Menu

PRØV AVISEN

Log ind

Emne

genetik

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
30. juni 2000

Guds sprog og Clintons overmod

Meddelelsen om kortlægningen af den menneskelige arvemasse kalder på større ydmyghed, mener professor Lars Bolund fra Institut for Human Genetik Frie ord LARS BOLUND er professor på Aarhus Universitet ved Institut for Human Genetik og seniorrådgiver for Kinas genomcenter i Beijing, som har deltaget i den verdensomspændende kortlægning af den menneskelige arvemasse, genomet...
24. juni 2000

Derfor har fremtiden ikke brug for os (I)

Hvis ikke vi ser i øjnene, at vores blinde tillid til viden, er den største trussel i det 21. århundrede, vil teknologien tage magten og æde menneskeheden op - Sun Computers' grundlægger og direktør Bill Joy er efter års arbejde med udvikling af ny teknologi blevet dybt bekymret over den fremtid, vi er er ved at skabe Fra det øjeblik, jeg blev involveret i udvikling af ny teknologi, har de etiske aspekter bekymret mig...
28. marts 2000

Læger: Patentlov bliver dyr

Hvis patentloven vedtages, vil det gå ud over patientbehandlingen, spår en række læger Loven om patenter på menneskelige gener er kommet i stærk modvind. Flere forskere vender sig nu mod de konsekvenser, det såkaldte EU-direktiv om beskyttelse af bioteknologiske opfindelser vil få på den frie forskning, og på mulighederne for at diagnosticere og behandle danske patienter...
20. marts 2000

Punktum punktum komma...

Clintons og Blairs ønske om at frigive den menneskelige genom er sund fornuft - også for industrien Frie gener Når det humane genom om kort tid er færdigsekventeret, og vi kender alle de 3,5 milliarder baser i DNAet, som rummer opskriften på menneskets arv, hvad vil al denne information så fortælle os? Vil vort kendskab til det, man har kaldt 'livets bog', bevirke, at vi nu forstår menneskets biologi ned i den mindste detalje? Svaret er i første omgang nej - desværre...
21. maj 1999

Forsker svarer igen

Forskeren Arpad Pusztai angriber sine kritikere for uvilje og overfladiskhed. Han havde ellers tilbudt at samarbejde og udlevere den opdaterede og endelige rapport Den kritiske genforsker, Arpad Pusztai, som advarer mod sundhedsfare ved gensplejset mad, har ikke givet op...
29. marts 1999

Århundredets tænkere

Time magazine har nomineret de mest indflydelsesrige videnskabsmænd og tænkere i dette århundrede TOP 100 De færreste vil formodentlig nikke genkendende til navnene Leo Baekeland, Philo Farnsworth og William Shockley, men ikke desto mindre konkurrerer de med Albert Einstein, Alan Turing og Ludwig Wittgenstein om at være blandt de mest indflydelsesrige videnskabsmænd og tænkere i det 20...
26. marts 1999

Minister vil styrke den uafhængige forskning

Hvis vi skal sikre etik i forskningen i genetik og kloning, skal vi have en større åbenhed. Og den uafhængige forskning skal stimuleres, siger forskningsministeren Det er nødvendigt at stimulere den uafhængige forskning inden for genetik og kloning...
Kronik
12. februar 1999

Man kan jo ikke vide alt

Hvorfor er det så svært at købe en ny computer? Og hvorfor er der ikke længere nogen, der lever op til fortidens ideal om en ægte mange-lærd - en polyhistor? Før man overhovedet tør træde inden for i en computerbutik, må man drive lidt research...
21. januar 1999

Dollys far rede til human kloning

Forskere bag fåret Dolly forbereder forskning i human kloning - samtidig med, at amerikanske og engelske lovændringer er på vej Ian Wilmut, forskeren bag kloningen af fåret Dolly, tager nu de første skridt hen imod kloning af menneskelige celler...
4. januar 1999

Føtale rariteter

Transgene hybrider, fosterkød til genbrug og klonede monstre - et lille udvalg fra raritetskabinettet siden Dolly For over to år siden kombinerede Jose Cibelli fra det private firma Advanced Cell technology i Massachusetts, USA, et af sine egne celler med et æg fra en ko...

Sider

  • Podcast
    19. juni 2019

    Ny podcast om forskerens etiske dilemma: Skal vi klippe-CRISPR i vores DNA?

