Emne

forsvarsforlig

Artikler
Baggrund
5. oktober 2017

Forsvaret skal kunne gå i krig i kolde og varme lande – samtidig. Men ingen vil sige, hvor mange penge det skal koste

Forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig ventes at gå i gang i næste uge. Forligspartierne er på forhånd enige om at investere kraftigt i Hæren og Søværnet, så Danmark kan leve op til USA’s krav og imødegå truslen fra Rusland
Forsvaret skal omstilles til i højere grad at kunne beskytte de arktiske områder og indsættes mod truslen fra Rusland – måske endda samtidig med, at de er udsendt til varme lande. 
Nyhed
2. august 2017

Topofficer: ’Det er alt for dyrt at have så mange officerer gående til at løse opgaver, de er overkvalificeret til’

Kontreadmiral Nils Wang vil gøre op med Forsvarets ’alt for store’ officerskorps
Kontreadmiral Nils Wang mener, at det er på tide at gøre op med Forsvarets alt for store officerskorps. »Det danske forsvar har lige så mange officerer og befalingsmænd som menige, og det er ikke særlig hensigtsmæssigt,« siger han.
Nyhed
10. juni 2016

SF færdig med forsvarsforlig

Købet af 27 nye kampfly koster det brede politiske flertal bag forsvaret og den danske udenrigspolitik. ’Det er helt usandsynligt, at SF går med i det næste forsvarsforlig,’ efter at partiet, sammen med De Konservative, er blevet ekskluderet fra det nuværende.
Holger K. Nielsen gør det allerede nu klart, at SF ikke vender tilbage til forligskredsen, når der næste år skal forhandles et nyt forsvarsforlig. Det sker, efter at  regeringen ekskluderede SF  fra forsvarsforliget, fordi SF ville købe færre end de 27 kampfly, som blev aftalt i forsvarsforliget.
Nyhed
17. december 2013

Forsvarets medarbejdere er mindre tilfredse

En HR-undersøgelse blandt forsvarets medarbejdere viser, at tilfredsheden og motivationen er faldet, mens flere ønsker at søge væk. Særligt officererne er presset. Det er effekten af det seneste forsvarsforlig, mener fagforeninger
Analyse
1. december 2012

Forsvaret skal kunne det samme for færre penge

Med det nye forsvarsforlig er grøden hverken for varm eller for kold, og de mest kontroversielle sparepunkter er forsvundet, mens den samlede besparelse er bevaret. Spørgsmålet er bare, om man virkelig kan det samme med markant færre penge, og om det nye forsvarsforlig sikrer den nødvendige omstilling
Besparelserne i forsvaret vil føre til en mere tilbageholdende forsvarspolitik, vurderer eksperter.
Nyhed
16. oktober 2012

Den tidligere partiformand tilbage i centrum af dansk politik

Nej, det er ikke en genudsendelse! Holger K. Nielsen er tilbage i toppen af dansk politik som den ny SF-formand Annette Vilhelmsens højre hånd
Holger K. Nielsen trak sig som partiformand efter valget i februar 2005 (billedet). Dengang mente hans afløser, Villy Søvndal, at Holger K. ville blive husket for at gøre SF til et parti, der siger ja til Europa. Nu vil han sandsynligvis også blive husket for sit bemærkelsesværdige comeback.
Nyhed
26. april 2012

Forligspartier advarer Hækkerup mod enegang

Hvis forsvarsministeren vælger at gå uden om forsvarsforligets partier for at gennemtvinge en sammenlægning af Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet er det forligsbrud, siger både Konservative, Venstre og DF
Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) har trådt både politikerkolleger og militæret over tæerne med sin plan om at lægge Forsvarskommandoen direkte ind under Forsvarsministeriet.
29. marts 2012

Krigsskibe bliver en kvart milliard dyrere

Prisen stiger atter på de tre nye fregatter, som skal sætte Danmark på det internatio-nale søkort. V kræver en forklaring, og EL kalder dem »spild af penge«
Nyhed
14. maj 2011

Søren Gade: Grønlænderne lider af offermentalitet

Tidligere forsvarsminister Søren Gade taler over sig i et nyt lækket mødereferat fra Wikileaks: Grønlænderne lider af 'offermentalitet', og Gade 'udnytter' den brede respekt for de danske soldater til at gennemtrumfe forsvarsforlig
Ifølge lækkede dokumentet mener Søren Gade, at det er på grund af grønlændernes 'offermentalitet', at de bliver ved med at bekymre sig for det radioaktive strålingsniveau
4. februar 2009

Forsvaret overvejer at bruge psykologisk krigsførelse

Forsvarets ledelse har indledt et studium af, hvorvidt træning i såkaldte psykologiske operationer bør opprioriteres. Erfaringer fra Irak og Afghanistan har været positive, siger generalmajor Per Pugholm Olsen fra Forsvarskommandoen. Resultatet kan få indflydelse på næste forsvarsforlig

