Emne

gastronomi

Anthony Bourdain kunne overskride angsten og fordommene og indtage hele verden uden turistens evige distance

Anthony Bourdain døde i sidste uge 61 år gammel. Hans attitude tilhørte ikke kolonialisten, den kultureksotiserende amerikaner eller blot den rejsende, der spejler sig i forskelligheden og vender selvberiget hjem. Han var gastrohelten, der kunne ophæve alle afstande

Blodskamsteater med blæksprutte

’Festen – som madteater’ på Republique er sanseligt gourmetteater på højeste og ækleste internationale niveau

’Michelin-guiden er undertrykkende og bundelitær’​​​​​​​

»Vi har levet af industrialiseret skodlandbrug igennem generationer, og så forsvandt mor ovenikøbet ud på arbejdsmarkedet – gudskelov – så vi tabte en hel generation på køkkengulvet. Det kom der en reaktion på«

Himlen over provinsen

Det er ikke kun i København, at Michelin-stjernerne funkler på restauranthimlen. Langt om længe er hele landet med i årets guide – men inspektørerne er slet ikke kommet godt nok rundt, fortæller to madkendere

Jeg har sprunget over Randkløveskåret flere gange

»Sidst jeg var på McDonald’s, var med kokkelandsholdet, hvor vi efter et døgns arbejde tænkte, at det var lige, hvad vi havde brug for. Vi kastede op af det. Og jeg har ikke rørt det siden«

Bacondata

Hvis bacon er en del af ingredienserne, så får opskrifterne en højere karakter, end hvis der ikke er bacon i

Klaus spiser en chili

Klaus minder om den type moderne gastromand, der går langt og lider stort for smagsoplevelser. Man skal ikke bare være villig til at ofre mange penge for at danne fortrop blandt danske feinschmeckere. Man skal ofre sig. Skyde egne dyr. Nakke og æde. Rejse efter bær. Bygge en rygeovn, når ingen andre orker

Der er alternativer til Noma og lørdagskylling

Debatten om Det Nye Nordiske Køkken er endt i skyttegraven. Og mens debattørerne dunker hinanden i hovedet med Big Macs og lammefjordsgulerødder, går kapitalismekritikken i glemmebogen

McDonald’s er også gastronomi

De danske madanmeldere vil ikke røre de multinationale fastfood-kæder med en ildtang. Mange af disse lever ellers op til de kriterier, der normalt lægges til grund for god gastronomi. Når de alligevel lægges for had, skyldes det en snobbet foragt for det forarbejdede, masseproducerede og globale. Det gør vores madkultur fattigere

Duellen: ’De 10 pct. madelskere i befolkningen er vores niche’

Der skal også være plads til madblogs, som kun henvender sig til 10 pct. af folk, mener Kristian Brask Thomsen fra Bergholt Opskrifter

Sider

Mest læste

  1. Anthony Bourdain døde i sidste uge 61 år gammel. Hans attitude tilhørte ikke kolonialisten, den kultureksotiserende amerikaner eller blot den rejsende, der spejler sig i forskelligheden og vender selvberiget hjem. Han var gastrohelten, der kunne ophæve alle afstande
  2. Så gammel er den originale pizza. I dag er den så globaliseret, at det originale repræsenterer en fornyelse
  3. De danske madanmeldere vil ikke røre de multinationale fastfood-kæder med en ildtang. Mange af disse lever ellers op til de kriterier, der normalt lægges til grund for god gastronomi. Når de alligevel lægges for had, skyldes det en snobbet foragt for det forarbejdede, masseproducerede og globale. Det gør vores madkultur fattigere
  4. ’Festen – som madteater’ på Republique er sanseligt gourmetteater på højeste og ækleste internationale niveau
  5. Trendeksperter og den udenlandske presse er ikke i tvivl om, at den danske hovedstad er 'the place to be'. København har i løbet af et årti forvandlet sig fra at være en ubetydelig forstad i Europa til en blomstrende, kulturel storby, alle snakker om. Set udefra er vejret det eneste, der for alvor trækker ned
  6. Danmark er på få år gået fra at være en ubetydelig plet på det gastronomiske verdenskort til at blive en modig michelinmetropol, madkyndige taler om ude i verden. Det skyldes den nordiske madrevolution, der blev vækket til live med fokus på regionale råvarer og en forståelse for den globale tidsånd, der skriger på bæredygtighed og hensyntagen til kloden
  7. Gastronomi. The Paul passer ind i barnedrømmen om de bedste Tivoli aftener - de aftener, hvor man føler, man har været ude at rejse, og hvor alle farver bliver lidt mattere, når man går ud af porten
  8. Kokkens forslag er velbeskrevet, så vi bladrer lidt, mens han ikke her