Menu
Log ind

Emne

forsvarspolitik

Ifølge sikkerhedsforsker Robert Dalsjö beror Sveriges forsvarsoprustning og tilnærmelser til NATO på Ruslands militære manøvrer. Især efter 2014.

Svensk opgør med historisk neutralitetspolitik: Flertal i Riksdagen træder nærmere NATO

I Riksdagen er et flertal nu venligt stemt over for muligheden for et NATO-medlemskab. Men Socialdemokraterna tøver. I 200 år har Sverige ført neutralitetspolitik, og neutraliteten er integreret i svensk selvforståelse. Hvad vil svenskerne opnå med alliancen?
Når der er krig, sprænges alle budgetter, planer og hensigter i en oftest ufattelig grad. Og hvordan skal man så kunne styre de militære forsvarsbudgetter, når et land som Danmark igennem mere end et par årtier har befundet sig i en gråzone mellem krig og fred, skriver dagens kronikør.

Den manglende budgetstyring i forsvaret burde ikke undre nogen – når der er krig, sprænges alle planer

Problemet med forsvarssystemet er, at det i krigstid har det med først at føre krig og derefter – måske – at spørge, om der nu også er bevillinger. Og i krigens mere eller mindre rodede situation bliver kvitteringer let en by i Rusland, skriver lektor i statskundskab Gorm Harste i dette debatindlæg
Den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, retter i dagens kronik i Information en skarp kritik mod Danmark for ikke at investere nok i forsvaret.

Ambassadørs kritik af det danske forsvarsbudget er en del af Trumps nye linje

Den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, retter hård kritik mod den danske regering. I en kronik i Information anklager hun Danmark for at »lukrere« på USA’s forsvar og »underinvestere« ved ikke at afsætte to procent af BNP
Danske soldater i Litauen, hvor de er en del af Danmarks NATO-bidrag, der skal forstærke alliancens forsvars- og afskrækkelsesevne i Baltikum.

USA’s ambassadør: Hvorfor skal USA investere mere i Danmarks sikkerhed, end I selv gør?

Som danskerne godt ved, er tillid en gensidig proces. Ligesom Europa stoler på, at USA kommer til deres forsvar, hvis det bliver nødvendigt, bør USA også kunne stole på, at Europa ikke misbruger dette amerikanske løfte til at underinvestere i sit eget forsvar, skriver den amerikanske ambassadør Carla Sands i denne kronik
På EU-topmådet torsdag-fredag er EU's budget for de næste syv år på dagsordenen. Blandt andet skal der afsættes penge til en opprioritering af sikringen af EU’s ydre grænser, særligt gennem Frontex-samarbejdet. Billedet er fra den græske ø Lesbos, hvor en gruppe flygtninge netop er blevet halet ind i en redningsoperation udført af Frontex. 

EU’s nye budget vil opprioritere forsvaret, retsstaten og industriel innovation

På EU-topmødet torsdag-fredag er – foruden Brexit og klima – EU’s budget for de næste syv år et hovedemne. De fleste penge vil som altid gå til landbruget, men her følger en introduktion til tre andre emner, hvor budgettet signalerer en ny politisk kurs for EU
Baggrund
På søndag markeres Nazitysklands invasion af Polen med en mindehøjtidelig for de polske ofre. Det vil foregå i Warszawa, og her vil Trump være på hjemmebane, for hans USA klinger godt med PiS-leder Kaczyńskis Polen.

80 år efter Nazitysklands overfald gør Trump og Polen klar til et nyt opgør med Tyskland

Søndagens markering af 80-året for Anden Verdenskrigs udbrud i Polen sætter rammen om et historisk trekantdrama: I dag står USA og Polen sammen om at presse Tyskland til at opruste militært
Ursula von der Leyen kommer fra en stilling som forsvarsminister i Tyskland og – helt i tråd med denne stilling – ønsker hun, at EU accelererer opprioritering af forsvarsområdet.

Ursula von der Leyen vil give EU’s forsvar og militærinvesteringer topprioritet

Og Tyskland bliver i stigende grad en central magt i den europæiske sikkerhedspolitik
Der er i dag cirka 2.000 aktive satellitter i rummet og flere tusind inaktive. Langt størstedelen er amerikanske (830 stk.), mens Kina indtager andenpladsen (280 stk.), og Rusland er nummer tre (147 stk.). Her overvåges opsendelse af netop kinesiske satellitter.

