Menu
Log ind

Emne

globalisering

Hvad nu, hvis det ikke er socialismen, der kommer efter kapitalismen?

Samfundets rigeste tjener i stigende grad deres penge som løn, og ikke som kapitalindkomst. Ifølge to franske økonomer er det ét af tegnene på, at vi er ved at forlade kapitalismen til fordel for det, de kalder managerialismen

Læst udefra: Venstrefløj, råb hurra for nationalstaten!

Vi må ikke overlade den positive fortælling om nationalstaten til højrepopulisterne, mener politologen Michael Bröning i sin meget tyske debatbog ’En lovsang til nationen’. For nationalstaten er det bedste værn mod en neoliberal globalisering

Opholdskravet rammer skævt

Vi risikerer at stå med en generation, der ikke kommer til at have de nødvendige færdigheder i fremmedsprog, kulturel forståelse og globalt udsyn
Når Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, argumenterer for at sænke topskatten, sker det gerne med henvisning til den såkaldte trickle down-effekt – altså at det kommer alle i samfundet til gavn. Det er der ifølge kronikøren bare ikke belæg for, tværtimod.

Forskellen på uligheden i Europa og USA viser, at det ikke kun er globalisering, der skaber ulighed. Det er også politik

Det er ingen naturlov, at globaliseringen skaber ulighed. Det er tværtimod muligt for politikere og institutioner at tæmme globaliseringen og den nye teknologis ulighedsskabende kræfter

Det var Danmark

Formen for solidaritet skal tænkes forfra. Som det kører nu, giver det ingen mening
Jørgen Steen Nielsen og Rasmus Svaneborg om energipolitikken frem mod 2030, Rune Lykkeberg om nationalisme og globalisme i Europa, Sebastian Abrahamsen om Tibetkommissionens 2.000 sider lange beretning, og Niels Ivar Larsen om Doonesburys sidste dage i Information

Lyt: Her er ugens afsnit af Radio Information

Jørgen Steen Nielsen og Rasmus Svaneborg om energipolitikken frem mod 2030, Rune Lykkeberg om nationalisme og globalisme i Europa, Sebastian Abrahamsen om Tibetkommissionens 2.000 sider lange beretning, og Niels Ivar Larsen om Doonesburys sidste dage i Information
Kinas succes med globaliseringen skyldes først og fremmest, at kineserne har haft held med at forme spillereglerne, så de gavnede deres nationale økonomi, siger Dani Rodrik.

Manden, der forudså højrepopulismen, advarer igen: Globaliseringen kan skabe politisk kaos

Dengang i 90’erne, da alle økonomer råbte på åbne grænser, frihandel og global konkurrence, advarede Harvard-økonomen Dani Rodrik: ’Det går galt’, sagde han. ’Uligheden vokser, og folk bliver vrede.’ Men de andre rystede bare på hovedet. I dag – efter Trump, Brexit og Le Pen – har Rodrik fået ret. Men han siger ikke,’hvad sagde jeg’. Han er bekymret

Fremtiden tilhører globaliseringens skilsmissebørn

Den homogene nations tid er forbi. Tilbage på perronen står hjemmedyrkede nationalister og nostalgisk fikserede indvandrere. For når man søger sit sted i fortiden, er man fucked – dertil går hverken tog eller fly
Kinas eksport har i årevis fortrinsvis været af traditionelle lavteknologiske varer. Og eksporten er steget så meget, at der er kommet en voldsom uligevægt i samhandlen med vestlige lande.

Vesten har gode grunde til at være vred på Kina

Kina har en væsentlig del af ansvaret for, at stadig flere i Vesten vender sig mod internationale handelsaftaler og globalisering. Landets politik har kostet handelspartnerne dyrt og skabt internationale ubalancer, som i sidste ende kan true den handel, Kina ellers lever højt på
Arten af populisme, der springer frem, afhænger af den økonomiske situation i det pågældende land, peger lektor Jonathan Hopkin på. I lande med en ’inkluderende velfærdsstat’, som kom ind i den økonomiske krise med høj udlandsgæld, er det venstrefløjspopulister som Syriza i Grækenland og Podemos i Spanien, der blomstrer frem.

Britisk forsker: Populisme handler mere om kapitalisme end om flygtninge

Hvis flygtningekrisen kan forklare opblomstringen af populistiske partier, hvorfor ser vi så ikke stærke højrepopulister i flygtningetunge lande som Grækenland og Italien, spørger lektor i komparativ politik Jonathan Hopkin. Hvis vi vil forstå populismen og dens mange ansigter, skal vi i stedet tilbage til den økonomiske krise – og landenes forskellige muligheder for at reagere på den

Sider

Mest læste

  1. Hvad nu, hvis det ikke er socialismen, der kommer efter kapitalismen?
    Samfundets rigeste tjener i stigende grad deres penge som løn, og ikke som kapitalindkomst. Ifølge to franske økonomer er det ét af tegnene på, at vi er ved at forlade kapitalismen til fordel for det, de kalder managerialismen
  2. Globaliseringen udfordrer den danske velfærdsmodel
    Kan den danske velfærdsstat overleve i en globaliseret verden? Nordiske forskere advarer i en ny rapport om, at grænseoverskridende kapitalisme og arbejdsmigration udfordrer den danske samfundsmodel
  3. Forskellen på uligheden i Europa og USA viser, at det ikke kun er globalisering, der skaber ulighed. Det er også politik
    Det er ingen naturlov, at globaliseringen skaber ulighed. Det er tværtimod muligt for politikere og institutioner at tæmme globaliseringen og den nye teknologis ulighedsskabende kræfter
  4. Globaliseringens bagside
    Globaliseringen har haft en række negative konsekvenser som hidtil er blevet overset, konkluderer FN-rapport
  5. Den institutionelle konkurrenceevne
    Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
  6. Dansk kultur er under udvikling - ikke afvikling
    Vi forsøger at beskytte dansk kultur ved at kontrollere, hvem og hvad vi lukker ind i Danmark. Det er meningsløst
  7. Den hvide mands byrde
    Frigørelsens byrde, som bliver tungere og tungere og nu vejer mere end jordkloden selv
  8. Danmark siger nej tak til strålemad
    Men det internationale pres for at få mere radioaktivt bestrålet mad på hylderne er voksende, siger Aktive Forbrugere