Menu
Log ind

Emne

ghettoisering

I en undersøgelse, som jeg foretog i 2006 blandt beboerne i tre af de mest kendte områder, Mjølnerparken, Vollsmose og Gellerupparken, svarede kun to procent, at de gerne ville bo i et område med et flertal af indvandrere. Det er således ikke rigtigt, at disse indvandrere har bosat sig i områderne for at undgå danskere, skriver adjungeret professor Hans Skifter Andersen.

Regeringen spreder fordomme om indvandrere i ny rapport om udsatte boligområder

Økonomi- og Indenrigsministeriet har igen udsendt en rapport, hvis konklusioner om de såkaldte parallelsamfund er i klart modstrid med den dokumenterede virkelighed. Rapporten illustrerer, at regeringens ghettoplan er baseret på fordomme, skriver boligforsker i dette debatindlæg
Tusinder af gode almene boliger risikerer at forsvinde i de kommende år på grund af regeringens ghettolov. Boligorganisationer og kommuner må arbejde sammen om at sikre, at konsekvenserne bliver så skånsomme som muligt

Kommunerne må kæmpe for at sikre, at ghettoplanen ikke fører til dumme nedrivninger

Tusinder af gode almene boliger risikerer at forsvinde i de kommende år på grund af regeringens ghettolov. Boligorganisationer og kommuner må arbejde sammen om at sikre, at konsekvenserne bliver så skånsomme som muligt

Kaare Dybvad og Kirsten Normann Andersen stemmer for massive nedrivninger og tvangsflytninger

En afgørende forskel fra den gamle plan for Gellerup er, at beboerne fra de nedrevne boligblokke ikke længere må blive boende i Gellerup. En anden væsentlig forskel er, at beboerne stemte ja til den gamle plan, mens de slet ikke vil blive spurgt om den nye plan. Kirsten Normann Andersen og Kaare Dybvad har selv været med til at vedtage vedtage ghettoplanen i Folketinget
Hasse Oschlak er formand for afdelingsbestyrelsen i Nøjsomhed. Han synes, at ’ghetto’ er et grimt ord, men måske kan de få nogle redskaber til at gøre området bedre, hvis de kommer på listen, siger han.

»De kan da ikke bare smide os ud eller rive vores bygninger ned«

For nylig kom det frem, at Helsingørs borgmester har arbejdet for at få boligområdet Nøjsomhed/Sydvej på ghettolisten. En liste, de fleste arbejder for at komme væk fra, og som offentliggøres den 1. december. Men hvad tænker beboerne egentlig selv om at bo der? Information tegner et portræt af et af Danmarks omstridte boligområder

S og SF ser tilsyneladende almene boliger som et problem i sig selv

Det virker som om, mange politikere ikke kender os, der bor alment. Som om de tror, vi er anderledes

Regeringen puster arbejdsløsheden i ghettoer kunstigt op

Med sin ghettoplan gør regeringen det til et selvstændigt problem, at de almene boliger fremskaffer gode boliger med en rimelig husleje til mennesker, der pga. eksempelvis helbredsmæssige problemer har mistet arbejdsevnen. Hvad er egentlig meningen?
Allan Röhl er 63 år og arbejdsløs chauffør. Han bor i en treværelseslejlighed i Skovgårdsparken i det vestlige Aarhus med sin hustru Judith Röhl. Han forstår ikke, hvorfor området er på ghettolisten, og at nogle af bygningerne risikerer at blive revet ned trods nylig renovering: »Husene fejler sgu da ikke noget. Det er politikerne selv, der har skabt problemerne. Og nu vil de tørre problemerne af på os bagefter. Den holder ikke. Det er mit hus det her!«

‘Ghettoen’ Skovgårdsparken bruger radikale metoder for at komme af med arbejdsløse beboere

Et boligkvarter i det vestlige Aarhus risikerer at havne på regeringens liste over ’hårde ghettoer’. Det har fået beboerne til at tage radikale metoder i brug for at komme af med arbejdsløse beboere. Sammen med kommunen kæmper de en kamp mod tiden for at få lov at bevare deres kvarter
Man hører jo ting hist og pist, men kvinderne, der kommer her, er blevet omskåret, før de er kommet til Danmark. Jeg ser det ikke hos den unge generation, siger Amneh Hawwa om sine patienter.

