Emne

forsvarsforlig

Artikler
Læserbrev
19. januar 2023

Det bliver reelt kun de lavtlønnede, der betaler for afskaffelsen af store bededag

Med genindførelsen af skattestoppet vil SVM-regeringen ikke finansiere forsvarsforliget med skatteforøgelser, men omlægge store bededag. Dermed giver de hele regningen videre til de laveste lønindkomster, mens de fratager de selvstændigt erhvervsdrivende
Ved at stryge store bededag sender regeringen ved forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V), statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) regningen for øgede forsvarsudgifter videre til lønmodtagerne, skriver Jørgen Lindgaard Pedersen i dette debatindlæg.
Leder
19. januar 2023

Jakob Ellemanns syn på magtudøvelse varsler ilde for resten af regeringsperioden

Med forsvarsministerens og resten af regeringens ageren i sagen om store bededag og forsvarsforliget er der ingen vej uden om: Vi skal igen til at tale om magtfuldkommenhed
Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen har insisteret på, at Folketingets partier kun kan deltage i de forestående forhandlinger om forsvarsforliget, hvis de accepterer at sløjfe store bededag
Læserbrev
17. november 2022

Danmark skal kunne forsvare sig selv. Og det kan ikke vente til et kommende forsvarsforlig

Et kollektivt historisk hukommelsestab har lullet Danmark ind i troen på, at grænsekrænkelse ikke sker i moderne tid. Men det kan vi måske ikke regne med længere. Vi er nødt til at styrke forsvaret markant – for eksempel med Finland som forbillede
Manglende prioritering af forsvaret er blevet til en slags særligt dansk neutralitetsprincip, skriver Lars Worre i denne kronik.
Kronik
21. januar 2022

Medierne slår falsk alarm. Russisk invasion af Ukraine er usandsynligt

Medierne skal forholde sig mere kritisk til, hvorvidt truslen om invasion er reel, og eksempelvis oplyse om, at NATO’s militærbudget er 16 gange så stort som Ruslands. Det ville være trist, hvis dækningen fører til, at vi igen opruster på bekostning af velfærd, skriver tidligere gymnasielærer Dan Sørensen i denne kronik
Når medierne beretter om vestlig frygt for russisk invasion og anneksion i Ukraine a la Krim 2014, mangler de at drage en parallel til Cubakrisen. Dengang i 1962 kom der en skarp amerikansk reaktion – blandt andet med oprustning af den amerikanske flådebase ved Guantanamo på Cuba – mod at få russiske raketter i deres såkaldte baggård. I det lys kan man godt forstå, at russerne ikke er vilde med, at NATO de seneste 30 år har udvidet mod øst og opstillet raketter klos op ad Rusland.
Læserbrev
22. februar 2018

Lejerne i almene boliger betaler ekstra til kampfly

Det er dybt skuffende, at lejerne i de almene boliger ikke får nedsættelse af husleje, men i stedet skal betale ekstra til de nye kampfly i forsvarsforliget
Baggrund
21. februar 2018

Forsvarsforliget giver uventet millionløft til forskning i folkeretten – til DF’s store utilfredshed

Droner, cyber og andre elektroniske kampmidler er ved at dræbe krigen, som vi kender den. Samtidig har 15 års diskussion af fangesager martret forsvaret. Derfor styrkes den uafhængige forskning i folkeret med 15 mio. ekstra. Men der er langt fra enighed i forligskredsen om denne beslutning
Må man bruge droner i krig?

Droner er ikke i sig selv ulovlige, men måden, de bruges på, kan være det. Det kan være i strid med den del af folkeretten, der afgør, om en stat overhovedet må bruge magt, hvis droner bruges til at angribe mål i et land, der ikke er med i krigen. Derudover er det kun lovligt at angribe militære mål, kombattanter eller civile, der tager direkte del i kamphandlin- gerne.

Det amerikanske luftvæsens MQ-9 Reaper-drone bærer blandt andet Hellfire-missiler – dvs. samme våben som blev brugt til at dræbe de to danskere i Raqqa, Syrien.

Kilde: Røde Kors
Feature
12. februar 2018

Nye værnepligtige: ’Om lidt får I uniformen på – først der har I noget at være stolte af’

Det nye forsvarsforlig øger antallet af værnepligtige, som i højere grad skal mobiliseres og fastholdes i Forsvaret. Marie Krarup (DF) er begejstret, men soldaternes fagforening mener, at argumenterne for værnepligten er forældede og romantiserede. Information var med de nye værnepligtige på deres første dag på Vordingborg Kaserne
98 procent af de værnepligtige melder sig i dag frivilligt. Her de nye rekrutter på Vordingborg Kaserne.
Leder
12. oktober 2017

Stop med at behage en mand, der nok er væk, når forsvarsforliget løber ud

I regeringens udspil til forsvarsforliget skal Forsvaret styrkes med 4,8 milliarder kroner over de næste seks år. Det er svært at slippe mistanken om, at tallene er blevet trukket i alle ender for at se så imponerende ud som muligt for at tilfredsstille Trump.
I regeringens udspil skal Forsvaret styrkes med 4,8 milliarder kroner over de næste seks år – eller mere end 20 procent mere, end vi bruger i dag.
Analyse
12. oktober 2017

