Menu
Log ind

Emne

global opvarmning

Snefald er blevet et sjældent syn i det danske land. Her ses et delvist snedækket landskab fra Mols Bjerge i 2011.

Den varmeste januar i 146 år

For en måned siden fortalte flere forskere i Information, hvordan den danske vinter vil forandre sig og stort set forsvinde i løbet af de kommende 50 til 100 år. Allerede en måned senere synes det at være sket. Det er vinter uden vinter – og det var det også sidste år
Greta Thunberg og den grønne ungdomsbevægelse har været med til at udbrede budskabet i FN’s Klimapanels 1,5-gradersrapport. På billedet deltager Greta Thunberg ved en klimaaktion i Torino.

630 sider, som forandrede den globale klimadebat: »Vi er ikke for radikale. Hvis noget er vi for konservative«

FN’s Klimapanels 1,5-gradersrapport fra 2018 fik større gennemslagskraft, end nogen FN-rapport nogensinde havde fået tidligere. Den blev båret frem af den grønne ungdomsbevægelse og er i dag uomgængelig i de politiske processer. Vi var ikke for radikale – hvis noget var vi for konservative, siger en af folkene bag, som Information mødte på COP25 i Madrid

FN-eksperter: Højere CO2-indhold i atmosfæren end i flere millioner år

Igen i år sætter koncentrationen af drivhusgasser rekord, og der er ingen tegn på opbremsning fastslår Verdens Meteorologiorganisation, WMO
Hele den menneskelige civilisations udvikling er foregået inden for en ganske kort, enestående stabil periode i planetens lange historie. Nu er vi via klimaændringerne ved at sætte denne unikke stabilitet over styr og kaste civilisationen ud i en kaotisk, uforudsigelig fremtid

Hvis du vil forstå, hvor alvorlig en situation vi står i, så kig grundigt på denne graf

Hele den menneskelige civilisations udvikling er foregået inden for en ganske kort, enestående stabil periode i planetens lange historie. Nu er vi via klimaændringerne ved at sætte denne unikke stabilitet over styr og kaste civilisationen ud i en kaotisk, uforudsigelig fremtid
I årtier har vi vidst, hvad problemet var, men ikke været i stand til at handle. Det ser us til at ændre sig nu, mener Jørgen Steen Nielsen.

Måske kan vi overvinde klimakrisen ved at genopdage forbindelsen til naturen

... Det siger klimajournalist Jørgen Steen Nielsen, der torsdag udkommer med en ny bog. Mette-Line Thorup tog sin kollega med på café for at finde ud af, hvordan det er at føre klimakamp i tre årtier
Den 7. december 1895 stod 60 procent af Morsøs gader under vand. Billedet er fra Nygade,hvor drengen i midten efter sigende stager sig frem stående i en åben kiste.

I stormflodens jyske spor

Klodens ophedning gengiver paradoksalt naturen dens vilde kræfter
Donald Trump ved G20-topmødet i Osaka den 29. juni 2019. Her diskuterede verdenslederne blandt andet klimaforandringerne.

Her er Donald Trumps fem farligste angreb på miljøet

Trump-administrationens nedskæringer på miljøbeskyttelse sætter amerikanernes helbred på spil
Donald Trumps holder tale om klimaet den 8. juli. Præsidenten undlod dog at nævne ordet ’klima’.

Trumps store erkendelse: Du kan ikke blive valgt som præsident, hvis du er klimabenægter

Sat på spidsen kan Trumps store klimatale, hvor han undlod ordet ’klima’, udlægges som den demokratiske fornufts kollaps i Amerika. Selv om talen var fuld af løgn, afslørede den dog også, at præsidenten ikke længere kan ignorere klimakrisen

Pensionisterne burde gå foran i klimakampen

Pensionister må droppe dannelsesrejserne og tænke mere på klimaet og deres efterkommere. Investér i grøn teknologi og vejled ungdommen, opfordrer Signe Madsen i dette debatindlæg
Klimaaktivist Greta Thunberg til demonstration i Stockholm.

Greta Thunberg: Jo, klimastrejke nytter – også selv om vi ikke har svarene

Det er urimeligt at afkræve børn og unge præcise svar på, hvordan verden skal løse klimakrisen og urimeligt ikke at tage os alvorligt, når vi kræver handling, skriver bannerføreren for skolestrejkebevægelsen, Greta Thunberg

Sider

Mest læste

  1. Det moderne menneske er blevet en planetforandrende kraft
    På få generationer er mennesket blevet den altdominerende forandrende kraft på planeten. Forskere taler om en helt ny geologisk epoke, hvor Jordens fremtid kontrolleres og afgøres af os
  2. Vi er indtrådt i en ny geologisk epoke: Antropocæntiden
    Eksperter mener, at den menneskelige civilisations påvirkning af planeten Jorden nu er så markant, at det må få konsekvenser for vores geologiske tidsskala-inddeling: hønsehold, atomprøvesprængninger, plastikforurening og klimaopvarmning foreslås som skelsættende kriterier
  3. Målet er tredobbelt bundlinje
    Kapitalistiske virksomheder skal tjene penge, også om 20-30 år. Derfor retter en stigende del af dem opmærksomheden mod ansvaret for mere end blot indtjeningen. I starten af ugen indgik Novo Nordisk en forpligtende klimaaftale med Verdensnaturfonden...
  4. Greta Thunberg: Jo, klimastrejke nytter – også selv om vi ikke har svarene
    Det er urimeligt at afkræve børn og unge præcise svar på, hvordan verden skal løse klimakrisen og urimeligt ikke at tage os alvorligt, når vi kræver handling, skriver bannerføreren for skolestrejkebevægelsen, Greta Thunberg
  5. Apokalypsens tidsalder
    Klimaforandringerne er blevet vor tids fortælling om verdens undergang, der har erstattet fortællinger om atomkrig, meteornedslag og alt det andet, vi engang frygtede. Men truslen om undergang er ikke længere nok til at få os til at handle – vi har brug for inspirerende historier om, at det nytter
  6. Her er Donald Trumps fem farligste angreb på miljøet
    Trump-administrationens nedskæringer på miljøbeskyttelse sætter amerikanernes helbred på spil
  7. Klimaforskere: Ja tak til atomkraft
    Vi får brug for atomkraft, hvis vi vil redde kloden for klimaforandringerne, lyder det overraskende i et åbent brev fra fire af verdens førende klimaforskere. Men nye atomkraftværker tager så lang tid at bygge og er så dyre, at de ikke når at modvirke klimaforandringerne, før det er for sent, lyder modsvaret
  8. Afrika er i alvorlig klimafare
    Verdens fattigste kontinent har leveret det mindste bidrag til menneskeskabt global opvarmning, men rammes først og hårdest af klimaskaderne - er en delvis kompensation fra den udviklede verden et urimeligt forlangende?