Emne

gæld

Læserbrev
5. november 2018

Folk bør rådgives om deres gæld, inden de søger om at få den eftergivet

Det er i samfundets interesse at fremme gratis gældsrådgivning og at stille krav om gældsrådgivning før gældssanering. Det giver mening – både menneskeligt og samfundsøkonomisk
Feature
29. september 2018

Dødsspiralen: Sådan gik svineimperiet AC Farming konkurs 

På under tre år voksede AC Farming fra ingenting til Danmarks næststørste svineproducent med 18 gårde og en produktion på 250.000 grise om året. Tidligere på måneden gik firmaet konkurs. Det er en historie om store ambitioner, eksplosiv vækst og voldsom gæld. Og om dansk landbrug, der i 50 år kun har satset på større, hurtigere og mere effektiv produktion
Staldanlægget Den Sorte Diamant ved Give står nu som et tomt ufærdigt monument over AC Farmings kolapsede ambitioner.
Nyhed
23. juni 2018

Grækenlands krise har nået sin afslutning – på papiret

Ifølge den græske regering markerede torsdagens møde mellem eurozonens finansministre i Luxembourg afslutningen på otte års krise i Grækenland. Men spørger man grækeren på gaden, går der mange år, før landet igen er på ret køl
Den græske premierminister Alexis Tsipras forlader Præsidentpaladset i Athen efter at have lavet aftale med landets EU-kreditorer.
Baggrund
12. juni 2018

Efter otte års upopulær sparepolitik forsøger Grækenland at gøre sig fri

Grækenland er på vej ud af sin tredje og dermed Europas foreløbigt sidste ’redningspakke’. Mens de øvrige programmer i Cypern, Spanien, Irland og især i Portugal har virket efter hensigten, hænger Grækenlands exit stadig i en tynd tråd, mener den tyske økonom Klaus Schrader
Tilbage i 2010 var der i månedsvis folkelige protester mod de skrappe økonomiske reformer, som Grækenland skulle levere som modydelse for EU’s låneprogrammer. I december 2010 gik omkring 200 demonstranter hårdt til den tidligere konservative transportminister Kostis Hatzidakis, som blev overfaldet på vej ud af parlamentet. »Tyv« og »skam dig«, råbte de ad den konservative politiker, som også blev overdynget af spark og knytnæveslag, før det lykkedes ham at flygte ind i en nærliggende bygning.
Baggrund
19. maj 2018

Venezuela står midt i »den største økonomiske depression i Sydamerikas historie«

Venezuelanerne flygter ud af landet i hobetal, fordi de mangler mad og medicin. Årevis med økonomisk fejlstyring og faldende oliepriser har forvandlet Latinamerikas rigeste land til et område, befolkningen bare vil væk fra
Venezualanere flygter ud af landet på grund af den miserable økonomi og de kummerlige sundhedsforhold. På billedet venter nyligt ankomne venezuelanere på hjælp i grænsebyen Cúcuta.
Baggrund
9. december 2017

IMF advarer: En ny finanskrise kan komme fra Kina

Kinas gæld vokser foruroligende hurtigt. Så hurtigt, at Den Internationale Valutafond i en ny rapport advarer om, at en ny finanskrise kan komme fra Kina, der i dag er verdens andenstørste økonomi
Så længe lån og ikke øget lokal efterspørgsel er det, der holder hjulene i gang, er udviklingen i den kinesiske økonomi uholdbar, skriver IMF.
Kronik
7. september 2017

Finanskrisen skyldes, at vi har privatiseret skabelsen af penge

Ti år efter finanskrisens udbrud er der en gryende forståelse af, at krisen også udsprang af pengevæsenets tiltagende privatisering. Af bankernes mulighed for at pumpe stadig større mængder gæld ud i økonomien
I 2009 præsenterede Nationalbankens direktør Nils Bernstein den nye 50-kroneseddel. De fleste mennesker har en forestilling om, at når en centralbank trykker en pengeseddel, sker det så at sige pr. dekret: lad der blive penge, skriver CBS-lektor Ole Bjerg. Men banker skaber også nye penge, når de udsteder nye lån i økonomien.
Kronik
2. september 2017

