Emne

fremtiden

Fremtiden tilhører de unge. Giv de 16-årige stemmeret, og lad deres stemme tælle for to

Skal borgere på 80 år med højst 20 år tilbage at leve i have samme indflydelse på fremtiden som 20-årige unge, der har 80 år tilbage at leve i? Det mener jeg ikke. Stemmeretten bør udvides til de 16-årige, og stemmerne bør vægtes efter alder – især for klimaets skyld, skriver Gitte Haslebo i dette debatindlæg

Håbet fra begyndelsen af coronakrisen er blevet afløst af desperation. Nu skal vi holde fast

Under den første periode af corona inspirerede krisen os til positive håb om en grønnere fremtid med mindre arbejde og tid til familien. Men som krisen har trukket ud, er håbet blevet erstattet af ren desperation. Det er nu, vi må holde fast i håbet, skriver sociolog Pil Christensen i dette debatindlæg

Hvor længe varer evigheden? Ifølge John Cages orgelværk til år 2640

I en nedlagt klosterkirke i Halberstadt i Tyskland har avantgardekomponist John Cages ultralangsomme orgelværk ’As SLow aS Possible’ vibreret i 20 år. Tag med til klangskifte i en filosofisk genistreg, der skal være færdig om 620 år. Hvis ikke tiden er gået i stå inden da

Økologi den mest ambitiøse løsning - både for klimaet, naturen, drikkevandet og dyrene

Når økologi bliver beskyldt for at være et svindelnummer, er det en konspiratorisk påstand. Økologien er ikke perfekt, men den er det mest ambitiøse fødevaresystem til at sikre klima, dyrevelfærd og rent drikkevand, skriver formand for Økologisk Landsforening i dette debatindlæg

Det handler om at rejse sig op med frygten i lommen og gøre noget

Sara slutter fred med fremtiden. Sara Mering har undersøgt sin frygt for klimakrisen, internettet, psykisk sårbarhed, magt og penge. Nu mangler hun at finde ud af, hvordan hendes generation skaber forandring. Svaret, tror hun, skal findes i fællesskaberne

For mig er magt og penge en lukket verden. Nu prøver jeg at finde en indgang

Sara slutter fred med fremtiden: At pengene og magten hænger sammen, ved Sara Mering godt. Hun ved bare ikke hvordan. Men hvis hendes generation skal have indflydelse, må den insistere på, at magten også er for dem

Vi unge skal genfinde solidariteten, så vi igen kan tro på en fremtid

Arbejdsmarkedets forhold og min generations gradvist dårligere rettigheder er et vigtigt perspektiv i den debat, der handler om, hvorfor mange unge mennesker føler sig apatiske og magtesløse over for vores fælles fremtid. Hvem får et barn, hvis der ikke er barsel, hvem tror på fast bolig, hvis man ikke kan låne i banken, spørger Victor Boy Lindholm i denne klumme
Sara slutter fred med fremtiden

Jeg vil prøve at forstå, hvorfor min generation er blevet mere psykisk sårbar

Diagnoser og psykiatri er blevet en stor del af fortællingen om Sara Merings generation. Hun forsøger at finde en måde, vi kan give sårbarheden plads og form på

Min generation tror fejlagtigt, at det er de unge, der skal lede verden – og ikke os selv

Mange i min generation føler en vis afmagt over for eksempelvis klimakrisen. Og det giver sig til udtryk i en usund idé om, at det er de helt unge, der skal lede vores verden, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i denne klumme

Jeg hedder Sara, jeg er 23 år, og jeg er bange for fremtiden

Sara slutter fred med fremtiden: 23-årige Sara Mering har sat sig for at undersøge fem af de store udfordringer, som hendes generation har arvet. Første afsnit handler om den største af dem alle: klimakrisen

Sider

Mest læste

  1. Skal borgere på 80 år med højst 20 år tilbage at leve i have samme indflydelse på fremtiden som 20-årige unge, der har 80 år tilbage at leve i? Det mener jeg ikke. Stemmeretten bør udvides til de 16-årige, og stemmerne bør vægtes efter alder – især for klimaets skyld, skriver Gitte Haslebo i dette debatindlæg
  2. Kunstig intelligens bliver stadig forbundet med robotter, selvkørende biler og vilde fremtidsscenarier – men er i dag en fuldstændig integreret del af vores hverdag. Vi gennemgår en helt almindelig dag i den kunstige intelligens’ tegn
  3. Sara slutter fred med fremtiden: 23-årige Sara Mering har sat sig for at undersøge fem af de store udfordringer, som hendes generation har arvet. Første afsnit handler om den største af dem alle: klimakrisen
  4. I denne uge sprang en ny generation studenter ud, og dem med exceptionelt flotte karakterer er allerede blevet interviewet i medierne. Men selv om der først for alvor er kommet fokus på såkaldte superstudenter de seneste år, har der i årtier fandtes 13-talsdrenge og -piger. Information har talt med nogle af dem
  5. Christian Kaarup Baron forsøger på baggrund af spinkle præmisser at spå om kommende kriser og krige. Desværre risikerer vi, at hans forsimplede, pessimistiske forudsigelser bliver selvopfyldende, skriver postdoc Tobias Liebetrau og professor i international politik Ole Wæver i dette debatindlæg.
  6. Britiske Alex Garland har skrevet og instrueret en fremragende, sindssyg stilistisk sci-fi-serie om ufattelige computerkræfter, der kan simulere fortid og forudsige fremtid ned til mindste atom uden hensyn til andre mennesker
  7. ’Rumrejsen år 2001’, som Stanley Kubrick lavede i et tæt parløb med forfatteren Arthur C. Clarke, er et forunderligt, foranderligt og dybt betagende visuelt mesterværk, der tør tage fat i selve eksistensen og på en original og meget lidt didaktisk måde. Filmen fylder 50 i år og har repremiere i en spritny udgave
  8. Bekymringer om børnenes fremtid står ofte centralt, når politikere udfolder sig retorisk om klimaforandringerne. Men de bør ikke forblive et taleteknisk greb – det er nemlig først og fremmest børnene, der bliver ofre for konsekvenserne af den globale opvarmning, skriver ph.d. i historie Jakob Skovgaard i dette debatindlæg