Emne

genetik

Artikler
Interview
17. marts 2012

Vi er i biologiens vold

Alt, hvad vi gør, er bestemt af vores hjerner, siger Christian Jungersen. Efter otte års litterær tavshed er bestsellerforfatteren tilbage med et 500 siders biologistisk bogværk om en kvinde og hendes hjerneskadede mand. Det er på tide, litteraturen tager neurologien alvorligt, mener han
’Jeg har forsøgt at bringe det nye menneskebillede ind i litteraturen ved at bygge et univers op, hvor folk ikke nødvendigvis er formet af deres barndom og sociale miljø, men hvor de i stedet befinder sig i en konstant personlighedsmæssig udskiftning, fordi flere af dem render rundt med små og store hjerneskader – og de andre er lige så styrede af deres hjernekemi,’ siger Christian Jungersen.
Nyhed
25. januar 2011

'Uden genmodificerede afgrøder klarer vi ikke fødevarekrisen'

Modstanden imod gen-manipulerede fødevarer må ophøre, for den kan ikke længere begrundes moralsk, mener forsker - vi må sætte ind på alle fronter, hvis vi i 2050 skal brødføde ni milliarder mennesker på bære-dygtig, sund og ligelig vis
Nyhed
18. august 2010

Stor stigning i brugen genmodificerede dyr

Videnskaben strides stadig om nytteværdien af for eksempel muterede kyllinger og mus
I Israel har forskere eksperimenteret med at 
 skabe genmanipulerede, fjerløse kyllinger, der bl.a. skulle være mere velegnede til lande med varmt klima.
24. oktober 2008

'Dette er ingen kønskamp'

Det vrimlede med argumenter for at ændre den omstridte forældreansvarslov, da advokater, psykologer og politikere var samlet til statusmøde om loven i onsdags. Men vi vil ikke kun tale mødrenes sag, lød det fra arrangørerne i Dansk Kvindesamfund
22. august 2008

Bliver du også skaldet?

Stadigt flere private firmaer tilbyder at finde defekter i dine gener. De teknologiske muligheder for billigt at forudsige sygdomme vil eksplodere i de kommende år - men det samme vil risikoen for at give mennesker svar på langt mere, end de kan håndtere
Bliver du skaldet? For cirka 5.000 kroner tilbyder det islandske firma Decode at give dig svaret.
15. august 2008

Kvinder med indbygget plaster

Sommerlæsning. Jeg melder mig i den millionlange række af folk, der har slugt Stieg Larssons succesromaner, med det umage krimipar Lisbeth Salander og Michael Blomkvist. Men en snublen på nettet førte alligevel til en mistanke om, at hverken forfatteren Larsson eller hovedpersonen Blomkvist hører til i klubben af mænd, der elsker kvinder
Modemesse. Plasteret er velsagtens en indskydelse fra en make-up artist, der lige så godt kunne være landet på kunstakademiet.
15. februar 2008

Hvem er bange for Det Etiske Råd?

Argumenterne for og imod Det Etiske Råd har været mange, og i disse år står det ved en skillevej: Skal man fortsætte med at koncentrere sig om sundheds- og bioetik, eller skal man gå ind i andre etiske dilemmaer som f.eks. klima og biodiversitet? Skal man helt afskaffe rådet? Eller skal man have flere af slagsen?
Teknologiens dilemmaer. Lægers og barnløse pars ønske om at bruge en helt ny teknologi kaldet kunstig befrugtning fremkaldte en voldsom offentlig debat i 80-erne. Det Etiske Råd var den rette lynafleder til at omdirigere de største udladninger, for det skulle nok gå alt sammen, og den dag man havde forstået alle teknologiens konsekvenser, kunne Det Etiske Råd afskaffes igen. Siden er der kun kommet flere problemstillinger til. Og nu diskuteres det, om rådet er det rigtige forum for den moralske diskussion. På billedet den første klonede gris i Danmark, George Clooney.
Kronik
8. november 2007

Race, køn og intelligens

Genetikkens videnskabelige landvindinger har genopvakt en betændt debat, man troede død med tabuiseringen af racistiske og sexistiske fordomme: Bør vi forske i et muligt biologisk grundlag for præstationsforskelle mellem forskellige 'racegrupper'?
Kommentar
1. september 1997

Racehygiejnens glidebane

BARBERI. Sådan kalder den svenske sundheds- og socialminister, Margot Wallström, de 60.000 tvangssterilisationer, som blev foretaget fra 1935 til 1976 i Sverige, og som efter artikler i avisen Dagens Nyheter har rystet offentligheden...
Leder
8. april 2002

Kunstens misfostre

Det var i 1999, nærmere betegnet tirsdag den 23. marts, hvor det for første gang lykkedes genetikeren Hajime Mori fra Kyotos Teknologiske Institut at anvende et gen fra en vandmand til at lave nogle fluorescerende silkeormefibre...

Sider

  • Podcast
    19. juni 2019

    Ny podcast om forskerens etiske dilemma: Skal vi klippe-CRISPR i vores DNA?