Finanskrisen udløste de forkerte løsninger på de forkerte problemer

Målet med bankreguleringen, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, var at afskærme bankerne fra for store risici. Det betyder ikke, at risici er fjernet, blot at de er blevet flyttet over på resten af samfundet. Bankerne polstrer sig med småvirksomheder og små låntageres penge, mens de fortsætter en spekulationsadfærd, der lægger grunden for den næste krise
Målet med bankreguleringen, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, var at afskærme bankerne fra for store risici. Det betyder ikke, at risici er fjernet, blot at de er blevet flyttet over på resten af samfundet. Bankerne polstrer sig med småvirksomheder og små låntageres penge, mens de fortsætter en spekulationsadfærd, der lægger grunden for den næste krise
Leder
15. juli 2017

Otte ud af ti landbrug er forsvundet

Siden dansk landbrugs storhedstid omkring 1960 er antallet af alle bedrifter – heltid som deltid – skrumpet fra 200.000 til nu godt 28.000
Siden dansk landbrugs storhedstid omkring 1960 er antallet af alle bedrifter – heltid som deltid – skrumpet fra 200.000 til nu godt 28.000
Baggrund
13. juni 2017

’Den kinesiske gæld er den hurtigst voksende i historien’

Faldende kinesiske vækstrater fik sidste år verdensmarkedet til at ryste af frygt for en ny finanskrise. Den frygt er ovre, livet fortsætter og den kinesiske økonomi vokser fortsat. Bare langsommere end før. Alligevel er der grund til bekymring. Det mener professor i finans Michael Pettis, der vurderer, at Kinas økonomi er usund og holdes kunstigt i live af urentable lån
Område i udkanten af Shanghai, der skal ryddes for at gøre plads til nyt byggeri: Den kinesiske vækst fortsætter, men ofte med nyt byggeri, der ikke nødvendigvis er rentabelt, men alligevel figurerer i statistikkerne som økonomisk vækst. Foto: H. & D. Zielske/ Ritzau Foto

Sider

  • Coronakrisen
    11. marts 2021

    Analyse: Coronagælden havde været højere uden hjælpepakker

    Danmark har det seneste år lånt milliarder af kroner til hjælpepakker. Men havde der ikke været hjælpepakker og andre tiltag som for eksempel udbetaling af de indefrosne feriepenge, ville coronagælden ifølge ny analyse fra AE-rådet have været endnu højere. Økonomer bakker op om hovedkonklusionen, men påpeger visse usikkerheder
    Stimuluspakker er blandt andet gået til restauranter. Og det har samfundsøkonomisk været givet godt ud, viser analyse.
  • Interview
    22. september 2021

    Kinesisk konkurs kan antænde en ny finanskrise. Er Vesten rustet til det?

    Hvis den kinesiske stat ikke griber ind og redder den kinesiske ejendomsudvikler Evergrande fra konkurs, kan det udløse en kinesisk finanskrise. Det kan få store konsekvenser for Vesten, der oven på coronapandemien ikke har overskud til endnu en krise, mener chefanalytiker og ekspert i kinesisk økonomi
    Vesten ser bekymret til, mens analytikere sammenligner Evergrandes forventede konkurs med sammenbruddet i den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers for 13 år siden, der startede den globale finanskrise. Her forlader en mand Lehman Brothers’ bygning i London i 2008.
  • Baggrund
    26. juni 2020

    Kritikere kalder det en virkelighedsfornægtende »gældskult«. Fortalerne kalder det den eneste vej ud af krisen

