Emne

genetik

26. februar 2001

Proteinernes mand

Linus Pauling var molekylstrukturers pioner og antioxidanternes ophavsmand
15. januar 2001

’Regeringen er løbet tør’

Naser Khader har været varm tilhænger af regeringssamarbejdet. Det er han ikke mere. De Radikale bør gå til valg alene, fordi partiet allerede har gennemført alt, hvad det kan få igennem med et nervøst socialdemokrati, mener han Mandagssamtale »Indtil for et halvt år siden var jeg en meget varm tilhænger af regerings-samarbejdet og mente, at vi skulle blive ved med at regere sammen med Socialdemokratiet...
2. januar 2001

Paranoide planter

Danske genetikere har fundet en mutation, som sætter turbo på planters immunforsvar Gåsemad Hvis man føler sig angrebet, går man i forsvarsposition. Denne refleks gælder for både dyr og planter...
28. december 2000

LÆSERDEBAT

Robinson og Emiraterne 26. DEC. – I Maryah Ghauris essay På vej væk den 23.-24. december skal vi forstå, at vennen Aishah er en kosmopolitisk personlighed, der nu tvinges i eksil i Emiraterne på grund af dansk snævertsyn og andedamstankegang...
7. juli 2000

Ydmyghed og ekstase

Efterskrift til en tragisk festival og et forjættende interview om kortlægningen af det menneskelige genom Frie ord TORBEN BILLES leder i mandags om den tragiske festival i Roskilde inspirerede mig til at genlæse Thorkild Bjørnvigs essay om tressernes ungdomsoprør og om beat (rock): Oprør mod neonguden...
30. juni 2000

Guds sprog og Clintons overmod

Meddelelsen om kortlægningen af den menneskelige arvemasse kalder på større ydmyghed, mener professor Lars Bolund fra Institut for Human Genetik Frie ord LARS BOLUND er professor på Aarhus Universitet ved Institut for Human Genetik og seniorrådgiver for Kinas genomcenter i Beijing, som har deltaget i den verdensomspændende kortlægning af den menneskelige arvemasse, genomet...
24. juni 2000

Derfor har fremtiden ikke brug for os (I)

Hvis ikke vi ser i øjnene, at vores blinde tillid til viden, er den største trussel i det 21. århundrede, vil teknologien tage magten og æde menneskeheden op - Sun Computers' grundlægger og direktør Bill Joy er efter års arbejde med udvikling af ny teknologi blevet dybt bekymret over den fremtid, vi er er ved at skabe Fra det øjeblik, jeg blev involveret i udvikling af ny teknologi, har de etiske aspekter bekymret mig...
28. marts 2000

Læger: Patentlov bliver dyr

Hvis patentloven vedtages, vil det gå ud over patientbehandlingen, spår en række læger Loven om patenter på menneskelige gener er kommet i stærk modvind. Flere forskere vender sig nu mod de konsekvenser, det såkaldte EU-direktiv om beskyttelse af bioteknologiske opfindelser vil få på den frie forskning, og på mulighederne for at diagnosticere og behandle danske patienter...
20. marts 2000

Punktum punktum komma...

Clintons og Blairs ønske om at frigive den menneskelige genom er sund fornuft - også for industrien Frie gener Når det humane genom om kort tid er færdigsekventeret, og vi kender alle de 3,5 milliarder baser i DNAet, som rummer opskriften på menneskets arv, hvad vil al denne information så fortælle os? Vil vort kendskab til det, man har kaldt 'livets bog', bevirke, at vi nu forstår menneskets biologi ned i den mindste detalje? Svaret er i første omgang nej - desværre...
21. maj 1999

Forsker svarer igen

Forskeren Arpad Pusztai angriber sine kritikere for uvilje og overfladiskhed. Han havde ellers tilbudt at samarbejde og udlevere den opdaterede og endelige rapport Den kritiske genforsker, Arpad Pusztai, som advarer mod sundhedsfare ved gensplejset mad, har ikke givet op...

