Emne

ghettoisering

Feature
5. december 2020

Danmarks ghetto-strategi er »et kæmpestort eksperiment«. I Blåkildegård er de bekymrede for følgerne

Antallet af områder på regeringens ghettoliste er faldet. Betyder det, at der er færre problemer, eller er de bare blevet spredt ud? Information har besøgt et alment boligområde i Taastrup, hvor familier fra en af de hårde ghettoer i kommunen er blevet genhuset. Nu frygter ejendomsselskabet og flere beboere, at området er på vej mod ghettolisten
Tre piger hænger ud foran lokalet, hvor der hver mandag er lektiecafe for kvarterets børn.
Læserbrev
17. december 2019

FN dumper ghettopakken, fordi den diskriminerer ikke-vestlige borgere

I en nyligt udgivet rapport kalder FN den danske ghettoliste diskriminerende og opfordrer direkte til at droppe ghettodefinitionen, fordi den diskriminerer ikkevestlige borgere. Det bør give regeringen en alvorlig hovedpine, skriver John Graversgaard i dette debatindlæg
Kronik
16. april 2019

Regeringen spreder fordomme om indvandrere i ny rapport om udsatte boligområder

Økonomi- og Indenrigsministeriet har igen udsendt en rapport, hvis konklusioner om de såkaldte parallelsamfund er i klart modstrid med den dokumenterede virkelighed. Rapporten illustrerer, at regeringens ghettoplan er baseret på fordomme, skriver boligforsker i dette debatindlæg
I en undersøgelse, som jeg foretog i 2006 blandt beboerne i tre af de mest kendte områder, Mjølnerparken, Vollsmose og Gellerupparken, svarede kun to procent, at de gerne ville bo i et område med et flertal af indvandrere. Det er således ikke rigtigt, at disse indvandrere har bosat sig i områderne for at undgå danskere, skriver adjungeret professor Hans Skifter Andersen.
Kommentar
5. marts 2019

Kommunerne må kæmpe for at sikre, at ghettoplanen ikke fører til dumme nedrivninger

Tusinder af gode almene boliger risikerer at forsvinde i de kommende år på grund af regeringens ghettolov. Boligorganisationer og kommuner må arbejde sammen om at sikre, at konsekvenserne bliver så skånsomme som muligt
Tusinder af gode almene boliger risikerer at forsvinde i de kommende år på grund af regeringens ghettolov. Boligorganisationer og kommuner må arbejde sammen om at sikre, at konsekvenserne bliver så skånsomme som muligt
Læserbrev
3. december 2018

Kaare Dybvad og Kirsten Normann Andersen stemmer for massive nedrivninger og tvangsflytninger

En afgørende forskel fra den gamle plan for Gellerup er, at beboerne fra de nedrevne boligblokke ikke længere må blive boende i Gellerup. En anden væsentlig forskel er, at beboerne stemte ja til den gamle plan, mens de slet ikke vil blive spurgt om den nye plan. Kirsten Normann Andersen og Kaare Dybvad har selv været med til at vedtage vedtage ghettoplanen i Folketinget
Feature
1. december 2018

»De kan da ikke bare smide os ud eller rive vores bygninger ned«

For nylig kom det frem, at Helsingørs borgmester har arbejdet for at få boligområdet Nøjsomhed/Sydvej på ghettolisten. En liste, de fleste arbejder for at komme væk fra, og som offentliggøres den 1. december. Men hvad tænker beboerne egentlig selv om at bo der? Information tegner et portræt af et af Danmarks omstridte boligområder
Hasse Oschlak er formand for afdelingsbestyrelsen i Nøjsomhed. Han synes, at ’ghetto’ er et grimt ord, men måske kan de få nogle redskaber til at gøre området bedre, hvis de kommer på listen, siger han.
Læserbrev
26. november 2018

S og SF ser tilsyneladende almene boliger som et problem i sig selv

Det virker som om, mange politikere ikke kender os, der bor alment. Som om de tror, vi er anderledes
Læserbrev
16. november 2018

Regeringen puster arbejdsløsheden i ghettoer kunstigt op

Med sin ghettoplan gør regeringen det til et selvstændigt problem, at de almene boliger fremskaffer gode boliger med en rimelig husleje til mennesker, der pga. eksempelvis helbredsmæssige problemer har mistet arbejdsevnen. Hvad er egentlig meningen?
Feature
5. november 2018

‘Ghettoen’ Skovgårdsparken bruger radikale metoder for at komme af med arbejdsløse beboere

Et boligkvarter i det vestlige Aarhus risikerer at havne på regeringens liste over ’hårde ghettoer’. Det har fået beboerne til at tage radikale metoder i brug for at komme af med arbejdsløse beboere. Sammen med kommunen kæmper de en kamp mod tiden for at få lov at bevare deres kvarter
Allan Röhl er 63 år og arbejdsløs chauffør. Han bor i en treværelseslejlighed i Skovgårdsparken i det vestlige Aarhus med sin hustru Judith Röhl. Han forstår ikke, hvorfor området er på ghettolisten, og at nogle af bygningerne risikerer at blive revet ned trods nylig renovering: »Husene fejler sgu da ikke noget. Det er politikerne selv, der har skabt problemerne. Og nu vil de tørre problemerne af på os bagefter. Den holder ikke. Det er mit hus det her!«
Baggrund
20. oktober 2018

