Emne

ghetto

Baggrund
11. oktober 2021

Beboerne mod bestyrelsen: Tre familiers fremtid i Blågården er endnu ikke afgjort

Bestyrelsen i FSB trodsede for nylig beboerdemokratiet i FSB, da den valgte at stå fast på, at tre familier skal smides ud af deres lejligheder i Blågården i København, fordi de alle har familiemedlemmer, som er dømt for kriminalitet. Men sagen er langtfra afgjort endnu. Information giver her et overblik
Paradoksalt nok mener mange af de udsmidte familiers naboer i Blågården – altså dem, som bestyrelsen siger, den vil skabe tryghed for – ikke, at det skaber utryghed at have familierne som naboer.
Kommentar
6. oktober 2021

Direktørerne i de almene boligselskaber skovler penge ind, uden beboerne har indflydelse på, hvem de er

Direktørerne i de almene boligselskaber tjener styrtende på deres job, mens boligselskaberne skovler penge ind på at ’løse ghettoproblemer’ og indkræve ventelistegebyrer. Det er tid til et grundlæggende eftersyn af alt fra beboerdemokrati til ventelister, skriver John Steen Johansen i dette debatindlæg
»Boligselskabernes boligsociale indsatser kommer først, når det er profitabelt, og bebyggelserne er på ghettolister, der fremmer boligsociale helhedsplaner,« skriver John Steen Johansen.
Ghettopakken
11. september 2021

Familie ved Blågårds Plads skal smides ud efter søns kriminalitet. Men måske kan naboer redde dem

Hovedstadens største almene boligselskab, fsb, fik denne uge Østre Landsrets ord for, at det er i sin gode ret til at smide en familie ud af en af selskabets lejligheder på Nørrebro, fordi sønnen i familien er dømt for vold. Et flertal af beboerdemokratiet ønsker dog, at familien får lov at blive boende. Og måske har de faktisk noget at skulle have sagt, siger ekspert
Boligselskabet fsb, som har lejlighederne ved Blågårds Plads på Nørrebro, har med hjemmel i en den såkaldte ghettopakke opsagt fire familier, fordi et af husstandens medlemmer har fået en dom for at deltage i optøjer efter en Stram Kurs-demonstration på pladsen.
Essay
5. februar 2021

Den svenske rapper Yasin er symbolet på en usund gangsterromantik, der også findes i Danmark

Den 23-årige svenske stjernerapper Yasin er blevet sigtet for kidnapning og risikerer 18 års fængsel. Anholdelsen har sendt rystelser gennem den svenske debat om hiphoppens forråelse og forbindelser til kriminalitet, og der er paralleller til Danmark. Også her må vi overveje, hvordan vi lytter til de unge menneskers ytringer, men også udfordre den lytterkultur, der romantiserer fortællingerne
Den 23-årige svenske stjernerapper Yasin er blevet sigtet for kidnapning og risikerer 18 års fængsel. Anholdelsen har sendt rystelser gennem den svenske debat om hiphoppens forråelse og forbindelser til kriminalitet, og der er paralleller til Danmark. Også her må vi overveje, hvordan vi lytter til de unge menneskers ytringer, men også udfordre den lytterkultur, der romantiserer fortællingerne
Anmeldelse
26. januar 2021

Grundighed og indignation klæder hinanden i podcasten ’Mere end mursten’ om ghettopakken

Netmediet Respons udgav i efteråret en kritisk podcast i seks afsnit om ghettopakken, der med eksemplarisk ro på og et bemærkelsesværdigt højt produktionsniveau formidler konsekvenserne af det, som i podcasten kaldes det største sociale eksperiment i den danske velfærdsstat
Netmediet Respons udgav i efteråret en kritisk podcast i seks afsnit om ghettopakken, der med eksemplarisk ro på og et bemærkelsesværdigt højt produktionsniveau formidler konsekvenserne af det, som i podcasten kaldes det største sociale eksperiment i den danske velfærdsstat
Kommentar
17. december 2020

Hvis vi vil kritisere ’ghettoernes’ problemer, må vi også fejre dem, når de lykkes

