Emne

gråd

Gråd
18. september 2021

En grædende mand i sport er stadig så usædvanligt, at vi går lidt for meget på røven over det

Mænd, der græder i sport, er i løbet af sommeren 2021 blevet noget, vi snakker om. Men er der i virkeligheden tale om det paradigmeskifte, vi forsøger at gøre det til? Eller vidner den store opmærksomhed snarere om, hvor rigide vores kønsnormer stadig er?
Tårerne trillede ned ad kinderne, da Lionel Messi officielt tog afsked med sin klub igennem 20 år.
Folk
9. august 2021

Sørine Gotfredsen siger nej tak til offentlig gråd

Der må være grænser for offentlige følelsesudladninger. Det mener både sognepræst Sørine Gotfredsen, der advarer mod at dyrke gråden, og it-forskere, der har opfundet et værktøj til at spore sexistisk hadtale
I anledning af Viktor Axelsens glædestårer advarer Sørine Gotfredsen i Berlingske mod offentlig gråd.
Anmeldelse
25. januar 2021

Nogle gæster græder i podcasten Tårekanalen. Men det er ikke kun derfor, den er bevægende

»Hvad har rørt dig til tårer,« spørger værten Rikke Collin sine gæster i Tårekanalen. Med udgangspunkt i svar om både Safran Foer og ’Titanic’, bliver man som lytter mindet om, hvad kulturen kan rykke i os
I Rikke Collins ’Tårekanalen’ er det ingen skam at græde. Det er tværimod vejen til et nyt syn på forskellige kunstværker.
Feature
28. juni 2019

Opdragelse eller krænkelse? Vi har undersøgt, hvad der ligger bag begrebet ’childism’

Et nyt begreb indenfor måden, vi opfatter børn på, er blevet en del af den offentige debat: ’Childism’ eller på dansk ’børneisme’ retter en kritik mod forældres følelse af ejerskab over og ret til at kontrollere deres børn. I stedet skal børn mærke, at deres følelser er legitime, og at de har krav på inddragelse. Nu bliver begrebet brugt som hashtag i ophedede diskussioner på sociale medier
Foto fra fotoserien ’Vi har taget noget fra børnene’, som er blevet kaldt et eksempel på ’childism’. Her ser vi fotografens datter, 5-årige Dagmar, der ikke måtte få kiwi til dessert.
Læserbrev
18. juni 2019

Informations fotoserie viser, at børn ikke behandles med samme respekt som voksne

Barnegråd kan selvsagt ikke undgås, men det retfærdiggør ikke at udsætte et barn for et overlagt tillidsbrud for at få det til at græde. Og så endda uden noget andet formål end at tage et foto, skriver Miranda Bohr Brask i dette debatindlæg
Interview
7. juni 2019

Filosofi- og grådhistoriker: Børn græder ikke over lykkelige slutninger, men det gør voksne. Fordi vi ved, vi skal dø

Der er tårer alle vegne. Mange af os slipper dem løs, når romantiske film ender lykkeligt, men ikke børn – for børn forstår ikke, at de skal dø. Den deprimerende forklaring på, at vi græder over sentimentale reklamer, rørende X Factor-optrædener og romantiske komediefilm er ifølge en af verdens førende følelsesforskere, at vi ved, at lykken er kort – og at livet ender med, at vi bliver gamle og dør
Xfactor-følelser.
Feature
3. maj 2019

Hvorfor græder vi egentlig?

Engang troede lægevidenskaben, at gråd var en væske fra hjernen. I dag er vi blevet klogere på grådens psykologiske og sociale funktioner. I vores undersøgelse af samtidens grådkultur vender vi os nu mod den sparsomme grådforskning og udspørger en psykologiprofessor med speciale i gråd
Engang troede lægevidenskaben, at gråd var en væske fra hjernen. I dag er vi blevet klogere på grådens psykologiske og sociale funktioner. I vores undersøgelse af samtidens grådkultur vender vi os nu mod den sparsomme grådforskning og udspørger en psykologiprofessor med speciale i gråd
Feature
26. april 2019

Hvornår har du sidst grædt?

Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i TV, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen
Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i TV, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen
  • Feature
    3. maj 2019

    Hvorfor græder vi egentlig?

    Engang troede lægevidenskaben, at gråd var en væske fra hjernen. I dag er vi blevet klogere på grådens psykologiske og sociale funktioner. I vores undersøgelse af samtidens grådkultur vender vi os nu mod den sparsomme grådforskning og udspørger en psykologiprofessor med speciale i gråd
    Engang troede lægevidenskaben, at gråd var en væske fra hjernen. I dag er vi blevet klogere på grådens psykologiske og sociale funktioner. I vores undersøgelse af samtidens grådkultur vender vi os nu mod den sparsomme grådforskning og udspørger en psykologiprofessor med speciale i gråd
  • Folk
    9. august 2021

    Sørine Gotfredsen siger nej tak til offentlig gråd

    Der må være grænser for offentlige følelsesudladninger. Det mener både sognepræst Sørine Gotfredsen, der advarer mod at dyrke gråden, og it-forskere, der har opfundet et værktøj til at spore sexistisk hadtale
    I anledning af Viktor Axelsens glædestårer advarer Sørine Gotfredsen i Berlingske mod offentlig gråd.
  • Feature
    28. juni 2019

    Opdragelse eller krænkelse? Vi har undersøgt, hvad der ligger bag begrebet ’childism’

    Et nyt begreb indenfor måden, vi opfatter børn på, er blevet en del af den offentige debat: ’Childism’ eller på dansk ’børneisme’ retter en kritik mod forældres følelse af ejerskab over og ret til at kontrollere deres børn. I stedet skal børn mærke, at deres følelser er legitime, og at de har krav på inddragelse. Nu bliver begrebet brugt som hashtag i ophedede diskussioner på sociale medier
    Foto fra fotoserien ’Vi har taget noget fra børnene’, som er blevet kaldt et eksempel på ’childism’. Her ser vi fotografens datter, 5-årige Dagmar, der ikke måtte få kiwi til dessert.
  • Feature
    26. april 2019

    Hvornår har du sidst grædt?

    Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i TV, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen
    Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i TV, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen
  • Gråd
    18. september 2021

    En grædende mand i sport er stadig så usædvanligt, at vi går lidt for meget på røven over det

    Mænd, der græder i sport, er i løbet af sommeren 2021 blevet noget, vi snakker om. Men er der i virkeligheden tale om det paradigmeskifte, vi forsøger at gøre det til? Eller vidner den store opmærksomhed snarere om, hvor rigide vores kønsnormer stadig er?
    Tårerne trillede ned ad kinderne, da Lionel Messi officielt tog afsked med sin klub igennem 20 år.
  • Interview
    7. juni 2019

    Filosofi- og grådhistoriker: Børn græder ikke over lykkelige slutninger, men det gør voksne. Fordi vi ved, vi skal dø

    Der er tårer alle vegne. Mange af os slipper dem løs, når romantiske film ender lykkeligt, men ikke børn – for børn forstår ikke, at de skal dø. Den deprimerende forklaring på, at vi græder over sentimentale reklamer, rørende X Factor-optrædener og romantiske komediefilm er ifølge en af verdens førende følelsesforskere, at vi ved, at lykken er kort – og at livet ender med, at vi bliver gamle og dør
    Xfactor-følelser.
  • Anmeldelse
    25. januar 2021

    Nogle gæster græder i podcasten Tårekanalen. Men det er ikke kun derfor, den er bevægende

    »Hvad har rørt dig til tårer,« spørger værten Rikke Collin sine gæster i Tårekanalen. Med udgangspunkt i svar om både Safran Foer og ’Titanic’, bliver man som lytter mindet om, hvad kulturen kan rykke i os
    I Rikke Collins ’Tårekanalen’ er det ingen skam at græde. Det er tværimod vejen til et nyt syn på forskellige kunstværker.