Emne

frisind

Til mine unge, brune medsøstre med nyfunden frihed: »Pas på, I ikke mister jer selv«

Som kvinde fra en konservativ minoritetsbaggrund kan den liberale, danske ungdomskultur virke som et dragende slaraffenland af sex og frihed. Men en del af kulturforskellen består også i, at danske unge har lært selv at sætte grænser midt i al friheden, skriver forfatter Sofie Jama i denne klumme

Danmarks stærke kvinder har ikke opdaget, at de har sejret ad helvede til

Som ’boomer’ har jeg set min datters generation sætte vores ungdomsoprør over styr. Den har importeret skønhedsidealer, bornerthed og traditionelle kønsroller fra USA og gjort kvinden til offer. Har de danske kvinder slet ikke opdaget, hvor stærke de er, spørger Sten Dokkedahl i dette debatindlæg

Seksuel frigørelse handler om magt

Frigjorde 68-oprøret seksualiteten, eller blev handelsværdi bare omdefineret?

Et liv er forbi: Finn Narp var fuld af følelser og levede i nuet

Finn Narp var præget af 1970’ernes frisind og tolerance, og han stod altid klar med en kop kolbekaffe og en snak, uanset om man var familie, ven eller fremmed

Skal Sebastians sange revurderes?

Teksten til ’Du er ikke alene’ gav mig et mod, som ikke blot handlede om retten til egen seksualitet, men som også gav mig stærke kræfter: Andre blev udsat for overgreb, andre kom fra arbejderklassen, andre var fattige. Derfor skal Sebastians sang spilles igen og igen

Adressat ubekendt

Hvem adresserer man en officiel afsky og afstandstagen til? Man kan jo ikke ringe på hos islam og brokke sig. Lige så lidt som kristne i sin tid generelt var hjemme for at modtage tilkendegiven afstandtagen til Breivik. Hvorfor skulle de også være det?
Klumme

Byen har hverken patent på frisind eller larm

Land-by-debatten er en lang karikatur af mangfoldige mennesker og deres varierede livsformer. Hvis byen er så frisindet, hvorfor holder Nye Borgerliges fronttropper så til i Region Hovedstaden? Hvis du tror, at landet er fyldt af ro og fri for larm, har du aldrig mødt en moderne traktor

Jeg bliver trodsig, når politikere taler om at sikre danskernes tryghed

Tryghed skurrer. Ordet sikkerhed er værre endnu, for det er den tryghed, man ikke må afvise. Men samtidig har jeg internaliseret tendensen til overbeskyttelse i mit eget liv. Jeg er blevet neurotisk. Tør ikke tegne Muhammed. Tør ikke slippe mine unger løs

Læserbreve

Læserbreve fra dagens avis

Bikinitider og det afseksualiserede rum

Jo mere kvindekroppen klædes af i perfekte versioner, jo mere skjuler vi noget andet bag virkelige eller åndelige badeforhæng

Sider

Mest læste

  1. Danskere med udenlandsk baggrund udtaler sig til Information om frisindet i Danmark
  2. Som kvinde fra en konservativ minoritetsbaggrund kan den liberale, danske ungdomskultur virke som et dragende slaraffenland af sex og frihed. Men en del af kulturforskellen består også i, at danske unge har lært selv at sætte grænser midt i al friheden, skriver forfatter Sofie Jama i denne klumme
  3. I Danmark er utroskab ikke ulovligt, som det er i mange andre lande. Der er også frit slag for at gifte sig med den ene ægtefælle efter den anden. Men papir på flere samtidig? Det er noget helt andet
  4. Efter en årrække i USA har mine børn adopteret den snerpede amerikanske seksualmoral. Det har rystet mit danske frisind voldsomt
  5. Danskerne beskrives ofte som et køligt og reserveret folkefærd, men under overfladen lurer lummerheden. Vi sjofler i skurvognen, på lærerværelset og i Folketinget. Det er sådan, vi bekræfter vores fællesskab, og er man ikke ’med på den’, er man udenfor. Information går under bæltestedet og tegner et portræt af den danske lummerkultur
  6. Solbadning i egen have kan straffes med bøde, mødre bliver bedt om ikke at amme på cafeer, og små drengebørn er uvelkomne i kvindernes omklædningsrum. Er vi blevet en nation af bornerte mimoser, der ser krænkelser alle vegne? Og hvis ja, hvad skyldes det så?
  7. Frigjorde 68-oprøret seksualiteten, eller blev handelsværdi bare omdefineret?
  8. Hans Hauge ser ret: Det Radikale Venstre er blevet mere radikalt. Og jeg tilføjer: Mere sig selv. Kommentar til Hans Hauges artikel 9.-10. juli