Menu
Log ind

Emne

graviditet

Karen Stenlev-Steckhahn blev nægtet fertilitetsbehandling på baggrund af sin psykiske sygdom, og hun opfordrer til ligeværdig behandling for alle. Ligegyldigt hvor deres sygdom sidder.

For tre år siden besluttede en læge, at jeg ikke var værdig til at få hjælp til at få børn

Fertilitetslægen satte sig i vejen for vores drømme om at blive forældre, da jeg som 26-årig oplevede, at der blev rejst tvivl om min forældreevne. Lægen var i tvivl på grund af min psykiske sygdom, som hun efter eget udsagn ikke vidste nok om, skriver Karen Stenlev i dette debatindlæg
Det er ikke, fordi flere gratis forsøg med fertilitetsbehandling vil være løsningen for alle, der kæmper for at få deres første eller andet barn. Nogle vil aldrig lykkes med at blive gravide. Men fertilitetsbehandlingens mange hormoner, sprøjter og uvished er så belastende – måske især for kvinden – at mange formentlig vil sige stop af sig selv, skriver Louise Schou Drivsholm på lederplads.

Hvis man ønsker, at danskerne skal få flere børn, skal man også hjælpe dem, som ikke kan selv

I dag er den offentlige hjælp til de mange par, der har svært ved at blive gravide, ret begrænset. Det kan undre, når danskerne gang på gang opfordres til at få flere børn. Derfor bør det offentlige tilbyde flere gratis forsøg med fertilitetsbehandling
’Med hvert 10. barn, der kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling, er der i den grad behov for fertilitetsfremmende initiativer, som kan styrke danske kvinder og mænd i deres overvejelser om, hvornår de ønsker at få børn,’ skriver Camilla Gry Temmesen i denne kommentar – men det skal være et  frivilligt tilbud.

Rådgivning om graviditet og forældreskab bør ikke presses ned over hovedet på folk

Det er en del af den sundhedsprofessionelles arbejde og ansvar at informere kvinder og mænd om forhold, der har betydning for fertiliteten, men det skal være et frivilligt tilbud på folks egne præmisser, skriver jordemoder og ph.d.-studerende Camilla Gry Temmesen i dette debatindlæg.
Sara Astorp blev sygemeldt på grund af sin angst for at miste sit barn under graviditeten. Hverken før eller siden har hun hørt andre snakke om den slags efter den ’sikre’ 12-ugersscanning. Tværtimod handler graviditetssamtalerne om skøre madvaner, trælse plukveer, farven på barnevognen eller mærket på den perfekte puslepude. Derfor håber hun nu, at hun kan være med til at bryde tabuet om angst for at abortere.

»Min angst havde overbevist mig om, at min baby ville dø i maven på mig«

Min mave var en tikkende bombe. Hver dag kunne være den, hvor jeg skulle føde et dødt barn. Det fortalte angsten mig. Der er behov for at bryde tabuet om angst for at abortere – og at sundhedsvæsenet tager hånd om den, skriver Sara Astorp i dette debatindlæg

Der er ingen kvindefrigørelse i fortrydelsespillen, hvis manden forventer, vi skal tage den

Mænd forventer med den største selvfølgelighed, at kvinden tager en fortrydelsespille, hvis uheldet er ude. På den måde kan præventionsmidler blive endnu en måde at kontrollere kvinder på, skriver Louise Merian i dette debatindlæg

Stop med at spørge mig om, hvornår jeg skal have børn

At spørge personer om, hvorfor de ikke har børn, eller hvornår de skal til at have det, er en privat sag. Alligevel slynges spørgsmålene over frokostbordet i kantinen og til familiefødselsdage, som var de banale, mener Katrina Gillies Rasmussen i dette debatindlæg
Jeg har en ven, som har gjort det med stor succes. Omvendt synes jeg også, at det er lidt mærkeligt, nærmest sådan lidt patriarkalsk, skriver Frederik

Brevkassen: Skal jeg give min kone en gave, når hun har født?

