Med to overnatninger til fødende og op mod 150 millioner kroner årligt vil SF forbedre forholdene for ansatte og fødende på de travle, offentlige fødegange. Gennem øremærkede midler sigter partiet blandt andet efter flere ansættelser af jordemødre
For tusindvis af kroner tilbyder private fertilitetsklinikker tillægsbehandlinger, der skulle øge chancen for graviditet. Ifølge eksperter er der ingen dokumentation for virkningen, og flere kalder det uetisk at udbyde dem. Privatklinikker siger, at de oplyser patienterne om den manglende evidens
Gravide og fødende kvinder udsættes jævnligt for indgreb, de ikke har givet samtykke til eller er blevet ordentligt oplyst omkring. Den manglende respekt for kvindens krop og selvbestemmelse minder om en voldtægtskultur, skriver forkvinde for Forældre og Fødsel Birgitte Halkjær Storgaard i denne kronik
Danske par, som har svært ved at få børn, kan kun få begrænset hjælp i det offentlige sundhedsvæsen – og mange bruger derfor tusindvis af kroner på privatklinikker. Det skaber ulighed i sundhed, mener eksperter. SF og Venstre vil hellere forebygge end at skrue op for hjælpen til dem, som allerede har fertilitetsproblemer
Mellem hver fjerde og sjette dansker har svært ved at få børn, og mange må få hjælp af læger til at blive gravid. Nedsat frugtbarhed er en af de mest udbredte kroniske sygdomme blandt danskere i den fødedygtige alder, og det har store konsekvenser for individet og samfundet. Den kommende tid sætter Information fokus på fertilitet
Fertilitetslægen satte sig i vejen for vores drømme om at blive forældre, da jeg som 26-årig oplevede, at der blev rejst tvivl om min forældreevne. Lægen var i tvivl på grund af min psykiske sygdom, som hun efter eget udsagn ikke vidste nok om, skriver Karen Stenlev i dette debatindlæg
I dag er den offentlige hjælp til de mange par, der har svært ved at blive gravide, ret begrænset. Det kan undre, når danskerne gang på gang opfordres til at få flere børn. Derfor bør det offentlige tilbyde flere gratis forsøg med fertilitetsbehandling
Det er en del af den sundhedsprofessionelles arbejde og ansvar at informere kvinder og mænd om forhold, der har betydning for fertiliteten, men det skal være et frivilligt tilbud på folks egne præmisser, skriver jordemoder og ph.d.-studerende Camilla Gry Temmesen i dette debatindlæg.
Min mave var en tikkende bombe. Hver dag kunne være den, hvor jeg skulle føde et dødt barn. Det fortalte angsten mig. Der er behov for at bryde tabuet om angst for at abortere – og at sundhedsvæsenet tager hånd om den, skriver Sara Astorp i dette debatindlæg
Mænd forventer med den største selvfølgelighed, at kvinden tager en fortrydelsespille, hvis uheldet er ude. På den måde kan præventionsmidler blive endnu en måde at kontrollere kvinder på, skriver Louise Merian i dette debatindlæg
Glansbilledfortællingerne om moderskabet er med til at undertrykke al smerten og vreden ved at blive mor og usynliggøre kvinders skjulte arbejde. Vi mødre har brug for vores egen #MeToo, som kan afsløre den skjulte tvang i barselsarbejdet, skriver studerende Karolina Bro Næss i denne kronik
I en opsigtsvækkende ny udmelding anbefaler WHO at fjerne enhver tidsgrænse for, hvor sent en kvinde kan få en abort. Det har sat ild til debatten om de etiske dilemmaer ved en sen abort og kvinders ret til selvbestemmelse. Men hvad er op og ned med grænsen for abort?
Det er umyndiggørende, at danske kvinder skal spørge om lov, hvis de vil have en abort i ugerne efter den 12. uge. Og det er uværdigt, at de i værste tilfælde må rejse til Sverige for at få den foretaget, hvis de får et nej. Derfor bør grænsen hæves med nogle uger
Børn med en fødselsvægt på mellem 3,5 og 4,0 kilo bliver mere intelligente end børn med lav fødselsvægt. Selv små forskelle i IQ-point er afgørende for en persons liv og kan på samfundsplan være milliarder værd. Derfor er der god grund til at sætte ind tidligt – særligt i udviklingslande
Mens jeg var gravid, indså jeg endelig, at jeg havde brug for hjælp til at bearbejde overgrebene, og bed skammen i mig. Men månederne gik, og imens blev jeg mere og mere bange for, hvad overgrebene ville kaste af skygger over min datter, skriver sygeplejestuderende Malene Primdahl Ringgaard i denne kronik
Fertilitetslægen satte sig i vejen for vores drømme om at blive forældre, da jeg som 26-årig oplevede, at der blev rejst tvivl om min forældreevne. Lægen var i tvivl på grund af min psykiske sygdom, som hun efter eget udsagn ikke vidste nok om, skriver Karen Stenlev i dette debatindlæg
Tidens film og bøger bugner af fortællinger om skyld, skam og håb om at få et barn med kunstig befrugtning. Her fortæller blandt andet den aktuelle forfatter Tine Høeg og serieskaber Nikolaj Feifer om deres personlige oplevelser, og om hvorfor de omsætter følelserne til fiktion
Næsten 70 procent synes, at mænd skal kunne fraskrive sig faderskabet, hvis kvinden befrugter sig med manden mod hans vilje. Men hovsa … hvad skete der lige med barnets ret til at kende begge sine forældre?