I årevis har kritikken af ’ghettoområderne’ haglet ned fra politikere fra begge fløje. Men nu, hvor udviklingen vender for områderne, er der musestille. Den går ikke. Hvis vi vil kritisere ’ghettoområderne’ i de hårde tider, må vi også rose dem i de gode, skriver Kia Khatibi i dette debatindlæg
Boligområdet Nøjsomhed i Helsingør er et af de 15 såkaldte ’ghettoområder’ på ghettolisten, som i 2020 altså blev noget kortere. Arkivfoto.
Kommentar
1. december 2020

Hurra for ghettoplanen – den er et vigtigt skridt mod frihed for alle børn

Ghettoplanen er ofte blevet kritiseret i Information, men efter mange års svigt er den et vigtigt tiltag, der skal sikre, at ingen børn vokser op i lukkede betonjungler med dårligere kort på hånden end deres jævnaldrende, skriver beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), og udlændinge- og integrationsordfører for Venstre, Mads Fuglede (V), i dette debatindlæg
Nyhed
28. november 2020

Familier får opsagt lejemål efter Paludan-protest på grund af ghettopakken

Løkkes ghettopakke udvidede muligheden for kollektiv straf i lejeloven: En hel familie kan nu blive smidt ud af deres lejlighed, hvis én i familien dømmes for grov kriminalitet inden for en kilometers omkreds. Efter domme for deltagelse i protester mod Rasmus Paludan rammer det nu tre familier nær Blågårds Plads
23 blev anholdt og tre fængslet under urolighederne i forbindelse med Rasmus Paludans demonstration den 14. april 2019.
Nyhed
23. november 2020

20 ud af 28 ghettoer ville ikke være på ghettolisten, hvis uddannelse fra udlandet talte med

Snart offentliggøres den nye ghettoliste. Et af kriterierne for, om et boligområde kategoriseres som en ghetto, er beboernes uddannelsesniveau. Men den måde, det opgøres på, tegner et for dystert billede af beboernes uddannelse, lyder det fra interesseorganisationen Almene Boliger, der står bag to nye analyser
Hvis man talte medbragt uddannelse med, ville 20 ud af 28 områder slet ikke have været på ghettolisten i 2019.
Nyhed
20. november 2020

I dag afgør retten, om ghettoloven fører til etnisk forskelsbehandling

Ghettopakken fra 2018 har fået store konsekvenser for beboere i en række boligområder som Vollsmose, Ringparken, Nøjsomhed og Mjølnerparken, der er blevet karakteriseret som ghettoer, fordi flertallet af beboerne har ikkevestlig afstamning. Fredag afgøres den første retssag om mulig etnisk forskelsbehandling som følge af ghettopakken
En gruppe unge spiller en omgang eftermiddagsfodbold på en af plænerne i Vollsmose. Arkivfoto.

Sider

  • Kommentar
    6. oktober 2021

    Direktørerne i de almene boligselskaber skovler penge ind, uden beboerne har indflydelse på, hvem de er

    Direktørerne i de almene boligselskaber tjener styrtende på deres job, mens boligselskaberne skovler penge ind på at ’løse ghettoproblemer’ og indkræve ventelistegebyrer. Det er tid til et grundlæggende eftersyn af alt fra beboerdemokrati til ventelister, skriver John Steen Johansen i dette debatindlæg
    »Boligselskabernes boligsociale indsatser kommer først, når det er profitabelt, og bebyggelserne er på ghettolister, der fremmer boligsociale helhedsplaner,« skriver John Steen Johansen.
  • Nyhed
    5. juni 2020

    Partier: Coronakrisen giver ikke anledning til at sætte ghettolov på pause

    De økonomiske konsekvenser af coronakrisen kan gøre udsatte boligområder til ghettoer. Men hverken Venstre, De Konservative eller DF ønsker at suspendere kravene fra ghettopakken midlertidigt. SF mener derimod ikke, at coronakrisen må føre til, at områder ender på ghettolisten
    Som følge af ghettoloven er en ghetto blandt andet defineret ved høj arbejdsløshed og lav indkomst. Derfor kan konsekvenserne af den økonomiske krise betyde, at op til fire områder ryger på listen over ghettoer allerede næste år, mens syv eksisterende ghettoer kan ende som hårde ghettoer, viser en analyse. På billedet ses Gadehavegård i Høje-Taastrup, som fremgår på regeringens ghettoliste. Arkivfoto.
  • Ghettopakken
    11. september 2021