Da lægerne endelig kom tilbage til Tingbjerg

I tre år var der ingen læge, der gad åbne en praksis i den belastede københavnske bydel Tingbjerg. Men nu er lægerne tilbage. En af dem er Amneh Hawwa. Sammen med sine kolleger tager hun sig af patienter, der har eftervirkninger fra kvindelig omskæring, som ikke har råd til medicin, og som i nogle tilfælde har taget piller i årevis uden at have forstået, hvad de egentlig fejler
Man hører jo ting hist og pist, men kvinderne, der kommer her, er blevet omskåret, før de er kommet til Danmark. Jeg ser det ikke hos den unge generation, siger Amneh Hawwa om sine patienter.

Sider

  • Baggrund
    10. januar 2015

    Perkernes sproglige kamp

    En perker er ikke en perker, men en perker, der ikke er den perker, du tror du ved, hvem er. En seismografisk lytten til gadens sprog blev omsat til en håndbog i ghettodansk. ’Gade/dansk ordbog’ er et must for alle talende, læsende og tænkende, der trættes af danernes idelige selvforblindelser
    På vej. Sproget er allestedsnærværende, og dets oprindelse har altid været genstand for spekulationer. Et er sikkert: Det er hele tiden i bevægelse, og bogen tegner et billede af, hvor det lige p.t. er på vej hen.
  • Kronik
    15. januar 2018

    Ghettoen kan lære os at leve med hinanden i et multietnisk samfund

    En ghetto er pr. definition beboet af en etnisk eller socialt homogen gruppe. Så det er paradoksalt, at de områder, vi definerer som ghettoer, faktisk er Danmarks mest blandede. Og dem, der kan lære os mest om at leve i et moderne samfund med mange kulturer
    Ifølge international forskning er naboskabet og livet i ghettoen ikke nødvendigvis anderledes end i andre boligområder. Men beboere i såkaldt ghettoiserede områder er præget af, at disse i den offentlige debat omtales som dysfunktionelle problemområder, skriver antropolog Tina Gudrun Jensen. Her er vi i Gellerup i Aarhus.
  • Kronik
    16. april 2019

    Regeringen spreder fordomme om indvandrere i ny rapport om udsatte boligområder

    Økonomi- og Indenrigsministeriet har igen udsendt en rapport, hvis konklusioner om de såkaldte parallelsamfund er i klart modstrid med den dokumenterede virkelighed. Rapporten illustrerer, at regeringens ghettoplan er baseret på fordomme, skriver boligforsker i dette debatindlæg
    I en undersøgelse, som jeg foretog i 2006 blandt beboerne i tre af de mest kendte områder, Mjølnerparken, Vollsmose og Gellerupparken, svarede kun to procent, at de gerne ville bo i et område med et flertal af indvandrere. Det er således ikke rigtigt, at disse indvandrere har bosat sig i områderne for at undgå danskere, skriver adjungeret professor Hans Skifter Andersen.
  • Analyse
    3. marts 2018
    Virkelig berøringsangst er angsten for at finde dét ved den anden, der ikke stemmer overens med det billede, man har.
  • 17. december 2004

    Farvel til myten om den negative sociale arv

    Den negative sociale arv er en illusion. En yderst skadelig illusion, som forskere og socialarbejdere har opbygget, værnet om og misbrugt gennem mere end 30 år. Det mener forfatterne til en ny bog om begrebet, som er blevet politikernes bedste ven – og ideelle fjende
  • 22. marts 2006

    Avisen som forretning og demokratiets vogter

    Hvorfor slår toneangivende chefredaktører konkurrenterne i hovedet med mærkatet 'politisk', mens de selv påberåber sig objektiv nyhedsdækning? Muhammed-sagen er en kærkommen anledning til en tiltrængt debat om pressens demokratiske rolle i det 21. århundrede
  • Kronik
    29. oktober 2010

    Gyldne regler for forebyggelse af kriminalitet

    Børn og unge, som er kriminelle, opfører sig truende og udøver hærværk og vold, skaber utryghed i skoler, butikscentre og lokalområder. Deres adfærd udgør et stort problem i de såkaldte ghettoer, som vi skal gøre noget ved. Men hvad kan en holdbar løsning være?
    Tingbjerg ved København er blevet udpeget som et meget belastet ghetto°©°©omr?de.
  • Analyse
    16. oktober 2010

    Det hårde mod det bløde

    Ghettoerne splitter både på højre- og venstrefløj. Mellem de hårde og de bløde midler, mellem hvad der virker og ikke virker, og i opfattelsen af hvor slemt det står til