Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

fremtiden

Bjarke Møller er tidligere direktør for Tænketanken Europa og adjungeret professor på Copenhagen Business School (CBS).

Bjarke Møllers ’Håbets politik’ er et råb om, at håb og ikke frygt skal forme fremtidens Europa

’Håbets politik’ er et manifest på 800 sider om fremtidens Europa, hvor de nordiske velfærdssystemer bliver toneangivende samfundsmodel, og EU kan blive et forbillede for resten af verden
Fra klimakrise over finanskrise til coronakrise. De seneste årtiers kriser har ført til en »frygtens politik« i mange lande, siger tidligere direktør for Tænketanken EUROPA Bjarke Møller, som i en ny bog prøver at formulere en »håbets politik«. Det kræver mere EU, men er europæerne interesserede i det?

Håb er ikke lalleglad optimisme, men grundlaget for politik, siger forfatter til bog om EU’s kriser

Fra klimakrise over finanskrise til coronakrise. De seneste årtiers kriser har ført til en »frygtens politik« i mange lande, siger tidligere direktør for Tænketanken EUROPA Bjarke Møller, som i en ny bog prøver at formulere en »håbets politik«. Det kræver mere EU, men er europæerne interesserede i det?
Mandag fremlagde regeringen og Folketingets partier undtagen Nye Borgerlige en plan for, hvordan samfundet kan åbne igen. På fotoet ses en frisørsalon i Rønne på Bornholm, der tidligere på måneden som den første landsdel fik lov til at genåbne blandt andet skoler og butikker.

Mere overvågning og farvel til storrumskontorer? Eksperter skal se på fremtiden med corona

Selv om vi nu har fået sat dato for en genåbning af samfundet, skal vi formentlig leve med corona flere år endnu. Derfor skal ny ekspertgruppe nu afdække rammerne for at håndtere coronaepidemien på lang sigt. Information har spurgt tre eksperter om deres bud på fremtiden
»Stemmeretten skal vægtes højere for dem, der skal leve i og med fremtiden,« skriver Gitte Haslebo, der mener stemmeretten bør sættes ned til 16 år. Her stemmer 8.-, 9.- og 10.-klasseelever ved undervisningsforløbet skolevalg. Arkivfoto.

Fremtiden tilhører de unge. Giv de 16-årige stemmeret, og lad deres stemme tælle for to

Skal borgere på 80 år med højst 20 år tilbage at leve i have samme indflydelse på fremtiden som 20-årige unge, der har 80 år tilbage at leve i? Det mener jeg ikke. Stemmeretten bør udvides til de 16-årige, og stemmerne bør vægtes efter alder – især for klimaets skyld, skriver Gitte Haslebo i dette debatindlæg
Det føles som meget lang tid siden, jeg sidst har læst noget med optimistiske toner. Længden af undtagelsestilstanden, de mørke og grå dage, den nye britiske mutation. Alt sammen truer med at tage livet af det kollektive håb.

Håbet fra begyndelsen af coronakrisen er blevet afløst af desperation. Nu skal vi holde fast

Under den første periode af corona inspirerede krisen os til positive håb om en grønnere fremtid med mindre arbejde og tid til familien. Men som krisen har trukket ud, er håbet blevet erstattet af ren desperation. Det er nu, vi må holde fast i håbet, skriver sociolog Pil Christensen i dette debatindlæg
Med andægtig mine installerer Neugebauer og tre assistenter med hvide stofhandsker to nye orgelpiber foran et påfaldende hvidt, voksent og velklædt publikum.

Hvor længe varer evigheden? Ifølge John Cages orgelværk til år 2640

I en nedlagt klosterkirke i Halberstadt i Tyskland har avantgardekomponist John Cages ultralangsomme orgelværk ’As SLow aS Possible’ vibreret i 20 år. Tag med til klangskifte i en filosofisk genistreg, der skal være færdig om 620 år. Hvis ikke tiden er gået i stå inden da

Økologi den mest ambitiøse løsning - både for klimaet, naturen, drikkevandet og dyrene

Når økologi bliver beskyldt for at være et svindelnummer, er det en konspiratorisk påstand. Økologien er ikke perfekt, men den er det mest ambitiøse fødevaresystem til at sikre klima, dyrevelfærd og rent drikkevand, skriver formand for Økologisk Landsforening i dette debatindlæg
»Jeg er ikke bange for, om min generation, kommer til at handle. Virkelig ikke. Jeg tror på os. Jeg mærker en styrke hos os,« skriver Sara Mering.

