Menu
Log ind

Emne

ghettoisering

Socialdemokraten Jarl Feyling er etnisk dansker, og sammen med sin mor er han en del af Danmarks ghettobefolkning. ’Folk med vores hudfarve har også i stor stil – med Løkkes termer – formået at fravælge det øvrige Danmark – helt uden hjælp fra fjerne religioner,’ skriver han.

Gid dem i de sorte huller dog bare ville passe sig selv

For Lars Løkke står ghettoerne i opposition til Danmark. Beboerne er ikke som resten af danskerne, og de generer os. Derfor skal ghettoerne fjernes. Problemet for Løkke er, at man ikke kan komme problemerne til livs, før man forstår, at ghettoerne er lige så meget Danmark som pæne villahaver

Statsministeren lever i et parallelunivers

Læserbrev
I romanen ’Planen’ skildrer Morten Pape sin opvækst i Urbanplanen på Amager, hvor han hænger ud med dem, der har en brunere hudfarve end han selv, opsamler somaliske gloser og endda faster med muslimerne en enkelt gang. Det giver ham tilnavnet Perker-Pape. (Arkivfoto).

Litteraturen viser os livet blandt de betonblokke, som Lars Løkke vil rive ned

Ghettoernes parallelsamfund skal afvikles, hvis det står til statsministeren. Men hvordan ser livet blandt betonblokkene egentlig ud indefra? Vi har kastet blikket mod litteraturen, der de seneste år har budt på en lang række skildringer af Danmarks udsatte boligområder

’En bulldozer kan være løsningen nogle steder’

’Hvis vi gør beboerne afhængige af os, så har vi ikke gjort vores arbejde, når vi trækker os ud om fire år, eller hvor lang tid projektet nu kommer til at køre’
De helt store problemer handler om kriminalitet og bandedannelse og er relateret til ganske, ganske få ude i de almene boligområder,’ siger Palle Adamsen, der er formand for interesseorganisationen Danmarks Almene Boliger. Her er det Vollsmose. 

Bander og kriminelle familier terroriserer boligområder

Det går faktisk bedre i det, vi kalder ghettoerne. Men bander og kriminelle familier terroriserer kvartererne, viser ny undersøgelse
Mjølnerparken fylder 30
I 1980’erne var en del af de gamle lejligheder på Vesterbro og Nørrebro i langt dårligere stand end i dag, og folk flyttede velvilligt ud mod de nye byggerier, som bl.a. Mjølnerparken, hvor der var lys og luft.

Mjølnerparken blev bygget til middelklassen. Dengang var der ingen, der talte om ghettoer

Mjølnerparken fylder 30 år. I dag er den kendt som et af de mest belastede områder i Danmark, og den har de seneste måneder været centrum for bandekonflikten i København. Information gik en tur med arkitekten bag bebyggelsen, som for 30 år siden blev bygget som en boligkarré for middelklassen med altaner på alle lejligheder, et bofællesskab for seniorer og kunst i gårdene
Indvandrerkvinder til danskundervisning i Cafe Nora i Mjølnerparken. Med en boligsocial indsats, som har aktiveret og trukket på de lokale beboeres ressourcer, i stedet for at trække på eksperter og konsulenter, der kommer udefra, er det lykkedes at løfte Mjølnerparken.

Ja, der er bander i Mjølnerparken. Men der er også fremskridt

Mjølnerparken fremstilles som bandekonfliktens epicentrum. Men faktisk er boligområdet et studie i, hvordan en boligsocialindsats kan løfte et område. For ti år siden var området præget af mistillid og konflikt. I dag er kriminalitetsraten faldet til under niveauet i ghettokriterierne, og stadigt flere af de unge uddanner sig
Postnord meddelte i går, at de midlertidigt vil stoppe med at levere post i Vollsmose på grund af trusler. I Vollsmose erkender de, at der er problemer, men er trætte af den konstante negative omtale.

’Åh nej, nu igen’ – endnu et sammenstød mellem myndigheder og unge i Vollsmose

Postnord i Odense har midlertidigt afbrudt postomdelingen i Vollsmose, fordi ansatte er blevet truet og chikaneret af unge mænd i boligområdet. Det er langtfra første gang, at utilpassede unge og myndighederne støder sammen i boligområdet. Boligselskab, socialarbejdere og beboere anerkender problemer, men ærgrer sig over bombastisk mediedækning

Ghettoficér ikke udsatte boligområder

Læserbrev
Mange udsatte unge blomstrer op i gymnasiet, men den succes vil de nye karakterkrav fratage dem, siger ekspert.

Ghettoens børn bryder den sociale arv i gymnasiet. Nye karakterkrav vil forhindre dem i at komme ind

Det er især unge fra de udsatte boligområder på regeringens ghettoliste, som vil blive ramt af de nye karakterkrav til gymnasiet, viser ny analyse fra tænketanken Kraka. Det er problematisk både for samfundets sammenhængskraft og økonomien, vurderer eksperter

Sider

Mest læste

  1. Perkernes sproglige kamp
    En perker er ikke en perker, men en perker, der ikke er den perker, du tror du ved, hvem er. En seismografisk lytten til gadens sprog blev omsat til en håndbog i ghettodansk. ’Gade/dansk ordbog’ er et must for alle talende, læsende og tænkende, der trættes af danernes idelige selvforblindelser
  2. Regeringen spreder fordomme om indvandrere i ny rapport om udsatte boligområder
    Økonomi- og Indenrigsministeriet har igen udsendt en rapport, hvis konklusioner om de såkaldte parallelsamfund er i klart modstrid med den dokumenterede virkelighed. Rapporten illustrerer, at regeringens ghettoplan er baseret på fordomme, skriver boligforsker i dette debatindlæg
  3. Globalisering giver ulighed
    Der går en lige linje fra globalisering til marginalisering og ghettoisering
  4. FN dumper ghettopakken, fordi den diskriminerer ikke-vestlige borgere
    I en nyligt udgivet rapport kalder FN den danske ghettoliste diskriminerende og opfordrer direkte til at droppe ghettodefinitionen, fordi den diskriminerer ikkevestlige borgere. Det bør give regeringen en alvorlig hovedpine, skriver John Graversgaard i dette debatindlæg
  5. Bander og kriminelle familier terroriserer boligområder
    Det går faktisk bedre i det, vi kalder ghettoerne. Men bander og kriminelle familier terroriserer kvartererne, viser ny undersøgelse
  6. Vi taler og taler og taler om parallelsamfund – men vi ved ikke, hvad vi taler om
    I 1960’erne var ’parallelsamfund’ noget positivt, der skulle forbedre Danmark. I dag dækker begrebet over en nærmytologisk frygt for ’sorte huller på landkortet’, som truer vores eksistens. Ny ph.d.-afhandling kortlægger for første gang opblomstringen af et centralt, men ifølge forskeren dårligt defineret begreb i indvandrerdebatten
  7. Berøringsangst er angsten for at finde dét ved den anden, der ikke stemmer overens med det billede, man har
    Kan man røre ved Tingbjerg?
  8. Ulighed rammer alle
    Ulighed går ikke kun ud over samfundets fattigste. Også dem på toppen må se deres livskvalitet forringet af sociale dårligdomme, viser ny forskning. I Danmark har tiltag som starthjælp, lavere topskat og kontanthjælpsloft forstærket det sociale hierarki. Det går i sidste ende ud over alle danskeres livskvalitet