Emne

ghettoisering

Det kræver politisk mod at skabe lighed mellem Stockholm og de fremmedgjorte forstader

Sverige er længe blevet beskyldt for at vende det blinde øje til udfordringerne med integration og mangel på social sammenhængskraft. Nu er debatten blæst op med skudmord, bilbrande og overskrifter om ’lovløst land’ og tab af politikontrol i Sveriges mest segregerede områder
Sverige
Sveriges udsatte boligområder trækker overskrifter som ’no go-zoner’ og ’lovløst land’. Senest fik Stockholm-forstaden Rinkeby verdens opmærksomhed, da angreb mod politiet brød ud få dage efter Trumps udtalelse om, at der er problemer i Sverige. I fire dage flyttede Information til Rinkeby, og opdagede en bydel, hvor unge og voksne oplever intens stigmatisering og har mistet tilliden til både medier og myndigheder
Sveriges udsatte boligområder trækker overskrifter som ’no go-zoner’ og ’lovløst land’. Senest fik Stockholm-forstaden Rinkeby verdens opmærksomhed, da angreb mod politiet brød ud få dage efter Trumps udtalelse om, at der er problemer i Sverige. I fire dage flyttede Information til Rinkeby, og opdagede en bydel, hvor unge og voksne oplever intens stigmatisering og har mistet tilliden til både medier og myndigheder

Der blev råbt ’perkerfrit Danmark!’, så ingen var i tvivl om, hvor vi stod

Jeg voksede op i en såkaldt ghetto. Vi sloges internt – danskere mod tyrkere, tyrkere mod somaliere og somaliere mod danskere. Den indre splittelse var afgrundsdyb, og det omgivende samfund kunne man slet ikke stole på. Kun få krævede deres ret, og dem udenfor ghettoen var ligeglad med os, så længe problemerne ikke spredte sig

Gymnasieghetto på Frederiksberg

Læserbrev

Den godkendte indvandring

Læserbrev

Gør op med opdelte skoler

Læserbrev

»Der er sket et skred«

De er begge vokset op i Gellerup, har gået på samme skole og endda haft samme underbo. Men i dag har de aarhusianske rådmænd, venstremanden Bünyamin Simsek og den radikale Rabih Azad-Ahmad helt forskellige syn på, hvordan det står til i Danmarks tredjefattigste kvarter – og hvordan Aarhus-bydelens sociale problemer skal gribes an

Vi taler og taler og taler om parallelsamfund – men vi ved ikke, hvad vi taler om

I 1960’erne var ’parallelsamfund’ noget positivt, der skulle forbedre Danmark. I dag dækker begrebet over en nærmytologisk frygt for ’sorte huller på landkortet’, som truer vores eksistens. Ny ph.d.-afhandling kortlægger for første gang opblomstringen af et centralt, men ifølge forskeren dårligt defineret begreb i indvandrerdebatten

Ghettoens ’prinser’ har brug for hjælp

En generation af unge mænd lider under gammeldags syn på kønsroller og forkvaklede forestillinger om ære. Vi skal turde stille krav til forældrene

’Jeg har læst og hørt så mange løgne om det sted jeg kommer fra’

Det er 10 år siden, at de parisiske forstæder stod i brand. Den dansk-franske kunster Johannes Sivertsen er vokset op der. Nu er han tilbage i Clichy-sous-Bois i et socialcenter, for i samarbejde med beboerne at male deres liv

Sider

Mest læste

  1. En perker er ikke en perker, men en perker, der ikke er den perker, du tror du ved, hvem er. En seismografisk lytten til gadens sprog blev omsat til en håndbog i ghettodansk. ’Gade/dansk ordbog’ er et must for alle talende, læsende og tænkende, der trættes af danernes idelige selvforblindelser
  2. Økonomi- og Indenrigsministeriet har igen udsendt en rapport, hvis konklusioner om de såkaldte parallelsamfund er i klart modstrid med den dokumenterede virkelighed. Rapporten illustrerer, at regeringens ghettoplan er baseret på fordomme, skriver boligforsker i dette debatindlæg
  3. Der går en lige linje fra globalisering til marginalisering og ghettoisering
  4. I en nyligt udgivet rapport kalder FN den danske ghettoliste diskriminerende og opfordrer direkte til at droppe ghettodefinitionen, fordi den diskriminerer ikkevestlige borgere. Det bør give regeringen en alvorlig hovedpine, skriver John Graversgaard i dette debatindlæg
  5. Det går faktisk bedre i det, vi kalder ghettoerne. Men bander og kriminelle familier terroriserer kvartererne, viser ny undersøgelse
  6. I 1960’erne var ’parallelsamfund’ noget positivt, der skulle forbedre Danmark. I dag dækker begrebet over en nærmytologisk frygt for ’sorte huller på landkortet’, som truer vores eksistens. Ny ph.d.-afhandling kortlægger for første gang opblomstringen af et centralt, men ifølge forskeren dårligt defineret begreb i indvandrerdebatten
  7. Kan man røre ved Tingbjerg?
  8. Ulighed går ikke kun ud over samfundets fattigste. Også dem på toppen må se deres livskvalitet forringet af sociale dårligdomme, viser ny forskning. I Danmark har tiltag som starthjælp, lavere topskat og kontanthjælpsloft forstærket det sociale hierarki. Det går i sidste ende ud over alle danskeres livskvalitet