Emne

globalisering

Forskellen på uligheden i Europa og USA viser, at det ikke kun er globalisering, der skaber ulighed. Det er også politik

Det er ingen naturlov, at globaliseringen skaber ulighed. Det er tværtimod muligt for politikere og institutioner at tæmme globaliseringen og den nye teknologis ulighedsskabende kræfter

Det var Danmark

Formen for solidaritet skal tænkes forfra. Som det kører nu, giver det ingen mening

Lyt: Her er ugens afsnit af Radio Information

Jørgen Steen Nielsen og Rasmus Svaneborg om energipolitikken frem mod 2030, Rune Lykkeberg om nationalisme og globalisme i Europa, Sebastian Abrahamsen om Tibetkommissionens 2.000 sider lange beretning, og Niels Ivar Larsen om Doonesburys sidste dage i Information

Manden, der forudså højrepopulismen, advarer igen: Globaliseringen kan skabe politisk kaos

Dengang i 90’erne, da alle økonomer råbte på åbne grænser, frihandel og global konkurrence, advarede Harvard-økonomen Dani Rodrik: ’Det går galt’, sagde han. ’Uligheden vokser, og folk bliver vrede.’ Men de andre rystede bare på hovedet. I dag – efter Trump, Brexit og Le Pen – har Rodrik fået ret. Men han siger ikke,’hvad sagde jeg’. Han er bekymret

Fremtiden tilhører globaliseringens skilsmissebørn

Den homogene nations tid er forbi. Tilbage på perronen står hjemmedyrkede nationalister og nostalgisk fikserede indvandrere. For når man søger sit sted i fortiden, er man fucked – dertil går hverken tog eller fly

Vesten har gode grunde til at være vred på Kina

Kina har en væsentlig del af ansvaret for, at stadig flere i Vesten vender sig mod internationale handelsaftaler og globalisering. Landets politik har kostet handelspartnerne dyrt og skabt internationale ubalancer, som i sidste ende kan true den handel, Kina ellers lever højt på

Britisk forsker: Populisme handler mere om kapitalisme end om flygtninge

Hvis flygtningekrisen kan forklare opblomstringen af populistiske partier, hvorfor ser vi så ikke stærke højrepopulister i flygtningetunge lande som Grækenland og Italien, spørger lektor i komparativ politik Jonathan Hopkin. Hvis vi vil forstå populismen og dens mange ansigter, skal vi i stedet tilbage til den økonomiske krise – og landenes forskellige muligheder for at reagere på den

Jeg er populist – det er det eneste ansvarlige udgangspunkt for politik

Populisterne truer samfundets stabilitet, lyder det fra de såkaldt ansvarlige partier og fra magthavere som forskere og banker. Men reelt er det dem, der er skyld i det kaos af problemer, vi er havnet i. Og værst af alt: De har ingen løsninger. Kun vi populister tænker nyt
Klumme

Er Dansk Industri de sidste rigtige progressive i Danmark?

Dansk Industri er ikke de sidste rigtige progressive tilhængere af det åbne samfund i Danmark. Men det lød indimellem sådan på topmødet tirsdag i Operaen – bortset fra på et punkt

Europa kan sagtens leve med et selvstændigt Catalonien

Madrid vil indsætte politiet for at stoppe Cataloniens ’ulovlige’ folkeafstemning om uafhængighed den 1. oktober, men separatistbevægelsens nationalisme er ikke nødvendigvis ondartet

Sider

Mest læste

  1. Dengang i 90’erne, da alle økonomer råbte på åbne grænser, frihandel og global konkurrence, advarede Harvard-økonomen Dani Rodrik: ’Det går galt’, sagde han. ’Uligheden vokser, og folk bliver vrede.’ Men de andre rystede bare på hovedet. I dag – efter Trump, Brexit og Le Pen – har Rodrik fået ret. Men han siger ikke,’hvad sagde jeg’. Han er bekymret
  2. Hvis flygtningekrisen kan forklare opblomstringen af populistiske partier, hvorfor ser vi så ikke stærke højrepopulister i flygtningetunge lande som Grækenland og Italien, spørger lektor i komparativ politik Jonathan Hopkin. Hvis vi vil forstå populismen og dens mange ansigter, skal vi i stedet tilbage til den økonomiske krise – og landenes forskellige muligheder for at reagere på den
  3. Kina har en væsentlig del af ansvaret for, at stadig flere i Vesten vender sig mod internationale handelsaftaler og globalisering. Landets politik har kostet handelspartnerne dyrt og skabt internationale ubalancer, som i sidste ende kan true den handel, Kina ellers lever højt på
  4. Kan den danske velfærdsstat overleve i en globaliseret verden? Nordiske forskere advarer i en ny rapport om, at grænseoverskridende kapitalisme og arbejdsmigration udfordrer den danske samfundsmodel
  5. Jørgen Steen Nielsen og Rasmus Svaneborg om energipolitikken frem mod 2030, Rune Lykkeberg om nationalisme og globalisme i Europa, Sebastian Abrahamsen om Tibetkommissionens 2.000 sider lange beretning, og Niels Ivar Larsen om Doonesburys sidste dage i Information
  6. Ifølge Testrup Højskoles nye forstander, Simon Axø, er Danmark blevet et ’optimeringsregime’, hvor borgerne skal gøres så produktive som muligt for at finansiere statens overlevelse, mens almen dannelse og menneskelig nysgerrighed er forkastet. Højskolebevægelsens opgave i det 21. århundrede er derfor at gøre oprør og insistere på, at der findes progressive alternativer til ’nødvendighedens politik’
  7. Den serbiske økonom Branko Milanovic, som har været forskningsleder i Verdensbanken og i år har skrevet en bestseller om global ulighed, forklarer, at de mennesker, som har stemt for Brexit og Donald Trump har gode grunde til at være imod frihandel: De har tabt til både deres egne overklasser og de asiatiske middelklasser på globaliseringen
  8. Frigørelsens byrde, som bliver tungere og tungere og nu vejer mere end jordkloden selv