Emne

gæld

Analyse
17. februar 2021

Størrelsen på statsgælden er ikke ligegyldig. Men der er ingen grund til statsgældsfobi

De lave renter på statsgælden gør det lige nu historisk uproblematisk for Danmark at øge gælden. Spørgsmålet er så, hvordan renten på den danske statsgæld vil udvikle sig. Og det er ikke helt ukompliceret at svare på
De lave renter på statsgælden gør det lige nu historisk uproblematisk for Danmark at øge gælden. Spørgsmålet er så, hvordan renten på den danske statsgæld vil udvikle sig. Og det er ikke helt ukompliceret at svare på
Gæld
13. februar 2021

Mainstreamøkonomer advarer Biden mod overophedning af USA’s økonomi og højere gæld

Præsident Joe Bidens hjælpepakke på astronomiske 1.900 milliarder dollar møder kritik på grund af sine stimuluschecks til middelklassen og højere mindsteløn til de trængte amerikanere. Trods mindre frygt for statsgæld blandt økonomer bliver selve beløbets størrelse og risiko for inflation fremhævet
Anerkendte mainstreamøkonomer som Lawrence Summers, finansminister under præsident Clinton og præsident Obamas chefrådgiver, er betænkelige ved at pumpe 1.900 milliarder dollar ind i USA’s økonomi.
Leder
12. januar 2021

Mette Frederiksen har ret. Staten er ikke en husholdning

Det er journalisternes yndlingsspørgsmål: Hvor skal pengene komme fra? Men netop det spørgsmål er blevet »gammeldags«, mener Mette Frederiksen (S) nu. Hun har ret
»Det er en lidt gammeldags måde at se det på,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S) søndag aften i et interview på TV 2, og det har nu helt ret i.
International kommentar
25. august 2020

Corona kan give statsbankerotter på stribe. Fattige lande kan ikke betale deres gæld

Med underdrejede økonomier og skatteindtægter i frit fald skal over 100 lande stadig afbetale på milliardgæld. Uden massive omlægninger af gælden – også hos de private kreditorer – kan mange af dem styre mod statsbankerot, skriver Joseph E. Stiglitz og Hamid Rashid i dette debatindlæg
’Der er påmindelser nok om, hvor smertelige følger det kan få for befolkninger, når lande ikke kan betale deres gæld. Vi står nu over for en ny global gældskrise, der kan presse millioner ud i arbejdsløshed og nære ustabilitet og vold,’ skriver økonomerne Joseph E. Stiglitz og Hamid Rashid i denne kommentar.
Anmeldelse
22. august 2020

Verden handler skam ikke kun om penge. Den handler også om pengeskabelse

De private bankers ukontrollerede pengeskabelse burde interessere os alle, for den skaber en permanent omfordeling fra de fattige til de rige, lyder det i det stærkt interessante, men noget ujævne tyske værk ’Keystroke-kapitalismus’
Penge – eller rettere gæld – opstår ud af ingenting, når private banker med et museklik låner penge ud alene ud fra forventningen om, at disse penge atter vil komme tilbage til banken.
Kronik
24. juli 2020

Økonom: Danmark har rigeligt råd til at øge tempoet i den grønne omstilling

Gæld er ikke bare gæld i samfundsøkonomien. Nu hvor vi har overskud på betalingsbalancen og ingen gæld i udlandet, skal vi ikke være bange for at investere i samfundets genopretning og den grønne omstilling – heller ikke selv om det forøger statsgælden, skriver professor emeritus i økonomi Jesper Jespersen i denne kronik
Set i lyset af den aktuelle krise og den stigende arbejdsløshed kunne den indenlandske efterspørgsel med fordel stimuleres ganske betydeligt ved for eksempel at øge investeringerne i den grønne omstilling. Her er det byggeriet af Odense Letbane.
Baggrund
26. juni 2020

Kritikere kalder det en virkelighedsfornægtende »gældskult«. Fortalerne kalder det den eneste vej ud af krisen

