Menu
Log ind

Emne

global opvarmning

Flere retssager på vej i USA imod oliegiganten Exxon Mobil

Danmarks grønne tænketank Concito opfordrer den danske regering til at skrue op for forskningen i grøn teknologi
Heden har denne sommer ramt store områder i Arizona og Californien. Her i byen Tempe, hvor der er opsat sprinklere i varmen. Det får mange – fra den rigeste del af befolkningen – til at søge mod nord og op i bjergene, hvor det ikke bliver ligeså varmt.

Klimagentrificering: De rige har råd til at flytte, hvad skal de fattige gøre?

De rige har råd til at flytte væk fra kvælende hede og oversvømmelser, men hvad med de fattige? Sommertemperaturer på op til 47 grader i Phoenix, Arizona får borgerne til at søge til den køligere bjergby Flagstaff, hvor ejendomspriserne nu eksploderer

Brevkassen: Er det forsvarligt at tage ud og se verden?

I mange år har min mand og jeg drømt om at tage ud og se verden, så snart vi gik på pension. Vi har haft job med gode pensionsordninger, ligesom vi har nydt godt af boligpriserne de sidste årtier. Men netop, som vi er gået på pension denne sommer, er vi kommet i tvivl. Vi ved jo efterhånden, at flyrejser er meget skadelige for klimaet
»Efter mig: syndfloden! Det er enhver kapitalists og kapitalistiske nations valgsprog,« skrev Karl Marx i 1867. I østrigske Kitzbühel ser han ud til at få ret. Her er skisæsonen netop åbnet i godt 20 graders varme med to pister, der er skabt af en blanding af kunstsne og naturlig sne, der er lagret fra sidste år. Miljøorganisationer kritiserer sæsonåbningen, men melder ikke om, hvor vidt skiløberne følte den smeltende syndflod i nakken på vej ned ad bakken.

Skisæsonen starter med 21 grader og høj sol. Kampen for klimaet fortsætter

Menneskets nuværende madvaner kan i sig selv føre til en temperaturstigning på 1,5 grader. Til gengæld sejler Trumps plan om at redde landets kulindustri
Regeringen vil i sin klimaplan opnå halvdelen af den samlede CO2-reduktion ved at indregne forventet CO2-optag i marker. Men metoden til at skønne optaget er højst usikker, advarer eksperter. Høje temperatur og ringe høstudbytte som i denne sommer kan få klimaplanen til at falde helt fra hinanden

Ekspert om regeringens klimaplan: Som at satse på at vinde i lotteriet

Regeringen vil i sin klimaplan opnå halvdelen af den samlede CO2-reduktion ved at indregne forventet CO2-optag i marker. Men metoden til at skønne optaget er højst usikker, advarer eksperter. Høje temperatur og ringe høstudbytte som i denne sommer kan få klimaplanen til at falde helt fra hinanden

Vi burde stemme om, hvor varm en jordklode vi vil have

Hvor varm en jordklode vi vil have, burde lægges ud til valg i alle demokratier. Hvis vi på demokratisk vis beslutter, at det skal blive varmere, og at store dele af Danmark som konsekvens heraf kommer til at stå under vand, så fint med mig. Men det er ikke noget, jeg vil stemme på.
Danmark opfylder ikke sine forpligtelser i Parisaftalen, hvis Folketinget vedtager klimaudspillet fra regeringen. 80 pct. af udspillets effekt opnås ved regnskabsøvelser, der ikke fordrer nogen ny klimaindsats

Regeringen har leveret en klimaplan med kurs mod katastrofen

Danmark opfylder ikke sine forpligtelser i Parisaftalen, hvis Folketinget vedtager klimaudspillet fra regeringen. 80 pct. af udspillets effekt opnås ved regnskabsøvelser, der ikke fordrer nogen ny klimaindsats

»Der er ikke noget, der overhovedet tyder på, at vi kan begrænse det til en temperaturstigning på kun 1,5 eller 2,0 grader«

