Emne

frigørelse

Det er tid til en konstruktiv ligestillingsdebat

Nutidens ligestillingsdebat bygger på ureflekterede tanker omkring forholdet mellem køn, seksualitet og samfund. Tiden er inde til at komme tilbage på sporet med en seriøs og eftertænksom debat, der ikke sætter kønnene i bås, men derimod slipper dem fri. Det kræver, at vi tager vor historie og samfund seriøst

1700-tals-feminist kan stadig tale til nutidens unge

Der var ramaskrig, da Mary Wollstonecraft i 1792 udgav bogen ’Forsvar for kvinders rettigheder’. I dag genudgives bogen, der stadig kan tale til unge kvinder. Også i dag er der brug for, at de modsætter sig presset for, at de skal opføre sig som perfekte, seksualiserede dukkebørn

Offer på drømmenes slagmark

Det 20. århundredes to store forsøg på at gentænke og frisætte mennesket, psykoanalysen og kommunismen, var lige ved at slå sig sammen om en fælles revolution. Historien om Wilhelm Reichs vanvid er historien om, hvordan den drøm brast

Frigjorte småborgere

Det nemmeste for andre i verden kan blive det sværeste for danskere: at hilse på hinanden

'Hippierne var eksotiske, men ændrede kun lidt'

Hippiebevægelsen var ifølge forfatter Peter Øvig Knudsens nye bog grunden til, at alt fra familieliv og sexvaner, til pædagogik og musik gennemgik en revolution i 60'- og 70'erne. Men Thy-lejren og flower power-bevægelsen var snarere en eksotisk konsekvens af forandringerne og betød i sig selv ikke det store, lyder det fra historikere

Da syren kom til forstaden

Studenteroprøret nåede aldrig rigtigt til Kokkedal. Det gjorde derimod stofferne, frisurerne, tøjet, musikken og den ny omgangstone, ja alle unoderne. Også de nye forbrugsmønstre tog vi til os. Så mens studenterne fik tæv af politiet inde i København, flippede vi ud til Røde Mor. Hippien er i dag tilbage i bl.a. Peter Øvigs bog og genudgivelse af Gasolins musik

Reformsmil i Myanmar

Lige så forsigtigt begynder befolkningen i Myanmar at tro på, at der er reel frihed på vej. Frigivelsen af 200 politiske fanger onsdag var ét led i en række spæde forbedringer, som jun-taens nye præsident formodentlig har æren for

Bollevenner

’Bollevenner’ er nuttet som Timberlakes krøller og blød som Kunis' store øjne

Kærlighedens aldrende begyndere

Den ukonventionelle 'Beginners' er en tænksom beretning om sen følelsesopblomstring

Moderskabskulten har sat kvinderne tilbage

Kvinder er spærret inde i et fængsel af amning, økologisk hjemmelavet babymos og idealet om den perfekte mor. Dér står kvindekampen i dag, mener Erica Jong

Sider

Mest læste

  1. Det er blevet nemmere at være homoseksuel i Færøerne. Information har besøgt Thorshavn for at undersøge, hvordan frisindet har vundet indpas i det konservative samfund – og hvor langt tolerancen egentlig strækker sig
  2. Frigørelsens byrde, som bliver tungere og tungere og nu vejer mere end jordkloden selv
  3. ‘Min kone er meget bedre til det sociale’, kan man høre mænd påstå. Problemet kan være, at de selv som mænd og fædre aldrig har forladt sønne-rollen. Dermed afskærer de både sig selv samt deres kone og børn fra mange udviklingsmuligheder
  4. Hippiebevægelsen var ifølge forfatter Peter Øvig Knudsens nye bog grunden til, at alt fra familieliv og sexvaner, til pædagogik og musik gennemgik en revolution i 60'- og 70'erne. Men Thy-lejren og flower power-bevægelsen var snarere en eksotisk konsekvens af forandringerne og betød i sig selv ikke det store, lyder det fra historikere
  5. Gennem århundreder formede korsetterne kvindekroppen efter modeidealet. Nu er det viljestyrken, pengepungen eller kirurgen, der holder formerne på plads, siger etnologen Marianne Thesander
  6. Jean-Jacques Rousseaus 'Samfundskontrakten' fra 1762 er en problematisk, men uomgængelig klassiker, der nu igen udkommer på dansk
  7. En interview-undersøgelse blandt danske familier viser, at måltidet har en vigtig social funktion. Det skaber familien. Men samtidig tager forældrene hensyn til børnenes frigørelses-proces, der giver sig udslag i den frie mad, pizza og burgere Lørdagskronikken Måltider er ramme for fællesskaber overalt i det sociale liv...
  8. Debattørerne under krisen kan inddeles i tre hovedgrupper, viser et nyt speciale. Det var dem, der forklarede krisen som et kultursammenstød mellem islam og danskhed, der satte dagsordenen