Vi misforstår gældens natur og pengenes muligheder. For når vi selv sidder på pengeskabelsen, kan vi ikke gå fallit, mener fortalerne for Modern Monetary Theory (MMT). Økonomer er rasende uenige om, hvorvidt teorien tilbyder brugbare løsninger på den økonomiske krise eller blot bunder i en virkelighedsfornægtende »gældskult«. Dette er sidste artikel i Informations serie om, hvad der skal gøres med coronagælden
Bill Mitchell mener, at den teori, han har brugt et halvt liv på at udvikle, er blevet endelig bekræftet med coronakrisen. For selv om centralbankerne køber gæld op som aldrig før for at afbøde konsekvenserne af nedlukningen, kommer der ingen inflation. Her er det indbyggere i Chelsea, Massachusets, der står i kø for at få fødevarehjælp.
Essay
24. juni 2020

Gæld er ikke gratis. Det er naturen, der betaler

I dag skabes næsten alle penge som gæld via bankers tryk på en computertast. For anden gang på godt ti år er gælden med rekordfart på vej mod himlen. Det kan måske gå i det virtuelle pengeunivers, men i den fysiske virkelighed låser det os til et vækstpres, der undergraver miljøet, advarer grønne økonomer
Spørgsmålet er, hvordan den massive offentlige gæld, der nu i de fleste lande opbygges som konsekvens af coronapandemien, relaterer sig til den fysiske virkelighed. I hvilket omfang har den noget med det materielle grundlag og den materielle produktion at gøre? Er det overhovedet relevant at spørge, om gælden har dækning i reale værdier?
Baggrund
16. juni 2020

»Vi har kæmpet og kæmpet for at få gælden ned. Med coronakrisen kan vi kyle det hele i skraldespanden«

Selv i det rige Tyskland æder coronakrisen sig dybt ned i kommunerne. I en af landets mest forgældede byer, vesttyske Wuppertal, er der ikke meget tilbage at danse for
I 2017 skrev Wuppertal sorte tal for første gang i 25 år – takket være den såkaldte »styrkelsespagt«, hvor delstater giver dybt forgældede kommuner finansindsprøjtninger til gengæld for reformer. Det har klemt byens kassekredit ned på et minus på cirka ni milliarder kroner.
Baggrund
16. juni 2020

I USA er delstater og byer overladt til sig selv i en krise. De må nemlig ikke stifte gæld

Overalt i USA vil delstatsregeringer, kommuner og amter tage sparekniven i brug, når det næste finansår begynder 1. juli. De er lovmæssigt forpligtet til at balancere deres budgetter, og de må ikke optage lån på obligationsmarkedet til driftsudgifter. Nedskæringer vil især ramme skoler
COVID-19 får store konsekvenser for den amerikanske økonomi. »Den ideelle løsning vil være, at forbundsstaten bevilger et beløb på 1.200 milliarder dollar proportionalt mellem de 50 delstater, der så fordeler det mellem kommuner og amter efter behov,« siger lektor ved Harvard University, Linda Bilmes. Men det har republikanernes flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell, afvist. Han opfordrer de enkelte delstater til erklære sig konkurs, hvis de afviser at spænde livremmen ind.

Sider

  • Kronik
    7. september 2017

    Finanskrisen skyldes, at vi har privatiseret skabelsen af penge

    Ti år efter finanskrisens udbrud er der en gryende forståelse af, at krisen også udsprang af pengevæsenets tiltagende privatisering. Af bankernes mulighed for at pumpe stadig større mængder gæld ud i økonomien
    I 2009 præsenterede Nationalbankens direktør Nils Bernstein den nye 50-kroneseddel. De fleste mennesker har en forestilling om, at når en centralbank trykker en pengeseddel, sker det så at sige pr. dekret: lad der blive penge, skriver CBS-lektor Ole Bjerg. Men banker skaber også nye penge, når de udsteder nye lån i økonomien.
  • Kronik
    2. september 2017

    Finanskrisen udløste de forkerte løsninger på de forkerte problemer

    Målet med bankreguleringen, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, var at afskærme bankerne fra for store risici. Det betyder ikke, at risici er fjernet, blot at de er blevet flyttet over på resten af samfundet. Bankerne polstrer sig med småvirksomheder og små låntageres penge, mens de fortsætter en spekulationsadfærd, der lægger grunden for den næste krise
    Målet med bankreguleringen, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, var at afskærme bankerne fra for store risici. Det betyder ikke, at risici er fjernet, blot at de er blevet flyttet over på resten af samfundet. Bankerne polstrer sig med småvirksomheder og små låntageres penge, mens de fortsætter en spekulationsadfærd, der lægger grunden for den næste krise
  • Feature
    29. september 2018

