Emne

Frankfurterskolen

Artikler
Essay
30. juli 2022

Axel Honneths ’Kamp om anerkendelse’ er stadig et skelsættende indspark i de tyske debatter

Den tyske filosof Axel Honneth udgav for præcis tredive år siden bogen ’Kamp om anerkendelse’, som stadig i dag har betydning for fagområder som undervisningssektoren, pædagogik og ledelse. Samtidig markerer bogen en milesten i de tyske intellektuelle debatter: den afspejler den politiske venstrefløjs søgen efter en kritisk, men også midtsøgende position inden for tysk samfundsdebat
Den tyske filosof Axel Honneth udgav for præcis tredive år siden bogen ’Kamp om anerkendelse’, som stadig i dag har betydning for fagområder som undervisningssektoren, pædagogik og ledelse. Samtidig markerer bogen en milesten i de tyske intellektuelle debatter: den afspejler den politiske venstrefløjs søgen efter en kritisk, men også midtsøgende position inden for tysk samfundsdebat
Anmeldelse
4. oktober 2019

Eksorbitant ævl vil være planetpenicillin

Litteraturprofessor bader sine centrale pointer i klistret, sprogligt snask, der giver læseren unødvendig åndenød
Den fortolkningskraft, som den amerikanske litteraturprofessor Timothy Morton åbenlyst besidder, skæmmes desværre voldsomt af mislykkede litterære ambitioner
Anmeldelse
31. august 2019

Læst udefra: Gammel højreradikalisme på nye flasker

50 år efter sin død er Theodor W. Adorno aktuel med en bog, der tilsyneladende sætter ord på det seneste årtis højredrejning. Selv om analysen er fremsynet, har udgivelsen dog mest historisk interesse
Anmeldelse
23. marts 2019

Den neoliberale drøm er blevet til et autoritært mareridt

Den autoritære antipolitik har legitimeret sig politisk. Ny essaysamling konfronterer den neoliberale fornuft som kilde til dens frihedsforståelse
Anmeldelse
26. januar 2019

Krisen er både voldsomt kaos og mulighed for radikal forandring

I en række essays demonstrerer den tyske filosof Christoph Menke, hvordan en krisetid præget af angst og magtesløshed kan åbne en ny horisont for den kritiske tænkning
Kommentar
2. juni 2018

Idédebat: Beretning fra den akademiske venstrefløjs frontlinje

Førende tænkere inden for Frankfurterskolens kritiske teori mødtes forrige weekend i Berlin for at at diskutere frigørelse. Men måske kræver den politiske virkelighed uden for konferencen, at teoretikerne ikke blot definerer teorien – men faktisk begynder at bedrive den
Interview
18. marts 2017

Rainer Forst: Venstrefløjsnationalismen er en falliterklæring

Socialdemokraterne og venstrefløjen kan ikke ignorere den globale uretfærdighed, som migrationsstrømmene er udtryk for. Frem for at kopiere højrepopulisterne bør man opbygge visioner for transnationalt demokrati og en demokratisk styring af den globale økonomi, mener Frankfurterskolens nyeste store filosof Rainer Forst
Vi bør se flygtningekrisen som en del af et større, globalt problem om retfærdighed og uretfærdighed. De her mennesker dukkede ikke bare pludselig op på dørtærsklen til vestlige samfund, men kommer fra regioner, der er præget af en række kriser, hvis oprindelse ofte har at gøre med vestlig levevis, siger Rainer Forst.
Interview
8. august 2016

’Resonans kan være svaret på en tid, hvor der ikke svares’

Den danske sociolog Rasmus Willig har i årevis beskæftiget sig med de tyske sociologer Axel Honneth og Hartmut Rosa og har bl.a. skrevet forord til den danske udgave af Rosas ’Acceleration og fremmedgørelse’. Hvordan ser han Hartmut Rosas nye hovedværk ’Resonans’?
Anmeldelse
8. august 2016

Kan du stadig høre verden?

Hvad mangler det kropsligt og åndeligt fladmaste menneske i højhastighedssamfundet? Resonans måske
Med sin omfattende sociologi om menneskets forhold til verden forsøger den tyske sociolog Hartmut Rosa at lægge fundamentet for en ny kritisk teori i accelerationssamfundet. Værket peger bl.a. mod nulvækst, men handler om temmelig meget mere end bare at træde på kapitalismebremsen.
  • Anmeldelse
    8. august 2016

    Kan du stadig høre verden?

    Hvad mangler det kropsligt og åndeligt fladmaste menneske i højhastighedssamfundet? Resonans måske
    Med sin omfattende sociologi om menneskets forhold til verden forsøger den tyske sociolog Hartmut Rosa at lægge fundamentet for en ny kritisk teori i accelerationssamfundet. Værket peger bl.a. mod nulvækst, men handler om temmelig meget mere end bare at træde på kapitalismebremsen.
  • Anmeldelse
    4. oktober 2019

    Eksorbitant ævl vil være planetpenicillin

    Litteraturprofessor bader sine centrale pointer i klistret, sprogligt snask, der giver læseren unødvendig åndenød
    Den fortolkningskraft, som den amerikanske litteraturprofessor Timothy Morton åbenlyst besidder, skæmmes desværre voldsomt af mislykkede litterære ambitioner
  • Essay
    30. juli 2022

    Axel Honneths ’Kamp om anerkendelse’ er stadig et skelsættende indspark i de tyske debatter

    Den tyske filosof Axel Honneth udgav for præcis tredive år siden bogen ’Kamp om anerkendelse’, som stadig i dag har betydning for fagområder som undervisningssektoren, pædagogik og ledelse. Samtidig markerer bogen en milesten i de tyske intellektuelle debatter: den afspejler den politiske venstrefløjs søgen efter en kritisk, men også midtsøgende position inden for tysk samfundsdebat
    Den tyske filosof Axel Honneth udgav for præcis tredive år siden bogen ’Kamp om anerkendelse’, som stadig i dag har betydning for fagområder som undervisningssektoren, pædagogik og ledelse. Samtidig markerer bogen en milesten i de tyske intellektuelle debatter: den afspejler den politiske venstrefløjs søgen efter en kritisk, men også midtsøgende position inden for tysk samfundsdebat
  • Interview
    8. august 2016

    ’Resonans kan være svaret på en tid, hvor der ikke svares’

    Den danske sociolog Rasmus Willig har i årevis beskæftiget sig med de tyske sociologer Axel Honneth og Hartmut Rosa og har bl.a. skrevet forord til den danske udgave af Rosas ’Acceleration og fremmedgørelse’. Hvordan ser han Hartmut Rosas nye hovedværk ’Resonans’?
  • Kommentar
    2. juni 2018

    Idédebat: Beretning fra den akademiske venstrefløjs frontlinje

    Førende tænkere inden for Frankfurterskolens kritiske teori mødtes forrige weekend i Berlin for at at diskutere frigørelse. Men måske kræver den politiske virkelighed uden for konferencen, at teoretikerne ikke blot definerer teorien – men faktisk begynder at bedrive den