Jeg har en ven, som har gjort det med stor succes. Omvendt synes jeg også, at det er lidt mærkeligt, nærmest sådan lidt patriarkalsk, skriver Frederik
Debatten om rugemoderskab kredser om hensynet til de voksne. Men vi burde diskutere, om vi som samfund kan stå bag en praksis, der bevidst påfører børn traumet at blive adskilt fra deres mor ved fødslen, skriver Line Britt Madsen og Stine Roldgaard i dette debatindlæg

Det nyfødte barns tarv bør vægte højest i spørgsmålet om rugemoderskab

Debatten om rugemoderskab kredser om hensynet til de voksne. Men vi burde diskutere, om vi som samfund kan stå bag en praksis, der bevidst påfører børn traumet at blive adskilt fra deres mor ved fødslen, skriver Line Britt Madsen og Stine Roldgaard i dette debatindlæg
»Jeg ser en fødekultur, der er forfejlet, og mange af de gravide og nybagte familier, jeg møder, afspejler præcis den fødekultur, jeg prøver at ændre,« skriver dagens kronikør.

Vores fødekultur er styret af frygt, og det giver alt for mange komplicerede fødsler

I dag har hver anden kvinde en kompliceret fødsel, og det øger risikoen for alvorlige helbredsproblemer for barnet. Fødselsforberedelse er helt nødvendig for at forebygge indgreb, men den bliver sparet væk

Forskerbrevkassen: Hvornår er det på tide at få børn?

En 29-årig kvinde med styr på tilværelsen vil gerne have børn – det skal bare ikke være lige nu. Men hvor længe tillader biologien, at hun venter? En læge og en filosof fra Informations forskerbrevkasse giver hende et videnskabeligt svar

Sider

Mest læste

  1. »Min angst havde overbevist mig om, at min baby ville dø i maven på mig«
    Min mave var en tikkende bombe. Hver dag kunne være den, hvor jeg skulle føde et dødt barn. Det fortalte angsten mig. Der er behov for at bryde tabuet om angst for at abortere – og at sundhedsvæsenet tager hånd om den, skriver Sara Astorp i dette debatindlæg
  2. En god fødselsvægt er afgørende for barnets intelligens
    Børn med en fødselsvægt på mellem 3,5 og 4,0 kilo bliver mere intelligente end børn med lav fødselsvægt. Selv små forskelle i IQ-point er afgørende for en persons liv og kan på samfundsplan være milliarder værd. Derfor er der god grund til at sætte ind tidligt – særligt i udviklingslande
  3. Når far ikke vil være far
    Næsten 70 procent synes, at mænd skal kunne fraskrive sig faderskabet, hvis kvinden befrugter sig med manden mod hans vilje. Men hovsa … hvad skete der lige med barnets ret til at kende begge sine forældre?
  4. Vores fødekultur er styret af frygt, og det giver alt for mange komplicerede fødsler
    I dag har hver anden kvinde en kompliceret fødsel, og det øger risikoen for alvorlige helbredsproblemer for barnet. Fødselsforberedelse er helt nødvendig for at forebygge indgreb, men den bliver sparet væk
  5. For tre år siden besluttede en læge, at jeg ikke var værdig til at få hjælp til at få børn
    Fertilitetslægen satte sig i vejen for vores drømme om at blive forældre, da jeg som 26-årig oplevede, at der blev rejst tvivl om min forældreevne. Lægen var i tvivl på grund af min psykiske sygdom, som hun efter eget udsagn ikke vidste nok om, skriver Karen Stenlev i dette debatindlæg
  6. I Danmark sorterer man fostre med største selvfølgelighed
    Sundhedsstyrelsen beskriver fosterdiagnostik som et frit valg. Men de gravide, der tilslutter sig tilbuddet, tolker det som systemets anbefaling, og de, der modsætter sig, oplever at blive stillet til ansvar for deres fravalg
  7. Fosterdiagnostik leverer masser af viden, men få entydige svar
    Vordende forældre regner med, at fosterdiagnostik vil afklare, om deres barn er sygt eller raskt. Det er vi vant til, efter årtier hvor Downs syndrom er blevet afsløret med fostervandsprøver og moderkagebiopsier. Men efterhånden som teknologierne udvikler sig, bliver svarene mere mudrede
  8. Brevkassen: Skal jeg fortælle ham, at jeg er gravid?
    Jeg har de seneste måneder set en del til en fyr, primært efter solnedgang. Vi nyder hinandens selskab, men vi er også enige om, at det ikke skal være mere end bare sjov. Men nu er jeg altså blevet gravid