Emne

genmodificering

Humaniora må komme med nye svar

Naturvidenskaben fortæller os, at mennesket ikke er en unik skabning, men blot et genetisk blandingsprodukt. Men når naturvidenskaben redefinerer mennesket, må den historie-fortællende videnskab om mennesket, humaniora, så også ændre sig?

Mirakuløs kur på vej mod malaria

Forskere i génmanipulation har fundet en ny og billig metode til masseproduktion af det effektive malariamiddel artemisinin. Det betyder, at millioner af børn kan undgå malariadøden

Læserne skriver

Debat fra dagens avis

Da Vorherre kom til de progressive

Religionen synes at være kommet igen i akkurat de urbane og moderne segmenter, som var mest programmatisk anti-religiøse for 30 år siden

Gattaca (1997)

En moderne klassiker er dette 11 år gamle, tankevækkende scifi-drama skrevet og instrueret af debutanten Andrew Niccol

I fremtiden vil man ikke længere kunne holde det ud

Engang var der noget ved fremtiden. Den var fyldt med flyvende biler, løste problemer og indfriede løfter. Men i dag består den af truslen mod klimaet, mod demokratiet, truslen fra globaliseringen og truslen fra et moralsk forfald

De udslagsgivende partier

Ny Alliance ligner med sin topstyring og professionalisering på mange måder sit modbillede, Dansk Folkeparti. Men andre partier end NA kan blive tungen på vægtskålen - måske er det for tidligt at afskrive Kristendemokraterne

Den menneskelige præstation

Den amerikanske politiske filosof Michael Sandel forsøger i sin nye bog at omsætte vores moralske ubehag ved den genetiske revolution til rationelle argumenter

Aliens

LAD OS KALDE familien Frankenstein, et ganske almindeligt navn af centraleuropæisk oprindelse. Familien Frankenstein, som Peter Lautrop har tegnet på dagens forside, er tydeligvis ikke aliens; ikke fremmede og unaturlige monstervæsener fra fjerne astralegne, men Moder Gaias egne skabninger...

Sædemanden

DR. SEED ARBEJDER i en højere sags tjeneste. "Vorherre skabte mennesket i sit billede. Vorherres hensigt var at gøre mennesket til ét med sin skaber," sagde dr. Seed i tirsdags på den amerikanske radiostation National Public Radio...

Sider

Mest læste

  1. Den kinesiske forsker He Jiankui har gjort, hvad alle advarede imod. For første gang er børn med modificerede gener kommet til verden. Metoden kan udrydde gener, der forårsager sygdomme, men at ændre på arvemassen hos mennesker er dybt kontroversielt
  2. CRISPR, der med kirurgisk præcision redigerer i dna, kan potentielt kurere alt fra kræft til blodpropper. Men ved genetisk at ændre to tvillingepiger, mens de kun var fostre, har en kinesisk forsker vist teknologiens skræmmende muligheder. For CRISPR kan også udrydde uønskede dyrearter eller skabe designerbabyer. Og det er vanskeligt, hvis ikke umuligt, at styre udviklingen
  3. Hovedværk om etik i genetikkens og bioteknologiens tidsalder på dansk Ny bog Det er måske ikke gået op for så mange endnu. Men naturvidenskabens position i samfundet har siden udviklingen af genteknologien de sidste 10-20 år ændret sig betydeligt...
  4. Den gensplejsede majs, der nu mistænkes for at være sundhedsskadelig, blev godkendt i EU trods medlemslandes advarsler, og undersøgelserne af dens skadevirkninger blev hemmeligholdt - også af de danske myndigheder
  5. GMO-afgrøder bliver på en gang fremstillet som et teknologisk mirakel og et overgreb mod naturen. Ifølge FN’s klimapanel er de genmodificerede planter en del af løsningen på klimakrisen. Spørger man Greenpeace, er de en miljømæssig katastrofe. I disse år nærmer de to positioner sig hinanden
  6. Manuel Castells har skrevet et megaværk om informationsalderens tilblivelse og forudsætninger. Første bind er netop udkommet på dansk. Det fortæller om, hvordan vi gik fra industrialisme til ’informationalisme’. Det fortæller også om netværksamfundets grundlæggende egenskaber
  7. Også i Danmark vækker de kinesiske forsøg med genmodifikation af menneskefostre bekymring for, at forskningen kan føre til genetisk hygiejne, som vi ikke kender konsekvenserne af. Det kalder på politisk debat også internationalt, mener politiker og genforsker
  8. Vi oplever vores liv i fortællinger og derfor er de et vigtigt led i den filosofiske erkendelse, hævder den franske filosof Paul Ricoeur, som i øjeblikket er i Danmark Når Århus Universitet på fredag markerer åbningen af en række foredrag om humaniora ved årtusindskiftet med en halvdags konference, er den ene af konferencens to udenlandske talere den verdenskendte franske filosof Paul Ricoeur, der i dag er 86 år, men stadig i fuld vigør som foredragsholder verden over...