Sider

  • Kronik
    23. marts 2023

    Danmarks kommende forsvarsforlig bliver det sværeste i nyere historie

    I 25 år har fokus været rettet mod at tilpasse Forsvaret til standardiserede forvaltningsnormer fremfor at opdyrke militærfaglig viden – det har efterladt politikerne uden relevante input til, hvordan vi får mest muligt ud af forsvarsbevillingerne
    Danske soldater på øvelse i Oksbøl i Vestjylland.
  • Kronik
    21. januar 2022

    Medierne slår falsk alarm. Russisk invasion af Ukraine er usandsynligt

    Medierne skal forholde sig mere kritisk til, hvorvidt truslen om invasion er reel, og eksempelvis oplyse om, at NATO’s militærbudget er 16 gange så stort som Ruslands. Det ville være trist, hvis dækningen fører til, at vi igen opruster på bekostning af velfærd, skriver tidligere gymnasielærer Dan Sørensen i denne kronik
    Når medierne beretter om vestlig frygt for russisk invasion og anneksion i Ukraine a la Krim 2014, mangler de at drage en parallel til Cubakrisen. Dengang i 1962 kom der en skarp amerikansk reaktion – blandt andet med oprustning af den amerikanske flådebase ved Guantanamo på Cuba – mod at få russiske raketter i deres såkaldte baggård. I det lys kan man godt forstå, at russerne ikke er vilde med, at NATO de seneste 30 år har udvidet mod øst og opstillet raketter klos op ad Rusland.
  • Analyse
    1. december 2012

    Forsvaret skal kunne det samme for færre penge

    Med det nye forsvarsforlig er grøden hverken for varm eller for kold, og de mest kontroversielle sparepunkter er forsvundet, mens den samlede besparelse er bevaret. Spørgsmålet er bare, om man virkelig kan det samme med markant færre penge, og om det nye forsvarsforlig sikrer den nødvendige omstilling
    Besparelserne i forsvaret vil føre til en mere tilbageholdende forsvarspolitik, vurderer eksperter.
  • Feature
    12. februar 2018

    Nye værnepligtige: ’Om lidt får I uniformen på – først der har I noget at være stolte af’

    Det nye forsvarsforlig øger antallet af værnepligtige, som i højere grad skal mobiliseres og fastholdes i Forsvaret. Marie Krarup (DF) er begejstret, men soldaternes fagforening mener, at argumenterne for værnepligten er forældede og romantiserede. Information var med de nye værnepligtige på deres første dag på Vordingborg Kaserne
    98 procent af de værnepligtige melder sig i dag frivilligt. Her de nye rekrutter på Vordingborg Kaserne.
  • Læserbrev
    19. januar 2023

    Det bliver reelt kun de lavtlønnede, der betaler for afskaffelsen af store bededag

    Med genindførelsen af skattestoppet vil SVM-regeringen ikke finansiere forsvarsforliget med skatteforøgelser, men omlægge store bededag. Dermed giver de hele regningen videre til de laveste lønindkomster, mens de fratager de selvstændigt erhvervsdrivende
    Ved at stryge store bededag sender regeringen ved forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V), statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) regningen for øgede forsvarsudgifter videre til lønmodtagerne, skriver Jørgen Lindgaard Pedersen i dette debatindlæg.
  • Baggrund
    21. februar 2018

    Forsvarsforliget giver uventet millionløft til forskning i folkeretten – til DF’s store utilfredshed

    Droner, cyber og andre elektroniske kampmidler er ved at dræbe krigen, som vi kender den. Samtidig har 15 års diskussion af fangesager martret forsvaret. Derfor styrkes den uafhængige forskning i folkeret med 15 mio. ekstra. Men der er langt fra enighed i forligskredsen om denne beslutning
    Må man bruge droner i krig?

Droner er ikke i sig selv ulovlige, men måden, de bruges på, kan være det. Det kan være i strid med den del af folkeretten, der afgør, om en stat overhovedet må bruge magt, hvis droner bruges til at angribe mål i et land, der ikke er med i krigen. Derudover er det kun lovligt at angribe militære mål, kombattanter eller civile, der tager direkte del i kamphandlin- gerne.

Det amerikanske luftvæsens MQ-9 Reaper-drone bærer blandt andet Hellfire-missiler – dvs. samme våben som blev brugt til at dræbe de to danskere i Raqqa, Syrien.

Kilde: Røde Kors
  • 16. marts 2004

    Danmark er et terrormål

    De danske myndigheder følger situationen efter terrorangrebet i Madrid. Det har vi gjort længe nok, siger eksperter: Danmark er blevet et reelt terrormål, og der bør handles
  • Læserbrev
    17. november 2022

    Danmark skal kunne forsvare sig selv. Og det kan ikke vente til et kommende forsvarsforlig

    Et kollektivt historisk hukommelsestab har lullet Danmark ind i troen på, at grænsekrænkelse ikke sker i moderne tid. Men det kan vi måske ikke regne med længere. Vi er nødt til at styrke forsvaret markant – for eksempel med Finland som forbillede
    Manglende prioritering af forsvaret er blevet til en slags særligt dansk neutralitetsprincip, skriver Lars Worre i denne kronik.