Menu

PRØV AVISEN

Log ind

Emne

genetik

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
Naturvidenskab
18. september 2021

Du bliver hele tiden tændt og slukket – det hedder epigenetik, og uden det var du død

Menneskets grundopskrift finder vi i dna’et. Men dna er ikke nok i sig selv – for at livet skal kunne udvikles i al sin variation, kræver det et styresystem. Noget, der sørger for, at de rigtige gener tændes og slukkes på de rigtige tidspunkter. Epigenetik, kalder man det, og da man for omtrent 25 år siden opdagede, hvor komplekst og dynamisk det er, fik forskerne virkelig travlt
Menneskets grundopskrift finder vi i dna’et. Men dna er ikke nok i sig selv – for at livet skal kunne udvikles i al sin variation, kræver det et styresystem. Noget, der sørger for, at de rigtige gener tændes og slukkes på de rigtige tidspunkter. Epigenetik, kalder man det, og da man for omtrent 25 år siden opdagede, hvor komplekst og dynamisk det er, fik forskerne virkelig travlt
Naturvidenskab
11. september 2021

Sådan ser det ud, når to videnskaber ryger i totterne på hinanden over lidt gammelt dna

For et årti siden begyndte genetikere at trække fortids-dna ud af gamle knogler og komme med bombastiske konklusioner om menneskets forhistorie. Imens stod arkæologerne på sidelinjen og så, hvordan deres kundskab blev verfet til side. To meget forskellige videnskaber var på kollisionskurs
For et årti siden begyndte genetikere at trække fortids-dna ud af gamle knogler og komme med bombastiske konklusioner om menneskets forhistorie. Imens stod arkæologerne på sidelinjen og så, hvordan deres kundskab blev verfet til side. To meget forskellige videnskaber var på kollisionskurs
Naturvidenskab
21. august 2021

En tjekkisk munk gjorde, hvad Darwin ikke kunne: Han løste mysteriet om, hvorfor nogle gener går i arv

En tjekkisk munks otte år lange arbejde med ærteplanter viste os ikke bare, hvad de grundlæggende love bag arvelighed er. Det viste også, at selv banebrydende erkendelser kan dø, hvis man ikke har de rette forbindelser
En tjekkisk munks otte år lange arbejde med ærteplanter viste os ikke bare, hvad de grundlæggende love bag arvelighed er. Det viste også, at selv banebrydende erkendelser kan dø, hvis man ikke har de rette forbindelser
Podcast
19. juni 2019

Ny podcast om forskerens etiske dilemma: Skal vi klippe-CRISPR i vores DNA?

I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen om sit arbejde med den revolutionerende genteknologi CRISPR. Og om de mange dilemmaer, der er tilknyttet den såkaldte gensaks, som kan redde liv – men også bruges til alt fra designerbabyer til at udrydde arter
CRISPR-teknologien er er et tveægget sværd, som både kan helbrede og forebygge sygdomme – og slippe ukontrolable udviklinger løs.
Kommentar
27. januar 2018

Racismen sniger sig ind på universiteter og i videnskabelige tidsskrifter – vi må stoppe den

’Videnskabelig’ racehygiejne er på vej frem og vinder fodfæste i anerkendte tidsskrifter. Påstanden om, at disse teorier er en legitim del af en overordnet diskussion, bør bekymre os alle
Interview
11. januar 2018

Biohacker: ’Jeg vil hjælpe mennesker til at genmodificere sig selv’

Josiah Zayner er den første person i verden, som har brugt et revolutionært gen-redigeringsværktøj i et forsøg på at ændre på sine egne gener. Vi overbeskytter mennesker, men millioner må dø i stedet for, at vi giver dem en chance, siger han i et interview om, hvorfor folk selv skal have lov at eksperimentere med deres gener
Josiah Zayner er den første person i verden, som har brugt et revolutionært gen-redigeringsværktøj i et forsøg på at ændre på sine egne gener. Vi overbeskytter mennesker, men millioner må dø i stedet for, at vi giver dem en chance, siger han i et interview om, hvorfor folk selv skal have lov at eksperimentere med deres gener
Nyhed
3. september 2016

Et barn af en sæddonor er stadig et barn af en far

Det er bliver stadig nemmere for forældre og børn at få adgang til oplysninger om sæddonorer. Derfor ved vi nu også mere om den arv, der kan følge med
Det er blevet nemmere for donor-konciperede mennesker at finde deres biologiske ophav og dermed også få afdækket, om de er bærere af uønskede arvelige egenskaber.
Baggrund
24. maj 2014

Højre- og venstreorienterede lever i hver deres verden

Når vi søndag går til stemmeurnerne for at sætte vores kryds, er det ikke alene hjertets ønsker, men også genernes vilje, som sætter sig igennem. En ny naturvidenskabelig strømning hævder, at vi i vid udstrækning er biologisk disponeret for vores politiske holdninger. Og måske er det ikke så langt ude, som det lyder
Når vi søndag går til stemmeurnerne for at sætte vores kryds, er det ikke alene hjertets ønsker, men også genernes vilje, som sætter sig igennem. En ny naturvidenskabelig strømning hævder, at vi i vid udstrækning er biologisk disponeret for vores politiske holdninger. Og måske er det ikke så langt ude, som det lyder
Nyhed
29. juni 2013

Reagensglasbørn med tre forældre kan blive en realitet i Storbritannien

Mitokondrieoverførsel kan forhindre mødre i at videregive alvorlige genetiske lidelser til deres børn – men de vil også involvere en mitokondriedonor, der giver egne gener videre til barnet
Nyhed
31. oktober 2012

Professor: Sex imellem tætbeslægtede kan gavne evolutionen

Det kan have konsekvenser for evolutionen, at indgifthed – herunder sex mellem søskende – i Danmark er begrænset. Det mener professor i genetik Niels Tommerup. Det er via mutationer, at arterne udvikler sig, siger han, som understreger, at der er gode biologiske og moralske argumenter for et forbud
Det kan have konsekvenser for evolutionen, at indgifthed – herunder sex mellem søskende – i Danmark er begrænset. Det mener professor i genetik Niels Tommerup. Det er via mutationer, at arterne udvikler sig, siger han, som understreger, at der er gode biologiske og moralske argumenter for et forbud

Sider

  • Podcast
    19. juni 2019

    Ny podcast om forskerens etiske dilemma: Skal vi klippe-CRISPR i vores DNA?

