sektorforskningschef samt formanden for Forskningspolitisk Råd, efter afsløringer af at Miljøministeriets udbud af forskningsmidler kan have påvirket Aarhus Universitets ledelse og forskere

Regeringen har store ambitioner for forskningen – men pengene mangler

Med budskaber om elitesatsning og ’Nobelpagt’ skaber regeringen et billede af, at de med en ny strategi giver forskningen et løft på årets finanslov. Virkeligheden er, at universiteterne skal spare milliarder og snart får et nyt bevillingssystem, der skaber masser af usikkerhed om fremtiden og forskningen

Prorektor: Vi giver ikke køb på forskningsfriheden

Professor emeritus Heine Andersen anklager ledelsen af Københavns Universitet for at lade private fonde og erhvervsinteresser presse forskningsfriheden. Denne kronikør har svært ved at genkende den udlægning af virkeligheden

Afhængighed af eksterne donorer undergraver forskningsfriheden

Når myndigheder og private finansierer universiteternes forskning, er det ikke bare ekstra flødeskum på kagen. Resultatet er kommercialisering, beslaglæggelse af frie midler og utrygge ansættelser, som gør forskere mindre risikovillige

Professorfyring sætter gang i international kritik

Fyringen af den verdenskendte geologiprofessor Hans Thybo fra Københavns Universitet nåede i sidste uge det internationale tidsskrift Natures spalter. Fyringssagen var ellers afsluttet på KU og så ud til at kunne ende i retten, men forhandlingerne mellem Thybos fagforening og KU er nu blevet genoptaget 

Sider

Mest læste

  1. Historisk har Indien været en nation, som gjorde epokegørende opdagelser. Men landets videnskabelige bedrifter er for længst blevet overhalet – ikke mindst af nabolandet Kina
  2. De kontroversielle forskningsmidler øremærket til kvinder i 2014 udlignede forskellen på, hvor sandsynligt det var for en mand og en kvinde at få tildelt forskningsmidler, viser en ny videnskabelig undersøgelse. Alligevel er der ringe udsigt til, at øremærkningen kan fortsætte
  3. Professor emeritus Heine Andersen anklager ledelsen af Københavns Universitet for at lade private fonde og erhvervsinteresser presse forskningsfriheden. Denne kronikør har svært ved at genkende den udlægning af virkeligheden