Menu
Log ind

Emne

globalisering

’I det sidste halve århundrede har enorme handels- og investeringsstrømme forandret vores verden gennemgribende,’ skriver professor Adam Tooze i denne analyse – og konstaterer, at selv om globaliseringen er i opbrud, og det ikke nødvendigvis er skidt, så skal vi på ’den anden side ikke undervurdere bruddet med den nylige fortid eller bilde os selv ind, at der er oplagte alternativer i syne’.

Globaliseringen er erklæret død mange gange. Men dette er en perfekt storm

Teknologiske revolutioner, makroøkonomiske opbrud, geopolitisk rivalisering kombineret med coronakrisen betyder, at vi står ved afslutningen af 1990’ernes hyperglobalisering
Op til coronakrisen kom en tredjedel af verdens industriprodukter fra Kina. Men som Ian Bremmer, leder af rådgivningsfirmaet Eurasia Group, har formuleret det til CNBC, vil ’Kina efter coronakrisen i mindre grad være verdens fabrik’.

Coronakrisen accelererer en ’afglobalisering’, der allerede var i gang

Den globale recession og ikke mindst USA og Kinas store nedtur ryster økonomien, og coronakrisen sætter yderligere skub i afglobaliseringen og nationalstatens genkomst. Her er fire områder, hvor det sker – samt et bud på, hvorfor det alligevel er for tidligt at skrive gravskrift over klodens sammenflettede økonomier
Som det er nu, bliver coronabekæmpelsen forvaltet land for land, om end med meget tøvende og meget svag tendens til større ensartethed i metoderne. Nogle steder overhovedet ikke, skriver Georg Metz. Her ses statsminister Mette Frederiksen (S) holde møde med EUs stats- og regeringschefer.

Georg Metz: Noget kan der komme ud af store ulykker

Regeringernes parathed til nu at spænde staten for vognen, er en undergravning af hyperkapitalisme og flommeliberalisme, hvor kleresiet i pressionsgrupper som CEPOS nødvendigvis må omtænke liturgi og dogmer
Pandemien kommer til at ændre vores verden, det er sikkert. Men hvordan?

Ni erkendelser, coronaen har givet os: Sparepolitikken er død, staten er tilbage, og vi roser masseovervågning

Pandemien kommer til at ændre vores verden, det er sikkert. Men hvordan?
Et af pandemiens symboler er de karantæneramte passagerer på store krydstogtskibe (det ville glæde mig om dette betød afslutningen på denne obskøne luksusturisme), skriver filosof Slavoj Žižek i dagens kronik.

Žižek: Corona rammer kapitalismen i hjertet. Måske kan det få os til at genopfinde kommunismen

Pandemien sætter os i stand til at genoverveje indretningen af vores samfund. Den viser, hvor påtrængende nødvendigt det er at reorganisere den globale økonomi efter nye principper, så den ikke er udleveret til markedsmekanismernes nåde, skriver Slavoj Žižek i dette debatindlæg
USA forbyder indrejse fra EU’s 26 Schengen-lande i en måned for at dæmme op for »den udenlandske virus«.

»Den udenlandske coronavirus«: EU er stadig Trumps bedste ’frenemy’

Hvis vi hæver blikket fra Trumps tvivlsomme tackling af coronakrisen, lever forholdet mellem Europa og USA videre som hidtil: dybt afhængigt og ekstremt nervøst

Ultraliberale drømmer om åbne grænser

Hvem er i dag de stærkeste fortalere for fri indvandring? Svar: libertære tænkere som den amerikanske økonom Bryan Caplan, der ser alle indvandringsrestriktioner som moralsk forkastelige og økonomisk ufordelagtige

Man behøver ikke at være højrenationalist for at være patriot

Det er ærgerligt, at man ikke kan synge med på nationalsangen uden at blive forbundet med højrenationalister, for i virkeligheden går globalisme og multikultur hånd i hånd med en stærk nationalfølelse, skriver Emma Louise Valsson i dette debatindlæg
Luften er tung af regn. Musikken fra Sitthinons telefon bryder stilheden og han bøjer sig rutineret frem mens han samler bærrene.

I de svenske skove kommer guldgraverne fra Thailand

Hver sommer går tusindvis af thailandske migrantarbejdere rundt dybt inde i de svenske skove, hvor ingen kan se dem. De udfører et job, der er så hårdt, at svenskerne for længst er stoppet med at gøre det selv. De plukker bær

Har vi stadig brug for suverænitet?

Den italienske parlamentariker og filosof Carlo Galli taler i ny bog for en rehabilitering af suverænitetsbegrebet. Projektet er nødvendigt og tilføjer vigtige nuancer til vores forståelse af tidens politiske kriser

Sider

Mest læste

  1. Morderen fra Klarup
    Overvej motivet, når ATTAC anklages for vold og antiglobalisme
  2. Fagbevægelsen skal ikke tilpasse sig globaliseringen, den skal ændre den
    Globaliseringen har presset den danske fagbevægelse til at tage ansvar for, at danske arbejdsgivere forbliver konkurrencedygtige. Resultatet er løntilbageholdenhed og et ulideligt ræs mod bunden. Det stopper først, når vi indser, at globaliseringens bagside kun kan bekæmpes globalt
  3. Žižek: Corona rammer kapitalismen i hjertet. Måske kan det få os til at genopfinde kommunismen
    Pandemien sætter os i stand til at genoverveje indretningen af vores samfund. Den viser, hvor påtrængende nødvendigt det er at reorganisere den globale økonomi efter nye principper, så den ikke er udleveret til markedsmekanismernes nåde, skriver Slavoj Žižek i dette debatindlæg
  4. Forskellen på uligheden i Europa og USA viser, at det ikke kun er globalisering, der skaber ulighed. Det er også politik
    Det er ingen naturlov, at globaliseringen skaber ulighed. Det er tværtimod muligt for politikere og institutioner at tæmme globaliseringen og den nye teknologis ulighedsskabende kræfter
  5. Coronakrisen accelererer en ’afglobalisering’, der allerede var i gang
    Den globale recession og ikke mindst USA og Kinas store nedtur ryster økonomien, og coronakrisen sætter yderligere skub i afglobaliseringen og nationalstatens genkomst. Her er fire områder, hvor det sker – samt et bud på, hvorfor det alligevel er for tidligt at skrive gravskrift over klodens sammenflettede økonomier
  6. Globaliseringen udfordrer den danske velfærdsmodel
    Kan den danske velfærdsstat overleve i en globaliseret verden? Nordiske forskere advarer i en ny rapport om, at grænseoverskridende kapitalisme og arbejdsmigration udfordrer den danske samfundsmodel
  7. Den hvide mands byrde
    Frigørelsens byrde, som bliver tungere og tungere og nu vejer mere end jordkloden selv
  8. Hvad er en dialog?
    Dialogen er tolerancens terræn, siges det. Sandt at sige – i de daglige dialoger bliver man tit enige, fordi det er passende, snarere end fordi det passer