Emne

genetik

29. marts 1999

Århundredets tænkere

Time magazine har nomineret de mest indflydelsesrige videnskabsmænd og tænkere i dette århundrede TOP 100 De færreste vil formodentlig nikke genkendende til navnene Leo Baekeland, Philo Farnsworth og William Shockley, men ikke desto mindre konkurrerer de med Albert Einstein, Alan Turing og Ludwig Wittgenstein om at være blandt de mest indflydelsesrige videnskabsmænd og tænkere i det 20...
26. marts 1999

Minister vil styrke den uafhængige forskning

Hvis vi skal sikre etik i forskningen i genetik og kloning, skal vi have en større åbenhed. Og den uafhængige forskning skal stimuleres, siger forskningsministeren Det er nødvendigt at stimulere den uafhængige forskning inden for genetik og kloning...
Kronik
12. februar 1999

Man kan jo ikke vide alt

Hvorfor er det så svært at købe en ny computer? Og hvorfor er der ikke længere nogen, der lever op til fortidens ideal om en ægte mange-lærd - en polyhistor? Før man overhovedet tør træde inden for i en computerbutik, må man drive lidt research...
21. januar 1999

Dollys far rede til human kloning

Forskere bag fåret Dolly forbereder forskning i human kloning - samtidig med, at amerikanske og engelske lovændringer er på vej Ian Wilmut, forskeren bag kloningen af fåret Dolly, tager nu de første skridt hen imod kloning af menneskelige celler...
4. januar 1999

Føtale rariteter

Transgene hybrider, fosterkød til genbrug og klonede monstre - et lille udvalg fra raritetskabinettet siden Dolly For over to år siden kombinerede Jose Cibelli fra det private firma Advanced Cell technology i Massachusetts, USA, et af sine egne celler med et æg fra en ko...
31. december 1998

Læserdebat

Vi har for mange fattige 30. DEC. - Lederskribenten jsn har den 29. dec. meget rosværdigt valgt at gøre opmærksom på de hjemløse og fattige i Danmark. Han skriver dog, at "de hjemløse og de egentligt fattige i Danmark er fortsat ikke mange"...
21. december 1998

'Naturen er ikke et andet univers'

For etnologen Philippe Descola, er det skel, man i den vestlige verden har etableret mellem natur og kultur, dyr og mennesker, ikke mere i stand til at fungere UR-SAMFUND Etnologen Philippe Descola, elev af Claude Lévi Strauss, og forfatter af bestselleren Les Lances du crépuscule (Tusmørkespyd), et værk om jivaroerne, har indenfor de sidste år flere gange befundet sig i længere tid midt i Amazonas jungle...
3. august 1998

Vi har den natur vi fortjener

At forbedre levevilkårene for naturen generelt tager tid og kræver tålmodighed - ikke en dyd i høj kurs. Men det er den eneste etisk fornuftige vej frem FEEDBACK Da Information i rubrikken 'Folk' skrev, at indvielsen af et nyt indgangsparti i Københavns zoologiske Have også er en slags kultur, slog avisen hovedet på sømmet i debatten om (gen)indførelse af bæveren i Danmark...
20. april 1998

Et studie i slægtskabsbånd og syge gener

Hvis man betragter genetik som en kilde af informationer, som løber fra generation til generation, så er Island det ideelle sted at studere denne kilde, siger genforskeren Kari Stefansson Gener "Der var engang en mand som hed Önundr; han var søn af Ofeigr Haltefod, som var søn af Ivar Penis...
28. februar 1998

På sporet af genet for Gucci-støvler

Med lidt held og ihærdighed vil det være muligt på forhånd at vide, hvor mange Gucci-støvler med applikationer, der vil være behov for i fremtiden ØKONOMI? Dette er ikke et manifest for det fremtidige samfund...

Sider

  • Naturvidenskab
    21. august 2021

    En tjekkisk munk gjorde, hvad Darwin ikke kunne: Han løste mysteriet om, hvorfor nogle gener går i arv

    En tjekkisk munks otte år lange arbejde med ærteplanter viste os ikke bare, hvad de grundlæggende love bag arvelighed er. Det viste også, at selv banebrydende erkendelser kan dø, hvis man ikke har de rette forbindelser
    En tjekkisk munks otte år lange arbejde med ærteplanter viste os ikke bare, hvad de grundlæggende love bag arvelighed er. Det viste også, at selv banebrydende erkendelser kan dø, hvis man ikke har de rette forbindelser
  • Nyhed
    18. august 2010