FN’s klimarapport betragtes af mange som en bibel inden for klimaforskning og indeholder de overordene linjer til, hvordan verdenssamfundet bør imødegå globale klimaforandringer. Men hvad betyder det i en dansk kontekst? Information har spurgt to ngo’er, to politikere og en af forskerne bag rapporten
FN klimarapport
»Vi er allerede vidne til konsekvenserne af én grads global opvarmning i form af bl.a. mere ekstremt vejr, stigende have og en arktisk havis, der svinder,« advarede formand for klimapanelets Arbejdsgruppe 1, Panmao Zhai, ved offentliggørelsen af rapporten

FN’s klimapanel i ny rapport: »De næste få år er nok de vigtigste i menneskets historie«

Klodens gennemsnitlige temperatur er allerede steget med én grad celsius og det vil derfor kræve et politisk paradigmeskifte at holde målet fra Parisaftalen om at begrænse klodens opvarmning til gennemsnitligt 1,5 grad, advarer FN i ny klimarapport
FN klimarapport
Koralrev blegner og dør som konsekvens af den globale opvarmning som her ved Australiens Great Barrier Reef. Det fremgår af klimapanelets rapport, at selv hvis det lykkes at bremse temperaturstigningen ved 1,5 grader, så vil 70-90 pct. af verdens koralrev være kompromitteret.

FN’s klimapanel: Omstillinger uden fortilfælde er nødvendige i alle dele af samfundet

IPCC’s længe ventede rapport med det mest autoritative svar på, hvad der skal til at nå 1,5 graders-målet fra Paris, fastslår, at de globale CO2-udledninger skal halveres i løbet af de kommende ti år. Regeringens bud på Danmarks bidrag til den formidable opgave ventes i løbet af en dag eller to

Sider

Mest læste

  1. Det moderne menneske er blevet en planetforandrende kraft
    På få generationer er mennesket blevet den altdominerende forandrende kraft på planeten. Forskere taler om en helt ny geologisk epoke, hvor Jordens fremtid kontrolleres og afgøres af os
  2. Vi er indtrådt i en ny geologisk epoke: Antropocæntiden
    Eksperter mener, at den menneskelige civilisations påvirkning af planeten Jorden nu er så markant, at det må få konsekvenser for vores geologiske tidsskala-inddeling: hønsehold, atomprøvesprængninger, plastikforurening og klimaopvarmning foreslås som skelsættende kriterier
  3. Klimaforskere: Ja tak til atomkraft
    Vi får brug for atomkraft, hvis vi vil redde kloden for klimaforandringerne, lyder det overraskende i et åbent brev fra fire af verdens førende klimaforskere. Men nye atomkraftværker tager så lang tid at bygge og er så dyre, at de ikke når at modvirke klimaforandringerne, før det er for sent, lyder modsvaret
  4. Danskerne bekymrer sig om klimaet, men ændrer ikke vaner
    Danskerne er langt mere bekymrede over klimaet end over den økonomiske krise, viser ny måling. Men det kniber med at ændre de personlige vaner for klimaets skyld. Politikerne må sige det højt og gøre det nemmere at ændre adfærd, siger forsker
  5. Sådan bremser vi den globale opvarming
    Dårligt nyt til pessimisterne: Vi kan få bugt med den globale opvarmning, og det er ovenikøbet godt for økonomien og menneskerettighederne. Det viser projektet Drawdown, en liste med de 100 mest afgørende løsninger, der kan sætte den globale opvarmning i bakgear
  6. Målet er tredobbelt bundlinje
    Kapitalistiske virksomheder skal tjene penge, også om 20-30 år. Derfor retter en stigende del af dem opmærksomheden mod ansvaret for mere end blot indtjeningen. I starten af ugen indgik Novo Nordisk en forpligtende klimaaftale med Verdensnaturfonden...
  7. 2016 er også året, hvor mange ting er blevet bedre
    De fleste er vist enige om, at 2016 har været et værre lorteår. Brexit, Trump, Bowie, Aleppo, Nice... Men under nyhedsstrømmens overskrifter er der sket mange fremskridt i verden, som man bør glæde sig over
  8. Det ekstreme klima skaber flere sultende — men egentlig burde der være mad nok i verden til alle
    For tredje år i træk stiger antallet af hungerramte og -truede i verden, viser ny FN-rapport. Hovedårsagerne er konflikt og ikke mindst voldsomt klima, der giver tørke og oversvømmelser. Men selv med klimaforandringer kunne vi indrette vores systemer, så der var mad nok til hele verden i al overskuelig fremtid