Emne

globalisering

Fagbevægelsen skal ikke tilpasse sig globaliseringen, den skal ændre den

Globaliseringen har presset den danske fagbevægelse til at tage ansvar for, at danske arbejdsgivere forbliver konkurrencedygtige. Resultatet er løntilbageholdenhed og et ulideligt ræs mod bunden. Det stopper først, når vi indser, at globaliseringens bagside kun kan bekæmpes globalt
1. maj

’Der blev kraftedeme sagt nej’

Det er 1. maj, og fagbevægelsen står splittet efter overenskomstforliget 2017. Vi har mødt en murersvend for at tale frihandel, globalisering og striden om overenskomsten

Arbejdere, katolikker, antikapitalister og en aldeles partisk journalist

Kampen mellem Le Pen og Macron er blevet kampen mellem antiglobalisten og storkapitalisten, og som fremmed er denne journalist begyndt at få mavepine

EU skal have et mere socialt ansigt efter finanskrise og Brexit

EU-Kommissionens nye sociale søjle er et forsøg på at komme kritikken fra EU-skeptikere og sydeuropæere i møde og skabe bedre forhold for europæiske arbejdere. Men det vækker modstand i især de nordiske lande, der foretrækker at lade arbejdsmarkedet styre af aftaler

’De spiser med sølvskeer, mens vi må finde os i globaliseringen’

Fabrikkerne lukker i den traditionelle industriby Amiens, hvor arbejderne forudser et ulmende oprør, og selv byens borgmester taler om et vendepunkt for civilisationen. Særligt én kandidat står til at vinde mange stemmer blandt de franskmænd, der føler sig kørt over af globaliseringen: Marine Le Pen

’Det er blevet en fransk nationalsport at diskutere den franske kulturs undergang’

Forfaldstænkningen er blevet et storsælgende kulturprodukt i Frankrig. Fra Michel Houellebecqs romaner til Michel Onfrays samfundsanalyser – gang på gang fremskrives billedet af en kultur i tilbagegang. Ifølge forsker i forfaldstænkning har den også indflydelse på den politiske debat op til præsidentvalget
Kommentar

Man kunne kalde jer Evalueringsinstituttet for det danske socialdemokrati

Når en bred vifte af aviskommentatorer og politikere kommenterer på Socialdemokratiets udvikling, behøver de ingen dokumentation for gang på gang at påstå, at partiet skifter holdning eller svigter sine idealer

Krisen i det gamle system skaber en åbning til det nye

I både USA og EU indser mennesker, at kriserne hænger sammen, og at Trumps og andres udsigtsløse forsøg på at klamre sig til den gamle økonomi nærer viljen til at stille om til noget mere holdbart, mener Connie Hedegaard og Greenpeace-chef Jennifer Morgan

Piketty: Den uhyre velstand har forskudt en vigtig magtbalance

Kombinationen af stater, der tynges af stadig større gæld, og den stadig større ophobning af privat velstand er ikke et holdbart status quo. Uden omfordeling truer politisk tumult
International kommentar

Vi risikerer en ny form for globalisering

Europæiske lande er i vildrede med, hvordan de skal reagere på den nye globale uorden. Tre strategier aftegner sig, og de har henholdsvis Tyskland, Tyrkiet og hykleriet i hovedrollen

Sider

Mest læste

  1. Hvem er i dag de stærkeste fortalere for fri indvandring? Svar: libertære tænkere som den amerikanske økonom Bryan Caplan, der ser alle indvandringsrestriktioner som moralsk forkastelige og økonomisk ufordelagtige
  2. Det er ingen naturlov, at globaliseringen skaber ulighed. Det er tværtimod muligt for politikere og institutioner at tæmme globaliseringen og den nye teknologis ulighedsskabende kræfter
  3. Frigørelsens byrde, som bliver tungere og tungere og nu vejer mere end jordkloden selv
  4. Den serbiske økonom Branko Milanovic, som har været forskningsleder i Verdensbanken og i år har skrevet en bestseller om global ulighed, forklarer, at de mennesker, som har stemt for Brexit og Donald Trump har gode grunde til at være imod frihandel: De har tabt til både deres egne overklasser og de asiatiske middelklasser på globaliseringen
  5. Men det internationale pres for at få mere radioaktivt bestrålet mad på hylderne er voksende, siger Aktive Forbrugere
  6. Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
  7. Kan den danske velfærdsstat overleve i en globaliseret verden? Nordiske forskere advarer i en ny rapport om, at grænseoverskridende kapitalisme og arbejdsmigration udfordrer den danske samfundsmodel
  8. Dengang i 90’erne, da alle økonomer råbte på åbne grænser, frihandel og global konkurrence, advarede Harvard-økonomen Dani Rodrik: ’Det går galt’, sagde han. ’Uligheden vokser, og folk bliver vrede.’ Men de andre rystede bare på hovedet. I dag – efter Trump, Brexit og Le Pen – har Rodrik fået ret. Men han siger ikke,’hvad sagde jeg’. Han er bekymret