Emne

gæld

En løsning på ulandenes gældskrise, pandemi og klimaudfordring er i alles interesse

De rige lande vil ifølge IMF og Verdensbanken klare sig helskindet gennem den økonomiske krise forårsaget af pandemien. Det forholder sig omvendt i de fattige lande, hvor gældsbyrden beslaglægger penge, der burde bruges på pandemien og klimaforandring. En eftergivelse af noget af gælden er i vores egen interesse

De enorme gevinster på boligmarkedet er bekymrende. Men der er ingen let løsning på problemet

Der er udfordringer på boligmarkedet både på kort sigt i form af faren for en prisboble og på lang sigt med ulighed på tværs af land og by, unge og gamle og lejere og ejere. Løsningen på kort sigt er ligetil, men de langsigtede udfordringer er sværere at løse

Analyse: Coronagælden havde været højere uden hjælpepakker

Danmark har det seneste år lånt milliarder af kroner til hjælpepakker. Men havde der ikke været hjælpepakker og andre tiltag som for eksempel udbetaling af de indefrosne feriepenge, ville coronagælden ifølge ny analyse fra AE-rådet have været endnu højere. Økonomer bakker op om hovedkonklusionen, men påpeger visse usikkerheder

Skylder du banken en million, ejer den dig. Skylder du den 100 millioner, ejer du banken

Hvad sker der, hvis mange små skyldnere går sammen og siger: Nu bestemmer vi! Aktivistgruppen Debt Collective kalder til gældskamp i ny bog

Nobelprisvindende økonom: Sparepolitikken er langt om længe ved at dø

Offentlige investeringer er ofte en god idé og vil i mange tilfælde finansiere sig selv over tid. Derfor behøver vi ikke bekymre os så meget om gælden, siger flere af verdens førende økonomer, som taler om et ’nyt gældsparadigme’. Nobelprisvinder Joseph Stiglitz ser det dog mere som en tilbagevenden til almindelig keynsianisme

Størrelsen på statsgælden er ikke ligegyldig. Men der er ingen grund til statsgældsfobi

De lave renter på statsgælden gør det lige nu historisk uproblematisk for Danmark at øge gælden. Spørgsmålet er så, hvordan renten på den danske statsgæld vil udvikle sig. Og det er ikke helt ukompliceret at svare på

Mainstreamøkonomer advarer Biden mod overophedning af USA’s økonomi og højere gæld

Præsident Joe Bidens hjælpepakke på astronomiske 1.900 milliarder dollar møder kritik på grund af sine stimuluschecks til middelklassen og højere mindsteløn til de trængte amerikanere. Trods mindre frygt for statsgæld blandt økonomer bliver selve beløbets størrelse og risiko for inflation fremhævet

Mette Frederiksen har ret. Staten er ikke en husholdning

Det er journalisternes yndlingsspørgsmål: Hvor skal pengene komme fra? Men netop det spørgsmål er blevet »gammeldags«, mener Mette Frederiksen (S) nu. Hun har ret

Corona kan give statsbankerotter på stribe. Fattige lande kan ikke betale deres gæld

Med underdrejede økonomier og skatteindtægter i frit fald skal over 100 lande stadig afbetale på milliardgæld. Uden massive omlægninger af gælden – også hos de private kreditorer – kan mange af dem styre mod statsbankerot, skriver Joseph E. Stiglitz og Hamid Rashid i dette debatindlæg

Verden handler skam ikke kun om penge. Den handler også om pengeskabelse

De private bankers ukontrollerede pengeskabelse burde interessere os alle, for den skaber en permanent omfordeling fra de fattige til de rige, lyder det i det stærkt interessante, men noget ujævne tyske værk ’Keystroke-kapitalismus’

Sider

Mest læste

  1. Der er udfordringer på boligmarkedet både på kort sigt i form af faren for en prisboble og på lang sigt med ulighed på tværs af land og by, unge og gamle og lejere og ejere. Løsningen på kort sigt er ligetil, men de langsigtede udfordringer er sværere at løse
  2. De rige lande vil ifølge IMF og Verdensbanken klare sig helskindet gennem den økonomiske krise forårsaget af pandemien. Det forholder sig omvendt i de fattige lande, hvor gældsbyrden beslaglægger penge, der burde bruges på pandemien og klimaforandring. En eftergivelse af noget af gælden er i vores egen interesse
  3. Offentlige investeringer er ofte en god idé og vil i mange tilfælde finansiere sig selv over tid. Derfor behøver vi ikke bekymre os så meget om gælden, siger flere af verdens førende økonomer, som taler om et ’nyt gældsparadigme’. Nobelprisvinder Joseph Stiglitz ser det dog mere som en tilbagevenden til almindelig keynsianisme
  4. Danmark har det seneste år lånt milliarder af kroner til hjælpepakker. Men havde der ikke været hjælpepakker og andre tiltag som for eksempel udbetaling af de indefrosne feriepenge, ville coronagælden ifølge ny analyse fra AE-rådet have været endnu højere. Økonomer bakker op om hovedkonklusionen, men påpeger visse usikkerheder
  5. Corona har fået verdens lande til at låne penge i et helt uhørt tempo. Men hvad skal der ske med al den gæld? Her er seks strategier til at håndtere den voksende statsgæld
  6. Det er journalisternes yndlingsspørgsmål: Hvor skal pengene komme fra? Men netop det spørgsmål er blevet »gammeldags«, mener Mette Frederiksen (S) nu. Hun har ret
  7. Ifølge ny bog har vi opbygget en usund og dyr finanssektor, der hvert år tjener milliarder på et oppustet boligmarked med monopollignende forhold for finansielle superkoncerner. Det er godt for bankerne og deres ejere, men risikerer at kaste hele økonomien ud i ny dyb krise
  8. Målet med bankreguleringen, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, var at afskærme bankerne fra for store risici. Det betyder ikke, at risici er fjernet, blot at de er blevet flyttet over på resten af samfundet. Bankerne polstrer sig med småvirksomheder og små låntageres penge, mens de fortsætter en spekulationsadfærd, der lægger grunden for den næste krise