De, som styrer landet, mener ikke, at vi bør gå forrest. Jeg mener, at man altid bør gå forrest, når man kan. Og når det gælder en bæredygtig omstilling, er vi nogle af dem, som bedst kan.
På Davos-mødet taler man først om alvorstunge globale emner som klimaet og den økonomiske stagnation. Derefter følger en hedonistisk udrensning med højprofilerede cocktailparties og vilde nattefester
En venstreorienteret EU-politik skal nytænke solidaritetsbegrebet. Og opdatere sig i forhold til den verden, vi er på vej ind i. Her er der brug for, at alle venstreorienterede i verden forener sig – ikke for at de melder sig ud.
De fleste er vist enige om, at 2016 har været et værre lorteår. Brexit, Trump, Bowie, Aleppo, Nice... Men under nyhedsstrømmens overskrifter er der sket mange fremskridt i verden, som man bør glæde sig over
Det er altid opløftende at se civile kræfter gribe ind, når krisen rammer. Men vil vi forhindre de altødelæggende konsekvenser af vejrfænomener som stormflod, må vi stå sammen et andet sted end i det nære
Myterne har det med at have en vis profetisk karakter. Desværre siger de ikke noget om fremtiden i et umiddelbart forståeligt sprog. Måske skulle vi dvæle noget mere ved dem end ved nyhederne om alt det, der går den gale vej
Med et kamera under armen dokumenterer fotograf og biolog Carsten Egevang den grønlandske fangerkultur, som er i fare for at forsvinde på grund af de klimaforandringer, der præger Grønland netop nu
For tredje år i træk stiger antallet af hungerramte og -truede i verden, viser ny FN-rapport. Hovedårsagerne er konflikt og ikke mindst voldsomt klima, der giver tørke og oversvømmelser. Men selv med klimaforandringer kunne vi indrette vores systemer, så der var mad nok til hele verden i al overskuelig fremtid
Klimaforandringerne er blevet vor tids fortælling om verdens undergang, der har erstattet fortællinger om atomkrig, meteornedslag og alt det andet, vi engang frygtede. Men truslen om undergang er ikke længere nok til at få os til at handle – vi har brug for inspirerende historier om, at det nytter
På få generationer er mennesket blevet den altdominerende forandrende kraft på planeten. Forskere taler om en helt ny geologisk epoke, hvor Jordens fremtid kontrolleres og afgøres af os
Vi får brug for atomkraft, hvis vi vil redde kloden for klimaforandringerne, lyder det overraskende i et åbent brev fra fire af verdens førende klimaforskere. Men nye atomkraftværker tager så lang tid at bygge og er så dyre, at de ikke når at modvirke klimaforandringerne, før det er for sent, lyder modsvaret
Eksperter mener, at den menneskelige civilisations påvirkning af planeten Jorden nu er så markant, at det må få konsekvenser for vores geologiske tidsskala-inddeling: hønsehold, atomprøvesprængninger, plastikforurening og klimaopvarmning foreslås som skelsættende kriterier
Danskerne er langt mere bekymrede over klimaet end over den økonomiske krise, viser ny måling. Men det kniber med at ændre de personlige vaner for klimaets skyld. Politikerne må sige det højt og gøre det nemmere at ændre adfærd, siger forsker
Hele den menneskelige civilisations udvikling er foregået inden for en ganske kort, enestående stabil periode i planetens lange historie. Nu er vi via klimaændringerne ved at sætte denne unikke stabilitet over styr og kaste civilisationen ud i en kaotisk, uforudsigelig fremtid
Verdens fattigste kontinent har leveret det mindste bidrag til menneskeskabt global opvarmning, men rammes først og hårdest af klimaskaderne - er en delvis kompensation fra den udviklede verden et urimeligt forlangende?
