Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

forsvarspolitik

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Baggrund
11. september 2021

Afskeden med Afghanistan har sat et styrket fælles forsvar på dagsordenen i EU

Det kaotiske Afghanistan-exit og USA’s aftagende interesse for Mellemøsten har vakt diskussionen om et stærkere europæisk forsvar til live igen. Men der er langtfra enighed om, hvor ambitiøse EU’s initiativer skal være
Macron trak forsider, da han i 2018 understregede nødvendigheden af, at EU fik en egentlig hær, så unionen kunne forsvare sig mod eksempelvis Kina og Rusland, og den tyske kansler Angela Merkel støttede forslaget.
Interview
2. august 2021

Per Stig Møller: Mit håb er, at vi har vaccineret afghanerne mod totalitarismen

Per Stig Møller var som udenrigsminister med til at træffe afgørende beslutninger om den danske deltagelse i krigen i Afghanistan, og nu frygter han, at tilbagetrækningen kan få Taleban til at gentage, hvad De Røde Khmerer gjorde i Cambodja. I denne interviewserie om den 20 år lange krig fastholder han dog, at indsatsen har nyttet
Per Stig Møller frygter et scenarie som med De Røde Khmerer i Cambodja: »Det lugter for mig lidt af, at de laver en Pol Pot (lederen af De Røde Khmerer, red.). Altså, at Taleban lukker landet og laver et opgør med dem, der er blevet for moderne og vestligt orienteret,« siger den tidligere udenrigsminister.
Baggrund
18. januar 2021

Svensk opgør med historisk neutralitetspolitik: Flertal i Riksdagen træder nærmere NATO

I Riksdagen er et flertal nu venligt stemt over for muligheden for et NATO-medlemskab. Men Socialdemokraterna tøver. I 200 år har Sverige ført neutralitetspolitik, og neutraliteten er integreret i svensk selvforståelse. Hvad vil svenskerne opnå med alliancen?
Ifølge sikkerhedsforsker Robert Dalsjö beror Sveriges forsvarsoprustning og tilnærmelser til NATO på Ruslands militære manøvrer. Især efter 2014.
Kronik
2. januar 2020

Den manglende budgetstyring i forsvaret burde ikke undre nogen – når der er krig, sprænges alle planer

Problemet med forsvarssystemet er, at det i krigstid har det med først at føre krig og derefter – måske – at spørge, om der nu også er bevillinger. Og i krigens mere eller mindre rodede situation bliver kvitteringer let en by i Rusland, skriver lektor i statskundskab Gorm Harste i dette debatindlæg
Når der er krig, sprænges alle budgetter, planer og hensigter i en oftest ufattelig grad. Og hvordan skal man så kunne styre de militære forsvarsbudgetter, når et land som Danmark igennem mere end et par årtier har befundet sig i en gråzone mellem krig og fred, skriver dagens kronikør.
Nyhed
22. oktober 2019

Ambassadørs kritik af det danske forsvarsbudget er en del af Trumps nye linje

Den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, retter hård kritik mod den danske regering. I en kronik i Information anklager hun Danmark for at »lukrere« på USA’s forsvar og »underinvestere« ved ikke at afsætte to procent af BNP
Den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, retter i dagens kronik i Information en skarp kritik mod Danmark for ikke at investere nok i forsvaret.
Kronik
22. oktober 2019

USA’s ambassadør: Hvorfor skal USA investere mere i Danmarks sikkerhed, end I selv gør?

Som danskerne godt ved, er tillid en gensidig proces. Ligesom Europa stoler på, at USA kommer til deres forsvar, hvis det bliver nødvendigt, bør USA også kunne stole på, at Europa ikke misbruger dette amerikanske løfte til at underinvestere i sit eget forsvar, skriver den amerikanske ambassadør Carla Sands i denne kronik
Danske soldater i Litauen, hvor de er en del af Danmarks NATO-bidrag, der skal forstærke alliancens forsvars- og afskrækkelsesevne i Baltikum.
Baggrund
16. oktober 2019

EU’s nye budget vil opprioritere forsvaret, retsstaten og industriel innovation

På EU-topmødet torsdag-fredag er – foruden Brexit og klima – EU’s budget for de næste syv år et hovedemne. De fleste penge vil som altid gå til landbruget, men her følger en introduktion til tre andre emner, hvor budgettet signalerer en ny politisk kurs for EU
På EU-topmådet torsdag-fredag er EU's budget for de næste syv år på dagsordenen. Blandt andet skal der afsættes penge til en opprioritering af sikringen af EU’s ydre grænser, særligt gennem Frontex-samarbejdet. Billedet er fra den græske ø Lesbos, hvor en gruppe flygtninge netop er blevet halet ind i en redningsoperation udført af Frontex. 
Analyse
30. august 2019

80 år efter Nazitysklands overfald gør Trump og Polen klar til et nyt opgør med Tyskland

Søndagens markering af 80-året for Anden Verdenskrigs udbrud i Polen sætter rammen om et historisk trekantdrama: I dag står USA og Polen sammen om at presse Tyskland til at opruste militært
På søndag markeres Nazitysklands invasion af Polen med en mindehøjtidelig for de polske ofre. Det vil foregå i Warszawa, og her vil Trump være på hjemmebane, for hans USA klinger godt med PiS-leder Kaczyńskis Polen.
Baggrund
22. juli 2019

Ursula von der Leyen vil give EU’s forsvar og militærinvesteringer topprioritet

Og Tyskland bliver i stigende grad en central magt i den europæiske sikkerhedspolitik
Ursula von der Leyen kommer fra en stilling som forsvarsminister i Tyskland og – helt i tråd med denne stilling – ønsker hun, at EU accelererer opprioritering af forsvarsområdet.
Baggrund
27. juni 2019

NATO: Mod det uendelige univers!

