Emne

global opvarmning

Fra den globale elites alpetop: Det går ned ad bakke

På forhånd var klimatruslen udpeget som den afgørende udfordring for de 2.400 erhvervsledere, politikere, eksperter og andre meningsdannere, der i denne uge mødes til World Economic Forum i Davos. Men uroen om den globale økonomi synes at stjæle fokus

Dansk forskning: Havene kan stige hurtigere end ventet

Den globale opvarmning har skabt lag af is i indlandsisen, der gør, at isen er blevet dårligere til at holde på smeltevandet, end forskere hidtil har troet

Fordi vi ved

2015, det varmeste år i målingernes historie, slutter for vildt. Ekstreme vejrforhold udløst af menneskeskabte klimaforandringer suppleret af det aktuelle El Niño-fænomen. En påmindelse til verden om, at klimatruslen ikke blev afmonteret med Paris-aftalen fra COP21-mødet i starten af december.

Balladen om de 40 pct.: Regeringen reddet på målstregen

Ny fremskrivning viser større CO2-reduktion end ventet og gør klimaminister Lars Christian Lilleholt meget glad. Venstre har fået Konservative med til at nøjes med ’op til’ 40 pct. CO2-reduktion i 2020

En ny æra kan begynde

Forhandlingerne risikerede at gå i stå, indtil USA og EU spillede et trumfkort. Efter tre nætters forhandlinger blev der så sat punktum for årtiers fiaskoer og indgået en historisk aftale

Klimatilpasning med slagside

Efter COP21 starter næste fase af den svære opgave: Hvordan man afbøder så kolossale bevægelser som klimaforandringer uden samtidig at skabe andre, utilsigtede skadevirkninger. Skræmmeeksemplerne er mange

USA er stadig klimabenægternes hjemland

Olie- og kulindustriens kampagne mod klimaforskere bærer en stor del af skylden for 35 års manglende amerikansk lederskab på den internationale arena. Sådan har det ikke altid været. Engang støttede republikanere og Exxon uhildet forskning

Kurs mod en Paris-aftale i alles smag

Alle leder efter formuleringer, der redder æren, men ikke nødvendigvis klimaet

COP21: På vej mod en (måske) farlig tekst

Kan ord dræbe? Hvis det er teksten i en klimaaftale, det handler om, så er svaret ja

Derfor er klima aldrig øverst på dagsordenen

Hvis vi vil motivere folk til at handle, er vi nødt til at droppe de abstrakte og komplicerede termer. Klimakrisen skal gøres nærværende – vi har nogle bud på hvordan

Sider

Mest læste

  1. Hele den menneskelige civilisations udvikling er foregået inden for en ganske kort, enestående stabil periode i planetens lange historie. Nu er vi via klimaændringerne ved at sætte denne unikke stabilitet over styr og kaste civilisationen ud i en kaotisk, uforudsigelig fremtid
  2. ... Det siger klimajournalist Jørgen Steen Nielsen, der torsdag udkommer med en ny bog. Mette-Line Thorup tog sin kollega med på café for at finde ud af, hvordan det er at føre klimakamp i tre årtier
  3. Det er urimeligt at afkræve børn og unge præcise svar på, hvordan verden skal løse klimakrisen og urimeligt ikke at tage os alvorligt, når vi kræver handling, skriver bannerføreren for skolestrejkebevægelsen, Greta Thunberg
  4. Danskerne er langt mere bekymrede over klimaet end over den økonomiske krise, viser ny måling. Men det kniber med at ændre de personlige vaner for klimaets skyld. Politikerne må sige det højt og gøre det nemmere at ændre adfærd, siger forsker
  5. På få generationer er mennesket blevet den altdominerende forandrende kraft på planeten. Forskere taler om en helt ny geologisk epoke, hvor Jordens fremtid kontrolleres og afgøres af os
  6. Vi får brug for atomkraft, hvis vi vil redde kloden for klimaforandringerne, lyder det overraskende i et åbent brev fra fire af verdens førende klimaforskere. Men nye atomkraftværker tager så lang tid at bygge og er så dyre, at de ikke når at modvirke klimaforandringerne, før det er for sent, lyder modsvaret
  7. Nytåret er en afslutning på det gamle år. Men hvad sker der, hvis vi kommer for sent til afslutningen?
  8. Eksperter mener, at den menneskelige civilisations påvirkning af planeten Jorden nu er så markant, at det må få konsekvenser for vores geologiske tidsskala-inddeling: hønsehold, atomprøvesprængninger, plastikforurening og klimaopvarmning foreslås som skelsættende kriterier