    Familie ved Blågårds Plads skal smides ud efter søns kriminalitet. Men måske kan naboer redde dem

    Hovedstadens største almene boligselskab, fsb, fik denne uge Østre Landsrets ord for, at det er i sin gode ret til at smide en familie ud af en af selskabets lejligheder på Nørrebro, fordi sønnen i familien er dømt for vold. Et flertal af beboerdemokratiet ønsker dog, at familien får lov at blive boende. Og måske har de faktisk noget at skulle have sagt, siger ekspert
    Boligselskabet fsb, som har lejlighederne ved Blågårds Plads på Nørrebro, har med hjemmel i en den såkaldte ghettopakke opsagt fire familier, fordi et af husstandens medlemmer har fået en dom for at deltage i optøjer efter en Stram Kurs-demonstration på pladsen.
  • Kommentar
    1. december 2020

    Hurra for ghettoplanen – den er et vigtigt skridt mod frihed for alle børn

    Ghettoplanen er ofte blevet kritiseret i Information, men efter mange års svigt er den et vigtigt tiltag, der skal sikre, at ingen børn vokser op i lukkede betonjungler med dårligere kort på hånden end deres jævnaldrende, skriver beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), og udlændinge- og integrationsordfører for Venstre, Mads Fuglede (V), i dette debatindlæg
  • Leder
    10. juli 2019

    Ordet ghetto er ikke problemet

    Boligminister Kaare Dybvad vil afskaffe ordet ghetto, og det ligger i fin tråd med regeringens øvrige udlændinge- og integrationspolitik. Måske bliver det lidt rarere for folk på venstrefløjen at tale om det, men problemerne for hovedpersonerne er de samme
    Kaare Dybvad fotograferet i Brøndbyøster i 2018.
  • Nyhed
    20. november 2020

    I dag afgør retten, om ghettoloven fører til etnisk forskelsbehandling

    Ghettopakken fra 2018 har fået store konsekvenser for beboere i en række boligområder som Vollsmose, Ringparken, Nøjsomhed og Mjølnerparken, der er blevet karakteriseret som ghettoer, fordi flertallet af beboerne har ikkevestlig afstamning. Fredag afgøres den første retssag om mulig etnisk forskelsbehandling som følge af ghettopakken
    En gruppe unge spiller en omgang eftermiddagsfodbold på en af plænerne i Vollsmose. Arkivfoto.
  • Feature
    11. juli 2020

    Hvad gør vi nu? Det spørger Vollsmose, efter en ung mand blev skudt i hovedet

    For to uger siden blev en ung mand dræbt i en konflikt mellem to kriminelle grupperinger i bydelen Vollsmose i Odense. I denne uge var beboerne samlet til borgermøde for at diskutere, hvad de kan gøre ved problemet med banderne
    Til venstre: Der ligger blomster i græsset i Vollsmose, hvor en ung mand blev skudt for to uger siden. I midten: »Lige meget, hvor godt vi gør det som forældre, så ved vi ikke, hvad vores børn bliver påvirket af. Derfor er det så vigtigt, at vi i fællesskab får styr på området,« siger 33-årige Ikran Abdi Samed, der har boet i Vollsmose i 25 år. Til højre: Cirka en fjerdedel af de omkring 40 tilstedeværende ved borgermødet er fra pressen. Der er også et par lokalpolitikere.
  • Nyhed
    23. november 2020

    20 ud af 28 ghettoer ville ikke være på ghettolisten, hvis uddannelse fra udlandet talte med

    Snart offentliggøres den nye ghettoliste. Et af kriterierne for, om et boligområde kategoriseres som en ghetto, er beboernes uddannelsesniveau. Men den måde, det opgøres på, tegner et for dystert billede af beboernes uddannelse, lyder det fra interesseorganisationen Almene Boliger, der står bag to nye analyser
    Hvis man talte medbragt uddannelse med, ville 20 ud af 28 områder slet ikke have været på ghettolisten i 2019.