Emne

forsvarspolitik

NATO: Mod det uendelige univers!

70 år efter NATOs fødsel skal alliancen torsdag tage stilling til den første politik for rummet. Antallet af satellitter eksploderer, og forsvarets afhængighed af dem til navigation, kommunikation og overvågning vokser hele tiden. I dag er satellitterne blevet selve infrastrukturen for vores verdensorden, mener en forsker, men det gør også NATO-landene sårbare. For hvad så hvis de bliver angrebet?

Det ser ud, som om Tyrkiet er på vej ud af NATO

USA’s modstand mod Tyrkiets erhvervelse af et russisk luftforsvarssystem kan ende med, at præsident Erdogan tvinges til at indlede en tilbagetrækning fra NATO, der på sigt kan resultere i ophør af Tyrkiets sikkerheds-hjørnesten siden 1952

Tyskland må melde rent flag i forhold til forsvar

USA’s ambassadør i Berlin er en Trump-kopi af en elefant i et glashus. Men han har en pointe

Spænd sikkerhedsselerne med Trump ved rattet i 2019!

Præsidentens beslutninger i de seneste par dage og forsvarsminister Mattis’ tilbagetræden antyder, at Trumps øjne er rettet mod et genvalg i 2020. Alle valgløfter skal opfyldes, uagtet om det går ud over USA’s alliancepartnere. Kun en rigsretssag eller en alvorlig international krise kan stoppe ham

Erdogan på statsbesøg i Tyskland med eurotegn i øjnene

Med sit første officielle statsbesøg i Tyskland vil den tyrkiske præsident Erdogan sone de to landes stærkt betændte forhold. Men i disse tyrkiske krisetider handler det især om handelsinteresser og økonomi – og fra tysk side om flygtninge, geopolitik og tre millioner tysk-tyrkere, der i høj grad er på Erdogans side

Forsvarsministeriet får kritik i sag om nordkoreanske tvangsarbejdere

Forsvarsministeriet har ikke levet op til sine internationale forpligtelser om samfundsansvar i forbindelse med byggeriet af et skib, hvor der med al sandsynlighed er blevet anvendt nordkoreanske tvangsarbejdere. Det konkluderer vagthunden MKI i ny udtalelse

Danmark er klar til øget forsvarssamarbejde

Det transatlantiske forhold er under forandring, og det stiller øgede krav til det europæiske forsvarssamarbejde. Sådan lød det samstemmende fra Emmanuel Macron og Lars Løkke Rasmussen ved deres fælles pressemøde

Pyha, NATO overlevede – sådan da. Og kun indtil Trumps næste granatkast

USA’s præsident, Donald Trump, synes at se NATO som et mafiøst beskyttelsesarrangement, hvor det gælder om at true sig til flere penge

Trump spreder kortvarig skræk, vedvarende usikkerhed og oprustning i NATO

Under det kaotiske NATO-topmøde i Bruxelles truede Trump først med, at USA ville gå sine egne veje, for kort efter at skamrose alliancen. Efter at have blandet flere transatlantiske stridspunkter ind i sin skizofrene forhandlingsstrategi får »mafiabossen« Trump nu måske sin vilje: At NATO-landene opruster hurtigere end hidtil

Hvis Trump får sin vilje, bliver Tyskland snart Europas militære supermagt

Som Europas største økonomi står Tyskland foran en voldsom oprustning, hvis landet skal leve op til Trumps krav om at bruge to procent af BNP på forsvar. Det vil være et brud med det hidtige europæiske kompromis om, hvilken magt kontinentet vil tillade Tyskland, påpeger førende tysk politolog. Og hvad skal milliarderne i øvrigt bruges til?

Sider

Mest læste

  1. 70 år efter NATOs fødsel skal alliancen torsdag tage stilling til den første politik for rummet. Antallet af satellitter eksploderer, og forsvarets afhængighed af dem til navigation, kommunikation og overvågning vokser hele tiden. I dag er satellitterne blevet selve infrastrukturen for vores verdensorden, mener en forsker, men det gør også NATO-landene sårbare. For hvad så hvis de bliver angrebet?
  2. Fordi vi kan, fordi det er nemt, og fordi vi har vænnet os til det
  3. USA’s modstand mod Tyrkiets erhvervelse af et russisk luftforsvarssystem kan ende med, at præsident Erdogan tvinges til at indlede en tilbagetrækning fra NATO, der på sigt kan resultere i ophør af Tyrkiets sikkerheds-hjørnesten siden 1952
  4. Som Europas største økonomi står Tyskland foran en voldsom oprustning, hvis landet skal leve op til Trumps krav om at bruge to procent af BNP på forsvar. Det vil være et brud med det hidtige europæiske kompromis om, hvilken magt kontinentet vil tillade Tyskland, påpeger førende tysk politolog. Og hvad skal milliarderne i øvrigt bruges til?
  5. Kan noget være så skidt, at det ikke er godt for noget? Dette er spørgsmålet som ligger bag argumentet fremført i denne kommentar om, hvorfor vores deltagelse i Afghanistan er en win-win situation for dansk udenrigspolitik.
  6. Dansk udenrigspolitik er efter den kolde krigs afslutning ikke blevet mere aktivistisk, som det ofte hævdes. Den er snarere blevet tilpasset den amerikanske udenrigspolitik og NATO "Den brutale kendsgerning er ...
  7. MELLEMØSTEN ER EUROPAS nærmeste nabo, og Tyrkiet - som jo har en fod i denne del af verden - er på vej ind i fællesskabet. Det er dybt bekymrende, at EU ikke kan finde ud af, hvordan den skal sætte et tydeligt aftryk i regionen. Med de tragiske nyheder i disse dage handler det om mere end EU-politik, om tilhængere, modstandere, højre eller venstre. Det er et næsten filosofisk spørgsmål om, hvorvidt Europa vil blive ved med at se indad, klynge sig til historiske uenigheder og lade stå til, eller om europæerne vil bruge deres styrke til at give et seriøst bidrag til freden i Mellemøsten ved ikke at lade USA køre løbet alene. Manglen på europæisk markering er en undladelsessynd, som burde komme til tankerne, hver gang vi ser de blodige nyheder fra Mellemøsten flimre over nyhedsskærmen i dagligstuerne.
  8. Nedrustningen efter Den Kolde Krig gik for vidt, skriver Sveriges forsvarsminister, der har stillet sig i spidsen for massive opgraderinger af de svenske væbnede styrkers militære kapaciteter