Menu
Log ind

Emne

graviditet

Det er særligt tillægsydelserne ’assisted hatching’ og ’endometrieskrab’, som er udbredt på de private fertilitetsklinikker. Information har gennemgået ydelser og prislister fra ti af dem, og de tilbyder alle assisted hatching, mens otte tilbyder endometrieskrab. Prisen for de to tillægsbehandlinger ligger mellem 2.000 og 3.000 kroner.

Private fertilitetsklinikker sælger behandlinger uden dokumenteret effekt

For tusindvis af kroner tilbyder private fertilitetsklinikker tillægsbehandlinger, der skulle øge chancen for graviditet. Ifølge eksperter er der ingen dokumentation for virkningen, og flere kalder det uetisk at udbyde dem. Privatklinikker siger, at de oplyser patienterne om den manglende evidens
Gravide og fødende kvinder udsættes jævnligt for indgreb, de ikke har givet samtykke til eller er blevet ordentligt oplyst omkring. Nu kæmper de for bedre fødsler, ikke kun for sig selv, men også for andre kvinder og i høj grad for deres egne døtre.

Der er brug for et #MeToo-oprør på fødegangen: Indgreb uden samtykke er overgreb

Gravide og fødende kvinder udsættes jævnligt for indgreb, de ikke har givet samtykke til eller er blevet ordentligt oplyst omkring. Den manglende respekt for kvindens krop og selvbestemmelse minder om en voldtægtskultur, skriver forkvinde for Forældre og Fødsel Birgitte Halkjær Storgaard i denne kronik
Når det private marked for fertilitet er blevet så stort i Danmark, hvor det offentlige sundhedsvæsen ellers er dominerende, skyldes det især, at der er begrænsninger på, hvor meget hjælp man kan få fra det offentlige sundhedsvæsen, hvis man lider af nedsat frugtbarhed.

Barnløshed er blevet en millionforretning: Hver anden fertilitetsbehandling sker på privatklinik

Danske par, som har svært ved at få børn, kan kun få begrænset hjælp i det offentlige sundhedsvæsen – og mange bruger derfor tusindvis af kroner på privatklinikker. Det skaber ulighed i sundhed, mener eksperter. SF og Venstre vil hellere forebygge end at skrue op for hjælpen til dem, som allerede har fertilitetsproblemer
Hver aften, præcis klokken syv, i en uge skal Anne-Katrine Skamris sprøjte kunstige hormoner ind i sin krop, forud for at hun ved hjælp af et kateter får sin mands sæd indført i livmoderen. Parret har forsøgt at blive gravide i halvandet år og er nu i fertilitetsbehandling.

Nedsat frugtbarhed er en af de mest udbredte kroniske sygdomme i Danmark

Mellem hver fjerde og sjette dansker har svært ved at få børn, og mange må få hjælp af læger til at blive gravid. Nedsat frugtbarhed er en af de mest udbredte kroniske sygdomme blandt danskere i den fødedygtige alder, og det har store konsekvenser for individet og samfundet. Den kommende tid sætter Information fokus på fertilitet
Karen Stenlev-Steckhahn blev nægtet fertilitetsbehandling på baggrund af sin psykiske sygdom, og hun opfordrer til ligeværdig behandling for alle. Ligegyldigt hvor deres sygdom sidder.

For tre år siden besluttede en læge, at jeg ikke var værdig til at få hjælp til at få børn

Fertilitetslægen satte sig i vejen for vores drømme om at blive forældre, da jeg som 26-årig oplevede, at der blev rejst tvivl om min forældreevne. Lægen var i tvivl på grund af min psykiske sygdom, som hun efter eget udsagn ikke vidste nok om, skriver Karen Stenlev i dette debatindlæg
Det er ikke, fordi flere gratis forsøg med fertilitetsbehandling vil være løsningen for alle, der kæmper for at få deres første eller andet barn. Nogle vil aldrig lykkes med at blive gravide. Men fertilitetsbehandlingens mange hormoner, sprøjter og uvished er så belastende – måske især for kvinden – at mange formentlig vil sige stop af sig selv, skriver Louise Schou Drivsholm på lederplads.

Hvis man ønsker, at danskerne skal få flere børn, skal man også hjælpe dem, som ikke kan selv

I dag er den offentlige hjælp til de mange par, der har svært ved at blive gravide, ret begrænset. Det kan undre, når danskerne gang på gang opfordres til at få flere børn. Derfor bør det offentlige tilbyde flere gratis forsøg med fertilitetsbehandling
’Med hvert 10. barn, der kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling, er der i den grad behov for fertilitetsfremmende initiativer, som kan styrke danske kvinder og mænd i deres overvejelser om, hvornår de ønsker at få børn,’ skriver Camilla Gry Temmesen i denne kommentar – men det skal være et  frivilligt tilbud.

