Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

ghettoisering

Tre piger hænger ud foran lokalet, hvor der hver mandag er lektiecafe for kvarterets børn.

Danmarks ghetto-strategi er »et kæmpestort eksperiment«. I Blåkildegård er de bekymrede for følgerne

Antallet af områder på regeringens ghettoliste er faldet. Betyder det, at der er færre problemer, eller er de bare blevet spredt ud? Information har besøgt et alment boligområde i Taastrup, hvor familier fra en af de hårde ghettoer i kommunen er blevet genhuset. Nu frygter ejendomsselskabet og flere beboere, at området er på vej mod ghettolisten

FN dumper ghettopakken, fordi den diskriminerer ikke-vestlige borgere

I en nyligt udgivet rapport kalder FN den danske ghettoliste diskriminerende og opfordrer direkte til at droppe ghettodefinitionen, fordi den diskriminerer ikkevestlige borgere. Det bør give regeringen en alvorlig hovedpine, skriver John Graversgaard i dette debatindlæg
I en undersøgelse, som jeg foretog i 2006 blandt beboerne i tre af de mest kendte områder, Mjølnerparken, Vollsmose og Gellerupparken, svarede kun to procent, at de gerne ville bo i et område med et flertal af indvandrere. Det er således ikke rigtigt, at disse indvandrere har bosat sig i områderne for at undgå danskere, skriver adjungeret professor Hans Skifter Andersen.

Regeringen spreder fordomme om indvandrere i ny rapport om udsatte boligområder

Økonomi- og Indenrigsministeriet har igen udsendt en rapport, hvis konklusioner om de såkaldte parallelsamfund er i klart modstrid med den dokumenterede virkelighed. Rapporten illustrerer, at regeringens ghettoplan er baseret på fordomme, skriver boligforsker i dette debatindlæg
Tusinder af gode almene boliger risikerer at forsvinde i de kommende år på grund af regeringens ghettolov. Boligorganisationer og kommuner må arbejde sammen om at sikre, at konsekvenserne bliver så skånsomme som muligt

Kommunerne må kæmpe for at sikre, at ghettoplanen ikke fører til dumme nedrivninger

Tusinder af gode almene boliger risikerer at forsvinde i de kommende år på grund af regeringens ghettolov. Boligorganisationer og kommuner må arbejde sammen om at sikre, at konsekvenserne bliver så skånsomme som muligt

Kaare Dybvad og Kirsten Normann Andersen stemmer for massive nedrivninger og tvangsflytninger

En afgørende forskel fra den gamle plan for Gellerup er, at beboerne fra de nedrevne boligblokke ikke længere må blive boende i Gellerup. En anden væsentlig forskel er, at beboerne stemte ja til den gamle plan, mens de slet ikke vil blive spurgt om den nye plan. Kirsten Normann Andersen og Kaare Dybvad har selv været med til at vedtage vedtage ghettoplanen i Folketinget
Hasse Oschlak er formand for afdelingsbestyrelsen i Nøjsomhed. Han synes, at ’ghetto’ er et grimt ord, men måske kan de få nogle redskaber til at gøre området bedre, hvis de kommer på listen, siger han.

»De kan da ikke bare smide os ud eller rive vores bygninger ned«

For nylig kom det frem, at Helsingørs borgmester har arbejdet for at få boligområdet Nøjsomhed/Sydvej på ghettolisten. En liste, de fleste arbejder for at komme væk fra, og som offentliggøres den 1. december. Men hvad tænker beboerne egentlig selv om at bo der? Information tegner et portræt af et af Danmarks omstridte boligområder

S og SF ser tilsyneladende almene boliger som et problem i sig selv

Det virker som om, mange politikere ikke kender os, der bor alment. Som om de tror, vi er anderledes

Regeringen puster arbejdsløsheden i ghettoer kunstigt op

Med sin ghettoplan gør regeringen det til et selvstændigt problem, at de almene boliger fremskaffer gode boliger med en rimelig husleje til mennesker, der pga. eksempelvis helbredsmæssige problemer har mistet arbejdsevnen. Hvad er egentlig meningen?
Allan Röhl er 63 år og arbejdsløs chauffør. Han bor i en treværelseslejlighed i Skovgårdsparken i det vestlige Aarhus med sin hustru Judith Röhl. Han forstår ikke, hvorfor området er på ghettolisten, og at nogle af bygningerne risikerer at blive revet ned trods nylig renovering: »Husene fejler sgu da ikke noget. Det er politikerne selv, der har skabt problemerne. Og nu vil de tørre problemerne af på os bagefter. Den holder ikke. Det er mit hus det her!«

