Normeringen i fritidstilbud efter skole er for første gang blevet opgjort. Godt 18 børn er der i gennemsnit per voksen i SFO, fritidshjem og klubber, og det presser pædagogernes arbejde med at skabe fællesskab og trivsel, mener ekspert og pædagogernes fagforening
Rundt om i landets fritidstilbud er der hver dag små solstrålehistorier. Børn, som er ensomme eller har det svært i skolen, får nye fællesskaber ovre i klubben. Men i mange kommuner ryger klubberne, når der skal spares på børneområdet, og det er synd, skriver pædagog Mark Beckmann i dette debatindlæg
Modstanden mod at sende børn i SFO tre måneder, inden de skal starte i skole, er præget af overdrevne skræmmebilleder og hysteri. For langt de fleste blomstrer, når de pludselig får lov at save i træ og lege med de store børn, skriver skolepædagog Mette Skovhus Larsen i denne klumme
Det er symptomatisk for voksnes syn på børnelivet, at de altid spørger: »Hvordan gik det i skolen i dag?« Fritidsinstitutionerne er der, hvor der er plads til at lege uforstyrret i timevis. De betyder meget for børns trivsel, men bliver negligeret af både politikere og forældre, skriver pædagog Mette Skovhus Larsen i denne klumme
Folkeskolerne i Esbjerg er en del af regeringens frihedsforsøg. På Spangsbjergskolen betyder det, at skoledagen er kortet ned til fem timer om dagen for alle elever. Det gør undervisningen mere intens, men mindsker konflikter og koncentrationsbesvær, mener både elever og lærere
Den pædagogiske kvalitet kan gå ned og forældrenes egenbetaling gå op, når et fritidshjem bliver til en SFO. Folketinget bør sidestille lovkravene til de to tilbud, skriver to medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation Knud Holt Nielsen og Gorm Anker Gunnarsen (EL) i dette debatindlæg
Med det nye skoleudspil sender regeringen en ekstraregning på 225 millioner til SFO’er og klubber, der skal holde to timer mere åbent – uden at der følger midler med
Med klubbernes svækkede position og den store udbredelse af læringstankegangen på de øvrige fritidsaktiviteter er der risiko for, at frirummet forsvinder for mange børn
Danske børns lange skoledage og den store fokus på læring truer med at fjerne børnenes sidste rum for fri leg. For tiden bliver fritidsklubber i København og i resten af landet nedlagt og lagt sammen i stor stil
Normeringen i fritidstilbud efter skole er for første gang blevet opgjort. Godt 18 børn er der i gennemsnit per voksen i SFO, fritidshjem og klubber, og det presser pædagogernes arbejde med at skabe fællesskab og trivsel, mener ekspert og pædagogernes fagforening
Rundt om i landets fritidstilbud er der hver dag små solstrålehistorier. Børn, som er ensomme eller har det svært i skolen, får nye fællesskaber ovre i klubben. Men i mange kommuner ryger klubberne, når der skal spares på børneområdet, og det er synd, skriver pædagog Mark Beckmann i dette debatindlæg
Den pædagogiske kvalitet kan gå ned og forældrenes egenbetaling gå op, når et fritidshjem bliver til en SFO. Folketinget bør sidestille lovkravene til de to tilbud, skriver to medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation Knud Holt Nielsen og Gorm Anker Gunnarsen (EL) i dette debatindlæg
Folkeskolerne i Esbjerg er en del af regeringens frihedsforsøg. På Spangsbjergskolen betyder det, at skoledagen er kortet ned til fem timer om dagen for alle elever. Det gør undervisningen mere intens, men mindsker konflikter og koncentrationsbesvær, mener både elever og lærere
Det er symptomatisk for voksnes syn på børnelivet, at de altid spørger: »Hvordan gik det i skolen i dag?« Fritidsinstitutionerne er der, hvor der er plads til at lege uforstyrret i timevis. De betyder meget for børns trivsel, men bliver negligeret af både politikere og forældre, skriver pædagog Mette Skovhus Larsen i denne klumme
Modstanden mod at sende børn i SFO tre måneder, inden de skal starte i skole, er præget af overdrevne skræmmebilleder og hysteri. For langt de fleste blomstrer, når de pludselig får lov at save i træ og lege med de store børn, skriver skolepædagog Mette Skovhus Larsen i denne klumme