    I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen om sit arbejde med den revolutionerende genteknologi CRISPR. Og om de mange dilemmaer, der er tilknyttet den såkaldte gensaks, som kan redde liv – men også bruges til alt fra designerbabyer til at udrydde arter
    CRISPR-teknologien er er et tveægget sværd, som både kan helbrede og forebygge sygdomme – og slippe ukontrolable udviklinger løs.
  • Naturvidenskab
    18. september 2021

    Du bliver hele tiden tændt og slukket – det hedder epigenetik, og uden det var du død

    Menneskets grundopskrift finder vi i dna’et. Men dna er ikke nok i sig selv – for at livet skal kunne udvikles i al sin variation, kræver det et styresystem. Noget, der sørger for, at de rigtige gener tændes og slukkes på de rigtige tidspunkter. Epigenetik, kalder man det, og da man for omtrent 25 år siden opdagede, hvor komplekst og dynamisk det er, fik forskerne virkelig travlt
    Menneskets grundopskrift finder vi i dna’et. Men dna er ikke nok i sig selv – for at livet skal kunne udvikles i al sin variation, kræver det et styresystem. Noget, der sørger for, at de rigtige gener tændes og slukkes på de rigtige tidspunkter. Epigenetik, kalder man det, og da man for omtrent 25 år siden opdagede, hvor komplekst og dynamisk det er, fik forskerne virkelig travlt
  • Interview
    11. januar 2018

    Biohacker: ’Jeg vil hjælpe mennesker til at genmodificere sig selv’

    Josiah Zayner er den første person i verden, som har brugt et revolutionært gen-redigeringsværktøj i et forsøg på at ændre på sine egne gener. Vi overbeskytter mennesker, men millioner må dø i stedet for, at vi giver dem en chance, siger han i et interview om, hvorfor folk selv skal have lov at eksperimentere med deres gener
    Josiah Zayner er den første person i verden, som har brugt et revolutionært gen-redigeringsværktøj i et forsøg på at ændre på sine egne gener. Vi overbeskytter mennesker, men millioner må dø i stedet for, at vi giver dem en chance, siger han i et interview om, hvorfor folk selv skal have lov at eksperimentere med deres gener
  • Nyhed
    31. oktober 2012

    Professor: Sex imellem tætbeslægtede kan gavne evolutionen

    Det kan have konsekvenser for evolutionen, at indgifthed – herunder sex mellem søskende – i Danmark er begrænset. Det mener professor i genetik Niels Tommerup. Det er via mutationer, at arterne udvikler sig, siger han, som understreger, at der er gode biologiske og moralske argumenter for et forbud
    Det kan have konsekvenser for evolutionen, at indgifthed – herunder sex mellem søskende – i Danmark er begrænset. Det mener professor i genetik Niels Tommerup. Det er via mutationer, at arterne udvikler sig, siger han, som understreger, at der er gode biologiske og moralske argumenter for et forbud
  • Interview
    17. marts 2012

    Vi er i biologiens vold

    Alt, hvad vi gør, er bestemt af vores hjerner, siger Christian Jungersen. Efter otte års litterær tavshed er bestsellerforfatteren tilbage med et 500 siders biologistisk bogværk om en kvinde og hendes hjerneskadede mand. Det er på tide, litteraturen tager neurologien alvorligt, mener han
    ’Jeg har forsøgt at bringe det nye menneskebillede ind i litteraturen ved at bygge et univers op, hvor folk ikke nødvendigvis er formet af deres barndom og sociale miljø, men hvor de i stedet befinder sig i en konstant personlighedsmæssig udskiftning, fordi flere af dem render rundt med små og store hjerneskader – og de andre er lige så styrede af deres hjernekemi,’ siger Christian Jungersen.
  • Naturvidenskab
    11. september 2021

    Sådan ser det ud, når to videnskaber ryger i totterne på hinanden over lidt gammelt dna

    For et årti siden begyndte genetikere at trække fortids-dna ud af gamle knogler og komme med bombastiske konklusioner om menneskets forhistorie. Imens stod arkæologerne på sidelinjen og så, hvordan deres kundskab blev verfet til side. To meget forskellige videnskaber var på kollisionskurs
    For et årti siden begyndte genetikere at trække fortids-dna ud af gamle knogler og komme med bombastiske konklusioner om menneskets forhistorie. Imens stod arkæologerne på sidelinjen og så, hvordan deres kundskab blev verfet til side. To meget forskellige videnskaber var på kollisionskurs
  • Naturvidenskab
    21. august 2021

    En tjekkisk munk gjorde, hvad Darwin ikke kunne: Han løste mysteriet om, hvorfor nogle gener går i arv

    En tjekkisk munks otte år lange arbejde med ærteplanter viste os ikke bare, hvad de grundlæggende love bag arvelighed er. Det viste også, at selv banebrydende erkendelser kan dø, hvis man ikke har de rette forbindelser
    En tjekkisk munks otte år lange arbejde med ærteplanter viste os ikke bare, hvad de grundlæggende love bag arvelighed er. Det viste også, at selv banebrydende erkendelser kan dø, hvis man ikke har de rette forbindelser
  • 9. marts 2007

    Hej far, jeg er dit donorbarn nummer seks

    Genetik. Flere og flere donorbørn forsøger at finde deres biologiske slægtninge. Fem danske familier er de første, der benytter sig af en ny mulighed for at få kontakt til deres børns biologiske ophav via en amerikansk hjemmeside. Den genetiske bagage er for mange blevet vigtigere end den sociale, siger forsker