NATO: Mod det uendelige univers!

70 år efter NATOs fødsel skal alliancen torsdag tage stilling til den første politik for rummet. Antallet af satellitter eksploderer, og forsvarets afhængighed af dem til navigation, kommunikation og overvågning vokser hele tiden. I dag er satellitterne blevet selve infrastrukturen for vores verdensorden, mener en forsker, men det gør også NATO-landene sårbare. For hvad så hvis de bliver angrebet?
Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, under en militær ceremoni i Ankara. Med Erdogans køb af russisk våbensystem har Tyrkiet reelt indledt en tilbagetrækning fra den vestlige forsvarsalliance, der har været fundamentet for tyrkisk udenrigspolitik siden 1952.

Det ser ud, som om Tyrkiet er på vej ud af NATO

USA’s modstand mod Tyrkiets erhvervelse af et russisk luftforsvarssystem kan ende med, at præsident Erdogan tvinges til at indlede en tilbagetrækning fra NATO, der på sigt kan resultere i ophør af Tyrkiets sikkerheds-hjørnesten siden 1952

Tyskland må melde rent flag i forhold til forsvar

USA’s ambassadør i Berlin er en Trump-kopi af en elefant i et glashus. Men han har en pointe

Sider

Mest læste

  1. Svensk opgør med historisk neutralitetspolitik: Flertal i Riksdagen træder nærmere NATO
    I Riksdagen er et flertal nu venligt stemt over for muligheden for et NATO-medlemskab. Men Socialdemokraterna tøver. I 200 år har Sverige ført neutralitetspolitik, og neutraliteten er integreret i svensk selvforståelse. Hvad vil svenskerne opnå med alliancen?
  2. Sverige gør klar til krise og krig
    I slutningen af maj udsendte Sverige den første brochure siden Den Kolde Krig, som skal forberede befolkningen på krig eller krise. Den sikkerhedspolitiske situation i landet har ændret sig på grund af Rusland, og borgerne anbefales nu at samle forråd og notere sig, hvor deres nærmeste beskyttelsesrum er. Information har været i Stockholm med den svenske beredskabsstyrelse for at blive klogere på, hvordan de gør sig klar
  3. Hvorfor går Danmark i krig?
    Fordi vi kan, fordi det er nemt, og fordi vi har vænnet os til det
  4. Rusland er svag, og den russiske trussel er stærkt overdreven
    Danmark skal ikke frygte Rusland, og USA er stadig Danmarks tætteste allierede – selvom Donald Trump er blevet præsident. Det mener Bertel Heurlin, der er mangeårig professor i international politik på Københavns Universitet. Information har mødt ham til en snak om det nuværende trusselsbillede og danske forsvarsalliancer
  5. Hvis Trump får sin vilje, bliver Tyskland snart Europas militære supermagt
    Som Europas største økonomi står Tyskland foran en voldsom oprustning, hvis landet skal leve op til Trumps krav om at bruge to procent af BNP på forsvar. Det vil være et brud med det hidtige europæiske kompromis om, hvilken magt kontinentet vil tillade Tyskland, påpeger førende tysk politolog. Og hvad skal milliarderne i øvrigt bruges til?
  6. USA’s ambassadør: Hvorfor skal USA investere mere i Danmarks sikkerhed, end I selv gør?
    Som danskerne godt ved, er tillid en gensidig proces. Ligesom Europa stoler på, at USA kommer til deres forsvar, hvis det bliver nødvendigt, bør USA også kunne stole på, at Europa ikke misbruger dette amerikanske løfte til at underinvestere i sit eget forsvar, skriver den amerikanske ambassadør Carla Sands i denne kronik
  7. Venstre og myter fra besættelsen
    Besættelsestiden rummer mange myter. Om folkets sammenhold, politikernes intention og om Venstres rolle i forsvars- og ikke mindst socialpolitikken. En rolle, der ved nærmere eftersyn ser knap så god ud
  8. For USA's fødder
    Dansk udenrigspolitik er efter den kolde krigs afslutning ikke blevet mere aktivistisk, som det ofte hævdes. Den er snarere blevet tilpasset den amerikanske udenrigspolitik og NATO "Den brutale kendsgerning er ...