Emne

genetik

Artikler
Anmeldelse
14. august 2003

Til kamp mod psykoanalysen

Bogen fremstiller på glimrende vis en række historiske linjer og farerne inden for de resterende psykiatrisk-biologiske behandlingsformer
3. februar 2003

Forskere vil have fri vidensdeling

Et nyt online bibliotek for videnskabelig forskning udfordrer betalingsmagasiner ved at sikre hurtig og gratis adgang til ny forskning
21. januar 2003

Gen-grønt er godt grønt

Spørger man en af de forskere, der har genplanter oppe under neglene hver dag, er der ingen tvivl: gensplejsede planter er af det gode
18. december 2002

Bordtennis skal spilles med hælen

Med skuespilleren Olaf Nielsen til den cup, der ikke mere hedder Pondus. Victor får Michael Mazes autograf
Nyhed
15. november 2002

Opsving for opskrifter

Som litterær genre er kogebogen inde i en rivende udvikling. Hvor det ender, er ikke til at sige. Men boomet ser ud til at fortsætte
Anmeldelse
21. oktober 2002

Forbud mod forbud

Den franske filosof Paul Virilio fremskriver tirader af eksempler på elendighed
Baggrund
14. oktober 2002

2002 er ormens år

Nobelprisen i medicin gik til en af biologiens giganter, der har grundlagt ormen som genetisk værktøj. En britte og en amerikaner har æren af det første vigtige ’orme-studie’
Anmeldelse
19. august 2002

Genetiske skæbner

Drømme, mareridt og realiteter for vores genetiske fremtid, hvor meget bestemmer generne?
10. juni 2002

Manglende skolegang førte til professorstilling

En 20-årig amerikaner uden egentlig skolegang er blevet udnævnt til professor ved MIT. Uortodoks undervisning og flair for origami banede vejen.
5. april 2002

Når kunsten går om bord i videnskaben

En ny kunstnerisk bevægelse bruger moderne bioteknologi til at manipulere æstetisk med levende materiale. Resultatet tegner konturerne til en helt ny kunstforståelse

Sider

  • Nyhed
    18. august 2010

    Stor stigning i brugen genmodificerede dyr

    Videnskaben strides stadig om nytteværdien af for eksempel muterede kyllinger og mus
    I Israel har forskere eksperimenteret med at 
 skabe genmanipulerede, fjerløse kyllinger, der bl.a. skulle være mere velegnede til lande med varmt klima.
  • Podcast
    19. juni 2019

    Ny podcast om forskerens etiske dilemma: Skal vi klippe-CRISPR i vores DNA?

    I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen om sit arbejde med den revolutionerende genteknologi CRISPR. Og om de mange dilemmaer, der er tilknyttet den såkaldte gensaks, som kan redde liv – men også bruges til alt fra designerbabyer til at udrydde arter
    CRISPR-teknologien er er et tveægget sværd, som både kan helbrede og forebygge sygdomme – og slippe ukontrolable udviklinger løs.
  • Naturvidenskab
    21. august 2021

    En tjekkisk munk gjorde, hvad Darwin ikke kunne: Han løste mysteriet om, hvorfor nogle gener går i arv

    En tjekkisk munks otte år lange arbejde med ærteplanter viste os ikke bare, hvad de grundlæggende love bag arvelighed er. Det viste også, at selv banebrydende erkendelser kan dø, hvis man ikke har de rette forbindelser
    En tjekkisk munks otte år lange arbejde med ærteplanter viste os ikke bare, hvad de grundlæggende love bag arvelighed er. Det viste også, at selv banebrydende erkendelser kan dø, hvis man ikke har de rette forbindelser
  • 3. august 1998

    Vi har den natur vi fortjener

    At forbedre levevilkårene for naturen generelt tager tid og kræver tålmodighed - ikke en dyd i høj kurs. Men det er den eneste etisk fornuftige vej frem FEEDBACK Da Information i rubrikken 'Folk' skrev, at indvielsen af et nyt indgangsparti i Københavns zoologiske Have også er en slags kultur, slog avisen hovedet på sømmet i debatten om (gen)indførelse af bæveren i Danmark...
  • Interview
    11. januar 2018

    Biohacker: ’Jeg vil hjælpe mennesker til at genmodificere sig selv’

    Josiah Zayner er den første person i verden, som har brugt et revolutionært gen-redigeringsværktøj i et forsøg på at ændre på sine egne gener. Vi overbeskytter mennesker, men millioner må dø i stedet for, at vi giver dem en chance, siger han i et interview om, hvorfor folk selv skal have lov at eksperimentere med deres gener
    Josiah Zayner er den første person i verden, som har brugt et revolutionært gen-redigeringsværktøj i et forsøg på at ændre på sine egne gener. Vi overbeskytter mennesker, men millioner må dø i stedet for, at vi giver dem en chance, siger han i et interview om, hvorfor folk selv skal have lov at eksperimentere med deres gener
  • 24. juni 2006

    'Vi kommer fra Afghanistan'

    Den danske arkæolog Søren Nancke-Krogh er på vej med banebrydende forskning ud fra de få, men spektakulære fund, der slap ud til forskerne før røverbanderne overtog Afghanistans udgravninger
  • Naturvidenskab
    18. september 2021

    Du bliver hele tiden tændt og slukket – det hedder epigenetik, og uden det var du død

    Menneskets grundopskrift finder vi i dna’et. Men dna er ikke nok i sig selv – for at livet skal kunne udvikles i al sin variation, kræver det et styresystem. Noget, der sørger for, at de rigtige gener tændes og slukkes på de rigtige tidspunkter. Epigenetik, kalder man det, og da man for omtrent 25 år siden opdagede, hvor komplekst og dynamisk det er, fik forskerne virkelig travlt
    Menneskets grundopskrift finder vi i dna’et. Men dna er ikke nok i sig selv – for at livet skal kunne udvikles i al sin variation, kræver det et styresystem. Noget, der sørger for, at de rigtige gener tændes og slukkes på de rigtige tidspunkter. Epigenetik, kalder man det, og da man for omtrent 25 år siden opdagede, hvor komplekst og dynamisk det er, fik forskerne virkelig travlt
  • Naturvidenskab
    11. september 2021

    Sådan ser det ud, når to videnskaber ryger i totterne på hinanden over lidt gammelt dna

    For et årti siden begyndte genetikere at trække fortids-dna ud af gamle knogler og komme med bombastiske konklusioner om menneskets forhistorie. Imens stod arkæologerne på sidelinjen og så, hvordan deres kundskab blev verfet til side. To meget forskellige videnskaber var på kollisionskurs
    For et årti siden begyndte genetikere at trække fortids-dna ud af gamle knogler og komme med bombastiske konklusioner om menneskets forhistorie. Imens stod arkæologerne på sidelinjen og så, hvordan deres kundskab blev verfet til side. To meget forskellige videnskaber var på kollisionskurs