Forsvarsudspil: Soldaterformand og ekspert anklager regeringen for talgymnastik

Regeringens forsvarsudspil lægger langtfra op til at give Forsvaret det substantielle løft, som regeringen påstår, mener kritikere. Men der tegner sig bred politisk enighed forud for forligsforhandlingerne
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) insisterer på, at der er tale om et substantielt løft af forsvarsudgifterne. Men der er snarere tale om talgymnastik, mener kritikere.
Baggrund
5. oktober 2017

Forsvaret skal kunne gå i krig i kolde og varme lande – samtidig. Men ingen vil sige, hvor mange penge det skal koste

Forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig ventes at gå i gang i næste uge. Forligspartierne er på forhånd enige om at investere kraftigt i Hæren og Søværnet, så Danmark kan leve op til USA’s krav og imødegå truslen fra Rusland
Forsvaret skal omstilles til i højere grad at kunne beskytte de arktiske områder og indsættes mod truslen fra Rusland – måske endda samtidig med, at de er udsendt til varme lande. 

Sider

  • Leder
    19. januar 2023

    Jakob Ellemanns syn på magtudøvelse varsler ilde for resten af regeringsperioden

    Med forsvarsministerens og resten af regeringens ageren i sagen om store bededag og forsvarsforliget er der ingen vej uden om: Vi skal igen til at tale om magtfuldkommenhed
    Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen har insisteret på, at Folketingets partier kun kan deltage i de forestående forhandlinger om forsvarsforliget, hvis de accepterer at sløjfe store bededag
  • Læserbrev
    19. januar 2023

    Det bliver reelt kun de lavtlønnede, der betaler for afskaffelsen af store bededag

    Med genindførelsen af skattestoppet vil SVM-regeringen ikke finansiere forsvarsforliget med skatteforøgelser, men omlægge store bededag. Dermed giver de hele regningen videre til de laveste lønindkomster, mens de fratager de selvstændigt erhvervsdrivende
    Ved at stryge store bededag sender regeringen ved forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V), statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) regningen for øgede forsvarsudgifter videre til lønmodtagerne, skriver Jørgen Lindgaard Pedersen i dette debatindlæg.
  • Feature
    12. februar 2018

    Nye værnepligtige: ’Om lidt får I uniformen på – først der har I noget at være stolte af’

    Det nye forsvarsforlig øger antallet af værnepligtige, som i højere grad skal mobiliseres og fastholdes i Forsvaret. Marie Krarup (DF) er begejstret, men soldaternes fagforening mener, at argumenterne for værnepligten er forældede og romantiserede. Information var med de nye værnepligtige på deres første dag på Vordingborg Kaserne
    98 procent af de værnepligtige melder sig i dag frivilligt. Her de nye rekrutter på Vordingborg Kaserne.
  • Kronik
    21. januar 2022

    Medierne slår falsk alarm. Russisk invasion af Ukraine er usandsynligt

    Medierne skal forholde sig mere kritisk til, hvorvidt truslen om invasion er reel, og eksempelvis oplyse om, at NATO’s militærbudget er 16 gange så stort som Ruslands. Det ville være trist, hvis dækningen fører til, at vi igen opruster på bekostning af velfærd, skriver tidligere gymnasielærer Dan Sørensen i denne kronik
    Når medierne beretter om vestlig frygt for russisk invasion og anneksion i Ukraine a la Krim 2014, mangler de at drage en parallel til Cubakrisen. Dengang i 1962 kom der en skarp amerikansk reaktion – blandt andet med oprustning af den amerikanske flådebase ved Guantanamo på Cuba – mod at få russiske raketter i deres såkaldte baggård. I det lys kan man godt forstå, at russerne ikke er vilde med, at NATO de seneste 30 år har udvidet mod øst og opstillet raketter klos op ad Rusland.
  • 16. marts 2004

    Danmark er et terrormål

    De danske myndigheder følger situationen efter terrorangrebet i Madrid. Det har vi gjort længe nok, siger eksperter: Danmark er blevet et reelt terrormål, og der bør handles
  • Læserbrev
    17. november 2022

    Danmark skal kunne forsvare sig selv. Og det kan ikke vente til et kommende forsvarsforlig

    Et kollektivt historisk hukommelsestab har lullet Danmark ind i troen på, at grænsekrænkelse ikke sker i moderne tid. Men det kan vi måske ikke regne med længere. Vi er nødt til at styrke forsvaret markant – for eksempel med Finland som forbillede
    Manglende prioritering af forsvaret er blevet til en slags særligt dansk neutralitetsprincip, skriver Lars Worre i denne kronik.
  • Læserbrev
    2. december 2008

    Afskaf værnepligten

    Af 32 NATO- og OECD-lande har 11 afskaffet værnepligtensøgt og erfaringerne fra Frankrig, Holland, Slovakiet og Letland viser, at frivillig rekruttering er den mest effektive og billigste måde at skaffe folk til forsvaret
    Værnepligten koster os en mia. om året. Den burde i stedet laves til en frivilligordning, som vi har set lykkes i Holland og Frankrig.
  • 14. november 2005

    Et skib, vi alle kan være stolte af

    Søværnets stolthed, krigsskibet Absalon, er blevet til i et usædvanlig tæt samarbejde mellem det danske forsvar, industri og politikere. Et samarbejde, der er så tæt, at skibsværfterne selv har designet det udbudsmaterial, de selv skal byde på. Og så tæt, at den daværende chef for Søværnets Materielkommando i dag er blevet lobbyist for de firmaer, som han købte skibet af