    Stor stigning i brugen genmodificerede dyr

    Videnskaben strides stadig om nytteværdien af for eksempel muterede kyllinger og mus
    I Israel har forskere eksperimenteret med at 
 skabe genmanipulerede, fjerløse kyllinger, der bl.a. skulle være mere velegnede til lande med varmt klima.
  • Kronik
    8. november 2007

    Race, køn og intelligens

    Genetikkens videnskabelige landvindinger har genopvakt en betændt debat, man troede død med tabuiseringen af racistiske og sexistiske fordomme: Bør vi forske i et muligt biologisk grundlag for præstationsforskelle mellem forskellige 'racegrupper'?
  • Naturvidenskab
    11. september 2021

    Sådan ser det ud, når to videnskaber ryger i totterne på hinanden over lidt gammelt dna

    For et årti siden begyndte genetikere at trække fortids-dna ud af gamle knogler og komme med bombastiske konklusioner om menneskets forhistorie. Imens stod arkæologerne på sidelinjen og så, hvordan deres kundskab blev verfet til side. To meget forskellige videnskaber var på kollisionskurs
    For et årti siden begyndte genetikere at trække fortids-dna ud af gamle knogler og komme med bombastiske konklusioner om menneskets forhistorie. Imens stod arkæologerne på sidelinjen og så, hvordan deres kundskab blev verfet til side. To meget forskellige videnskaber var på kollisionskurs
  • Naturvidenskab
    18. september 2021

    Du bliver hele tiden tændt og slukket – det hedder epigenetik, og uden det var du død

    Menneskets grundopskrift finder vi i dna’et. Men dna er ikke nok i sig selv – for at livet skal kunne udvikles i al sin variation, kræver det et styresystem. Noget, der sørger for, at de rigtige gener tændes og slukkes på de rigtige tidspunkter. Epigenetik, kalder man det, og da man for omtrent 25 år siden opdagede, hvor komplekst og dynamisk det er, fik forskerne virkelig travlt
    Menneskets grundopskrift finder vi i dna’et. Men dna er ikke nok i sig selv – for at livet skal kunne udvikles i al sin variation, kræver det et styresystem. Noget, der sørger for, at de rigtige gener tændes og slukkes på de rigtige tidspunkter. Epigenetik, kalder man det, og da man for omtrent 25 år siden opdagede, hvor komplekst og dynamisk det er, fik forskerne virkelig travlt
  • Baggrund
    24. maj 2014

    Højre- og venstreorienterede lever i hver deres verden

    Når vi søndag går til stemmeurnerne for at sætte vores kryds, er det ikke alene hjertets ønsker, men også genernes vilje, som sætter sig igennem. En ny naturvidenskabelig strømning hævder, at vi i vid udstrækning er biologisk disponeret for vores politiske holdninger. Og måske er det ikke så langt ude, som det lyder
    Når vi søndag går til stemmeurnerne for at sætte vores kryds, er det ikke alene hjertets ønsker, men også genernes vilje, som sætter sig igennem. En ny naturvidenskabelig strømning hævder, at vi i vid udstrækning er biologisk disponeret for vores politiske holdninger. Og måske er det ikke så langt ude, som det lyder
  • Podcast
    19. juni 2019

    Ny podcast om forskerens etiske dilemma: Skal vi klippe-CRISPR i vores DNA?

    I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen om sit arbejde med den revolutionerende genteknologi CRISPR. Og om de mange dilemmaer, der er tilknyttet den såkaldte gensaks, som kan redde liv – men også bruges til alt fra designerbabyer til at udrydde arter
    CRISPR-teknologien er er et tveægget sværd, som både kan helbrede og forebygge sygdomme – og slippe ukontrolable udviklinger løs.
  • Nyhed
    31. oktober 2012

    Professor: Sex imellem tætbeslægtede kan gavne evolutionen

    Det kan have konsekvenser for evolutionen, at indgifthed – herunder sex mellem søskende – i Danmark er begrænset. Det mener professor i genetik Niels Tommerup. Det er via mutationer, at arterne udvikler sig, siger han, som understreger, at der er gode biologiske og moralske argumenter for et forbud
    Det kan have konsekvenser for evolutionen, at indgifthed – herunder sex mellem søskende – i Danmark er begrænset. Det mener professor i genetik Niels Tommerup. Det er via mutationer, at arterne udvikler sig, siger han, som understreger, at der er gode biologiske og moralske argumenter for et forbud