    I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen om sit arbejde med den revolutionerende genteknologi CRISPR. Og om de mange dilemmaer, der er tilknyttet den såkaldte gensaks, som kan redde liv – men også bruges til alt fra designerbabyer til at udrydde arter
    CRISPR-teknologien er er et tveægget sværd, som både kan helbrede og forebygge sygdomme – og slippe ukontrolable udviklinger løs.
  • Naturvidenskab
    18. september 2021

    Du bliver hele tiden tændt og slukket – det hedder epigenetik, og uden det var du død

    Menneskets grundopskrift finder vi i dna’et. Men dna er ikke nok i sig selv – for at livet skal kunne udvikles i al sin variation, kræver det et styresystem. Noget, der sørger for, at de rigtige gener tændes og slukkes på de rigtige tidspunkter. Epigenetik, kalder man det, og da man for omtrent 25 år siden opdagede, hvor komplekst og dynamisk det er, fik forskerne virkelig travlt
    Menneskets grundopskrift finder vi i dna’et. Men dna er ikke nok i sig selv – for at livet skal kunne udvikles i al sin variation, kræver det et styresystem. Noget, der sørger for, at de rigtige gener tændes og slukkes på de rigtige tidspunkter. Epigenetik, kalder man det, og da man for omtrent 25 år siden opdagede, hvor komplekst og dynamisk det er, fik forskerne virkelig travlt
  • Interview
    11. januar 2018

    Biohacker: ’Jeg vil hjælpe mennesker til at genmodificere sig selv’

    Josiah Zayner er den første person i verden, som har brugt et revolutionært gen-redigeringsværktøj i et forsøg på at ændre på sine egne gener. Vi overbeskytter mennesker, men millioner må dø i stedet for, at vi giver dem en chance, siger han i et interview om, hvorfor folk selv skal have lov at eksperimentere med deres gener
    Josiah Zayner er den første person i verden, som har brugt et revolutionært gen-redigeringsværktøj i et forsøg på at ændre på sine egne gener. Vi overbeskytter mennesker, men millioner må dø i stedet for, at vi giver dem en chance, siger han i et interview om, hvorfor folk selv skal have lov at eksperimentere med deres gener
  • Nyhed
    31. oktober 2012

    Professor: Sex imellem tætbeslægtede kan gavne evolutionen

    Det kan have konsekvenser for evolutionen, at indgifthed – herunder sex mellem søskende – i Danmark er begrænset. Det mener professor i genetik Niels Tommerup. Det er via mutationer, at arterne udvikler sig, siger han, som understreger, at der er gode biologiske og moralske argumenter for et forbud
    Det kan have konsekvenser for evolutionen, at indgifthed – herunder sex mellem søskende – i Danmark er begrænset. Det mener professor i genetik Niels Tommerup. Det er via mutationer, at arterne udvikler sig, siger han, som understreger, at der er gode biologiske og moralske argumenter for et forbud
  • Interview
    17. marts 2012

    Vi er i biologiens vold

    Alt, hvad vi gør, er bestemt af vores hjerner, siger Christian Jungersen. Efter otte års litterær tavshed er bestsellerforfatteren tilbage med et 500 siders biologistisk bogværk om en kvinde og hendes hjerneskadede mand. Det er på tide, litteraturen tager neurologien alvorligt, mener han
    ’Jeg har forsøgt at bringe det nye menneskebillede ind i litteraturen ved at bygge et univers op, hvor folk ikke nødvendigvis er formet af deres barndom og sociale miljø, men hvor de i stedet befinder sig i en konstant personlighedsmæssig udskiftning, fordi flere af dem render rundt med små og store hjerneskader – og de andre er lige så styrede af deres hjernekemi,’ siger Christian Jungersen.
  • Naturvidenskab
    11. september 2021

    Sådan ser det ud, når to videnskaber ryger i totterne på hinanden over lidt gammelt dna

    For et årti siden begyndte genetikere at trække fortids-dna ud af gamle knogler og komme med bombastiske konklusioner om menneskets forhistorie. Imens stod arkæologerne på sidelinjen og så, hvordan deres kundskab blev verfet til side. To meget forskellige videnskaber var på kollisionskurs
    For et årti siden begyndte genetikere at trække fortids-dna ud af gamle knogler og komme med bombastiske konklusioner om menneskets forhistorie. Imens stod arkæologerne på sidelinjen og så, hvordan deres kundskab blev verfet til side. To meget forskellige videnskaber var på kollisionskurs
  • Baggrund
    24. maj 2014

    Højre- og venstreorienterede lever i hver deres verden

    Når vi søndag går til stemmeurnerne for at sætte vores kryds, er det ikke alene hjertets ønsker, men også genernes vilje, som sætter sig igennem. En ny naturvidenskabelig strømning hævder, at vi i vid udstrækning er biologisk disponeret for vores politiske holdninger. Og måske er det ikke så langt ude, som det lyder
    Når vi søndag går til stemmeurnerne for at sætte vores kryds, er det ikke alene hjertets ønsker, men også genernes vilje, som sætter sig igennem. En ny naturvidenskabelig strømning hævder, at vi i vid udstrækning er biologisk disponeret for vores politiske holdninger. Og måske er det ikke så langt ude, som det lyder
  • 9. marts 2007

    Hej far, jeg er dit donorbarn nummer seks

    Genetik. Flere og flere donorbørn forsøger at finde deres biologiske slægtninge. Fem danske familier er de første, der benytter sig af en ny mulighed for at få kontakt til deres børns biologiske ophav via en amerikansk hjemmeside. Den genetiske bagage er for mange blevet vigtigere end den sociale, siger forsker