Menu
Log ind

Emne

globalisering

Globaliseringen havde længe været i krise, da Donald Trump blev valgt. Men først da blev krisen synlig og tydelig for hele verden, hævder Marc Levinson.

Trump og corona stoppede ikke globaliseringen – den var allerede gået i stå

Den amerikanske historiker Marc Levinson fortæller, hvordan offentligheden, erhvervsledere og politikere blev forført af forestillingen om den evige, fredelige og fremadskridende globalisering
Kinas nuværende økonomiske model kan kun holde frem til cirka år 2035, vurderer Jørgen Ørstrøm Møller. Til den tid vil der ske et dramatisk fald i den kinesiske arbejdsstyrke og en dramatisk forøgelse af forsørgerbyrden. På billedet hjælper besøgsvenner enlige kinesiske ældre ud i Zhejiang-provinsen.

Tidligere topdiplomat: »Den verden, jeg ser tage form, er ikke den verden, jeg har levet i«

Dystre fremtidsudsigter, et trængt demokrati og en mere splittet verdensorden fylder siderne i den tidligere topdiplomat Jørgen Ørstrøm Møllers nye bog. Globalisering og demokrati har mistet sin tiltrækningskraft, siger han. Uret tikker, hvis vi skal nå at udskifte dysfunktionelle politikker fra industrialiseringens tidsalder
Boris Johnsons regering vil udnytte en no deal eller en tynd aftale til at gøre det af med i al fald nogle af de begrænsninger, der står i vejen for den mest brutale kapitalisme, skriver George Monbiot.

Brexit skaber det kaos, som krigsherrekapitalisterne lukrerer på

For den stuerene kapitalist, hvis virksomhed profiterer af stabilitet og forudsigelighed, er Brexit et mareridt. Men for krigsherrekapitalisten, der lever af kaos og manglende regulering, er Brexit en unik chance for profitmageri, skriver den britiske journalist George Monbiot i dette debatindlæg
I havnen i Antwerpen ankommer hvert år 14.000 skibe med 11 millioner containere, som bliver ført videre ud i verden på pram, tog, skib og lastbil via et blodbanenet af motorveje, jernbaner og olieledninger, der alle sammen mødes her i Europas næsttravleste havn efter Rotterdam.

Jeg tog til containerhavnen i Antwerpen for at forstå globaliseringen

Kina og USA kæmper, og EU er ved at ændre sit syn på frihandel. Vi skal vænne os til en verden, hvor færre varer cirkulerer mindre frit. 90’erne er forbi. Globaliseringen er ikke ved at forsvinde, men den er under hastig forandring

EU-reguleringer lyder sygt kedeligt. Men stramme regler og en halv milliard forbrugere har gjort EU til en global supermagt

Det mener professoren bag begrebet ’Bruxelles-effekten’
’I det sidste halve århundrede har enorme handels- og investeringsstrømme forandret vores verden gennemgribende,’ skriver professor Adam Tooze i denne analyse – og konstaterer, at selv om globaliseringen er i opbrud, og det ikke nødvendigvis er skidt, så skal vi på ’den anden side ikke undervurdere bruddet med den nylige fortid eller bilde os selv ind, at der er oplagte alternativer i syne’.

Globaliseringen er erklæret død mange gange. Men dette er en perfekt storm

Teknologiske revolutioner, makroøkonomiske opbrud, geopolitisk rivalisering kombineret med coronakrisen betyder, at vi står ved afslutningen af 1990’ernes hyperglobalisering
Op til coronakrisen kom en tredjedel af verdens industriprodukter fra Kina. Men som Ian Bremmer, leder af rådgivningsfirmaet Eurasia Group, har formuleret det til CNBC, vil ’Kina efter coronakrisen i mindre grad være verdens fabrik’.