‘Ghettoen’ Skovgårdsparken bruger radikale metoder for at komme af med arbejdsløse beboere

Et boligkvarter i det vestlige Aarhus risikerer at havne på regeringens liste over ’hårde ghettoer’. Det har fået beboerne til at tage radikale metoder i brug for at komme af med arbejdsløse beboere. Sammen med kommunen kæmper de en kamp mod tiden for at få lov at bevare deres kvarter
Man hører jo ting hist og pist, men kvinderne, der kommer her, er blevet omskåret, før de er kommet til Danmark. Jeg ser det ikke hos den unge generation, siger Amneh Hawwa om sine patienter.

Da lægerne endelig kom tilbage til Tingbjerg

I tre år var der ingen læge, der gad åbne en praksis i den belastede københavnske bydel Tingbjerg. Men nu er lægerne tilbage. En af dem er Amneh Hawwa. Sammen med sine kolleger tager hun sig af patienter, der har eftervirkninger fra kvindelig omskæring, som ikke har råd til medicin, og som i nogle tilfælde har taget piller i årevis uden at have forstået, hvad de egentlig fejler

Sider

Mest læste

  1. ’Bare jeg kommer kørende i min Mercedes, tror de, jeg er gangster’
    Sveriges udsatte boligområder trækker overskrifter som ’no go-zoner’ og ’lovløst land’. Senest fik Stockholm-forstaden Rinkeby verdens opmærksomhed, da angreb mod politiet brød ud få dage efter Trumps udtalelse om, at der er problemer i Sverige. I fire dage flyttede Information til Rinkeby, og opdagede en bydel, hvor unge og voksne oplever intens stigmatisering og har mistet tilliden til både medier og myndigheder
  2. Perkernes sproglige kamp
    En perker er ikke en perker, men en perker, der ikke er den perker, du tror du ved, hvem er. En seismografisk lytten til gadens sprog blev omsat til en håndbog i ghettodansk. ’Gade/dansk ordbog’ er et must for alle talende, læsende og tænkende, der trættes af danernes idelige selvforblindelser
  3. Berøringsangst er angsten for at finde dét ved den anden, der ikke stemmer overens med det billede, man har
    Kan man røre ved Tingbjerg?
  4. Mjølnerparken blev bygget til middelklassen. Dengang var der ingen, der talte om ghettoer
    Mjølnerparken fylder 30 år. I dag er den kendt som et af de mest belastede områder i Danmark, og den har de seneste måneder været centrum for bandekonflikten i København. Information gik en tur med arkitekten bag bebyggelsen, som for 30 år siden blev bygget som en boligkarré for middelklassen med altaner på alle lejligheder, et bofællesskab for seniorer og kunst i gårdene
  5. Regeringen spreder fordomme om indvandrere i ny rapport om udsatte boligområder
    Økonomi- og Indenrigsministeriet har igen udsendt en rapport, hvis konklusioner om de såkaldte parallelsamfund er i klart modstrid med den dokumenterede virkelighed. Rapporten illustrerer, at regeringens ghettoplan er baseret på fordomme, skriver boligforsker i dette debatindlæg
  6. Da lægerne endelig kom tilbage til Tingbjerg
    I tre år var der ingen læge, der gad åbne en praksis i den belastede københavnske bydel Tingbjerg. Men nu er lægerne tilbage. En af dem er Amneh Hawwa. Sammen med sine kolleger tager hun sig af patienter, der har eftervirkninger fra kvindelig omskæring, som ikke har råd til medicin, og som i nogle tilfælde har taget piller i årevis uden at have forstået, hvad de egentlig fejler
  7. Litteraturen viser os livet blandt de betonblokke, som Lars Løkke vil rive ned
    Ghettoernes parallelsamfund skal afvikles, hvis det står til statsministeren. Men hvordan ser livet blandt betonblokkene egentlig ud indefra? Vi har kastet blikket mod litteraturen, der de seneste år har budt på en lang række skildringer af Danmarks udsatte boligområder
  8. Bander og kriminelle familier terroriserer boligområder
    Det går faktisk bedre i det, vi kalder ghettoerne. Men bander og kriminelle familier terroriserer kvartererne, viser ny undersøgelse