Emne

gæld

Corona kan give statsbankerotter på stribe. Fattige lande kan ikke betale deres gæld

Med underdrejede økonomier og skatteindtægter i frit fald skal over 100 lande stadig afbetale på milliardgæld. Uden massive omlægninger af gælden – også hos de private kreditorer – kan mange af dem styre mod statsbankerot, skriver Joseph E. Stiglitz og Hamid Rashid i dette debatindlæg

Verden handler skam ikke kun om penge. Den handler også om pengeskabelse

De private bankers ukontrollerede pengeskabelse burde interessere os alle, for den skaber en permanent omfordeling fra de fattige til de rige, lyder det i det stærkt interessante, men noget ujævne tyske værk ’Keystroke-kapitalismus’

Økonom: Danmark har rigeligt råd til at øge tempoet i den grønne omstilling

Gæld er ikke bare gæld i samfundsøkonomien. Nu hvor vi har overskud på betalingsbalancen og ingen gæld i udlandet, skal vi ikke være bange for at investere i samfundets genopretning og den grønne omstilling – heller ikke selv om det forøger statsgælden, skriver professor emeritus i økonomi Jesper Jespersen i denne kronik
Modern Monetary Theory

Kritikere kalder det en virkelighedsfornægtende »gældskult«. Fortalerne kalder det den eneste vej ud af krisen

Vi misforstår gældens natur og pengenes muligheder. For når vi selv sidder på pengeskabelsen, kan vi ikke gå fallit, mener fortalerne for Modern Monetary Theory (MMT). Økonomer er rasende uenige om, hvorvidt teorien tilbyder brugbare løsninger på den økonomiske krise eller blot bunder i en virkelighedsfornægtende »gældskult«. Dette er sidste artikel i Informations serie om, hvad der skal gøres med coronagælden

Gæld er ikke gratis. Det er naturen, der betaler

I dag skabes næsten alle penge som gæld via bankers tryk på en computertast. For anden gang på godt ti år er gælden med rekordfart på vej mod himlen. Det kan måske gå i det virtuelle pengeunivers, men i den fysiske virkelighed låser det os til et vækstpres, der undergraver miljøet, advarer grønne økonomer

»Vi har kæmpet og kæmpet for at få gælden ned. Med coronakrisen kan vi kyle det hele i skraldespanden«

Selv i det rige Tyskland æder coronakrisen sig dybt ned i kommunerne. I en af landets mest forgældede byer, vesttyske Wuppertal, er der ikke meget tilbage at danse for

I USA er delstater og byer overladt til sig selv i en krise. De må nemlig ikke stifte gæld

Overalt i USA vil delstatsregeringer, kommuner og amter tage sparekniven i brug, når det næste finansår begynder 1. juli. De er lovmæssigt forpligtet til at balancere deres budgetter, og de må ikke optage lån på obligationsmarkedet til driftsudgifter. Nedskæringer vil især ramme skoler

Medina har forstået problemet: Her er seks måder, vi kan håndtere coronagælden på

Corona har fået verdens lande til at låne penge i et helt uhørt tempo. Men hvad skal der ske med al den gæld? Her er seks strategier til at håndtere den voksende statsgæld

Vores lille fælles løgn om EU smelter i coronakrisen – og det er godt

Merkel og Macron har åbnet den europæiske æske med fælles gældsættelse. Danmark bør droppe sin principielle modstand og begynde at forhandle betingelserne i stedet

Adam Tooze: Vi skal ikke frygte gælden efter coronakrisen

Nationalstaternes svar på pandemien har været at optage gigantisk gæld – men når sundhedskrisen er slut, og økonomien skal genoprettes, kan en genoptagelse af sparepolitik vise sig som den værst tænkelige løsningsmodel, mener økonomihistoriker Adam Tooze

Sider

Mest læste

  1. Corona har fået verdens lande til at låne penge i et helt uhørt tempo. Men hvad skal der ske med al den gæld? Her er seks strategier til at håndtere den voksende statsgæld
  2. Venezuelanerne flygter ud af landet i hobetal, fordi de mangler mad og medicin. Årevis med økonomisk fejlstyring og faldende oliepriser har forvandlet Latinamerikas rigeste land til et område, befolkningen bare vil væk fra
  3. De private bankers ukontrollerede pengeskabelse burde interessere os alle, for den skaber en permanent omfordeling fra de fattige til de rige, lyder det i det stærkt interessante, men noget ujævne tyske værk ’Keystroke-kapitalismus’
  4. Grækenland er på vej ud af sin tredje og dermed Europas foreløbigt sidste ’redningspakke’. Mens de øvrige programmer i Cypern, Spanien, Irland og især i Portugal har virket efter hensigten, hænger Grækenlands exit stadig i en tynd tråd, mener den tyske økonom Klaus Schrader
  5. I dag skabes næsten alle penge som gæld via bankers tryk på en computertast. For anden gang på godt ti år er gælden med rekordfart på vej mod himlen. Det kan måske gå i det virtuelle pengeunivers, men i den fysiske virkelighed låser det os til et vækstpres, der undergraver miljøet, advarer grønne økonomer
  6. Når finanssektoren har så stor kontrol med pengemængden i samfundet, har den ikke blot magt over det enkelte forgældede menneske, men også over statens finans- og pengepolitik, skriver tidligere finansiel rådgiver i dette debatindlæg
  7. Faldende kinesiske vækstrater fik sidste år verdensmarkedet til at ryste af frygt for en ny finanskrise. Den frygt er ovre, livet fortsætter og den kinesiske økonomi vokser fortsat. Bare langsommere end før. Alligevel er der grund til bekymring. Det mener professor i finans Michael Pettis, der vurderer, at Kinas økonomi er usund og holdes kunstigt i live af urentable lån
  8. Vi misforstår gældens natur og pengenes muligheder. For når vi selv sidder på pengeskabelsen, kan vi ikke gå fallit, mener fortalerne for Modern Monetary Theory (MMT). Økonomer er rasende uenige om, hvorvidt teorien tilbyder brugbare løsninger på den økonomiske krise eller blot bunder i en virkelighedsfornægtende »gældskult«. Dette er sidste artikel i Informations serie om, hvad der skal gøres med coronagælden