Emne

global opvarmning

Nyhed
21. maj 2015

Det økonomiske argument – ikke det moralske – skal redde klimaet

I takt med at den grønne omstilling bliver en god forretning, bør man droppe de moralske appeller, mener fagfolk fra erhvervslivet. Andre vægter betydningen af at sætte nye fællesskaber i centrum af klimaindsatsen
Høst fra Fødevarefællesskabet på Korsgade på Nørrebro.
Interview
21. maj 2015

’Jo, vaner kan godt ændres’

To unge kvinder dementerer udsagnet fra meningsmåling om, at danskerne ikke vil ændre vaner til gunst for klimaet. På de sociale medier følger en voksende skare deres ihærdige bestræbelser for at leve økologisk og komme affald til livs
Jeg prøver at vise helt lavpraktisk og fra et hverdagsperspektiv, hvordan man kan ændre sine vaner og leve mere bæredygtigt. Helt ned til, hvordan man gør sine daglige indkøb, hvordan man planlægger sin ferie, hvilken bank man har sine penge i – alle de konkrete ting, man kan foretage sig. Og så prøver jeg hele tiden at tegne forbindelsen mellem mine værdier og min hverdagspraksis, siger Emma Slebsagers
Nyhed
19. maj 2015

Danskerne bekymrer sig om klimaet, men ændrer ikke vaner

Danskerne er langt mere bekymrede over klimaet end over den økonomiske krise, viser ny måling. Men det kniber med at ændre de personlige vaner for klimaets skyld. Politikerne må sige det højt og gøre det nemmere at ændre adfærd, siger forsker
Kommentar
4. maj 2015

Et religiøst opgør med en udslettelseskultur

Videnskabsfolk og repræsentanter fra verdensreligionerne mødtes om et moralsk opgør med passiviteten over for klimaforandringerne
Ban Ki-moon deltog ved sidste uges konference i Vatikanet, hvor 60 videnskabsfolk og religiøse ledere var samlet
Interview
30. april 2015

Skal guderne redde miljøet?

Bunkevis af nedslående klimarapporter forslår ikke. Vi skal have gang i en ny grøn spiritualitet, hvis vi skal afværge det forestående miljøkollaps. Det mener religionshistoriker Jens-André P. Herbener, der har skrevet debatbogen ’Naturen er hellig’ om forholdet mellem klimakatastrofe og religion
Hinduister i Allahabad i Indien, hvor de tre floder Ganges, Yamuna og den mytiske Saraswati mødes. Ifølge filologen Jens-André P. Herbener har vi elementært brug for en genkomst af gamle religioner, der udskifter antropocentrisme med økocentrisme, og som ikke erklærer naturen død
Baggrund
21. april 2015

Bjørn Lomborg genopstår i Australien

Den klimafornægtende australske regering udstyrer den kontroversielle dansker med et ’konsensus center’ og en bevilling på 22 millioner kroner
Nyhed
16. april 2015

Verdensbankens chef: ’Stop tilskud til fossil energi’

Jim Yong Kim foreslår en fempunktsplan, der skal redde verden fra ødelæggende klimaforandringer gennem en mere kulstoffattig vækst og indførelsen af kulstofskat
Kullageret ved kraftværket i Oroszlany i Ungarn. Verdensbanken advarer om, at en skat på kulstof er nødvendig for at nedbringe klimatruslen.
Leder
13. april 2015

Investeringer til fremtiden?

Er vi, den enkelte dansker, klar til at lade hensynet til klimaet, samfundet og betingelserne for liv på jorden veje tungere end de ekstra pensionskroner, vi muligvis kunne få ved at sætte pengene i kul, olie og gas?
Baggrund
13. april 2015

’Vi må se at få nogle tænder, vi kan bide med’

Stadig flere grønne investoraktivister har mistet troen på, at de kan få olie- og gasselskaber til at nedtrappe eller opgive deres traditionelle kerneforretninger. De vil nu hellere presse dem ved at sælge deres aktier. Men eksperter advarer om, at det kan være risikabelt at lægge alle æg i én kurv
Stadig flere klimaaktivister mener ikke længere, at aktionærengagement rækker som strategi for at få olie-og gasselskaber til at opgive deres traditionelle kerneforrettningsområder.
Baggrund
1. april 2015

Hvor meget fossilt brændsel kan vi brænde af?

