Emne

globalisering

Vi lever i de stærke mænds tid

Over hele kloden er nationalistiske og autoritære regimer på fremmarch, mens de ledende despoter foregøgler simple, nationale løsninger på verdens stadig mere komplekse og sammenflettede problemer. Selv om historien aldrig gentager sig, er der rigelig grund til at frygte nationalisternes internationale succes

Hvad nu, hvis det ikke er socialismen, der kommer efter kapitalismen?

Samfundets rigeste tjener i stigende grad deres penge som løn, og ikke som kapitalindkomst. Ifølge to franske økonomer er det ét af tegnene på, at vi er ved at forlade kapitalismen til fordel for det, de kalder managerialismen

Læst udefra: Venstrefløj, råb hurra for nationalstaten!

Vi må ikke overlade den positive fortælling om nationalstaten til højrepopulisterne, mener politologen Michael Bröning i sin meget tyske debatbog ’En lovsang til nationen’. For nationalstaten er det bedste værn mod en neoliberal globalisering

Opholdskravet rammer skævt

Vi risikerer at stå med en generation, der ikke kommer til at have de nødvendige færdigheder i fremmedsprog, kulturel forståelse og globalt udsyn

Forskellen på uligheden i Europa og USA viser, at det ikke kun er globalisering, der skaber ulighed. Det er også politik

Det er ingen naturlov, at globaliseringen skaber ulighed. Det er tværtimod muligt for politikere og institutioner at tæmme globaliseringen og den nye teknologis ulighedsskabende kræfter

Det var Danmark

Formen for solidaritet skal tænkes forfra. Som det kører nu, giver det ingen mening

Lyt: Her er ugens afsnit af Radio Information

Jørgen Steen Nielsen og Rasmus Svaneborg om energipolitikken frem mod 2030, Rune Lykkeberg om nationalisme og globalisme i Europa, Sebastian Abrahamsen om Tibetkommissionens 2.000 sider lange beretning, og Niels Ivar Larsen om Doonesburys sidste dage i Information

Manden, der forudså højrepopulismen, advarer igen: Globaliseringen kan skabe politisk kaos

Dengang i 90’erne, da alle økonomer råbte på åbne grænser, frihandel og global konkurrence, advarede Harvard-økonomen Dani Rodrik: ’Det går galt’, sagde han. ’Uligheden vokser, og folk bliver vrede.’ Men de andre rystede bare på hovedet. I dag – efter Trump, Brexit og Le Pen – har Rodrik fået ret. Men han siger ikke,’hvad sagde jeg’. Han er bekymret

Fremtiden tilhører globaliseringens skilsmissebørn

Den homogene nations tid er forbi. Tilbage på perronen står hjemmedyrkede nationalister og nostalgisk fikserede indvandrere. For når man søger sit sted i fortiden, er man fucked – dertil går hverken tog eller fly

Vesten har gode grunde til at være vred på Kina

Kina har en væsentlig del af ansvaret for, at stadig flere i Vesten vender sig mod internationale handelsaftaler og globalisering. Landets politik har kostet handelspartnerne dyrt og skabt internationale ubalancer, som i sidste ende kan true den handel, Kina ellers lever højt på

Sider

Mest læste

  1. Hvem er i dag de stærkeste fortalere for fri indvandring? Svar: libertære tænkere som den amerikanske økonom Bryan Caplan, der ser alle indvandringsrestriktioner som moralsk forkastelige og økonomisk ufordelagtige
  2. Det er ingen naturlov, at globaliseringen skaber ulighed. Det er tværtimod muligt for politikere og institutioner at tæmme globaliseringen og den nye teknologis ulighedsskabende kræfter
  3. Frigørelsens byrde, som bliver tungere og tungere og nu vejer mere end jordkloden selv
  4. Den serbiske økonom Branko Milanovic, som har været forskningsleder i Verdensbanken og i år har skrevet en bestseller om global ulighed, forklarer, at de mennesker, som har stemt for Brexit og Donald Trump har gode grunde til at være imod frihandel: De har tabt til både deres egne overklasser og de asiatiske middelklasser på globaliseringen
  5. Dengang i 90’erne, da alle økonomer råbte på åbne grænser, frihandel og global konkurrence, advarede Harvard-økonomen Dani Rodrik: ’Det går galt’, sagde han. ’Uligheden vokser, og folk bliver vrede.’ Men de andre rystede bare på hovedet. I dag – efter Trump, Brexit og Le Pen – har Rodrik fået ret. Men han siger ikke,’hvad sagde jeg’. Han er bekymret
  6. Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
  7. Kan den danske velfærdsstat overleve i en globaliseret verden? Nordiske forskere advarer i en ny rapport om, at grænseoverskridende kapitalisme og arbejdsmigration udfordrer den danske samfundsmodel
  8. Enten skal minoriteterne have tildelt fuld uafhængighed og man må se sig tilfreds med, at de blot respekterer de formelle regler og procedurer - eller også tror man på, at der rent faktisk findes fælles værdier, og man bliver så ledt til at udstøde dem, der ikke følger trop QLUMMEN Kan vi overhovedet leve sammen? Det lyder som et mærkeligt spørgsmål, for det gør vi jo allerede...