Emne

globalisering

Jeg tog til containerhavnen i Antwerpen for at forstå globaliseringen

Kina og USA kæmper, og EU er ved at ændre sit syn på frihandel. Vi skal vænne os til en verden, hvor færre varer cirkulerer mindre frit. 90’erne er forbi. Globaliseringen er ikke ved at forsvinde, men den er under hastig forandring

Globaliseringen er erklæret død mange gange. Men dette er en perfekt storm

Teknologiske revolutioner, makroøkonomiske opbrud, geopolitisk rivalisering kombineret med coronakrisen betyder, at vi står ved afslutningen af 1990’ernes hyperglobalisering

Coronakrisen accelererer en ’afglobalisering’, der allerede var i gang

Den globale recession og ikke mindst USA og Kinas store nedtur ryster økonomien, og coronakrisen sætter yderligere skub i afglobaliseringen og nationalstatens genkomst. Her er fire områder, hvor det sker – samt et bud på, hvorfor det alligevel er for tidligt at skrive gravskrift over klodens sammenflettede økonomier

Georg Metz: Noget kan der komme ud af store ulykker

Regeringernes parathed til nu at spænde staten for vognen, er en undergravning af hyperkapitalisme og flommeliberalisme, hvor kleresiet i pressionsgrupper som CEPOS nødvendigvis må omtænke liturgi og dogmer

Ni erkendelser, coronaen har givet os: Sparepolitikken er død, staten er tilbage, og vi roser masseovervågning

Pandemien kommer til at ændre vores verden, det er sikkert. Men hvordan?

Žižek: Corona rammer kapitalismen i hjertet. Måske kan det få os til at genopfinde kommunismen

Pandemien sætter os i stand til at genoverveje indretningen af vores samfund. Den viser, hvor påtrængende nødvendigt det er at reorganisere den globale økonomi efter nye principper, så den ikke er udleveret til markedsmekanismernes nåde, skriver Slavoj Žižek i dette debatindlæg

»Den udenlandske coronavirus«: EU er stadig Trumps bedste ’frenemy’

Hvis vi hæver blikket fra Trumps tvivlsomme tackling af coronakrisen, lever forholdet mellem Europa og USA videre som hidtil: dybt afhængigt og ekstremt nervøst

Ultraliberale drømmer om åbne grænser

Hvem er i dag de stærkeste fortalere for fri indvandring? Svar: libertære tænkere som den amerikanske økonom Bryan Caplan, der ser alle indvandringsrestriktioner som moralsk forkastelige og økonomisk ufordelagtige

Man behøver ikke at være højrenationalist for at være patriot

Det er ærgerligt, at man ikke kan synge med på nationalsangen uden at blive forbundet med højrenationalister, for i virkeligheden går globalisme og multikultur hånd i hånd med en stærk nationalfølelse, skriver Emma Louise Valsson i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Det er ingen naturlov, at globaliseringen skaber ulighed. Det er tværtimod muligt for politikere og institutioner at tæmme globaliseringen og den nye teknologis ulighedsskabende kræfter
  2. Alt design har en historie. Spørgsmålet er blot: Hvilken historie? Hvor starter den, hvor slutter den og er det en god eller dårlig historie? Tag med et par jeans på jordomrejse fra råvarer i Afrika, Sydamerika og Australien til færdige jeans, klar til at tage med hjem
  3. Frigørelsens byrde, som bliver tungere og tungere og nu vejer mere end jordkloden selv
  4. Den globale recession og ikke mindst USA og Kinas store nedtur ryster økonomien, og coronakrisen sætter yderligere skub i afglobaliseringen og nationalstatens genkomst. Her er fire områder, hvor det sker – samt et bud på, hvorfor det alligevel er for tidligt at skrive gravskrift over klodens sammenflettede økonomier
  5. Vi forsøger at beskytte dansk kultur ved at kontrollere, hvem og hvad vi lukker ind i Danmark. Det er meningsløst
  6. Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
  7. Dengang i 90’erne, da alle økonomer råbte på åbne grænser, frihandel og global konkurrence, advarede Harvard-økonomen Dani Rodrik: ’Det går galt’, sagde han. ’Uligheden vokser, og folk bliver vrede.’ Men de andre rystede bare på hovedet. I dag – efter Trump, Brexit og Le Pen – har Rodrik fået ret. Men han siger ikke,’hvad sagde jeg’. Han er bekymret
  8. Michael Billigs bog ’Banal Nationalism’ fra 1995 fortjener selvstændig omtale