Emne

global opvarmning

Brevkassen: Er det forsvarligt at tage ud og se verden?

I mange år har min mand og jeg drømt om at tage ud og se verden, så snart vi gik på pension. Vi har haft job med gode pensionsordninger, ligesom vi har nydt godt af boligpriserne de sidste årtier. Men netop, som vi er gået på pension denne sommer, er vi kommet i tvivl. Vi ved jo efterhånden, at flyrejser er meget skadelige for klimaet

Skisæsonen starter med 21 grader og høj sol. Kampen for klimaet fortsætter

Menneskets nuværende madvaner kan i sig selv føre til en temperaturstigning på 1,5 grader. Til gengæld sejler Trumps plan om at redde landets kulindustri

Ekspert om regeringens klimaplan: Som at satse på at vinde i lotteriet

Regeringen vil i sin klimaplan opnå halvdelen af den samlede CO2-reduktion ved at indregne forventet CO2-optag i marker. Men metoden til at skønne optaget er højst usikker, advarer eksperter. Høje temperatur og ringe høstudbytte som i denne sommer kan få klimaplanen til at falde helt fra hinanden

Vi burde stemme om, hvor varm en jordklode vi vil have

Hvor varm en jordklode vi vil have, burde lægges ud til valg i alle demokratier. Hvis vi på demokratisk vis beslutter, at det skal blive varmere, og at store dele af Danmark som konsekvens heraf kommer til at stå under vand, så fint med mig. Men det er ikke noget, jeg vil stemme på.

Regeringen har leveret en klimaplan med kurs mod katastrofen

Danmark opfylder ikke sine forpligtelser i Parisaftalen, hvis Folketinget vedtager klimaudspillet fra regeringen. 80 pct. af udspillets effekt opnås ved regnskabsøvelser, der ikke fordrer nogen ny klimaindsats

»Der er ikke noget, der overhovedet tyder på, at vi kan begrænse det til en temperaturstigning på kun 1,5 eller 2,0 grader«

FN’s klimarapport betragtes af mange som en bibel inden for klimaforskning og indeholder de overordene linjer til, hvordan verdenssamfundet bør imødegå globale klimaforandringer. Men hvad betyder det i en dansk kontekst? Information har spurgt to ngo’er, to politikere og en af forskerne bag rapporten
FN klimarapport

FN’s klimapanel i ny rapport: »De næste få år er nok de vigtigste i menneskets historie«

Klodens gennemsnitlige temperatur er allerede steget med én grad celsius og det vil derfor kræve et politisk paradigmeskifte at holde målet fra Parisaftalen om at begrænse klodens opvarmning til gennemsnitligt 1,5 grad, advarer FN i ny klimarapport
FN klimarapport

FN’s klimapanel: Omstillinger uden fortilfælde er nødvendige i alle dele af samfundet

IPCC’s længe ventede rapport med det mest autoritative svar på, hvad der skal til at nå 1,5 graders-målet fra Paris, fastslår, at de globale CO2-udledninger skal halveres i løbet af de kommende ti år. Regeringens bud på Danmarks bidrag til den formidable opgave ventes i løbet af en dag eller to

Bør man få børn i en krisetid? Vi spurgte bl.a. 101-årige Jenny, der blev mor under Besættelsen

De fik børn under den tyske besættelse, under Cubakrisen, mens Berlinmuren blev bygget og midt i 1980’ernes højspændte atomkapløb mellem Øst og Vest. Men hvilken rolle spillede frygten? Og kan klimatruslen mod kloden få folk til lade være med at sætte børn i verden i dag? Fire generationer af forældre taler om de bekymringer, der prægede den tid, da de fik børn

Historien om, hvordan verden blev varm

Kapitalisme og fossilt brændstof har været tæt sammenvævede i 200 år, men det er især i sidste syv årtier, at denne skæbnesvangre forbindelse har accelereret den biosfæriske nedsmeltning. Ny bog fortæller historien om, hvordan efterkrigstidens økonomiske opsving låste verdensøkonomien fast i et fatalt spor

Sider

Mest læste

  1. For tredje år i træk stiger antallet af hungerramte og -truede i verden, viser ny FN-rapport. Hovedårsagerne er konflikt og ikke mindst voldsomt klima, der giver tørke og oversvømmelser. Men selv med klimaforandringer kunne vi indrette vores systemer, så der var mad nok til hele verden i al overskuelig fremtid
  2. Klimaforandringerne er blevet vor tids fortælling om verdens undergang, der har erstattet fortællinger om atomkrig, meteornedslag og alt det andet, vi engang frygtede. Men truslen om undergang er ikke længere nok til at få os til at handle – vi har brug for inspirerende historier om, at det nytter
  3. På få generationer er mennesket blevet den altdominerende forandrende kraft på planeten. Forskere taler om en helt ny geologisk epoke, hvor Jordens fremtid kontrolleres og afgøres af os
  4. Vi får brug for atomkraft, hvis vi vil redde kloden for klimaforandringerne, lyder det overraskende i et åbent brev fra fire af verdens førende klimaforskere. Men nye atomkraftværker tager så lang tid at bygge og er så dyre, at de ikke når at modvirke klimaforandringerne, før det er for sent, lyder modsvaret
  5. Hele den menneskelige civilisations udvikling er foregået inden for en ganske kort, enestående stabil periode i planetens lange historie. Nu er vi via klimaændringerne ved at sætte denne unikke stabilitet over styr og kaste civilisationen ud i en kaotisk, uforudsigelig fremtid
  6. Verdens fattigste kontinent har leveret det mindste bidrag til menneskeskabt global opvarmning, men rammes først og hårdest af klimaskaderne - er en delvis kompensation fra den udviklede verden et urimeligt forlangende?
  7. Eksperter mener, at den menneskelige civilisations påvirkning af planeten Jorden nu er så markant, at det må få konsekvenser for vores geologiske tidsskala-inddeling: hønsehold, atomprøvesprængninger, plastikforurening og klimaopvarmning foreslås som skelsættende kriterier
  8. Det er urimeligt at afkræve børn og unge præcise svar på, hvordan verden skal løse klimakrisen og urimeligt ikke at tage os alvorligt, når vi kræver handling, skriver bannerføreren for skolestrejkebevægelsen, Greta Thunberg