Emne

fremtiden

Corona år tre
15. januar 2022

Et kig i coronakrystalkuglen viser en lys fremtid – med mange usikkerheder

Med immunitet fra både vacciner og omikronsmitte er der lys forude, siger coronaeksperter samstemmende. Men er det så slut med mundbind og boostervacciner – og kan vi risikere at stå over for en ny, farlig mutation i fremtiden? Her hører enigheden op
Med immunitet fra både vacciner og omikronsmitte er der lys forude, siger coronaeksperter samstemmende. Men er det så slut med mundbind og boostervacciner – og kan vi risikere at stå over for en ny, farlig mutation i fremtiden? Her hører enigheden op
Læserbrev
21. december 2021

Jeg kan ikke genkende hudkræft i brun hud, hvis jeg ikke får undervisning i det

Københavns Universitet har et ansvar for, at undervisningen er repræsentativ for den patientskare, som vi kommende læger vil møde i sundhedsvæsnet. Men sådan er det ikke lige nu, og jeg frygter, at det fører til fejldiagnosticering, skriver lægestuderende Nasra Ashur
Kunstig intelligens
4. december 2021

Ægteparret Joseph og Ebony er uadskillelige. Men Ebony er en chatbot

Kunstig intelligens vinder frem i vores hverdag, og for nogle mennesker har den fået en social og følelsesmæssig betydning. De knytter sig til såkaldte replikaer, der findes på en app og altid er klar på en lang, dybfølt samtale. Teknologien har lettet vores liv på utallige måder. Er næste skridt, at vi får et egentligt forhold til den?
Ebony er en chatbot skabt gennem appen Replika.
Fremtidsdrøm
25. oktober 2021

Her er Xi Jinpings ideelle Kina: Mere maskulint, mindre ulige og meget mere patriotisk

I snart ti år har Kinas leder, Xi Jinping, prædiket en drøm om kinesisk storhed. Men det er først nu, at kommunistpartiets vision om fremtidens idealsamfund for alvor tager form. Det er baseret på begrebet ’fælles velstand’ og skal føre til et stærkere, mere lige og spirituelt rent Kina
Det kinesiske kommunistparti stiller et samfund i udsigt, der er mindre forurenet, mere socialt retfærdigt og bedre til at imødekomme forventningerne fra den hovedsageligt urbane majoritet af kinesere. Til gengæld forventer partistaten, at borgerne retter ind. Kun partiet ved, hvad der er bedst for fællesskabet.
Satire
4. september 2021

100 år med robotter: De overtog det manuelle arbejde. Vil de også overtage pseudoarbejdet?

For 100 år siden blev ordet robot for første gang introduceret i vores sprog af en tjekkisk kunstner. Siden har man talt om, at robotterne kommer og tager vores job. Det er ikke en rar tanke. Men vi er først for alvor på spanden, når de også overtager vores pseudoarbejde. Her er fem scenarier fra en snarlig fremtid
For 100 år siden blev ordet robot for første gang introduceret i vores sprog af en tjekkisk kunstner. Siden har man talt om, at robotterne kommer og tager vores job. Det er ikke en rar tanke. Men vi er først for alvor på spanden, når de også overtager vores pseudoarbejde. Her er fem scenarier fra en snarlig fremtid
Anmeldelse
9. april 2021

Bjarke Møllers ’Håbets politik’ er et råb om, at håb og ikke frygt skal forme fremtidens Europa

’Håbets politik’ er et manifest på 800 sider om fremtidens Europa, hvor de nordiske velfærdssystemer bliver toneangivende samfundsmodel, og EU kan blive et forbillede for resten af verden
Bjarke Møller er tidligere direktør for Tænketanken Europa og adjungeret professor på Copenhagen Business School (CBS).
Interview
3. april 2021

Håb er ikke lalleglad optimisme, men grundlaget for politik, siger forfatter til bog om EU’s kriser

Fra klimakrise over finanskrise til coronakrise. De seneste årtiers kriser har ført til en »frygtens politik« i mange lande, siger tidligere direktør for Tænketanken EUROPA Bjarke Møller, som i en ny bog prøver at formulere en »håbets politik«. Det kræver mere EU, men er europæerne interesserede i det?
Fra klimakrise over finanskrise til coronakrise. De seneste årtiers kriser har ført til en »frygtens politik« i mange lande, siger tidligere direktør for Tænketanken EUROPA Bjarke Møller, som i en ny bog prøver at formulere en »håbets politik«. Det kræver mere EU, men er europæerne interesserede i det?
Genåbning
24. marts 2021

Mere overvågning og farvel til storrumskontorer? Eksperter skal se på fremtiden med corona

Selv om vi nu har fået sat dato for en genåbning af samfundet, skal vi formentlig leve med corona flere år endnu. Derfor skal ny ekspertgruppe nu afdække rammerne for at håndtere coronaepidemien på lang sigt. Information har spurgt tre eksperter om deres bud på fremtiden
Mandag fremlagde regeringen og Folketingets partier undtagen Nye Borgerlige en plan for, hvordan samfundet kan åbne igen. På fotoet ses en frisørsalon i Rønne på Bornholm, der tidligere på måneden som den første landsdel fik lov til at genåbne blandt andet skoler og butikker.
Kronik
26. januar 2021

Fremtiden tilhører de unge. Giv de 16-årige stemmeret, og lad deres stemme tælle for to

Skal borgere på 80 år med højst 20 år tilbage at leve i have samme indflydelse på fremtiden som 20-årige unge, der har 80 år tilbage at leve i? Det mener jeg ikke. Stemmeretten bør udvides til de 16-årige, og stemmerne bør vægtes efter alder – især for klimaets skyld, skriver Gitte Haslebo i dette debatindlæg
»Stemmeretten skal vægtes højere for dem, der skal leve i og med fremtiden,« skriver Gitte Haslebo, der mener stemmeretten bør sættes ned til 16 år. Her stemmer 8.-, 9.- og 10.-klasseelever ved undervisningsforløbet skolevalg. Arkivfoto.
Klumme
22. januar 2021

Håbet fra begyndelsen af coronakrisen er blevet afløst af desperation. Nu skal vi holde fast

Under den første periode af corona inspirerede krisen os til positive håb om en grønnere fremtid med mindre arbejde og tid til familien. Men som krisen har trukket ud, er håbet blevet erstattet af ren desperation. Det er nu, vi må holde fast i håbet, skriver sociolog Pil Christensen i dette debatindlæg
Det føles som meget lang tid siden, jeg sidst har læst noget med optimistiske toner. Længden af undtagelsestilstanden, de mørke og grå dage, den nye britiske mutation. Alt sammen truer med at tage livet af det kollektive håb.

Sider