Sider

  • Naturvidenskab
    21. august 2021

    En tjekkisk munk gjorde, hvad Darwin ikke kunne: Han løste mysteriet om, hvorfor nogle gener går i arv

    En tjekkisk munks otte år lange arbejde med ærteplanter viste os ikke bare, hvad de grundlæggende love bag arvelighed er. Det viste også, at selv banebrydende erkendelser kan dø, hvis man ikke har de rette forbindelser
    En tjekkisk munks otte år lange arbejde med ærteplanter viste os ikke bare, hvad de grundlæggende love bag arvelighed er. Det viste også, at selv banebrydende erkendelser kan dø, hvis man ikke har de rette forbindelser
  • Nyhed
    18. august 2010

    Stor stigning i brugen genmodificerede dyr

    Videnskaben strides stadig om nytteværdien af for eksempel muterede kyllinger og mus
    I Israel har forskere eksperimenteret med at 
 skabe genmanipulerede, fjerløse kyllinger, der bl.a. skulle være mere velegnede til lande med varmt klima.
  • Kronik
    8. november 2007

    Race, køn og intelligens

    Genetikkens videnskabelige landvindinger har genopvakt en betændt debat, man troede død med tabuiseringen af racistiske og sexistiske fordomme: Bør vi forske i et muligt biologisk grundlag for præstationsforskelle mellem forskellige 'racegrupper'?
  • Naturvidenskab
    11. september 2021

    Sådan ser det ud, når to videnskaber ryger i totterne på hinanden over lidt gammelt dna

    For et årti siden begyndte genetikere at trække fortids-dna ud af gamle knogler og komme med bombastiske konklusioner om menneskets forhistorie. Imens stod arkæologerne på sidelinjen og så, hvordan deres kundskab blev verfet til side. To meget forskellige videnskaber var på kollisionskurs
    For et årti siden begyndte genetikere at trække fortids-dna ud af gamle knogler og komme med bombastiske konklusioner om menneskets forhistorie. Imens stod arkæologerne på sidelinjen og så, hvordan deres kundskab blev verfet til side. To meget forskellige videnskaber var på kollisionskurs
  • Podcast
    19. juni 2019

    Ny podcast om forskerens etiske dilemma: Skal vi klippe-CRISPR i vores DNA?

    I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen om sit arbejde med den revolutionerende genteknologi CRISPR. Og om de mange dilemmaer, der er tilknyttet den såkaldte gensaks, som kan redde liv – men også bruges til alt fra designerbabyer til at udrydde arter
    CRISPR-teknologien er er et tveægget sværd, som både kan helbrede og forebygge sygdomme – og slippe ukontrolable udviklinger løs.
  • Naturvidenskab
    18. september 2021

    Du bliver hele tiden tændt og slukket – det hedder epigenetik, og uden det var du død

    Menneskets grundopskrift finder vi i dna’et. Men dna er ikke nok i sig selv – for at livet skal kunne udvikles i al sin variation, kræver det et styresystem. Noget, der sørger for, at de rigtige gener tændes og slukkes på de rigtige tidspunkter. Epigenetik, kalder man det, og da man for omtrent 25 år siden opdagede, hvor komplekst og dynamisk det er, fik forskerne virkelig travlt
    Menneskets grundopskrift finder vi i dna’et. Men dna er ikke nok i sig selv – for at livet skal kunne udvikles i al sin variation, kræver det et styresystem. Noget, der sørger for, at de rigtige gener tændes og slukkes på de rigtige tidspunkter. Epigenetik, kalder man det, og da man for omtrent 25 år siden opdagede, hvor komplekst og dynamisk det er, fik forskerne virkelig travlt
  • Nyhed
    31. oktober 2012

    Professor: Sex imellem tætbeslægtede kan gavne evolutionen

    Det kan have konsekvenser for evolutionen, at indgifthed – herunder sex mellem søskende – i Danmark er begrænset. Det mener professor i genetik Niels Tommerup. Det er via mutationer, at arterne udvikler sig, siger han, som understreger, at der er gode biologiske og moralske argumenter for et forbud
    Det kan have konsekvenser for evolutionen, at indgifthed – herunder sex mellem søskende – i Danmark er begrænset. Det mener professor i genetik Niels Tommerup. Det er via mutationer, at arterne udvikler sig, siger han, som understreger, at der er gode biologiske og moralske argumenter for et forbud
  • Baggrund
    24. maj 2014

    Højre- og venstreorienterede lever i hver deres verden

    Når vi søndag går til stemmeurnerne for at sætte vores kryds, er det ikke alene hjertets ønsker, men også genernes vilje, som sætter sig igennem. En ny naturvidenskabelig strømning hævder, at vi i vid udstrækning er biologisk disponeret for vores politiske holdninger. Og måske er det ikke så langt ude, som det lyder
    Når vi søndag går til stemmeurnerne for at sætte vores kryds, er det ikke alene hjertets ønsker, men også genernes vilje, som sætter sig igennem. En ny naturvidenskabelig strømning hævder, at vi i vid udstrækning er biologisk disponeret for vores politiske holdninger. Og måske er det ikke så langt ude, som det lyder