Emne

graviditet

Fødsler
11. februar 2021

Nyt udspil: SF vil gøre op med »dybt kritisable« forhold på fødegangene

Med to overnatninger til fødende og op mod 150 millioner kroner årligt vil SF forbedre forholdene for ansatte og fødende på de travle, offentlige fødegange. Gennem øremærkede midler sigter partiet blandt andet efter flere ansættelser af jordemødre
I et nyt udspil kommer SF med en række forslag, der blandt andet skal sikre bedre fødselsforberedelse, at alle fødende har ret til to overnatninger på hospitalet og bedre arbejdsforhold for de ansatte på fødselsafsnittene.
Nyhed
26. januar 2021

Private fertilitetsklinikker sælger behandlinger uden dokumenteret effekt

For tusindvis af kroner tilbyder private fertilitetsklinikker tillægsbehandlinger, der skulle øge chancen for graviditet. Ifølge eksperter er der ingen dokumentation for virkningen, og flere kalder det uetisk at udbyde dem. Privatklinikker siger, at de oplyser patienterne om den manglende evidens
Det er særligt tillægsydelserne ’assisted hatching’ og ’endometrieskrab’, som er udbredt på de private fertilitetsklinikker. Information har gennemgået ydelser og prislister fra ti af dem, og de tilbyder alle assisted hatching, mens otte tilbyder endometrieskrab. Prisen for de to tillægsbehandlinger ligger mellem 2.000 og 3.000 kroner.
Kronik
25. januar 2021

Der er brug for et #MeToo-oprør på fødegangen: Indgreb uden samtykke er overgreb

Gravide og fødende kvinder udsættes jævnligt for indgreb, de ikke har givet samtykke til eller er blevet ordentligt oplyst omkring. Den manglende respekt for kvindens krop og selvbestemmelse minder om en voldtægtskultur, skriver forkvinde for Forældre og Fødsel Birgitte Halkjær Storgaard i denne kronik
Gravide og fødende kvinder udsættes jævnligt for indgreb, de ikke har givet samtykke til eller er blevet ordentligt oplyst omkring. Nu kæmper de for bedre fødsler, ikke kun for sig selv, men også for andre kvinder og i høj grad for deres egne døtre.
Baggrund
18. januar 2021

Barnløshed er blevet en millionforretning: Hver anden fertilitetsbehandling sker på privatklinik

Danske par, som har svært ved at få børn, kan kun få begrænset hjælp i det offentlige sundhedsvæsen – og mange bruger derfor tusindvis af kroner på privatklinikker. Det skaber ulighed i sundhed, mener eksperter. SF og Venstre vil hellere forebygge end at skrue op for hjælpen til dem, som allerede har fertilitetsproblemer
Når det private marked for fertilitet er blevet så stort i Danmark, hvor det offentlige sundhedsvæsen ellers er dominerende, skyldes det især, at der er begrænsninger på, hvor meget hjælp man kan få fra det offentlige sundhedsvæsen, hvis man lider af nedsat frugtbarhed.
Baggrund
18. december 2020

Nedsat frugtbarhed er en af de mest udbredte kroniske sygdomme i Danmark

Mellem hver fjerde og sjette dansker har svært ved at få børn, og mange må få hjælp af læger til at blive gravid. Nedsat frugtbarhed er en af de mest udbredte kroniske sygdomme blandt danskere i den fødedygtige alder, og det har store konsekvenser for individet og samfundet. Den kommende tid sætter Information fokus på fertilitet
Hver aften, præcis klokken syv, i en uge skal Anne-Katrine Skamris sprøjte kunstige hormoner ind i sin krop, forud for at hun ved hjælp af et kateter får sin mands sæd indført i livmoderen. Parret har forsøgt at blive gravide i halvandet år og er nu i fertilitetsbehandling.
Kronik
19. august 2020

For tre år siden besluttede en læge, at jeg ikke var værdig til at få hjælp til at få børn