    Vi misforstår gældens natur og pengenes muligheder. For når vi selv sidder på pengeskabelsen, kan vi ikke gå fallit, mener fortalerne for Modern Monetary Theory (MMT). Økonomer er rasende uenige om, hvorvidt teorien tilbyder brugbare løsninger på den økonomiske krise eller blot bunder i en virkelighedsfornægtende »gældskult«. Dette er sidste artikel i Informations serie om, hvad der skal gøres med coronagælden
    Bill Mitchell mener, at den teori, han har brugt et halvt liv på at udvikle, er blevet endelig bekræftet med coronakrisen. For selv om centralbankerne køber gæld op som aldrig før for at afbøde konsekvenserne af nedlukningen, kommer der ingen inflation. Her er det indbyggere i Chelsea, Massachusets, der står i kø for at få fødevarehjælp.
  • Gæld
    5. juni 2020

    Medina har forstået problemet: Her er seks måder, vi kan håndtere coronagælden på

    Corona har fået verdens lande til at låne penge i et helt uhørt tempo. Men hvad skal der ske med al den gæld? Her er seks strategier til at håndtere den voksende statsgæld
    Corona har fået verdens lande til at låne penge i et helt uhørt tempo. Men hvad skal der ske med al den gæld? Her er seks strategier til at håndtere den voksende statsgæld
  • Baggrund
    19. maj 2018

    Venezuela står midt i »den største økonomiske depression i Sydamerikas historie«

    Venezuelanerne flygter ud af landet i hobetal, fordi de mangler mad og medicin. Årevis med økonomisk fejlstyring og faldende oliepriser har forvandlet Latinamerikas rigeste land til et område, befolkningen bare vil væk fra
    Venezualanere flygter ud af landet på grund af den miserable økonomi og de kummerlige sundhedsforhold. På billedet venter nyligt ankomne venezuelanere på hjælp i grænsebyen Cúcuta.
  • Interview
    19. juli 2021

    Pelle Dragsted: Danmark skal få råd til både klima og velfærd ved at låne flere penge

    De penge, som regeringen vil bruge på ekstra velfærd, vil Venstre bruge på klima, lød det for nylig fra Jakob Ellemann-Jensen. Men ifølge Pelle Dragsted behøver politikerne slet ikke at prioritere. Store grønne investeringer bør finansieres igennem optagelse af gæld
    I stedet for at det er nutidens unge, børn og gamle, som skal bære byrden til omstilling, bør man oprette en klimafond, hvor man for eksempel låner 100 milliarder på de internationale kapitalmarkeder, mener Pelle Dragsted.
  • Baggrund
    13. juni 2017

    ’Den kinesiske gæld er den hurtigst voksende i historien’

    Faldende kinesiske vækstrater fik sidste år verdensmarkedet til at ryste af frygt for en ny finanskrise. Den frygt er ovre, livet fortsætter og den kinesiske økonomi vokser fortsat. Bare langsommere end før. Alligevel er der grund til bekymring. Det mener professor i finans Michael Pettis, der vurderer, at Kinas økonomi er usund og holdes kunstigt i live af urentable lån
    Område i udkanten af Shanghai, der skal ryddes for at gøre plads til nyt byggeri: Den kinesiske vækst fortsætter, men ofte med nyt byggeri, der ikke nødvendigvis er rentabelt, men alligevel figurerer i statistikkerne som økonomisk vækst. Foto: H. & D. Zielske/ Ritzau Foto
  • Kronik
    7. september 2017

    Finanskrisen skyldes, at vi har privatiseret skabelsen af penge

    Ti år efter finanskrisens udbrud er der en gryende forståelse af, at krisen også udsprang af pengevæsenets tiltagende privatisering. Af bankernes mulighed for at pumpe stadig større mængder gæld ud i økonomien
    I 2009 præsenterede Nationalbankens direktør Nils Bernstein den nye 50-kroneseddel. De fleste mennesker har en forestilling om, at når en centralbank trykker en pengeseddel, sker det så at sige pr. dekret: lad der blive penge, skriver CBS-lektor Ole Bjerg. Men banker skaber også nye penge, når de udsteder nye lån i økonomien.