    I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen om sit arbejde med den revolutionerende genteknologi CRISPR. Og om de mange dilemmaer, der er tilknyttet den såkaldte gensaks, som kan redde liv – men også bruges til alt fra designerbabyer til at udrydde arter
    CRISPR-teknologien er er et tveægget sværd, som både kan helbrede og forebygge sygdomme – og slippe ukontrolable udviklinger løs.
  • Naturvidenskab
    18. september 2021

    Du bliver hele tiden tændt og slukket – det hedder epigenetik, og uden det var du død

    Menneskets grundopskrift finder vi i dna’et. Men dna er ikke nok i sig selv – for at livet skal kunne udvikles i al sin variation, kræver det et styresystem. Noget, der sørger for, at de rigtige gener tændes og slukkes på de rigtige tidspunkter. Epigenetik, kalder man det, og da man for omtrent 25 år siden opdagede, hvor komplekst og dynamisk det er, fik forskerne virkelig travlt
    Menneskets grundopskrift finder vi i dna’et. Men dna er ikke nok i sig selv – for at livet skal kunne udvikles i al sin variation, kræver det et styresystem. Noget, der sørger for, at de rigtige gener tændes og slukkes på de rigtige tidspunkter. Epigenetik, kalder man det, og da man for omtrent 25 år siden opdagede, hvor komplekst og dynamisk det er, fik forskerne virkelig travlt
  • Interview
    11. januar 2018

    Biohacker: ’Jeg vil hjælpe mennesker til at genmodificere sig selv’

    Josiah Zayner er den første person i verden, som har brugt et revolutionært gen-redigeringsværktøj i et forsøg på at ændre på sine egne gener. Vi overbeskytter mennesker, men millioner må dø i stedet for, at vi giver dem en chance, siger han i et interview om, hvorfor folk selv skal have lov at eksperimentere med deres gener
    Josiah Zayner er den første person i verden, som har brugt et revolutionært gen-redigeringsværktøj i et forsøg på at ændre på sine egne gener. Vi overbeskytter mennesker, men millioner må dø i stedet for, at vi giver dem en chance, siger han i et interview om, hvorfor folk selv skal have lov at eksperimentere med deres gener
  • Nyhed
    18. august 2010

    Stor stigning i brugen genmodificerede dyr

    Videnskaben strides stadig om nytteværdien af for eksempel muterede kyllinger og mus
    I Israel har forskere eksperimenteret med at skabe genmanipulerede, fjerløse kyllinger, der bl.a. skulle være mere velegnede til lande med varmt klima.
  • Nyhed
    31. oktober 2012

    Professor: Sex imellem tætbeslægtede kan gavne evolutionen

    Det kan have konsekvenser for evolutionen, at indgifthed – herunder sex mellem søskende – i Danmark er begrænset. Det mener professor i genetik Niels Tommerup. Det er via mutationer, at arterne udvikler sig, siger han, som understreger, at der er gode biologiske og moralske argumenter for et forbud
    Det kan have konsekvenser for evolutionen, at indgifthed – herunder sex mellem søskende – i Danmark er begrænset. Det mener professor i genetik Niels Tommerup. Det er via mutationer, at arterne udvikler sig, siger han, som understreger, at der er gode biologiske og moralske argumenter for et forbud
  • Baggrund
    24. maj 2014

    Højre- og venstreorienterede lever i hver deres verden

    Når vi søndag går til stemmeurnerne for at sætte vores kryds, er det ikke alene hjertets ønsker, men også genernes vilje, som sætter sig igennem. En ny naturvidenskabelig strømning hævder, at vi i vid udstrækning er biologisk disponeret for vores politiske holdninger. Og måske er det ikke så langt ude, som det lyder
    Når vi søndag går til stemmeurnerne for at sætte vores kryds, er det ikke alene hjertets ønsker, men også genernes vilje, som sætter sig igennem. En ny naturvidenskabelig strømning hævder, at vi i vid udstrækning er biologisk disponeret for vores politiske holdninger. Og måske er det ikke så langt ude, som det lyder
  • Naturvidenskab
    21. august 2021

    En tjekkisk munk gjorde, hvad Darwin ikke kunne: Han løste mysteriet om, hvorfor nogle gener går i arv

    En tjekkisk munks otte år lange arbejde med ærteplanter viste os ikke bare, hvad de grundlæggende love bag arvelighed er. Det viste også, at selv banebrydende erkendelser kan dø, hvis man ikke har de rette forbindelser
    En tjekkisk munks otte år lange arbejde med ærteplanter viste os ikke bare, hvad de grundlæggende love bag arvelighed er. Det viste også, at selv banebrydende erkendelser kan dø, hvis man ikke har de rette forbindelser
  • 9. marts 2007

    Hej far, jeg er dit donorbarn nummer seks

    Genetik. Flere og flere donorbørn forsøger at finde deres biologiske slægtninge. Fem danske familier er de første, der benytter sig af en ny mulighed for at få kontakt til deres børns biologiske ophav via en amerikansk hjemmeside. Den genetiske bagage er for mange blevet vigtigere end den sociale, siger forsker