Tre tal om klima­forandringerne har øget bevidstheden om den enkle kendsgerning, at der er mere fossilt brændsel, end vi kan udvinde og brænde af uden også at øge risikoen for en katastrofe – men de fortæller ikke hele historien
Tre tal om klima­forandringerne har øget bevidstheden om den enkle kendsgerning, at der er mere fossilt brændsel, end vi kan udvinde og brænde af uden også at øge risikoen for en katastrofe – men de fortæller ikke hele historien

Sider

  • Klima
    22. oktober 2021

    Oliegigant vidste allerede i 1971 alt om klimaforandringer, men fortsatte med at pumpe olie og så tvivl

    Den franske oliegigant Total – som er den største aktør i den danske del af Nordsøen – vidste allerede for et halvt århundrede siden, at storstilet udvinding af fossil energi på længere sigt ville medføre globale opvarmning. Det fremgår af forskeres granskning af selskabet
    Forskere har fremdraget, at eksperter så tidligt som i 1971 i Totals eget brancheblad advarede om, at fortsat olie- og kulproduktion ville udløse katastrofale klimaforandringer. Her en af Totals platforme i Nordsøen 70 kilometer øst for Aberdeen.
  • Anmeldelse
    29. januar 2008

    Onkel Vanja som sprunget ud af teksten

    Den tyske skuespiller Jens Harzer leverer en genial præstation som lægen Astrow i opsætningen af Tjekhovs 'Onkel Vanja' på Deutsches Theater i Berlin. Man ønsker, at det aldrig var slut
    Jens Harzer er som lægen Astrow udstyret med et overdimensioneret cykelstyroverskæg, som han selv beskriver: -Dette overskæg er jo vanvittigt, komisk. Jeg er blevet komisk-. Ud over Harzer ses her (fra venstre) Bernd Stempel som Ilja Iljitsch Telegin, Meike Droste som Sonja, Gudrun Ritter som Maria Wassilijewna Woinizkaja og Ulrich Matthes som onkel Vanja.
  • Klima
    3. marts 2021

    Ny forskning: ’Grønlandspumpen’ er på sit laveste niveau i 1000 år

    Golfstrømmens transport af varmt vand til at mildne de nordvesteuropæiske vintre mindskes som følge af en svækket nordatlantisk cirkulation, viser ny forskning, og det øger faren for ekstremt vejr i Europa og oversvømmelser i USA
    Golfstrømmen påvirkes også af afsmeltningen af arktisk is, der udleder koldt vand i store mængder syd for Grønland, hvilket forstyrrer ’Grønlnadspumpen’
  • Baggrund
    5. september 2016

    Vi er indtrådt i en ny geologisk epoke: Antropocæntiden

    Eksperter mener, at den menneskelige civilisations påvirkning af planeten Jorden nu er så markant, at det må få konsekvenser for vores geologiske tidsskala-inddeling: hønsehold, atomprøvesprængninger, plastikforurening og klimaopvarmning foreslås som skelsættende kriterier
    For at forskerne kan beslutte sig for en lokalisering af begyndelsen på antropocæn, fokuserer de på steder, hvor de årlige lag dannes og undersøger f.eks. muddersedimenter ud for kysten ved Santa Barbara i Californien. Søbundssedimenter og iskerner fra Antarktis overvejes også.
  • Nyhed
    27. juni 2011

    Det moderne menneske er blevet en planetforandrende kraft

    På få generationer er mennesket blevet den altdominerende forandrende kraft på planeten. Forskere taler om en helt ny geologisk epoke, hvor Jordens fremtid kontrolleres og afgøres af os
    geologi den antropocæne tidsalder CO2-udledning global opvarmning
  • 28. januar 2006

    Målet er tredobbelt bundlinje

    Kapitalistiske virksomheder skal tjene penge, også om 20-30 år. Derfor retter en stigende del af dem opmærksomheden mod ansvaret for mere end blot indtjeningen. I starten af ugen indgik Novo Nordisk en forpligtende klimaaftale med Verdensnaturfonden...
  • Interview
    7. september 2019

    Måske kan vi overvinde klimakrisen ved at genopdage forbindelsen til naturen

    ... Det siger klimajournalist Jørgen Steen Nielsen, der torsdag udkommer med en ny bog. Mette-Line Thorup tog sin kollega med på café for at finde ud af, hvordan det er at føre klimakamp i tre årtier
    I årtier har vi vidst, hvad problemet var, men ikke været i stand til at handle. Det ser us til at ændre sig nu, mener Jørgen Steen Nielsen.
  • Nyhed
    19. maj 2015

    Danskerne bekymrer sig om klimaet, men ændrer ikke vaner

    Danskerne er langt mere bekymrede over klimaet end over den økonomiske krise, viser ny måling. Men det kniber med at ændre de personlige vaner for klimaets skyld. Politikerne må sige det højt og gøre det nemmere at ændre adfærd, siger forsker