Fertilitetslægen satte sig i vejen for vores drømme om at blive forældre, da jeg som 26-årig oplevede, at der blev rejst tvivl om min forældreevne. Lægen var i tvivl på grund af min psykiske sygdom, som hun efter eget udsagn ikke vidste nok om, skriver Karen Stenlev i dette debatindlæg
Karen Stenlev-Steckhahn blev nægtet fertilitetsbehandling på baggrund af sin psykiske sygdom, og hun opfordrer til ligeværdig behandling for alle. Ligegyldigt hvor deres sygdom sidder.
Leder
5. august 2020

Hvis man ønsker, at danskerne skal få flere børn, skal man også hjælpe dem, som ikke kan selv

I dag er den offentlige hjælp til de mange par, der har svært ved at blive gravide, ret begrænset. Det kan undre, når danskerne gang på gang opfordres til at få flere børn. Derfor bør det offentlige tilbyde flere gratis forsøg med fertilitetsbehandling
Det er ikke, fordi flere gratis forsøg med fertilitetsbehandling vil være løsningen for alle, der kæmper for at få deres første eller andet barn. Nogle vil aldrig lykkes med at blive gravide. Men fertilitetsbehandlingens mange hormoner, sprøjter og uvished er så belastende – måske især for kvinden – at mange formentlig vil sige stop af sig selv, skriver Louise Schou Drivsholm på lederplads.
Kommentar
17. juni 2020

Rådgivning om graviditet og forældreskab bør ikke presses ned over hovedet på folk

Det er en del af den sundhedsprofessionelles arbejde og ansvar at informere kvinder og mænd om forhold, der har betydning for fertiliteten, men det skal være et frivilligt tilbud på folks egne præmisser, skriver jordemoder og ph.d.-studerende Camilla Gry Temmesen i dette debatindlæg.
’Med hvert 10. barn, der kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling, er der i den grad behov for fertilitetsfremmende initiativer, som kan styrke danske kvinder og mænd i deres overvejelser om, hvornår de ønsker at få børn,’ skriver Camilla Gry Temmesen i denne kommentar – men det skal være et  frivilligt tilbud.
Kronik
3. december 2019

»Min angst havde overbevist mig om, at min baby ville dø i maven på mig«

Min mave var en tikkende bombe. Hver dag kunne være den, hvor jeg skulle føde et dødt barn. Det fortalte angsten mig. Der er behov for at bryde tabuet om angst for at abortere – og at sundhedsvæsenet tager hånd om den, skriver Sara Astorp i dette debatindlæg
Sara Astorp blev sygemeldt på grund af sin angst for at miste sit barn under graviditeten. Hverken før eller siden har hun hørt andre snakke om den slags efter den ’sikre’ 12-ugersscanning. Tværtimod handler graviditetssamtalerne om skøre madvaner, trælse plukveer, farven på barnevognen eller mærket på den perfekte puslepude. Derfor håber hun nu, at hun kan være med til at bryde tabuet om angst for at abortere.
Læserbrev
21. august 2019

Der er ingen kvindefrigørelse i fortrydelsespillen, hvis manden forventer, vi skal tage den

Mænd forventer med den største selvfølgelighed, at kvinden tager en fortrydelsespille, hvis uheldet er ude. På den måde kan præventionsmidler blive endnu en måde at kontrollere kvinder på, skriver Louise Merian i dette debatindlæg

Sider

  • Kronik
    24. juli 2021

    Da jeg blev mor, begyndte en dyb vrede at vokse i mig

    Glansbilledfortællingerne om moderskabet er med til at undertrykke al smerten og vreden ved at blive mor og usynliggøre kvinders skjulte arbejde. Vi mødre har brug for vores egen #MeToo, som kan afsløre den skjulte tvang i barselsarbejdet, skriver studerende Karolina Bro Næss i denne kronik
    Erfaringen af at blive mor har i høj grad vist mig, hvor meget skjult arbejde kvinder og mødre udfører, og hvor lidt dette arbejde værdsættes, skriver Karolina Bro Næss.
  • Sundhed
    26. april 2022

    Hvorfor er grænsen for abort lige 12 uger? Og bør den ændres? Information ser på debatten