Det handler om at rejse sig op med frygten i lommen og gøre noget

Sara slutter fred med fremtiden. Sara Mering har undersøgt sin frygt for klimakrisen, internettet, psykisk sårbarhed, magt og penge. Nu mangler hun at finde ud af, hvordan hendes generation skaber forandring. Svaret, tror hun, skal findes i fællesskaberne
Sara slutter fred med fremtiden: At pengene og magten hænger sammen, ved Sara Mering godt. Hun ved bare ikke hvordan. Men hvis hendes generation skal have indflydelse, må den insistere på, at magten også er for dem

For mig er magt og penge en lukket verden. Nu prøver jeg at finde en indgang

Sara slutter fred med fremtiden: At pengene og magten hænger sammen, ved Sara Mering godt. Hun ved bare ikke hvordan. Men hvis hendes generation skal have indflydelse, må den insistere på, at magten også er for dem
Jeg tror, at vi i min generation må finde en måde, hvorpå vi kan organisere os, sikre rettigheder og ikke tro på, at der altid står en anden, der er klar til at tage vores plads, skriver Victor Boy Lindholm.

Vi unge skal genfinde solidariteten, så vi igen kan tro på en fremtid

Arbejdsmarkedets forhold og min generations gradvist dårligere rettigheder er et vigtigt perspektiv i den debat, der handler om, hvorfor mange unge mennesker føler sig apatiske og magtesløse over for vores fælles fremtid. Hvem får et barn, hvis der ikke er barsel, hvem tror på fast bolig, hvis man ikke kan låne i banken, spørger Victor Boy Lindholm i denne klumme

Sider

Mest læste

  1. Fremtiden tilhører de unge. Giv de 16-årige stemmeret, og lad deres stemme tælle for to
    Skal borgere på 80 år med højst 20 år tilbage at leve i have samme indflydelse på fremtiden som 20-årige unge, der har 80 år tilbage at leve i? Det mener jeg ikke. Stemmeretten bør udvides til de 16-årige, og stemmerne bør vægtes efter alder – især for klimaets skyld, skriver Gitte Haslebo i dette debatindlæg
  2. Bjarke Møllers ’Håbets politik’ er et råb om, at håb og ikke frygt skal forme fremtidens Europa
    ’Håbets politik’ er et manifest på 800 sider om fremtidens Europa, hvor de nordiske velfærdssystemer bliver toneangivende samfundsmodel, og EU kan blive et forbillede for resten af verden
  3. Jeg hedder Sara, jeg er 23 år, og jeg er bange for fremtiden
    Sara slutter fred med fremtiden: 23-årige Sara Mering har sat sig for at undersøge fem af de store udfordringer, som hendes generation har arvet. Første afsnit handler om den største af dem alle: klimakrisen
  4. Jeg vil prøve at forstå, hvorfor min generation er blevet mere psykisk sårbar
    Diagnoser og psykiatri er blevet en stor del af fortællingen om Sara Merings generation. Hun forsøger at finde en måde, vi kan give sårbarheden plads og form på
  5. Stanley Kubricks mageløse ’Rumrejsen år 2001’ er noget nær den perfekte blanding af form og indhold
    ’Rumrejsen år 2001’, som Stanley Kubrick lavede i et tæt parløb med forfatteren Arthur C. Clarke, er et forunderligt, foranderligt og dybt betagende visuelt mesterværk, der tør tage fat i selve eksistensen og på en original og meget lidt didaktisk måde. Filmen fylder 50 i år og har repremiere i en spritny udgave
  6. Superstudenter fandtes længe før 12-talspigerne. Mød topscorere fra seks årtier
    I denne uge sprang en ny generation studenter ud, og dem med exceptionelt flotte karakterer er allerede blevet interviewet i medierne. Men selv om der først for alvor er kommet fokus på såkaldte superstudenter de seneste år, har der i årtier fandtes 13-talsdrenge og -piger. Information har talt med nogle af dem
  7. Center for Vild Analyse: De pinlige guder
    Vi har på fornemmelsen, at verden er ved at ændre sig grundlæggende, men vi har bare ingen idé om, hvor vi skal hen
  8. Kunstig intelligens: Det er ikke i morgen – det er lige nu, fra du slår øjnene op
    Kunstig intelligens bliver stadig forbundet med robotter, selvkørende biler og vilde fremtidsscenarier – men er i dag en fuldstændig integreret del af vores hverdag. Vi gennemgår en helt almindelig dag i den kunstige intelligens’ tegn