Menu
Log ind

Emne

graviditet

Brevkassen: Skal jeg fortælle ham, at jeg er gravid?

Jeg har de seneste måneder set en del til en fyr, primært efter solnedgang. Vi nyder hinandens selskab, men vi er også enige om, at det ikke skal være mere end bare sjov. Men nu er jeg altså blevet gravid
Ny teknologi gør det stadig nemmere at finde frem til fostre med Downs Syndrom. Men for overvejelserne, om man skal vælge dem til eller fra, er kun ét sikkert: Det kræver gode ressourcer at have et barn med svært handicap

Jakob har Downs. Han fik livet – og vi fik en dejlig søn

Ny teknologi gør det stadig nemmere at finde frem til fostre med Downs Syndrom. Men for overvejelserne, om man skal vælge dem til eller fra, er kun ét sikkert: Det kræver gode ressourcer at have et barn med svært handicap
Beregninger fra Aarhus Universitet viser, at et enkelt IQ-point i gennemsnit øger livsindkomsten med lidt over 160.000 kroner. Samfundsøkonomisk set er der derfor god grund til at sikre, at fremtidige generationer er så intelligente som muligt.

En god fødselsvægt er afgørende for barnets intelligens

Børn med en fødselsvægt på mellem 3,5 og 4,0 kilo bliver mere intelligente end børn med lav fødselsvægt. Selv små forskelle i IQ-point er afgørende for en persons liv og kan på samfundsplan være milliarder værd. Derfor er der god grund til at sætte ind tidligt – særligt i udviklingslande
Klumme
Kondomer, pessar, minipiller, fortrydelsespiller, p-piller, p-stav, spiral og abort. På nær kondomet har de alle tilfælles, at det alene er kvindens krop, der skal pilles ved, skriver dagens klummeskribent.

Det er stadig mig, der mærker konsekvenserne, når kondomet springer

Der er ingen skyld her, bare to voksne mennesker og et stykke latex med hul i spidsen. Men det er min krop, det går ud over

Før blev de fjernet som hospitalsaffald. I dag ser og rører forældre deres aborterede børn

Flere forældre end nogensinde skal tage stilling til at afbryde graviditeten, fordi barnet, de venter, har en alvorlig sygdom. Men modsat tidligere, anerkender sundhedssystemet i dag forældrenes sorg. ’For dem er det ofte en fødsel af et barn. Ikke en abort af et foster,’ siger overlæge

Nej tak til Pytlicks graviditetsdebat

Så længe kvinder er det eneste køn, der er udstyret med en livmoder, er der grund til at holde fast i de regler, som ligestiller kvinder og mænd på arbejdsmarkedet

Nu kan vi lære endnu mere af 'Vinterbørn'

Fyrre år efter at Dea Trier Mørch beskrev de svangre kvinder på Rigshospitalet i ord og træsnit, fremstår mødrenes oplevelser evigtgyldige, mens det samfund, der beskrives, for altid er forsvundet

Jeg savner, at vi kollektivt tør stole på vores egen retfærdighedssans uden først at spørge om lov

Sådan blev vi voksne. Vi, der blev født lige efter Sputnikchokket, men før Kennedy-mordet, fik en særlig tid at blive store i
Australske Jessie Thomas er altruistisk rugemor. En af de få. I Danmark og de fleste andre vestlige lande er rugemoderskab nemlig ulovligt. Men hvorfor betaler vi i dyre domme for fertilitetsbehandling, uanset sandsynligheden for at det lykkes, mens f.eks. kvinder uden livmoder ikke må få hjælp til at få et barn?

Altruistiske rugemødre giver håb, men kun for de få

Australske Jessie Thomas er altruistisk rugemor. En af de få. I Danmark og de fleste andre vestlige lande er rugemoderskab nemlig ulovligt. Men hvorfor betaler vi i dyre domme for fertilitetsbehandling, uanset sandsynligheden for at det lykkes, mens f.eks. kvinder uden livmoder ikke må få hjælp til at få et barn?
Lolita Wästerlund er en af de første kvinder i verden, der har fået implanteret en livmoder fra en donor – og er blevet gravid og har fået et længe ønsket, velskabt barn

Min søster gav mig sin livmoder. Nu er jeg endelig mor

Lolita Wästerlund er en af de første kvinder i verden, der har fået implanteret en livmoder fra en donor – og er blevet gravid og har fået et længe ønsket, velskabt barn

Sider

Mest læste

  1. »Min angst havde overbevist mig om, at min baby ville dø i maven på mig«
    Min mave var en tikkende bombe. Hver dag kunne være den, hvor jeg skulle føde et dødt barn. Det fortalte angsten mig. Der er behov for at bryde tabuet om angst for at abortere – og at sundhedsvæsenet tager hånd om den, skriver Sara Astorp i dette debatindlæg
  2. Vores fødekultur er styret af frygt, og det giver alt for mange komplicerede fødsler
    I dag har hver anden kvinde en kompliceret fødsel, og det øger risikoen for alvorlige helbredsproblemer for barnet. Fødselsforberedelse er helt nødvendig for at forebygge indgreb, men den bliver sparet væk
  3. Når far ikke vil være far
    Næsten 70 procent synes, at mænd skal kunne fraskrive sig faderskabet, hvis kvinden befrugter sig med manden mod hans vilje. Men hovsa … hvad skete der lige med barnets ret til at kende begge sine forældre?
  4. I Danmark sorterer man fostre med største selvfølgelighed
    Sundhedsstyrelsen beskriver fosterdiagnostik som et frit valg. Men de gravide, der tilslutter sig tilbuddet, tolker det som systemets anbefaling, og de, der modsætter sig, oplever at blive stillet til ansvar for deres fravalg
  5. Fosterdiagnostik leverer masser af viden, men få entydige svar
    Vordende forældre regner med, at fosterdiagnostik vil afklare, om deres barn er sygt eller raskt. Det er vi vant til, efter årtier hvor Downs syndrom er blevet afsløret med fostervandsprøver og moderkagebiopsier. Men efterhånden som teknologierne udvikler sig, bliver svarene mere mudrede
  6. En god fødselsvægt er afgørende for barnets intelligens
    Børn med en fødselsvægt på mellem 3,5 og 4,0 kilo bliver mere intelligente end børn med lav fødselsvægt. Selv små forskelle i IQ-point er afgørende for en persons liv og kan på samfundsplan være milliarder værd. Derfor er der god grund til at sætte ind tidligt – særligt i udviklingslande
  7. Jakob har Downs. Han fik livet – og vi fik en dejlig søn
    Ny teknologi gør det stadig nemmere at finde frem til fostre med Downs Syndrom. Men for overvejelserne, om man skal vælge dem til eller fra, er kun ét sikkert: Det kræver gode ressourcer at have et barn med svært handicap
  8. Det burde være kvinders eget valg, om de ønsker fertilitetsbehandling. Også hvis de er fyldt 45 år
    Kvinder over 45 må ikke modtage fertilitetsbehandling. Heller ikke hvis de selv betaler. Det er både urimeligt og diskriminerende