    I en opsigtsvækkende ny udmelding anbefaler WHO at fjerne enhver tidsgrænse for, hvor sent en kvinde kan få en abort. Det har sat ild til debatten om de etiske dilemmaer ved en sen abort og kvinders ret til selvbestemmelse. Men hvad er op og ned med grænsen for abort?
    I en opsigtsvækkende ny udmelding anbefaler WHO at fjerne enhver tidsgrænse for, hvor sent en kvinde kan få en abort. Det har sat ild til debatten om de etiske dilemmaer ved en sen abort og kvinders ret til selvbestemmelse. Men hvad er op og ned med grænsen for abort?
  • Leder
    29. april 2022

    Abortgrænsen skal ikke ligge på 12 uger. Den skal være højere

    Det er umyndiggørende, at danske kvinder skal spørge om lov, hvis de vil have en abort i ugerne efter den 12. uge. Og det er uværdigt, at de i værste tilfælde må rejse til Sverige for at få den foretaget, hvis de får et nej. Derfor bør grænsen hæves med nogle uger
    Aktivister på gaden for den fri abort i starten af 1970’erne. Der er behov for at udvide grænsen for den frihed.
  • Feature
    29. juli 2017

    En god fødselsvægt er afgørende for barnets intelligens

    Børn med en fødselsvægt på mellem 3,5 og 4,0 kilo bliver mere intelligente end børn med lav fødselsvægt. Selv små forskelle i IQ-point er afgørende for en persons liv og kan på samfundsplan være milliarder værd. Derfor er der god grund til at sætte ind tidligt – særligt i udviklingslande
    Beregninger fra Aarhus Universitet viser, at et enkelt IQ-point i gennemsnit øger livsindkomsten med lidt over 160.000 kroner. Samfundsøkonomisk set er der derfor god grund til at sikre, at fremtidige generationer er så intelligente som muligt.
  • Kronik
    9. juni 2022

    Som gravid og nybagt mor ventede jeg et helt år på hjælp efter en stribe voldtægter

    Mens jeg var gravid, indså jeg endelig, at jeg havde brug for hjælp til at bearbejde overgrebene, og bed skammen i mig. Men månederne gik, og imens blev jeg mere og mere bange for, hvad overgrebene ville kaste af skygger over min datter, skriver sygeplejestuderende Malene Primdahl Ringgaard i denne kronik
    Malene Primdahl Ringgaard blev udsat for seksuel vold og overgreb gentagne gange i sommeren 2020. Men fordi hun ikke med det samme erkendte, at overgrebene ikke var hendes egen skyld, endte hun på en venteliste for at kunne få hjælp.
  • Kronik
    19. august 2020

    For tre år siden besluttede en læge, at jeg ikke var værdig til at få hjælp til at få børn

    Fertilitetslægen satte sig i vejen for vores drømme om at blive forældre, da jeg som 26-årig oplevede, at der blev rejst tvivl om min forældreevne. Lægen var i tvivl på grund af min psykiske sygdom, som hun efter eget udsagn ikke vidste nok om, skriver Karen Stenlev i dette debatindlæg
    Karen Stenlev-Steckhahn blev nægtet fertilitetsbehandling på baggrund af sin psykiske sygdom, og hun opfordrer til ligeværdig behandling for alle. Ligegyldigt hvor deres sygdom sidder.
  • fertilitet
    3. juni 2022

    En »fertilitetstsunami« i kunsten gør op med et tabu

    Tidens film og bøger bugner af fortællinger om skyld, skam og håb om at få et barn med kunstig befrugtning. Her fortæller blandt andet den aktuelle forfatter Tine Høeg og serieskaber Nikolaj Feifer om deres personlige oplevelser, og om hvorfor de omsætter følelserne til fiktion
    Tidens film og bøger bugner af fortællinger om skyld, skam og håb om at få et barn med kunstig befrugtning. Her fortæller blandt andet den aktuelle forfatter Tine Høeg og serieskaber Nikolaj Feifer om deres personlige oplevelser, og om hvorfor de omsætter følelserne til fiktion
  • Klumme
    14. januar 2014

    Når far ikke vil være far

    Næsten 70 procent synes, at mænd skal kunne fraskrive sig faderskabet, hvis kvinden befrugter sig med manden mod hans vilje. Men hovsa … hvad skete der lige med barnets ret til at kende begge sine forældre?