Coronakrisen accelererer en ’afglobalisering’, der allerede var i gang

Den globale recession og ikke mindst USA og Kinas store nedtur ryster økonomien, og coronakrisen sætter yderligere skub i afglobaliseringen og nationalstatens genkomst. Her er fire områder, hvor det sker – samt et bud på, hvorfor det alligevel er for tidligt at skrive gravskrift over klodens sammenflettede økonomier
Som det er nu, bliver coronabekæmpelsen forvaltet land for land, om end med meget tøvende og meget svag tendens til større ensartethed i metoderne. Nogle steder overhovedet ikke, skriver Georg Metz. Her ses statsminister Mette Frederiksen (S) holde møde med EUs stats- og regeringschefer.

Georg Metz: Noget kan der komme ud af store ulykker

Regeringernes parathed til nu at spænde staten for vognen, er en undergravning af hyperkapitalisme og flommeliberalisme, hvor kleresiet i pressionsgrupper som CEPOS nødvendigvis må omtænke liturgi og dogmer
Pandemien kommer til at ændre vores verden, det er sikkert. Men hvordan?

Ni erkendelser, coronaen har givet os: Sparepolitikken er død, staten er tilbage, og vi roser masseovervågning

Pandemien kommer til at ændre vores verden, det er sikkert. Men hvordan?
Et af pandemiens symboler er de karantæneramte passagerer på store krydstogtskibe (det ville glæde mig om dette betød afslutningen på denne obskøne luksusturisme), skriver filosof Slavoj Žižek i dagens kronik.

Žižek: Corona rammer kapitalismen i hjertet. Måske kan det få os til at genopfinde kommunismen

Pandemien sætter os i stand til at genoverveje indretningen af vores samfund. Den viser, hvor påtrængende nødvendigt det er at reorganisere den globale økonomi efter nye principper, så den ikke er udleveret til markedsmekanismernes nåde, skriver Slavoj Žižek i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Forskellen på uligheden i Europa og USA viser, at det ikke kun er globalisering, der skaber ulighed. Det er også politik
    Det er ingen naturlov, at globaliseringen skaber ulighed. Det er tværtimod muligt for politikere og institutioner at tæmme globaliseringen og den nye teknologis ulighedsskabende kræfter
  2. Manden, der forudså højrepopulismen, advarer igen: Globaliseringen kan skabe politisk kaos
    Dengang i 90’erne, da alle økonomer råbte på åbne grænser, frihandel og global konkurrence, advarede Harvard-økonomen Dani Rodrik: ’Det går galt’, sagde han. ’Uligheden vokser, og folk bliver vrede.’ Men de andre rystede bare på hovedet. I dag – efter Trump, Brexit og Le Pen – har Rodrik fået ret. Men han siger ikke,’hvad sagde jeg’. Han er bekymret
  3. Den hvide mands byrde
    Frigørelsens byrde, som bliver tungere og tungere og nu vejer mere end jordkloden selv
  4. Globaliseringen er en elefant i verden
    Den serbiske økonom Branko Milanovic, som har været forskningsleder i Verdensbanken og i år har skrevet en bestseller om global ulighed, forklarer, at de mennesker, som har stemt for Brexit og Donald Trump har gode grunde til at være imod frihandel: De har tabt til både deres egne overklasser og de asiatiske middelklasser på globaliseringen
  5. Globaliseringen udfordrer den danske velfærdsmodel
    Kan den danske velfærdsstat overleve i en globaliseret verden? Nordiske forskere advarer i en ny rapport om, at grænseoverskridende kapitalisme og arbejdsmigration udfordrer den danske samfundsmodel
  6. Zygmunt Bauman: Frygten er den største industri
    Den akademiske superstjerne Zygmunt Bauman talte i går på Københavns Universitet om frygten for fremtiden Frygtindustrien er den hurtigst voksende industri i den vestlige verden...
  7. Den institutionelle konkurrenceevne
    Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
  8. Danmark siger nej tak til strålemad
    Men det internationale pres for at få mere radioaktivt bestrålet mad på hylderne er voksende, siger Aktive Forbrugere