Emne

genetik

Artikler
11. januar 2005

To treenigheder og en enkelt treuenighed

Information efter 1965 er et katalog over fejlslagne utopier og vidtløftige politiske drømmerier, og det bør man rette op på
30. august 2004

Stort projekt om truslen mod arterne

Institut for Miljøvurdering har indledt et storstilet projekt om klima-ændringer og arternes mangfoldighed
Kronik
2. august 2004

Genfundamentalisme og anderledeshed

Man kan også kaldet det re(pro)duktion
Anmeldelse
9. juli 2004

Oprydning oppe i bolden

Lyrikeren Anne Lise Marstrand-Jørgensens første roman lider under et misforhold mellem lyrisk vildskab og psykologisk viden
5. juni 2004

Europa omstøder omstridt patent på kræft-gen

Et amerikansk firma har fået patent på et menneskegen, der kan afsløre brystkræft. Men den går ikke, siger Det Europæiske Patentkontor, der nu omstøder det omstridte patent. Genforsker er enig – patenter på gener er uetisk, siger han
17. maj 2004

Hvorfor?

Som en pt. fast læser af Information, Jyllandsposten, Weekend Avisen og Kristeligt Dagblad er det interessant at se hvordan de ureflekterede, politisk korrekte meninger om indvandringen af muslimer er på retur...
Kronik
27. januar 2004

Når der tisses på kommando

Sammen med uforsonligheden over for bolsjevismen går anti-kulturradikalismen, nationalisemen og antisemitismen op i en højere enhed, som navnlig Søren Krarup er talsmand for
Kronik
12. januar 2004

Værdierne i Yankeestan

Når politiske interesser betjener sig af etniske motiver og dertil hørende ’værdier’, har de let spil. Det er muligt for regeringer at opnå støtte til at føre erobringskrige og besætte lande uden at råde over i traditionel forstand gyldige begrundelser – blot med henvisning til ’værdier’
15. november 2003

Om menneskers liv

Pulitzerprisvinder Jeffrey Eugenides har villet skabe en roman, der er rigere end livet selv
11. oktober 2003

Forsker foreslår dansk gen-arkiv

Flere sygdomme vil kunne opdages og bremses, hvis staten investerede i et stort genarkiv, mener førende forsker. Island har taget skridtet fuldt ud og solgt befolkningens genpulje til privat selskab

Sider

  • Nyhed
    18. august 2010

    Stor stigning i brugen genmodificerede dyr

    Videnskaben strides stadig om nytteværdien af for eksempel muterede kyllinger og mus
    I Israel har forskere eksperimenteret med at 
 skabe genmanipulerede, fjerløse kyllinger, der bl.a. skulle være mere velegnede til lande med varmt klima.
  • Podcast
    19. juni 2019

    Ny podcast om forskerens etiske dilemma: Skal vi klippe-CRISPR i vores DNA?

    I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen om sit arbejde med den revolutionerende genteknologi CRISPR. Og om de mange dilemmaer, der er tilknyttet den såkaldte gensaks, som kan redde liv – men også bruges til alt fra designerbabyer til at udrydde arter
    CRISPR-teknologien er er et tveægget sværd, som både kan helbrede og forebygge sygdomme – og slippe ukontrolable udviklinger løs.
  • Naturvidenskab
    21. august 2021

    En tjekkisk munk gjorde, hvad Darwin ikke kunne: Han løste mysteriet om, hvorfor nogle gener går i arv

    En tjekkisk munks otte år lange arbejde med ærteplanter viste os ikke bare, hvad de grundlæggende love bag arvelighed er. Det viste også, at selv banebrydende erkendelser kan dø, hvis man ikke har de rette forbindelser
    En tjekkisk munks otte år lange arbejde med ærteplanter viste os ikke bare, hvad de grundlæggende love bag arvelighed er. Det viste også, at selv banebrydende erkendelser kan dø, hvis man ikke har de rette forbindelser
  • 3. august 1998

    Vi har den natur vi fortjener

    At forbedre levevilkårene for naturen generelt tager tid og kræver tålmodighed - ikke en dyd i høj kurs. Men det er den eneste etisk fornuftige vej frem FEEDBACK Da Information i rubrikken 'Folk' skrev, at indvielsen af et nyt indgangsparti i Københavns zoologiske Have også er en slags kultur, slog avisen hovedet på sømmet i debatten om (gen)indførelse af bæveren i Danmark...
  • Interview
    11. januar 2018

    Biohacker: ’Jeg vil hjælpe mennesker til at genmodificere sig selv’

    Josiah Zayner er den første person i verden, som har brugt et revolutionært gen-redigeringsværktøj i et forsøg på at ændre på sine egne gener. Vi overbeskytter mennesker, men millioner må dø i stedet for, at vi giver dem en chance, siger han i et interview om, hvorfor folk selv skal have lov at eksperimentere med deres gener
    Josiah Zayner er den første person i verden, som har brugt et revolutionært gen-redigeringsværktøj i et forsøg på at ændre på sine egne gener. Vi overbeskytter mennesker, men millioner må dø i stedet for, at vi giver dem en chance, siger han i et interview om, hvorfor folk selv skal have lov at eksperimentere med deres gener
  • 24. juni 2006

    'Vi kommer fra Afghanistan'

    Den danske arkæolog Søren Nancke-Krogh er på vej med banebrydende forskning ud fra de få, men spektakulære fund, der slap ud til forskerne før røverbanderne overtog Afghanistans udgravninger
  • Naturvidenskab
    18. september 2021

    Du bliver hele tiden tændt og slukket – det hedder epigenetik, og uden det var du død

    Menneskets grundopskrift finder vi i dna’et. Men dna er ikke nok i sig selv – for at livet skal kunne udvikles i al sin variation, kræver det et styresystem. Noget, der sørger for, at de rigtige gener tændes og slukkes på de rigtige tidspunkter. Epigenetik, kalder man det, og da man for omtrent 25 år siden opdagede, hvor komplekst og dynamisk det er, fik forskerne virkelig travlt
    Menneskets grundopskrift finder vi i dna’et. Men dna er ikke nok i sig selv – for at livet skal kunne udvikles i al sin variation, kræver det et styresystem. Noget, der sørger for, at de rigtige gener tændes og slukkes på de rigtige tidspunkter. Epigenetik, kalder man det, og da man for omtrent 25 år siden opdagede, hvor komplekst og dynamisk det er, fik forskerne virkelig travlt
  • Naturvidenskab
    11. september 2021

    Sådan ser det ud, når to videnskaber ryger i totterne på hinanden over lidt gammelt dna

    For et årti siden begyndte genetikere at trække fortids-dna ud af gamle knogler og komme med bombastiske konklusioner om menneskets forhistorie. Imens stod arkæologerne på sidelinjen og så, hvordan deres kundskab blev verfet til side. To meget forskellige videnskaber var på kollisionskurs
    For et årti siden begyndte genetikere at trække fortids-dna ud af gamle knogler og komme med bombastiske konklusioner om menneskets forhistorie. Imens stod arkæologerne på sidelinjen og så, hvordan deres kundskab blev verfet til side. To meget forskellige videnskaber var på kollisionskurs