Rådgivning om graviditet og forældreskab bør ikke presses ned over hovedet på folk

Det er en del af den sundhedsprofessionelles arbejde og ansvar at informere kvinder og mænd om forhold, der har betydning for fertiliteten, men det skal være et frivilligt tilbud på folks egne præmisser, skriver jordemoder og ph.d.-studerende Camilla Gry Temmesen i dette debatindlæg.
Sara Astorp blev sygemeldt på grund af sin angst for at miste sit barn under graviditeten. Hverken før eller siden har hun hørt andre snakke om den slags efter den ’sikre’ 12-ugersscanning. Tværtimod handler graviditetssamtalerne om skøre madvaner, trælse plukveer, farven på barnevognen eller mærket på den perfekte puslepude. Derfor håber hun nu, at hun kan være med til at bryde tabuet om angst for at abortere.

»Min angst havde overbevist mig om, at min baby ville dø i maven på mig«

Min mave var en tikkende bombe. Hver dag kunne være den, hvor jeg skulle føde et dødt barn. Det fortalte angsten mig. Der er behov for at bryde tabuet om angst for at abortere – og at sundhedsvæsenet tager hånd om den, skriver Sara Astorp i dette debatindlæg

Der er ingen kvindefrigørelse i fortrydelsespillen, hvis manden forventer, vi skal tage den

Mænd forventer med den største selvfølgelighed, at kvinden tager en fortrydelsespille, hvis uheldet er ude. På den måde kan præventionsmidler blive endnu en måde at kontrollere kvinder på, skriver Louise Merian i dette debatindlæg

Stop med at spørge mig om, hvornår jeg skal have børn

At spørge personer om, hvorfor de ikke har børn, eller hvornår de skal til at have det, er en privat sag. Alligevel slynges spørgsmålene over frokostbordet i kantinen og til familiefødselsdage, som var de banale, mener Katrina Gillies Rasmussen i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Der er brug for et #MeToo-oprør på fødegangen: Indgreb uden samtykke er overgreb
    Gravide og fødende kvinder udsættes jævnligt for indgreb, de ikke har givet samtykke til eller er blevet ordentligt oplyst omkring. Den manglende respekt for kvindens krop og selvbestemmelse minder om en voldtægtskultur, skriver forkvinde for Forældre og Fødsel Birgitte Halkjær Storgaard i denne kronik
  2. Barnløshed er blevet en millionforretning: Hver anden fertilitetsbehandling sker på privatklinik
    Danske par, som har svært ved at få børn, kan kun få begrænset hjælp i det offentlige sundhedsvæsen – og mange bruger derfor tusindvis af kroner på privatklinikker. Det skaber ulighed i sundhed, mener eksperter. SF og Venstre vil hellere forebygge end at skrue op for hjælpen til dem, som allerede har fertilitetsproblemer
  3. Private fertilitetsklinikker sælger behandlinger uden dokumenteret effekt
    For tusindvis af kroner tilbyder private fertilitetsklinikker tillægsbehandlinger, der skulle øge chancen for graviditet. Ifølge eksperter er der ingen dokumentation for virkningen, og flere kalder det uetisk at udbyde dem. Privatklinikker siger, at de oplyser patienterne om den manglende evidens
  4. Nedsat frugtbarhed er en af de mest udbredte kroniske sygdomme i Danmark
    Mellem hver fjerde og sjette dansker har svært ved at få børn, og mange må få hjælp af læger til at blive gravid. Nedsat frugtbarhed er en af de mest udbredte kroniske sygdomme blandt danskere i den fødedygtige alder, og det har store konsekvenser for individet og samfundet. Den kommende tid sætter Information fokus på fertilitet
  5. »Min angst havde overbevist mig om, at min baby ville dø i maven på mig«
    Min mave var en tikkende bombe. Hver dag kunne være den, hvor jeg skulle føde et dødt barn. Det fortalte angsten mig. Der er behov for at bryde tabuet om angst for at abortere – og at sundhedsvæsenet tager hånd om den, skriver Sara Astorp i dette debatindlæg
  6. En god fødselsvægt er afgørende for barnets intelligens
    Børn med en fødselsvægt på mellem 3,5 og 4,0 kilo bliver mere intelligente end børn med lav fødselsvægt. Selv små forskelle i IQ-point er afgørende for en persons liv og kan på samfundsplan være milliarder værd. Derfor er der god grund til at sætte ind tidligt – særligt i udviklingslande
  7. Fosterdiagnostik leverer masser af viden, men få entydige svar
    Vordende forældre regner med, at fosterdiagnostik vil afklare, om deres barn er sygt eller raskt. Det er vi vant til, efter årtier hvor Downs syndrom er blevet afsløret med fostervandsprøver og moderkagebiopsier. Men efterhånden som teknologierne udvikler sig, bliver svarene mere mudrede
  8. Når far ikke vil være far
    Næsten 70 procent synes, at mænd skal kunne fraskrive sig faderskabet, hvis kvinden befrugter sig med manden mod hans vilje. Men hovsa … hvad skete der lige med barnets ret til at kende begge sine forældre?