Da lægerne endelig kom tilbage til Tingbjerg

I tre år var der ingen læge, der gad åbne en praksis i den belastede københavnske bydel Tingbjerg. Men nu er lægerne tilbage. En af dem er Amneh Hawwa. Sammen med sine kolleger tager hun sig af patienter, der har eftervirkninger fra kvindelig omskæring, som ikke har råd til medicin, og som i nogle tilfælde har taget piller i årevis uden at have forstået, hvad de egentlig fejler
I en kronik fremhævede socialdemokraterne Mattias Tesfaye og Kaare Dybvad Ballerup som mønstereksempel på, at partiets integrationspolitik bærer frugt. Her er partiformand Mette Frederiksen på besøg hos Socialdemokraterne i netop Ballerup den 1. maj. 

’Ballerup er et godt eksempel på, at man burde droppe ghettoplanen’

I Information torsdag forsvarede socialdemokraterne Mattias Tesfaye og Kaare Dybvad ghettoplanen og kritiserede dele af venstrefløjen for at gå for meget op i identitetspolitik, når de er imod de omstridte tiltag, der skal komme parallelsamfund til livs. Men ifølge R og EL er det netop S, der fører identitetspolitik, når de stemmer for tiltagene i ghettoplanen
’Jeg er født her, gået i skole og taget en uddannelse, og nu har jeg et arbejde, så jeg har Danmark under huden,’ siger Fatlum Imeri.

Fatlum fra ’ghettoen’ Agervang: »Det var godt for mig at komme i vuggestue«

Kampen mod såkaldte ghettoer er klassisk socialdemokratisme, fordi det sikrer lige muligheder i praksis og hjælper de svageste, skrev to socialdemokrater i en kronik i torsdagens Information. Vi har besøgt 18-årige Fatlum Imeri, der bor i et socialt udsat boligområde og begyndte sin integration i vuggestuen

Sider

Mest læste

  1. Regeringen spreder fordomme om indvandrere i ny rapport om udsatte boligområder
    Økonomi- og Indenrigsministeriet har igen udsendt en rapport, hvis konklusioner om de såkaldte parallelsamfund er i klart modstrid med den dokumenterede virkelighed. Rapporten illustrerer, at regeringens ghettoplan er baseret på fordomme, skriver boligforsker i dette debatindlæg
  2. Ulighed rammer alle
    Ulighed går ikke kun ud over samfundets fattigste. Også dem på toppen må se deres livskvalitet forringet af sociale dårligdomme, viser ny forskning. I Danmark har tiltag som starthjælp, lavere topskat og kontanthjælpsloft forstærket det sociale hierarki. Det går i sidste ende ud over alle danskeres livskvalitet
  3. Ghettoen kan lære os at leve med hinanden i et multietnisk samfund
    En ghetto er pr. definition beboet af en etnisk eller socialt homogen gruppe. Så det er paradoksalt, at de områder, vi definerer som ghettoer, faktisk er Danmarks mest blandede. Og dem, der kan lære os mest om at leve i et moderne samfund med mange kulturer
  4. Globalisering giver ulighed
    Der går en lige linje fra globalisering til marginalisering og ghettoisering
  5. Farvel til myten om den negative sociale arv
    Den negative sociale arv er en illusion. En yderst skadelig illusion, som forskere og socialarbejdere har opbygget, værnet om og misbrugt gennem mere end 30 år. Det mener forfatterne til en ny bog om begrebet, som er blevet politikernes bedste ven – og ideelle fjende
  6. Kommune ville hjælpe udsatte børn – nu bliver den beskyldt for at gøre Danmark til DDR
    Regeringen vil med et initiativ i ghettopakken opspore problemer hos børnefamilier ved hjælp af øget datadeling. Det er inspireret af en idé i Gladsaxe Kommune, som ifølge kommunens familiechef vil hjælpe udsatte børn. Men kritikere kalder det totalitært
  7. Ordet ghetto bliver brugt som selvstændigt argument for voldsomme indgreb
    Den historieløse brug af ghettobegrebet risikerer at gøre det til et socialt våben. Det kan komme til at spille en afgørende betydning for en udvikling, vi har set før
  8. Kommunerne må kæmpe for at sikre, at ghettoplanen ikke fører til dumme nedrivninger
    Tusinder af gode almene boliger risikerer at forsvinde i de kommende år på grund af regeringens ghettolov. Boligorganisationer og kommuner må arbejde sammen om at sikre, at konsekvenserne bliver så skånsomme som muligt