70 år efter NATOs fødsel skal alliancen torsdag tage stilling til den første politik for rummet. Antallet af satellitter eksploderer, og forsvarets afhængighed af dem til navigation, kommunikation og overvågning vokser hele tiden. I dag er satellitterne blevet selve infrastrukturen for vores verdensorden, mener en forsker, men det gør også NATO-landene sårbare. For hvad så hvis de bliver angrebet?
Der er i dag cirka 2.000 aktive satellitter i rummet og flere tusind inaktive. Langt størstedelen er amerikanske (830 stk.), mens Kina indtager andenpladsen (280 stk.), og Rusland er nummer tre (147 stk.). Her overvåges opsendelse af netop kinesiske satellitter.

Sider

  • Kronik
    11. september 2013

    Hvorfor går Danmark i krig?

    Fordi vi kan, fordi det er nemt, og fordi vi har vænnet os til det
    I Danmark taber hensynet til FN, når muligheden byder sig for at bruge militær magt med et humanitært sigte i samarbejde med USA. Som statsministeren siger, så er der moralske, politiske og militære argumenter for det.
  • Interview
    3. august 2017

    Rusland er svag, og den russiske trussel er stærkt overdreven

    Danmark skal ikke frygte Rusland, og USA er stadig Danmarks tætteste allierede – selvom Donald Trump er blevet præsident. Det mener Bertel Heurlin, der er mangeårig professor i international politik på Københavns Universitet. Information har mødt ham til en snak om det nuværende trusselsbillede og danske forsvarsalliancer
    Danmark bør satse på den amerikanske indsats, mener professor emeritus ved Københavns Universitet Bertel Heurlin. ’Et europæisk sikkerhedssamarbejde vil ikke have de samme muligheder. Alene Tyskland har stærke begrænsninger i, hvordan de kan føre krig,’ siger han.
  • Baggrund
    18. januar 2021

    Svensk opgør med historisk neutralitetspolitik: Flertal i Riksdagen træder nærmere NATO

    I Riksdagen er et flertal nu venligt stemt over for muligheden for et NATO-medlemskab. Men Socialdemokraterna tøver. I 200 år har Sverige ført neutralitetspolitik, og neutraliteten er integreret i svensk selvforståelse. Hvad vil svenskerne opnå med alliancen?
    Ifølge sikkerhedsforsker Robert Dalsjö beror Sveriges forsvarsoprustning og tilnærmelser til NATO på Ruslands militære manøvrer. Især efter 2014.
  • Feature
    11. juli 2018

    Hvis Trump får sin vilje, bliver Tyskland snart Europas militære supermagt

    Som Europas største økonomi står Tyskland foran en voldsom oprustning, hvis landet skal leve op til Trumps krav om at bruge to procent af BNP på forsvar. Det vil være et brud med det hidtige europæiske kompromis om, hvilken magt kontinentet vil tillade Tyskland, påpeger førende tysk politolog. Og hvad skal milliarderne i øvrigt bruges til?
    Som Europas største økonomi står Tyskland foran en voldsom oprustning, hvis landet skal leve op til Trumps krav om at bruge to procent af BNP på forsvar. Det vil være et brud med det hidtige europæiske kompromis om, hvilken magt kontinentet vil tillade Tyskland, påpeger førende tysk politolog. Og hvad skal milliarderne i øvrigt bruges til?
  • 27. april 2005

    Venstre og myter fra besættelsen

    Besættelsestiden rummer mange myter. Om folkets sammenhold, politikernes intention og om Venstres rolle i forsvars- og ikke mindst socialpolitikken. En rolle, der ved nærmere eftersyn ser knap så god ud
  • Baggrund
    11. september 2021

    Afskeden med Afghanistan har sat et styrket fælles forsvar på dagsordenen i EU

    Det kaotiske Afghanistan-exit og USA’s aftagende interesse for Mellemøsten har vakt diskussionen om et stærkere europæisk forsvar til live igen. Men der er langtfra enighed om, hvor ambitiøse EU’s initiativer skal være
    Macron trak forsider, da han i 2018 understregede nødvendigheden af, at EU fik en egentlig hær, så unionen kunne forsvare sig mod eksempelvis Kina og Rusland, og den tyske kansler Angela Merkel støttede forslaget.
  • Analyse
    25. april 2019

    Det ser ud, som om Tyrkiet er på vej ud af NATO

    USA’s modstand mod Tyrkiets erhvervelse af et russisk luftforsvarssystem kan ende med, at præsident Erdogan tvinges til at indlede en tilbagetrækning fra NATO, der på sigt kan resultere i ophør af Tyrkiets sikkerheds-hjørnesten siden 1952
    Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, under en militær ceremoni i Ankara. Med Erdogans køb af russisk våbensystem har Tyrkiet reelt indledt en tilbagetrækning fra den vestlige forsvarsalliance, der har været fundamentet for tyrkisk udenrigspolitik siden 1952.
  • Analyse
    1. december 2012

    Forsvaret skal kunne det samme for færre penge

    Med det nye forsvarsforlig er grøden hverken for varm eller for kold, og de mest kontroversielle sparepunkter er forsvundet, mens den samlede besparelse er bevaret. Spørgsmålet er bare, om man virkelig kan det samme med markant færre penge, og om det nye forsvarsforlig sikrer den nødvendige omstilling
    Besparelserne i forsvaret vil føre til en mere tilbageholdende forsvarspolitik, vurderer eksperter.