Københavns Universitet har et ansvar for, at undervisningen er repræsentativ for den patientskare, som vi kommende læger vil møde i sundhedsvæsnet. Men sådan er det ikke lige nu, og jeg frygter, at det fører til fejldiagnosticering, skriver lægestuderende Nasra Ashur
Kunstig intelligens vinder frem i vores hverdag, og for nogle mennesker har den fået en social og følelsesmæssig betydning. De knytter sig til såkaldte replikaer, der findes på en app og altid er klar på en lang, dybfølt samtale. Teknologien har lettet vores liv på utallige måder.
Er næste skridt, at vi får et egentligt forhold til den?
I snart ti år har Kinas leder, Xi Jinping, prædiket en drøm om kinesisk storhed. Men det er først nu, at kommunistpartiets vision om fremtidens idealsamfund for alvor tager form. Det er baseret på begrebet ’fælles velstand’ og skal føre til et stærkere, mere lige og spirituelt rent Kina
For 100 år siden blev ordet robot for første gang introduceret i vores sprog af en tjekkisk kunstner. Siden har man talt om, at robotterne kommer og tager vores job. Det er ikke en rar tanke. Men vi er først for alvor på spanden, når de også overtager vores pseudoarbejde. Her er fem scenarier fra en snarlig fremtid
’Håbets politik’ er et manifest på 800 sider om fremtidens Europa, hvor de nordiske velfærdssystemer bliver toneangivende samfundsmodel, og EU kan blive et forbillede for resten af verden
Fra klimakrise over finanskrise til coronakrise. De seneste årtiers kriser har ført til en »frygtens politik« i mange lande, siger tidligere direktør for Tænketanken EUROPA Bjarke Møller, som i en ny bog prøver at formulere en »håbets politik«. Det kræver mere EU, men er europæerne interesserede i det?
Selv om vi nu har fået sat dato for en genåbning af samfundet, skal vi formentlig leve med corona flere år endnu. Derfor skal ny ekspertgruppe nu afdække rammerne for at håndtere coronaepidemien på lang sigt. Information har spurgt tre eksperter om deres bud på fremtiden
Skal borgere på 80 år med højst 20 år tilbage at leve i have samme indflydelse på fremtiden som 20-årige unge, der har 80 år tilbage at leve i? Det mener jeg ikke. Stemmeretten bør udvides til de 16-årige, og stemmerne bør vægtes efter alder – især for klimaets skyld, skriver Gitte Haslebo i dette debatindlæg
Under den første periode af corona inspirerede krisen os til positive håb om en grønnere fremtid med mindre arbejde og tid til familien. Men som krisen har trukket ud, er håbet blevet erstattet af ren desperation. Det er nu, vi må holde fast i håbet, skriver sociolog Pil Christensen i dette debatindlæg
I en nedlagt klosterkirke i Halberstadt i Tyskland har avantgardekomponist John Cages ultralangsomme orgelværk ’As SLow aS Possible’ vibreret i 20 år. Tag med til klangskifte i en filosofisk genistreg, der skal være færdig om 620 år. Hvis ikke tiden er gået i stå inden da
Skal borgere på 80 år med højst 20 år tilbage at leve i have samme indflydelse på fremtiden som 20-årige unge, der har 80 år tilbage at leve i? Det mener jeg ikke. Stemmeretten bør udvides til de 16-årige, og stemmerne bør vægtes efter alder – især for klimaets skyld, skriver Gitte Haslebo i dette debatindlæg
Jeg har stresset så meget rundt i kampen for min fremtid, at jeg er oprigtigt i tvivl om, hvad jeg faktisk godt kan lide at lave – ud over at arbejde for at få en bedre fremtid. Måske er det symptomatisk for Generation (My) Future First
Den nye AI-teknologi ChatGPT imponerer eksperter verden over og betegnes som et nybrud inden for kunstig intelligens. Den er klogere end de fleste, men kan også forandre arbejdsmarkedet hurtigere, end loven kan følge med, øge uligheden i verden, og så indrømmer den ikke fejl
Diagnoser og psykiatri er blevet en stor del af fortællingen om Sara Merings generation. Hun forsøger at finde en måde, vi kan give sårbarheden plads og form på
I snart ti år har Kinas leder, Xi Jinping, prædiket en drøm om kinesisk storhed. Men det er først nu, at kommunistpartiets vision om fremtidens idealsamfund for alvor tager form. Det er baseret på begrebet ’fælles velstand’ og skal føre til et stærkere, mere lige og spirituelt rent Kina
Kunstig intelligens bliver stadig forbundet med robotter, selvkørende biler og vilde fremtidsscenarier – men er i dag en fuldstændig integreret del af vores hverdag. Vi gennemgår en helt almindelig dag i den kunstige intelligens’ tegn
’Rumrejsen år 2001’, som Stanley Kubrick lavede i et tæt parløb med forfatteren Arthur C. Clarke, er et forunderligt, foranderligt og dybt betagende visuelt mesterværk, der tør tage fat i selve eksistensen og på en original og meget lidt didaktisk måde. Filmen fylder 50 i år og har repremiere i en spritny udgave
Kunstig intelligens vinder frem i vores hverdag, og for nogle mennesker har den fået en social og følelsesmæssig betydning. De knytter sig til såkaldte replikaer, der findes på en app og altid er klar på en lang, dybfølt samtale. Teknologien har lettet vores liv på utallige måder.
Er næste skridt, at vi får et egentligt forhold til den?
