Emne

forsvarsforlig

Artikler
5. februar 2005

De radikales kurs går uden om Fogh

De radikale har ofte stemt for Fogh-regeringens lovforslag – men kun når det gælder mindre vigtige sager for partiet, viser en gennemgang
8. januar 2005

Forsvarets top kritiseres for dårlig ledelse ledelsen

Højtstående oberst kritiserer det danske forsvar for manglende professionalisme og ledelseskaos. Flere topchefer og militærforskere bakker kritikken op. Ledelsen afviser
27. september 2004

FE a go go

MAN KUNNE NÆSTEN få en mistanke om aftalt spil. Medierne bringer en kritisk historie om forholdene i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Politikerne hidser sig op, kræver tilbundsgående analyser og spørger retorisk: Får vi nok for skatteborgernes penge? Så har medierne en ny historie at banke til: 'FE skal kulegraves...
11. august 2004

Sprogofficerer efterlyser hårdere træning

Sprogofficererne efterlyser hårdere mental og fysisk uddannelse, så danske soldater er bedre rustet, hvis de tages som gidsler. Forsvarsakademiet afviser forslaget
Kronik
3. august 2004

Ministerbetjening, ministerbetjening, ministerbetjening

Historien om hvordan og hvorfor Forsvarets Efterretningstjeneste degenererede til tænketank og internet i stedet for selv at indsamle efterretninger
30. juli 2004

Folketinget klar til Sudan-indsats

Bredt flertal i Folketinget klar til indsats i Sudan, hvis FN vedtager en resolution. Holdningen gavner Danmarks internationale ry, vurderer eksperter
2. juli 2004

NATO-ros til dansk forsvarsreform

NATO’s generalsekretær roser den danske forsvarsreform. Den lever nemlig op til NATO’s målsætning om, at militæret skal være mindre gumpetungt
Kronik
23. juni 2004

Parat når FN kalder

Et historisk forsvarsforlig er indgået
17. juni 2004

DEBAT

En straffende Gud *Mon der er tale om Guds straf, når Kristendemokraterne opnåede så ringe et resultat ved EU-parlamentsvalget? Partiet har overtrådt det 8. og det 10. bud om, at man ikke må stjæle eller begære noget, der hører næsten til...
12. juni 2004

Forsker: Urealistisk forsvarsforlig

Man kan ikke skære i uddannelserne, hvis den internationale styrke samtidig skal fordobles, siger forsker Preben Bonnén

Sider

  • Kronik
    23. marts 2023

    Danmarks kommende forsvarsforlig bliver det sværeste i nyere historie

    I 25 år har fokus været rettet mod at tilpasse Forsvaret til standardiserede forvaltningsnormer fremfor at opdyrke militærfaglig viden – det har efterladt politikerne uden relevante input til, hvordan vi får mest muligt ud af forsvarsbevillingerne
    Danske soldater på øvelse i Oksbøl i Vestjylland.
  • Kronik
    21. januar 2022

    Medierne slår falsk alarm. Russisk invasion af Ukraine er usandsynligt

    Medierne skal forholde sig mere kritisk til, hvorvidt truslen om invasion er reel, og eksempelvis oplyse om, at NATO’s militærbudget er 16 gange så stort som Ruslands. Det ville være trist, hvis dækningen fører til, at vi igen opruster på bekostning af velfærd, skriver tidligere gymnasielærer Dan Sørensen i denne kronik
    Når medierne beretter om vestlig frygt for russisk invasion og anneksion i Ukraine a la Krim 2014, mangler de at drage en parallel til Cubakrisen. Dengang i 1962 kom der en skarp amerikansk reaktion – blandt andet med oprustning af den amerikanske flådebase ved Guantanamo på Cuba – mod at få russiske raketter i deres såkaldte baggård. I det lys kan man godt forstå, at russerne ikke er vilde med, at NATO de seneste 30 år har udvidet mod øst og opstillet raketter klos op ad Rusland.
  • Analyse
    1. december 2012

    Forsvaret skal kunne det samme for færre penge

    Med det nye forsvarsforlig er grøden hverken for varm eller for kold, og de mest kontroversielle sparepunkter er forsvundet, mens den samlede besparelse er bevaret. Spørgsmålet er bare, om man virkelig kan det samme med markant færre penge, og om det nye forsvarsforlig sikrer den nødvendige omstilling
    Besparelserne i forsvaret vil føre til en mere tilbageholdende forsvarspolitik, vurderer eksperter.
  • Feature
    12. februar 2018

    Nye værnepligtige: ’Om lidt får I uniformen på – først der har I noget at være stolte af’

    Det nye forsvarsforlig øger antallet af værnepligtige, som i højere grad skal mobiliseres og fastholdes i Forsvaret. Marie Krarup (DF) er begejstret, men soldaternes fagforening mener, at argumenterne for værnepligten er forældede og romantiserede. Information var med de nye værnepligtige på deres første dag på Vordingborg Kaserne
    98 procent af de værnepligtige melder sig i dag frivilligt. Her de nye rekrutter på Vordingborg Kaserne.
  • Læserbrev
    19. januar 2023

    Det bliver reelt kun de lavtlønnede, der betaler for afskaffelsen af store bededag

    Med genindførelsen af skattestoppet vil SVM-regeringen ikke finansiere forsvarsforliget med skatteforøgelser, men omlægge store bededag. Dermed giver de hele regningen videre til de laveste lønindkomster, mens de fratager de selvstændigt erhvervsdrivende
    Ved at stryge store bededag sender regeringen ved forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V), statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) regningen for øgede forsvarsudgifter videre til lønmodtagerne, skriver Jørgen Lindgaard Pedersen i dette debatindlæg.
  • Baggrund
    21. februar 2018

    Forsvarsforliget giver uventet millionløft til forskning i folkeretten – til DF’s store utilfredshed

    Droner, cyber og andre elektroniske kampmidler er ved at dræbe krigen, som vi kender den. Samtidig har 15 års diskussion af fangesager martret forsvaret. Derfor styrkes den uafhængige forskning i folkeret med 15 mio. ekstra. Men der er langt fra enighed i forligskredsen om denne beslutning
    Må man bruge droner i krig?

Droner er ikke i sig selv ulovlige, men måden, de bruges på, kan være det. Det kan være i strid med den del af folkeretten, der afgør, om en stat overhovedet må bruge magt, hvis droner bruges til at angribe mål i et land, der ikke er med i krigen. Derudover er det kun lovligt at angribe militære mål, kombattanter eller civile, der tager direkte del i kamphandlin- gerne.

Det amerikanske luftvæsens MQ-9 Reaper-drone bærer blandt andet Hellfire-missiler – dvs. samme våben som blev brugt til at dræbe de to danskere i Raqqa, Syrien.

Kilde: Røde Kors
  • 16. marts 2004

    Danmark er et terrormål

    De danske myndigheder følger situationen efter terrorangrebet i Madrid. Det har vi gjort længe nok, siger eksperter: Danmark er blevet et reelt terrormål, og der bør handles
  • Læserbrev
    17. november 2022

    Danmark skal kunne forsvare sig selv. Og det kan ikke vente til et kommende forsvarsforlig

    Et kollektivt historisk hukommelsestab har lullet Danmark ind i troen på, at grænsekrænkelse ikke sker i moderne tid. Men det kan vi måske ikke regne med længere. Vi er nødt til at styrke forsvaret markant – for eksempel med Finland som forbillede
    Manglende prioritering af forsvaret er blevet til en slags særligt dansk neutralitetsprincip, skriver Lars Worre i denne kronik.