Emne

genmodificering

Alle vil have smukke og sunde børn

Af Jacob Dahl Rendtorff forskningsassistent Center for Etik og Ret Københavns Universitet I dag afholdes en høring i Etisk råd om fosterdiagnostik. Jeg håber, at resultatet ikke bliver en ny sorteringsideologi, men at høringen fastholder retten til ikke på forhånd at kende sin skæbne SORTERINGSSAMFUND Den franske filosof Jean-Paul Sartre hævdede i 1946, at det er menneskets lod at skulle vælge sin egen eksistens...

Første dansker i genterapi

Århus Kommune-hospital har behandlet den første danske kræftpatient med genterapi som led i et verdensomspændende projekt For første gang i Danmark er en patient behandlet med genterapi...

Jeg ønsker at være fremmed

Marco Evaristti er en kunstner, der arbejder med virkeligheden som readymade. Hans kunst handler om sex og død. Og det giver ham indimellem store problemer interview Marco Evaristti blev verdensberømt i Danmark, da han sidste år i Herning Kunstmuseum udstillede sin installation 'KIDS', som bl...

Materialismens sammenbrud

ESSAY Den europæiske kultur er oprindeligt udsprunget af hellenismen og især kristendommen. Grækerne ville opdrage og forme det enkelte menneske, så dets sjæl kunne blive god og smuk og nå til erkendelse af de største sandheder...

På vej mod racehygiejnen

Aborten er en forløber for racehygiejnen - det hævder engelsk historiker, der i ny verdenshistorie advarer vestens liberale demokratier "Velmenende liberale vil fortsat tale om abort og dødshjælp uden at forstå, at disse er forløbere for dødslejre og racehygiejne," advarer den anerkendte engelske historiker, Fernando Fernández-Armesto, hvis meget roste bestseller Millenium i dag udkommer på dansk...

Hvem har retten til patent på dig og mig

Genteknologien kan frembringe dyr med helt nye egenskabet. Men hvem skal have retten til generne? Det klonede får Dolly blev skabt af et yver. Deraf fik hun sit navn. Opkaldt efter countrysangerinden, der også blev hjulpet godt på vej i verden af sine mælkekirtler...

Sider

Mest læste

  1. CRISPR, der med kirurgisk præcision redigerer i dna, kan potentielt kurere alt fra kræft til blodpropper. Men ved genetisk at ændre to tvillingepiger, mens de kun var fostre, har en kinesisk forsker vist teknologiens skræmmende muligheder. For CRISPR kan også udrydde uønskede dyrearter eller skabe designerbabyer. Og det er vanskeligt, hvis ikke umuligt, at styre udviklingen
  2. Hovedværk om etik i genetikkens og bioteknologiens tidsalder på dansk Ny bog Det er måske ikke gået op for så mange endnu. Men naturvidenskabens position i samfundet har siden udviklingen af genteknologien de sidste 10-20 år ændret sig betydeligt...
  3. Den kinesiske forsker He Jiankui har gjort, hvad alle advarede imod. For første gang er børn med modificerede gener kommet til verden. Metoden kan udrydde gener, der forårsager sygdomme, men at ændre på arvemassen hos mennesker er dybt kontroversielt
  4. En stor del af den angst og de misforståelser, der former vores forhold til fremtiden og indvirker på de valg, vi træffer, er resultater af en naiv tiltro til, at naturen er iboende god
  5. GMO-afgrøder bliver på en gang fremstillet som et teknologisk mirakel og et overgreb mod naturen. Ifølge FN’s klimapanel er de genmodificerede planter en del af løsningen på klimakrisen. Spørger man Greenpeace, er de en miljømæssig katastrofe. I disse år nærmer de to positioner sig hinanden
  6. Manuel Castells har skrevet et megaværk om informationsalderens tilblivelse og forudsætninger. Første bind er netop udkommet på dansk. Det fortæller om, hvordan vi gik fra industrialisme til ’informationalisme’. Det fortæller også om netværksamfundets grundlæggende egenskaber
  7. Den gensplejsede majs, der nu mistænkes for at være sundhedsskadelig, blev godkendt i EU trods medlemslandes advarsler, og undersøgelserne af dens skadevirkninger blev hemmeligholdt - også af de danske myndigheder
  8. Vi oplever vores liv i fortællinger og derfor er de et vigtigt led i den filosofiske erkendelse, hævder den franske filosof Paul Ricoeur, som i øjeblikket er i Danmark Når Århus Universitet på fredag markerer åbningen af en række foredrag om humaniora ved årtusindskiftet med en halvdags konference, er den ene af konferencens to udenlandske talere den verdenskendte franske filosof Paul Ricoeur, der i dag er 86 år, men stadig i fuld vigør som foredragsholder verden over...