    Dødsspiralen: Sådan gik svineimperiet AC Farming konkurs 

    På under tre år voksede AC Farming fra ingenting til Danmarks næststørste svineproducent med 18 gårde og en produktion på 250.000 grise om året. Tidligere på måneden gik firmaet konkurs. Det er en historie om store ambitioner, eksplosiv vækst og voldsom gæld. Og om dansk landbrug, der i 50 år kun har satset på større, hurtigere og mere effektiv produktion
    Staldanlægget Den Sorte Diamant ved Give står nu som et tomt ufærdigt monument over AC Farmings kolapsede ambitioner.
  • Coronakrisen
    11. marts 2021

    Analyse: Coronagælden havde været højere uden hjælpepakker

    Danmark har det seneste år lånt milliarder af kroner til hjælpepakker. Men havde der ikke været hjælpepakker og andre tiltag som for eksempel udbetaling af de indefrosne feriepenge, ville coronagælden ifølge ny analyse fra AE-rådet have været endnu højere. Økonomer bakker op om hovedkonklusionen, men påpeger visse usikkerheder
    Stimuluspakker er blandt andet gået til restauranter. Og det har samfundsøkonomisk været givet godt ud, viser analyse.
  • Interview
    22. september 2021

    Kinesisk konkurs kan antænde en ny finanskrise. Er Vesten rustet til det?

    Hvis den kinesiske stat ikke griber ind og redder den kinesiske ejendomsudvikler Evergrande fra konkurs, kan det udløse en kinesisk finanskrise. Det kan få store konsekvenser for Vesten, der oven på coronapandemien ikke har overskud til endnu en krise, mener chefanalytiker og ekspert i kinesisk økonomi
    Vesten ser bekymret til, mens analytikere sammenligner Evergrandes forventede konkurs med sammenbruddet i den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers for 13 år siden, der startede den globale finanskrise. Her forlader en mand Lehman Brothers’ bygning i London i 2008.
  • Interview
    19. juli 2021

    Pelle Dragsted: Danmark skal få råd til både klima og velfærd ved at låne flere penge

    De penge, som regeringen vil bruge på ekstra velfærd, vil Venstre bruge på klima, lød det for nylig fra Jakob Ellemann-Jensen. Men ifølge Pelle Dragsted behøver politikerne slet ikke at prioritere. Store grønne investeringer bør finansieres igennem optagelse af gæld
    I stedet for at det er nutidens unge, børn og gamle, som skal bære byrden til omstilling, bør man oprette en klimafond, hvor man for eksempel låner 100 milliarder på de internationale kapitalmarkeder, mener Pelle Dragsted.
  • Analyse
    2. oktober 2021

    42 lande har en gæld til Kina svarende til over ti procent af deres BNP

    Kinesisk finansiering af infrastruktur i udviklingslandene er underrapporteret og ofte skjult, viser ny rapport. Det øger risikoen for korruption, forurening og afhængighed af Kina. EU og USA varsler modtræk, men er pandemien en indikator, må lavindkomstlandene vente længe på et reelt alternativ
    I Laos er man i gang med et kinesiskfinansieret jernbaneprojekt til 5,9 milliarder dollar. Lånet, der ikke er opgjort, svarer til cirka en tredjedel af Laos’ BNP.
  • Baggrund
    13. juni 2017

    ’Den kinesiske gæld er den hurtigst voksende i historien’

    Faldende kinesiske vækstrater fik sidste år verdensmarkedet til at ryste af frygt for en ny finanskrise. Den frygt er ovre, livet fortsætter og den kinesiske økonomi vokser fortsat. Bare langsommere end før. Alligevel er der grund til bekymring. Det mener professor i finans Michael Pettis, der vurderer, at Kinas økonomi er usund og holdes kunstigt i live af urentable lån
    Område i udkanten af Shanghai, der skal ryddes for at gøre plads til nyt byggeri: Den kinesiske vækst fortsætter, men ofte med nyt byggeri, der ikke nødvendigvis er rentabelt, men alligevel figurerer i statistikkerne som økonomisk vækst. Foto: H. & D. Zielske/ Ritzau Foto